Studiebloggen header 3

Når mit studium forhindrer mig i at få et job

Mit studium er en kombination af Økonomi og IT, som linjen kreativt nok også hedder. Men jeg er begyndt at tvivle på, om jeg kommer nok i dybden i forhold til it, eller om jeg er nødsaget til at selvstudere langt mere, hvis jeg gerne vil ende med at blive en god it-konsulent.

Da jeg for 1 år siden blev introduceret til studiet, prædikede mine lærere så fint så fint om, at vores uddannelse var efterspurgt på arbejdsmarkedet, fordi de fleste it-uddannede ikke er stærke inden for økonomi - og omvendt, de fleste økonomer er ikke stærke inden for it. Men jeg er her i starten af mit 3. semester begyndt at tvivle på, om virksomheder på arbejdsmarkedet egentlig har behov for en der kan basis-økonomi og basis-it.

På uddannelsen berører vi en lang række emner, både organisationsteori, makroøkonomi, Business Strategy, Programmering, Projektledelse osv. Jeg føler ofte, at vi ikke når ordentlig i dybden med disse emner. Inden man får forstået et emne korrekt og det begynder at blive interessant at videreudvikle sin viden indenfor et emne, er man allerede videre med det næste emne.

Jeg kom engang ud for at jeg havde lavet en opgave på 1. semester, hvor jeg havde selvstuderet lidt udover pensum, hvilket jeg følte var helt relevant i den sammenhæng, min case nu lød på, og derfor havde jeg valgt at perspektivere til denne viden.

Men en af mine lærere sagde det ikke var relevant - det eneste, der var relevant, var det vi fik teori om i undervisningen. Og så bliver man jo i tvivl, for hvad er det ikke relevant for? For uddannelsen måske, men det kunne jo være virkelig relevant for mig og min fremtid, og muligvis også relevant at kunne relatere andre cases til.

Men uanset hvad er jeg af den overbevisning om, at hvad jeg læser udover pensum og selv mener kan være relevant i en it-afdeling er vigtigt, og det skal absolut ikke skal nedprioriteres.

Tilbage står nogle spørgsmål, jeg endnu ikke har fundet svarene på:

Kan jeg med så mange emner på uddannelsen, nå at få nok læring på de enkelte områder, jeg nu i sidste ende interesserer mig mest for, hvis jeg ikke kan kombinerer fritidslæsning, som er udover pensum i mine afleveringer?

Kan virksomheder på arbejdsmarkedet bruge os, som har basisviden både indenfor økonomi og it? Ved de hvor vi skal placeres?

Ville det give virksomhederne et bedre billede af, hvad jeg kan, hvis jeg skrev i mit cv, at jeg kun har studeret it?

Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Sørensen

Det lyder jo fx som den perfekte begyndelse for en wannabee-sælger.

Mht diskussionen om relevans, så check lige den her vinkel:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-10-06/antiautoriteten-sp%C...
Jvf dine erfaringer er det så tydeligvis ikke kun studerende der har problemer med at forstå hvad der kan forventes af dem på en videregående uddannelse.

  • 1
  • 1
David Nielsen

Uddannelse er for at få et stykke papir så man kan søge det første job - derefter bruges papiret ikke mere.
Det man lærer på studiet bruges ofte ikke i erhvervslivet - og skal indimellem også af-læres for at man kan arbejde rigtigt.

Kortere uddannelser er derfor gode - så spilder man mindre tid inden man kommer ud og lærer rigtigt.

Vigtigt at komme i (relevante) studiejobs inden for det du gerne vil - om det er IT eller økonomi - eller en kombi-stilling.
(og studie-jobbet kan være et stærkere aktiv på dit CV til det første rigtige job end selv diploma'et).

  • 12
  • 8
Jan Juul Mortensen

Cecilie, hvor ville du selv mene, at en virksomhed skulle placere dig, når du efter endt uddannelse får et job?

Personligt kunne jeg godt tænke mig, at de DJØF'er der laver arbejde i forhold til anskaffelse af nye IT-systemer eller opdatering af eksisterende IT-systemer havde lidt mere IT forståelse end det de har, da disse har en tendens til, at tro at deres antagelser eller opfattelse er den reelle sandhed, og derfor ikke inddrager ekspertviden inden deres arbejde fremlægges for beslutningstagerne.

Spørger du en DJØF'er, vil denne nok kunne argumentere for, at en IT-teknikker ville være bedre, hvis denne have noget mere forståelse for økonomi.

Uden at kende jeres pensum, tror jeg virkeligt på, at der er en plads til jer på arbejdsmarkedet. Det er ikke unormalt, at studierne ikke levner plads til den fordybelse man som studerende til tider kunne tænke sig. Når det er sagt, hvis du har tid til, at tilegne dig yderligere viden, vil dette formodentligt være et plus for dig senere i karrieren (de kan ikke tage din viden fra dig igen).

Selv er jeg handelsuddannet med bl. a. virksomhedsøkonomi på merkonom plan og siden uddannet som IT-ingeniør. Vil tillade mig, at antage, at jeg kan lidt af begge dele, såvel økonomi som IT.

NB! Jeg ville placere dig i den offentlige sektor, inden for digital innovation.

  • 6
  • 0
Maciej Szeliga

Det lyder jo fx som den perfekte begyndelse for en wannabee-sælger.


Det kunne også være en PL'er (de mangler ofte det ene eller det andet)...
...eller, med lidt erfaring, IT-chef, som jo skal både kunne tale med ledelsen (som ofte er økonomifikseret) og tale med nørderne.

Jeg kan i hvert fald godt komme på en del uddannelser som her mindre relevans for karrieren end den som Cecilie har valgt.

  • 3
  • 0
Lars K. Hansen

Hej,

...Kan virksomheder på arbejdsmarkedet bruge os, som har basisviden både indenfor økonomi og it?...

Jeg ved der findes systemer derude som berører IT og Økonomi, deriblandt firmaer som BasWare & Norriq.

De vil uden tvivl synes at dit bekendtskab vil være spændende da du berører deres kerne kompetencer.

Fritidslæsning kommer du aldrig udenom, heller ikke på jobmarkedet.

  • 1
  • 0
Mathias Fladkjær

Jeg er færdiguddannet Cand.Merc'er i økonomistyring medio 14. Uddannelsen beskæftiger sig til dels også med IT, uden at det er et primært fokusområde.

Kombinationen mellem økonomi og IT har jeg altid selv fundet som værende stærk, og har på netop den baggrund studeret ud over pensum, da det har været den vej jeg selv har ønsket at præge mine karrieremuligheder.

Uden at kunne kommentere nærmere på netop din uddannelse, vil jeg påstå at de tidlige semestre på økonomiuddannelser sjældent går så dybt, at man umiddelbart kan gå ud i erhvervslivet og anvende de tillærte teorier i praksis. Det tager som regel nogle flere semestre, før man er i stand til at se organisationer i deres samlede kontekst. Derudover er det vel også meget typisk for studier, at tidshorisonterne for hvor lang tid man beskæftiger sig med et emne er et semester eller et modul - Hvilket begrænser muligheden for at dykke dybere ned i emnerne i på selve studiet. Derudover tager det naturligvis også tid før man selvstændigt kan anvende sin viden i det pulserende erhvervsliv - En ny medarbejder er en investering for virksomhederne, og en nyuddannet - Ja det giver næsten sig selv.

Som studerende har man dog et ansvar, mest over for sig selv, at studere det udover pensum, som man mener er relevant. Et pensum er et eller andet sted det, som er vurderet som værende det vigtigste for at imødekomme kravene i den givne studieordning, og ikke for den individuelles karriere.

Derudover er der jo rige muligheder for at søge/skabe studiejobs. Det er i mine øjne meget vigtigt at man kan vise og dokumentere, at man er i stand til at håndtere sin teori i praksis, både gennem projekter, studenterunderviser stillinger mv, allerede inden man er færdig med sit studie.

Om dit studie er for bredt fokuseret? Måske. Det giver dig forhåbentligt et solidt og veludbygget fundament - Derudover er din læring og dit fokus helt op til dig selv.

Med hensyn til dine spørgsmål:

ad 1. Nej, du kan ikke nødvendigvis opnå den maksimale viden inden for dine egne interesseområder, uden at "fritidslæse". Jeg vil endda påstå at det vil være uansvarligt ikke at søge viden udover det fastlagte pensum.

ad 2. Ja, virksomhederne kan godt bruge os, som har viden inden for både økonomi og IT, men de ved ikke nødvendigvis hvor vi skal placeres - Der må man til dels også selv være i stand til at kunne argumentere for fordelene og anvendelsesmulighederne for ens baggrund. Jeg er selv blevet ansat i en Business Intelligence-afdeling, hvor netop vores forcer i afdelingen er at vi også er forretningskonsulenter, da vi i nok højere grad kan udfordre kunderne på deres forretning end en konsulent med en ingenørbaggrund.

ad 3. Grundlæggende nej, men det kommer vitterligt an på den stilling du måtte søge. Umiddelbart kan jeg ikke se at der skulle være nogen fordele af at gøre dette. Så vil mene at du skulle have valgt den rene uddannelse i stedet.

  • 2
  • 0
Andreas Kirkedal

Styrken ved kombinationsuddannelser er netop viden om flere fagområder og det vil være på bekostning af fordybelse og detaljer.

Men når det er sagt er det op til dig selv hvordan du lægger dit fokus, f.eks. med tilvalgsfag. Du kan tage mere programmering, økonomi eller projektledelse som du ønsker. Så der er bestemt meritter bag de andre kommentarer som spørger 'hvad har du lyst til?'.

Din lærer har ret i at med henblik på studiet, så er det kun vigtigt at opfylde kravene i de enkelte fag for at få høje karakterer. Men de kan ofte også have et tunnelsyn på deres eget område.

  • 0
  • 0
Martin Jünckow

Jeg beskæftiger mig selv inden for dette område som netop bygger bro mellem forretningen og IT systemerne - kombinationen af økonomisk forståelse, forretningsforståelse og IT kompetencer går rigtig godt sammen her, så måske noget for en som dig at kigge nærmere på?

  • 0
  • 0
Kenneth Darling Sørensen

Find et studiejob inden for et område af dit studie som interesserer dig. Praktisk erfaring i studietiden er (gen)vejen til et job efter studiet..

I øvrigt er jeg enig med Martin Jünkow - kombinationen af forståelse for forretning, økonomi og IT er vigtig for de fleste virksomheder. Du skal ikke være så bekymret for du kun kender til basis-niveauet - resten kommer i dine jobs hvis du er nysgerrig og vil lære mere :-)

  • 2
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

Jeg er på mit 7. semester i cand. it, med speciale indenfor ledelse.

Mit personlige mål da jeg for år tilbage startede på uddannelsen har været at jeg egentlig er en forholdsvis dygtig og effektiv programmør, jeg har noget erhvervserfaring hvor jeg har arbejdet med drift af ITsystemer, men jeg ved for lidt om det ledelses- og forretningsmæssige. Det indså jeg først forholdsvist sent i min bachelor (4. semester) og gjorde op med mig selv at der måtte ske et skifte.

Min pointe er, at nogen mennesker har det godt når de sidder komfortabelt i det stof de arbejder i, hvor andre, som mig selv, bliver nødt til at søge udfordringer og opsøger nye emner at lære indenfor. Det ene er selvfølgelig ikke bedre end det andet, fordi vi har brug for specialister, men vi har også brug for dem der kan kaste sig ud i noget ukomfortabelt og få det vendt til en succes.

Det er vigtigt at betragte din uddannelse som en nøgle, der giver adgang til at komme i betragtning for et job. Den, som lander jobbet er ikke den som har skrevet den bedste ansøgning, eller har det bedste CV - det er ham/hende, der har et godt, solidt netværk. Kompetencer kan du altid udbygge efter behov, men det faktisk er vigtigt at du synliggører dig overfor mulige arbejdsgivere ved at deltage på messer, events og så videre, der hvor du forestiller dig du gerne vil have job.

Nu nævnte du IT-konsulent som et muligt job. IT-konsulenter er oftest specialister indenfor et enkelt eller få systemer, hvor konsulentens værdi afgøres af de certificeringer personen har. Virksomheden sørger derfor for den nødvendige efteruddannelse, så din markedsværdi stiger så de kan sælge dig dyrere.

Jeg vil vove og påstå at der ikke findes en akademisk uddannelse, som klæder en på til at være "IT-konsulent" og tak for det, for uddannelse skal skabe de brede sammenhænge og give dig det store forchromede overblik, ikke specialist-viden i SAP, Microsoft Dynamics, eller andet.

Men, første skridt er at finde ud af om du er ukomfortabel på "dybt vand" eller ej. Hvis du føler dig ukomfortabel, så er der masser af gratis supplerende kurser eksempelvis på iTunes U du kan benytte dig af. Jeg har selv taget et par kurser fra Stanford og MIT derinde - Selvom du ikke er certificeret er det jo stadig viden, du kan skrive på dit CV!

  • 2
  • 1
Allan Bjerrum

Det er det du er ved at uddanne dig til, selv om studiet måske mest handler om at lære noget her og der og der ikke er tid til at blive ekspert indenfor et område. Man kan ikke vide alt om alt og det er i de fleste tilfælde vigtigere at kende nogen med ekspertviden end selv at være eksperten.

Hold øjnene åbne, så lærer du noget hele livet. Og skift job en gang imellem. Et fast job i en chefstilling er ikke et mål (men måske en vej til et spændende arbejdsliv).

  • 2
  • 0
Daniel Udsen

Det lyder som handelskolen i en nødeskal og det er længe siden at virksomhederne har taget de mellemlange handelskole uddannelser seriøst som andet end en indgangvej til en læreplads(trainee stilling). uanset specialisering etc.

Business Intelligence
Jeg beskæftiger mig selv inden for dette område som netop bygger bro mellem forretningen og IT systemerne - kombinationen af økonomisk forståelse,

Som jeg forstår det er BI faktisk ikke i sin kerne en blanding af IT og forretning men kunsten and andvende naturvidenskablige statisktik modeller og matematik på microøkonomiske modeller og komme med prognoser der ikke bare er fordomme og mavefornemmelser. Og derfor et område der har mere tilfælles med bioinformatik end med IT og "business management", fordi fagets kerne reelt er andvendt matematik og videnskabsteori.

  • 1
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

Det lyder som handelskolen i en nødeskal og det er længe siden at virksomhederne har taget de mellemlange handelskole uddannelser seriøst som andet end en indgangvej til en læreplads(trainee stilling). uanset specialisering etc.

Jeg kan forsikre dig om at handelskolen intet har med det akademiske niveau indenfor hverken økonomi eller IT, eller en blanding for den sags skyld.

Igen, vægten ligger på skolens formål. Handelsskolen og gymnasiet skal lægge det grundlæggende fundament til videre læring - ikke gøre dig parat til job. Proffessionsbachelorer af forskellige afskygninger er netop med fokus på, at du bagefter kan varetage en, eller flere roller i virksomheder eller det offentlige.

Som jeg forstår det er BI faktisk ikke i sin kerne en blanding af IT og forretning men kunsten and andvende naturvidenskablige statisktik modeller og matematik på microøkonomiske modeller og komme med prognoser der ikke bare er fordomme og mavefornemmelser.

Nej. BI handler omkring forædling af større datamængder og præsentere det på sådan en måde, at der kan træffes beslutninger på baggrund af det forædlede data. Til dette bruges der intelligente algoritmer implementeret i programkode - ja bevares, matematikerne laver også algoritmik i en teoretisk forstand; men det er ikke det tales om her, ej heller skal det forveksles med BPM (business process management) som omhandler styring af virksomhedens processer gennem forskellige IT-værktøjer, så som ERP systemer.

Blandt BI-systemer kan nævnes Allegro, SAS Forecasting og Google Analytics.

  • 2
  • 0
Sune Vuorela

Jeg er uddannet HA. dat. Sikkert noget der ikke ligger så langt fra bloggerens uddannelse.

Det der især har hjulpet mig i mit professionelle liv er min involvering i diverse opensource-projekter.
Der er praktik fra starten af med simpel [emne], måske med tiden praktik i lederskab og evnen til at lære at videreformidle til andre.
[emne] kan dække over aktiviteter softwareudvikling, grafisk design, marketingsmateriale, copywriting, hjemmesideudvikling, opkvalificering af fejlrapporter og værktøjer som versionsstyring, fejlrapporteringsværktøjer og meget andet.

Jeg kan kun anbefale andre - uanset baggrund - at kaste sig ud i det. Man kan sagtens finde noget der kan spille sammen med ens studie.

Åh ja. Og jeg har arbejdet den sidste del år som softwareudvikler. Og åbenbart en popuplær en af slagsen.

/Sune

  • 2
  • 0
Daniel Udsen

ej. BI handler omkring forædling af større datamængder og præsentere det på sådan en måde, at der kan træffes beslutninger på baggrund af det forædlede data.

Var det ikke også hvad den første kommercielle computer(Lyons electronic office) var indkøbt for? og var der egentligt ikke også IBM's kerne forretning længe inden den første computer blev bygget? Beskrivende statistik er ikke nogen revlsutionærende ny inovation, og der er en temmelig linær udvikling fra Pascals adder til dagens relationelle databaser og statistik pakker.

SAS forecaster er en rebranding/evolution af et 30+år gammelt produkt. Så enten er BI meget gamml vin på nye flasker eller også gemmer der sig mere i begrebet end beskrivende statistik og strukturerede datasæt.

"Big Data" var inden der blev til et buzzword en beskrivelse for en type af dataset der ikke var strukturerede nok til at du kan bruge almindelig deskriptiv statistisk og naive fremskrivninger, og BI kunsten at finde mønstre i den slags dataset, typisk var pionerene investerings banker(High Frequency Trading) og reklamenetværk som google og facebook, alle firmaer der hyrer masser af matematikere og betragter algoritme og model udvikling som en kerne kompetance.

Igen, vægten ligger på skolens formål. Handelsskolen og gymnasiet skal lægge det grundlæggende fundament til videre læring - ikke gøre dig parat til job. Proffessionsbachelorer af forskellige afskygninger er netop med fokus på, at du bagefter kan varetage en, eller flere roller i virksomheder eller det offentlige.

HHX er gymnasium, de gamle handelskoler(handelshøjskoler) er 2-4 årige uddannelser der skal specialisere folk til stillinger i erhvervslivet. Eller det var det i min tid men det var så heller ikke sidste år.

  • 0
  • 0
Niels Buus

Hej Cecilie

Jeg blev færdig hos KEA sidste sommer som datamatiker, hvilket modsat din linje er næsten ren softwareudvikling. Men inden jeg kom til KEA, har jeg læst blandt andet læst statskundskab, arbejdet som revisortrainee, kundesupporter og taget en HHX eksamen.

Den baggrund føler jeg er en force for mig som programmør, som ruster mig til at indgå i en stærk dialog med forretningen om det produkt vi laver, så jeg bliver en aktiv spiller i beslutningsprocessen og ikke bare en "resource" der siger "OK, så implementerer vi det." I sidste ende vil jeg gerne tro at det medfører at vi bliver bedre til at lave det rigtige produkt på den rigtige måde.

Jeg opfatter at jeg er stand til at se kritisk på forretningens ideer og forklare dem at deres ideer såmænd er gode nok, men teknisk kostbare. Og omvendt kan jeg også udfordre programmørernes dogmer som måske er teknisk gode nok, men udgiftstunge og uden egentlig værdi.

Når det så er sagt, så tror jeg at du skal arbejde på at blive bevidst om hvilken rolle du gerne vil spille og ikke sætte dig mellem to stole. Enten skal du være en fremragende programmør med noget forretningssans eller også skal du være en fremragende økonom med noget teknisk forståelse. :-)

  • 0
  • 0
Martin Jünckow

Daniel: Der er mange roller indenfor BI - bl.a. roller som kræver dyb teknisk viden, stor erfaring med udvikling, databaser, databehandling, datamodellering og stor forståelse for visualisering af data. Men der er også "blødere" roller hvor især en brobygger er i høj kurs, noget af det en brobygger kan være behjælpelig med indenfor BI er bl.a.:

  • De er ofte bedre til at snakke med de forskellige afdelinger, forstå de forskellige arbejdsgange og forretningsmæssige termer - især stor viden om hvordan finansafdelinger fungerer er essentielt indenfor BI. De er derfor gode til at indhente de forskellige afdelingers behov for data og forstå dem fra et forretningsperspektiv.

  • Hjælpe ETL-udviklere med at modellere dataene i datawarehouset - navngivning er alpha og omega i et datawarehouse, alt skal være skarpt og entydigt defineret og så vidt muligt gøre brug af forretningsmæssige termer (især financielle termer skal der være 100% styr på for at der ikke opstår forvirring om tingene når de forskellige afdelinger skal tilgå dataene - noget vi IT specialister typisk ikke har helt så godt styr på)

  • Udarbejde ad-hoc rapporter ud fra dataene i datawarehouset

  • Hjælpe med at validere data imellem source-systemerne og datawarehouset og validere data i forhold til terminologi og forretningsdefinitioner,

  • Være ansvarlige for definitionerne af virksomhedens KPIs (nøgletal), dette kræver igen stor viden om forretningsterminologi (især financielle termer)

  • Assistere data visualisering fra det mere forretningsmæssige perspektiv - sørge for at det ikke bliver "for nørdet", men er forståeligt for modtagerne ude i de forskellige afdelinger.

  • Hjælpe med at "sælge" de udviklede BI løsninger til virksomhedens afdelinger og sørge for at de ansatte forstår hvad det er for nogle værktøjer de har fået i hænderne, hjælpe dem med at forstå dataene og hvordan de bruges og hvordan BI systemerne kan hjælpe deres arbejdsområde.

Jeg ved ikke hvor tæt ovenstående nødvendigvis er på det Cecilie er ved at uddanne sig til, men umiddelbart ser jeg en person med en fod i IT og en fod i virksomhedsøkonomi som et temmelig godt bud på en der kan udfylde ovenstående behov.

  • 0
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

@Daniel: der er ingen som har påstået at BI er en ny aktivitet, ej heller er det et nyt udtryk indenfor IT-verdenen. Udtrykket er omkring 20 år gammelt og stammer fra de første tekster omhandlende IT/business alignment. Forskellen fra dengang og til nu afhænger primært af kompleksiteten i de datasæt der arbejdes med. Udtrykket dækker også over en række processer der hjælper med til at simplificere og imødegå stigende kompleksitet og heri er det ofte at evolutionen sker indenfor udtrykket. Der er også støtte- processer, der hjælper med indsamlingen af data. Der er aldrig nogen der har påstået at BI var et revolutionært udtryk - da det har sin baggrund i en evolutionær udvikling. Det du gør, er at du sætter lighedstegn mellem hype og revolution, og det kan man ikke, da begreber som Big Data jo netop er et evolutionært begreb - sagt med andre ord, bare fordi det er det som tales om gør det ikke til noget helt nyt.

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Cecilie har tre hovedspørgsmål i hendes glimrende indlæg. Jeg giver mit besyv med på dem, et ad gangen.

Kan jeg med så mange emner på uddannelsen, nå at få nok læring på de enkelte områder, jeg nu i sidste ende interesserer mig mest for, hvis jeg ikke kan kombinerer fritidslæsning, som er udover pensum i mine afleveringer?

Afleveringer handler oftest om at vise man har "udfyldt rammen" i den forstand at man skal sandsynliggøre at man har forstået det emne som ens pensum handler om. Hvad der ligger ud over pensum vurderes så ikke, selv om man udviser forståelse for de dele. Jeg kan godt se at man som underviser vurderer således, for det er sådan set det eneste korrekte man kan gøre i den situation. Det ville være alt for svært at graduere mennesker hvis det ikke var tilfældet.

På den anden side, så har yderligere viden og bredere forståelse aldrig været en hæmsko for nogen. Tværtimod! Det handler om en balance mellem det at få en god karakter (achievement) og det at lære sit fag (curiosity). Der er ingen tvivl om at i det lange løb så er generel forståelse for faget det vigtige, men set i forhold til det at få en god karakter, så kan man med fordel fokusere på pensum. Derfor skal man nøje afveje med sig selv hvor man vil bruge tiden.

Formålet med et studie i den her henseende er at give den studerende en række værktøjer og indblik der gør det nemmere at lære videre på egen hånd. Derfor kan det godt virke lidt overfladisk og hurtigt gennemgået. Men det vil helt klart være til hjælp senere. Man skal bare forstå den pointe, at et studie sjældent giver en praktisk kompetence. Og det er også vigtigt at pointere at vi i den moderne verden er nødt til at lære nyt hele tiden, for vi arbejder med viden og tilegnelsen af denne.

Så mit råd er helt klart at bygge viden op ved siden af studiet, så vidt ens fritid nu tillader det, men samtidigt ikke gøre det på bekostning af de emner der er i faget. Man kan specialisere senere, når man har en bred base. Det sikrer også at man ender med at specialisere sig i et felt man har valgt i forhold til mange andre felter. Det er sjældent tilfældet at rigtigt dygtige folk indenfor IT er kommet til deres viden "gratis". Der ligger ofte et ret gennemgribende arbejde til grund for forståelsen.

Kan virksomheder på arbejdsmarkedet bruge os, som har basisviden både indenfor økonomi og it? Ved de hvor vi skal placeres?

Er der behov for folk der kan bygge bro mellem Økonomi og IT? Svaret er helt sikkert JA! Spørgsmålet er nærmere om virksomhederne har set det. Den moderne virksomhed forstår at den er nødt til at være tilstede i en IT-verden. Og derfor skal den også forstå samspillet mellem forskellige dele, hvor båndet mellem IT og Økonomi formentlig er en af de mere væsentlige. Den mindre moderne virksomhed står til at få problemer og så enten lære det eller gå konkurs.

Hvor man skal placere en Øk/IT kommer nok an på personen. Nogen vil være tæt på softwareudviklingen. Nogen vil være tæt på økonomien. Og nogen vil være tættere på det "data science" felt der springer op (Tænk business intelligence). Det kommer givetvis an på interesserne som de har.

Ville det give virksomhederne et bedre billede af, hvad jeg kan, hvis jeg skrev i mit cv, at jeg kun har studeret it?

Det kommer helt an på hvad man har lyst til at lave. Hvis man helst vil programmere, skrive programmer og designe software, så er det fokus for enhver ansøgning. De økonomiske dele af uddannelsen er så den bredere forankring der viser at man kan bruge IT i forbindelse med et område. Ansøgninger og CV'er skal i høj grad tilpasses den virksomhed man søger hos, så det passer sammen. Dele af mit eget CV er todelt f.eks. Så jeg har en detaljeret og en overfladisk beskrivelse af visse dele. Jeg fremhæver så de dele jeg har lyst til at arbejde med og virksomheden søger. Således at der bliver fokus på disse. Jeg tror det ville være dumt helt at skjule økonomidelene, for de har en væsentlig værdi.

Mange ting tyder på at CV'er og ansøgninger er en temmeligt tilfældig omgang.

Virksomheder handler om risikostyring og en ansættelse er altid forbundet hermed. Der opstår derfor en række bias i forbindelse med ansættelsen som ikke nødvendigvis har nogen reel grobund i faktuelle data. Typiske bias lader til at være uddannelsessted, bopæl, køn, alder, osv. Det bedste er virksomheder der har en ansættelsesprocedure der søger at eliminere disse bias[0], men fordi mange virksomheder ikke gør dette, så handler det om at være præcis i indholdet så det kan "stå for sig selv" og hamre gennem bias.

[0] Google er et eksempel på en virksomhed der gør noget ved det systematisk i ansættelsesproceduren.

  • 3
  • 0
Cecilie Schmidt

Er helt enig i at et studiejob er en vigtig side af sagen, som flere af Jer kommenterer.
Men det er desværre ikke altid lige nemt at få et studiejob i disse tider specielt ikke når man ikke har nogen erfaring udover sin igangværende uddannelse, da jeg er gået direkte fra gymnasiet til dette studie har jeg ikke haft mulighed for at være på arbejdsmarkedet indenfor noget der vækker min interesse; business og it.

Derudover synes jeg det er nogle interessante foreslag i kommer frem med, til hvor I selv foreslår jeg kan/skal placeres i arbejdsmarkedet. Naturligvis er jeg igen enig i, at det igen skal afspejles af hvad jeg selv ønsker at beskæftige mig med og læsestof ved siden af studiet er en nødvendighed for at blive klogere på de emner man gerne vil fokuserer på i fremtiden.

Jesper Louis Andersen, jeg synes du har en relevant vinkel på iforhold til hvad selve uddannelser skal uddanne i i forhold til pensum.

Det handler om en balance mellem det at få en god karakter (achievement) og det at lære sit fag (curiosity).

Det synes jeg nemlig også kan diskuteres i forhold til om uddannelserne så fokuserer på det rigtige, jeg ved at mine lærere er meget negative omkring det med at gå til eksamen, da de mener at det ikke bedømmer elevers egentlige kompetencer til fulde, hvilket jeg synes bliver modsagt når man så har valgt at inkluderer og/eller perspektivere "fritidslæsning" til undervisning. Men det er jo også en hel anden diskussion.

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Er helt enig i at et studiejob er en vigtig side af sagen, som flere af Jer kommenterer.
Men det er desværre ikke altid lige nemt at få et studiejob i disse tider specielt ikke når man ikke har nogen erfaring udover sin igangværende uddannelse, da jeg er gået direkte fra gymnasiet til dette studie har jeg ikke haft mulighed for at være på arbejdsmarkedet indenfor noget der vækker min interesse; business og it.

Lad mig gå den lidt på klingen.

Min erfaring er at virksomheder typisk begynder at vise interesse når man har ca. 1.5 års erfaring med programming i studieøjemed. Altså, når man har studeret i 1.5 år eller mere. Fra det tidspunkt begynder man at kunne noget andre ikke kan og man ved nok til at kunne lære resten selv. Det er så den specialicering der gør at man kan finde arbejde, fordi størstedelen af de studerende der søger ikke har den nødvendige viden.

De fleste der har et relevant studiejob før 1.5 år er fordi de, på den ene eller anden måde, har tillært sig programmeringsviden tidligere i deres liv - f.eks. af egeninteresse ved siden af gymnasiet.

Selv i forbindelse med relativt simple opgaver begynder programmering at have en effekt. Automatisering af arbejdsopgaver er nu engang en af IT's revolutionære mærkesager og mange virksomheder nyder godt af at have studerende i studiejobs der er fagrelevante. Måske starter man som tester i virksomheden og overgår langsomt fra den rolle til softwareudvikler.

Min egen erfaring er at IT-branchen ikke er ramt i så høj grad af den nuværende krise. I nedskæringsperioder er automatisering af eksisterende arbejdsgange noget der har høj prioritet. Så med lidt god vilje (og en portion held!) burde det være muligt at finde et studiejob så snart man har noget studietid i posen.

Sidebemærkning: Jeg har en hypotese om at den nuværende økonomiske krise primært er skabt af stigende automatisering der så at sige presser personale ud af arbejdsmarkedet. Endda middelklasseborgere med lange og mellemlange uddannelser på sigt. Der er en fin artikelserie i Politiken over de sidste par dage herom.

Samtidigt skal man overveje hvor engageret man skal være i sit studiejob. Decideret programmering kræver hjerneaktivitet, og man skal passe på det ikke ender med at tage al tiden og energien fra studiet selv. Derfor har jeg også set temmeligt skrappe matematikere stå i Netto og sætte varer op, mens de tænker over næste uges algebraopgave.

  • 1
  • 0
Martin Kirk

og du kan få 60.000+ om måneden - der er næsten ingen gode programmøre som gider at blive gode til økonomi, og næsten ingen økonomer som gider programmere...

så hvis du bliver god til Axapta eller Cobol, er der niche jobs derude hvor du kan få den løn du selv bestemmer.

og der ER jobs af den slags derude, så ingen grund til bekymringer.

  • 1
  • 1
David Nielsen

Universiteterne retter mest uddannelserne efter job i det offentlige eller store virksomheder - men er det hvad du vil? (formentlig der hvor der vil ske stor outsourcing idag og fremover).

Jobs fremover vil i større stil komme i små virksomheder eller som selvstændig.... (iflg. fremtidsforskerne)

Så gå også til hackatons og kom i startup miljøet - fx:
http://www.eventbrite.com/e/future-of-banking-tickets-13220632267

der sker en hel del med finance+it i startup miljøet.

  • 0
  • 0
Frank Højgaard

Vi ved fra vores samarbejde med bl.a. Microsoft partnere at de rigtig gerne vil have folk med den blandede IT og økonomi profil, specielt i ERP verdenen som andre også har nævnt., Vi rekrutterer selv mange kandidater med din profil til jobs hos partnerne, og det er helt afgørende at man via sine handlinger kan dokumentere sin interesse for IT og at man virkelig har forsøgt at få relevant erhvervserfaring undervejs i studiet. Det behøver ikke være et egentligt IT job, men noget hvor man får en forståelse for hvordan en virksomhed fungerer og ideelt er hvis man har været med til at optimere forretningsgange eller lignende - da det jo er dét som IT handler om.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere