Når pc’en støver til

Siden udbredelsen i 1980'erne af IBM’s PC og den efterfølgende tsunami af bambuskloner har det ikke skortet på dens dødsdomme. Tynde klienter og fede cloud-løsninger har i perioder truet den klassiske Windows-pc. Nu tror jeg endelig på spådommene ved at kigge i egen navle.

For min brug af hjemme-pc’en er dalet i takt med, at wi-fi, laptops, tablets og smartphones har holdt sit indtog. Alternativet til en pc startede med en bærbar, som holdt lårene varme og fungerede som second screen i sofaen foran tv’et. Den blev trådløs på terrassen, og i takt med at iPads, Android-tablets og ikke mindst smartphones med fin skærmopløsning rykkede ind i husstanden, er pc’en trådt markant i baggrunden.

Den sidste pind til pc-kisten afleverede min lokale økonomichef for nogle måneder siden ved at oplyse mig om, at der var tilbud på en såkaldt HP Chromebox til 799 kroner. Specs var ikke så imponerende: En lille hvid, kvadratisk plastickasse med skruehuller til et Vesa-beslag placeret bag på en monitor, moderat arbejdshukommelse, begrænset lokal lagerplads og en halvsløv cpu. Det hele er baseret på Googles Chrome OS, og inkluderet er et abonnement på 1 TB lagerplads i skyen, gældende i tre år.

Boot på fire sekunder

De sidste tre måneder har Chromebox'en sørget for, at jeg kun ganske få gange har haft fingrene i min gamle pc - måske en til to gange om måneden. Så mærker man for alvor den langsommelige månedlige sikkerhedsopdatering af Windows og den almindelige boot-procedure på flere minutter. Til sammenligning tog den første start af Chromebox nogle minutter, mens operativsystemet loggede på min Google-konto og sørgede for at opdatere sig selv. Nu booter boksen på cirka fire sekunder. Monteret med fire billige velcrodutter på bagsiden af min monitor og tilkoblet en gammel mus og tastatur er det nu min primære skrivebordscomputer, som deler skærm med min bedagede pc.

Små dimensioner gør Chromebox nem at montere bag på en monitor. Benytter man velcrodupper undgår man det flere hundrede kroner dyre vesa-beslag.

Tekstbehandling, fotobehandling, afspilning af lokal og streamet lyd og video, internetsurfing, mail, netbank og diverse sociale medier: Alt er inden for rækkevidde med den lille boks. Selve Chrome OS har plads til mange forbedringer af brugergrænsefladen, men har man brugt en webbrowser, kan man straks færdes hjemmevant. På længere sigt ved jeg, at jeg kommer til at se på muligheden for at have dual boot med adgang til en Linux-udgave, hvis nu Googles kvælertag på mine data bliver for uudholdelig. Og jeg er sikker på, at min laptop en tid endnu vil rumme startmulighed i Windows. Til gengæld tvivler jeg på, at jeg ser tilbage med savn på min udfasede pc. Tak for de mange års følgeskab.

Relateret indhold

Kurt Westh Nielsens billede
Kurt er redaktør af Prosabladet, de it-professionelles fagblad. Han frygter overvågningssamfundet og hader blind tekniktro, men er begejstret over, at teknologi stadig rummer masser af potentiale til at ændre verden på en gode måde. Han blogger om grænselandet hvor teknologi møder samfund.

Kommentarer (15)

Kommentarer (15)
Ole Jørgensen

Jesper Stein Sandal skrev et blog indlæg for et par uger siden med titlen 3 ufede pc-ting der heldigvis er døde. Hvis han laver en opdatering om nogle år, gad vide om listen så har fået et kapitel der hedder "Fuld kontrol over computeren"? Jeg håber det i hvert fald ikke.

Artiklen er af ældre dato og fokusere primært på copyright, men er alligevel værd at læse:

Lockdown: The coming war on general-purpose computing

At myndighederne vil havde indbygget bagdøre for at kunne omgå kryptering og overvåge er endnu en faktor:

NSA declares war on general purpose computers

Du skriver at du vil dual boote til en Linux-udgave, men mon ikke at Google nok skal få gjort det umuligt i fremtiden, med det argument at sikkerheden øges.

Der står bla. dette i din infoboks:

Han frygter overvågningssamfundet

Efter min mening hjælper du overvågningssamfundet godt på vej med din nye Chromebox og glæden over at PC'en er udfaset.

David Askirk Fotel

De gør ret meget ud af at pointere at computeren er usikker, når man låser en chromebook op for at installere linux på den. En chromebook er faktisk en ret så lækker maskine, til en meget billige penge, men jeg har nu solgt min, da googles tag på mine data blev lige en tand for stramt.

Kurt Westh Nielsen Blogger

Ja det gør jeg, men sålænge selvrådige Google ikke totalkontrollerer muligheden for at roote enheder og i det aktuelle tilfælde tolerere alternativt Linux os, så vil jeg gerne bruge 800 kroner på at opleve hvor fedt det kan være at droppe en bedaget Windows-pc. Men hver sin smag, sådan bør det netop være. Om et år gør jeg sikkert noget andet...

Jørn Madsen

Jeg har en HP 14" Chromebook,- lavet dual boot med en Ubuntu 14.04.

Det fungerer så latterligt godt,- at jeg simpelthen ikke forstår det ikke er blevet et kæmpe hit endnu.
Men det kommer vist krybende stille og roligt. Folk er vanedyr.

Chrome til det daglige ... og slår over på Linux når der skal laves specielle ting.

Dual boot teknikken er i øvrigt lavet i samarbejde med folk fra Googles tekniske stab.

Bent Jensen

"Benytter man velcrodupper undgår man det flere hundrede kroner dyre vesa-beslag."

Har set dem til 30-40 kr, prøv i Aldi, eller harald-nyborg. Eller find dig bekendt som har en 3D printer. Det er lige noget guf for den. Laver selv Raspberry Pi kasser til vesa på min.

Morten Hansen

Hej Kurth,

Det med boottiden på windows og månedentlige opdateringer der forstyrrer dig enormt meget vil jeg påstå er en saga blot i dag. Det lyder som et levn fra XP-Vista tiderne, der end ikke forstyrrer nævneværdigt i Windows 7, men som især er blevet forbedret med Windows 8.
Mellem UEFI chipsets, SSD'er og Windows 8 er opstartstiden meget nemt hurtigere end det du oplever på din Chromebox, der er i hvert fald sket utroligt meget så jeg fra koldstart sidder og taster password 2-3 sekunder senere - efter jeg har bedt min "BIOS" om ikke at pause i 5 sekunder for at afvente tasteindtryk.

Mads Askø Gammelgaard Stark

Nu har du vel styr på at Windows 8's 'luk ned' knap svarer mere til slumre i Windows 7, end luk ned i Windows 7.

Genstarter du, vil du hurtigt se at boot tiden ligner mere Windows 7 almindelig koldstart - her inkludere jeg selvfølgelig ikke POST tiden og what not, som er meget forskellig fra bruger til bruger.

Bent Jensen

Det med boottiden på windows og månedentlige opdateringer der forstyrrer dig enormt meget vil jeg påstå er en saga blot i dag.


Det er ikke det jeg oplever, især "retten" til bare at genstarte, selv om man har bedt den ikke at gøre det, kan være en killer. Sådan helt bogstaveligt, nogen af mine PC står i test miljøer, og skal bare ikke genstarte.

Opdateringer kommet stadig, men de er bare bedre skjult, men stadig lige uvelkommen. Så har helt slået dem fra, sammen med online alt muligt, på de PC som gerne skulle køre stabilt. Lever så med fint med at ingen af app eller andet virker, men dem mangler jeg heller ikke, man skal bare have installeret andre programmer.

Ellers er opdateringer nu blevet bedst på XP, får ingen, og lever formodelig stadig uden virus, og mine programmer køre stadig.

Med hensyn til boot tid, så er ren boot uden UEFI langt hurtigere på XP end windows 8, så at det er gået frem ad med det, synes jeg nu ikke at jeg kan genkende. Til gengæld kan win 8, pludselig uden grund, virke meget sløv, når der afvikles et eller andet i baggrunden som man ikke er herre over. Især når den tror man bare slapper af, selv om man spiler spil i fuldskærm, det giver nogen træls lag som jeg ikke fik på Win7. Men windows 8 skal have, at det køre bedre end selv XP på mindre maskiner, hvis der er ram nok.

Torben Jensen

Et billigere alternativ kunne have været en Raspberry Pi med Linux.

For 6 måneder siden døde min gamle vandkølede server gennem 13 år.
Jeg valgte en Shuttle DS437 med SSD som ny server.
Til sammenligning fylder Shuttle DS437 ikke mere end et gammelt eksternt CD drev, den har dog mere kraft og er lige så lydsvag som den gamle.

Udstyr bliver billigere og der kommer hele tiden nyt smart udstyr i handel, til opgaver som tekstbehandling og beskæring af billeder vil jeg dog altid foretrække en almindelig desktop.

Og så foretrækker jeg at have data indenfor hjemmet, der er stadig mange historier om tab af data, ved indbrud eller uheld.
Et er at det efterhånden er umuligt at bruge en webbrowser uden at google overvåger dig, noget andet er at personlige data bør holdes privat.

Bent Jensen

Hvad med brand? Du har vel noget ude i byen også?


Det vi jeg også sige, ligegyldig hvor mange kopier du har, kan de alle brænde.
Men læg en kopi i bunden af din fryser, det er det sidste sted som går til.
Du har så nok ikke en helt ny version altid.

Men igen, har du ingen backup ude i byen af de mest balsale data. Som dine private billeder. Bruger selv hubic. Som om det er langtsom, fyldt af fejl og ikke særligt fleksibel. Men det er MEGET billigt, 10Tb for 75,-. kr om måneden, det kan jeg ikke holde så meget NAS kørende for.
Kryptere også det hele i mindre Zip filerne, inden det bliver lagt op og "glemt".
Så det kun er mine Data.

Jørn Madsen

Kan også anbefale Gigabyte Brix og Intel Nuc.

Købte for lidt over et år siden en i5 NUC, 16G ram, 180G SSD, Intel Wifi kort.

Et lille monster, Linux på, Virtualbox med 1 webserver, 2 stk minecraft servere (jeg har børn :), FTP server ... og lidt andet. I alt 5 x Linux. Nogen gange lidt flere hvis jeg får en ide.

Og den står bare og tøffer uden sved på panden på bagerste hylde i et skab. Kan anbefales.

Nicholas Colding

Efter jeg begyndte at læse videre, havde jeg brug for at opdaterer min bærbare.
Har brugt min elskede Macbook Pro i seks år nu - men kom til at se efter en Chromebook.
Windows gider jeg bare ikke længere. Har levet i 17 år af at serviserer det stads...

Fandt en dejlig Dell Chromebook 13 til 4600kr og den er jeg rigtig glad for: 13" skærm (mat og bedre end på min Macbook), 16 Gb solid state hd, 4 Gb ram og en Intel i3 CPU.
Boottid = seks sekunder. Når typisk 13 - 14 timer på een opladning.

Indtil videre ønsker jeg mig kun et godt fotobehandlingsprogram, men har læst, at Adobe Lightroom er på vej til Chrome, i en online version.

Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds! Spøjst man ikke hører mere til de maskiner i DK.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer