Når det sidste klippekort er brugt

Jeg læste sammen med en amerikaner, der tog et år på KU. Hun købte aldrig nogen billetter og blev sjældent kontrolleret. Det kunne godt betale sig, ikke at indløse en billet. Business casen blev så kun bedre af, at hun heller ikke betalte nogle af kontrol afgifterne, da hun kun skulle være her et år og ikke havde tænkt sig at komme tilbage. Så det er bestemt en mulighed. Jeg kan bare ikke få mig selv til at gøre det.

Metoder der bruger månedskortet skal nok helt af sig selv forsvinde når den manglende vilje til at lægge rejsekortet i graven betyder at der skal findes endnu flere penge. Det huer mig ikke, men jeg er begyndt at se på hvad det vil koste at eje eller lease en bil mere når den dag kommer.

.. at AutoBranchen i Danmark har aktier i A/S Rejsekortet.

For bilhandlerne får da kronede dage, efterhånden som katastrofen breder sig.

Det er en tragedie. Men en tragedie, som landets vælgere selv har stemt for.

Det er faktisk blevet undersøgt og umiddelbart er der en god forretning i det og det ville gavne miljøet og luftforureningen i Kbh til ingen ende.

Problemet er hvordan man gradvis kommer fra A til B: Hvis man bare dropper billetterne fra dag til anden vil alt drukne i kaos fordi der slet ikke er materiel nok, og selv hvis man havde købt materiel nok, ville det ikke kunne komme frem før trafikken havde instillet sig på det ny mønster.

Men over ca. 10 år kunne man godt indføre det.

Se (Det nu nedlagte) Teknologiråds rapport om emnet: http://rucforsk.ruc.dk/site/da/publications/perspektiver-ved-indfoerelse...

Som det er i dag kan man lave en god forretning ud af at pendle langt, faktisk så god at det giver et fradrag der er større end udgiften til et månedskort.

Hvis man fjerner transportfradraget (også for billister) vil man sikkert kunne financiere gratis offentlig transport, især i lyset af sparede administration- og kontroludgifter. Plus man kan motivere mange billister med gratis offentlig transport.

Problemet er bare, at uden for de allerstørste byer er det urealistisk at bruge offentlig transport til at pendle. Uanset hvor meget man motiverer billisterne.

Det skulle jeg også til at svare. Jeg blev "tvunget" til at købe bil, fordi jeg fik et arbejde der lå tyve minutter væk i bil, men 1½ time væk med det offentlige (hver vej) - daginstitution åbner hvor jeg bor først klokken 7, og jeg møder klokken 8...

Cyklen er hurtigere end offentlig transport i København, endda hvis man cykler fra/til steder som Farum, Taastrup eller Kastrup.

På længere strækninger kan man bar købe en almindelig papirbillet, fx København-Odense, eller København-Aarhus, denne er ikke meget dyrere end hvis du tager med Rejsekort, eller du kan tage en langtursbus eller flyet. Billetter kan købes kontant på stationerne, og på mange 7-eleven kiosker ved stationerne, og indtil videre også i automater, der tager imod kontanter. Automaterne der tager imod kontanter er ved at udfases, det burde de ikke være.

Gratis offentlig transport kan måske give mening i København hvor en billet ind til byen koster 20 kroner og der derfor er et relativt stort overhead. Men det giver næppe mening at gøre det gratis f.eks. at køre imellem København og Aarhus. Det ville være hundedyrt og det ville formentlig ødelægge privates mulighed for at drive færger, fly og busser imellem Sjælland og Jylland.

På længere strækninger kan man bar købe en almindelig papirbillet, fx København-Odense, eller København-Aarhus, denne er ikke meget dyrere end hvis du tager med Rejsekort, eller du kan tage en langtursbus eller flyet

På længere strækninger kan man stadig købe klippekort.

Jeg tror, at det vil fungere fint for bustrafik, metro, S-tog og andet lokal trafik, men længere togrejser bliver næppe gratis foreløbigt. Men det er vel også fint nok.

Hvad transportfradrag angår, så er argumentet om, at det vil ramme folk, der bort så langt fra arbejdet, at de skal have bil, ikke specielt godt: Hvis man bor langt udenfor storbyerne, er boligomkostningerne så meget lavere, at det nemt betaler en bil eller to (og benzin til disse). Så at bruge dette til at finansiere gratis lokaltransport vil sagtens kunne virke.

Plus man kan motivere mange billister med gratis offentlig transport.

Måsek, men her ude på landet, er det reelt kun muligt at bruge offentlig transport hvis man skal bruge det til at komme i skole.

Og vel og mærke kun hvis ikke der er børn der skal afleveres i institutioner etc.

Så mange tak for tilbudet om gratis offentligt transport, men nej tak. Udenfor (stor)byerne kan det ikke bruges til en s***.

En helt anden ting er at de lokale busser flere steder kører (eller i et mindste har kørt) gratis, fordi 95%+ af passagererne alligevel havde offentligt betalte billetter. Så hvorfor bruge store summer på at administrere pengen fra de sidste 5%?

/Henning

Der er tidstempel på SMS-billetter og sådan noget. Hvis toget går fra Aalborg klokken 16.20, og konduktøren checker billet klokken 16.30 , så lægger hun da forhåbentligt mærke til det, hvis billetten først er købt 16.28.

Urimeligt nok er det meningen, at man har rejsehjemmel under hele turen, og ikke bare, fra man bliver kontrolleret og fremefter.

Jeg tror, at det vil fungere fint for bustrafik, metro, S-tog og andet lokal trafik, men længere togrejser bliver næppe gratis foreløbigt. Men det er vel også fint nok.

Vi har været ved at planlægge en weekendtur til København (to personer med en enkelt overnatning), og er nået til den konklution at med to mand, er det billigere at køre selv, og tage en overnatning et sted på sjælland i stedet for tog til Kbh + billigt hotel i selve københavn.

Så Jo.

Gratis (eller i det mindste meget billigere) offentlig transport ville helt klart ændre mit rejsemøster.

Selv hvis jeg kører selv fra Sønderborg til Sjælland T/R er prisen ikke meget billigere ved at tage toget.

Tidsmæssigt er er der heller ikke så meget at spare ved at tage toget, men hvs man er heldig kan man bruge tiden i toget til noget fornuftigt. Det kan være lidt sværere i bilen ;-)

/Henning

Der er en grænse for hvor hurtigt man kan flytte den ofentlige mening - uanset hvor gode argumenter man har. For tiden er vi nået til Adam Smiths ideer om de frie markedskræfters fortræffeligheder, fra 1790erne. Så det kan godt være at det tager et stykke tid før befolkningen er klar til så radikale ideer! :o)

Man kan godt snyde diverse billet systemer i HT området.

Mobileperiodekort kan deles mellem flere personer hvis de primært benytter bus og s-tog. De tjekker aldrig koden på periodekort. Det sker nogle gange i S-tog men her kan man se kontrollørerne på afstand og nemt undgå dem, med undtagelse af de civile der er begyndt at dukke op hist og her - der skal man lige være vågen. Men ellers kan billedet af kortet deles mellem utallige personer.

I IC og regional tog kan man komme langt med social engineering. (og i andre transportmidler) På SMS billetter er det bestillingen der sætter tidsstempel. Man kan derfor lave en bestilling når toget kører, altså på minuttet. Tjekke hvor kontrolløren befinder sig og vælge modsatte ende. Eller bevæge sig væk fra kontrolløren. Her skal man være lidt opmærksom på evt. flere kontrollører samt hvor lang tid der er mellem zoner/stationer og kontrollørens gang gennem toget. Det lyder mere kompliceret end det er. Man kan så bekræfte SMS billetten eller vente til næste zone og derved foregive at være steget på der = billigere pris. Man har så vidt jeg husker 1 minut til at bekræfte. Måske kan man holde den hele vejen eller rykke zonen frem.

Ved mistanke om snyd, vil kontrolløren via håndscanneren ringe op fra hemmeligt nr. til mobilnummeret hvor billet/kort er købt og registreret på. Dvs. at ved permanent viderestilling af hemmeligt nr. kan man dele enhver billet/kort med en ven dog med forbehold for realistisk tid og afstand mellem rejserne.

Jeg vil selvfølgelig fraråde enhver form for snyd. Og jeg vil lige minde om at kopi af kort og lignende kan give en ret alvorlig straf ala dokumentfalsk.

Hvis der er mere end 5 i kø, åbner vi en kasse mere skriver et kapitalistisk indrettet supermarked, der foretrækker at kunderne kan komme af med deres penge, fremfor at de løber med varerne. Hvis der er »for mange« kunder i butikken, så åbner man en kasse mere.

Ryk tilbage i bussen skriger chaufføren i højtaleren. Klokken er 07:45 og arbejderne er på vej på arbejde. Bussen kunne hedde 2A, og hvis ikke de ombordværende rykker lidt sammen, så skal der efterlades passagerer på fortorvet. Denne kaotiske situation havde man også igår, men der er stadig ikke blevet sat flere busser ind.

Hvis køen er for lang i supermarkedet, så gider jeg ikke handler der mere.

Hvis jeg bliver efterladt på fortorvet, fordi der ikke er plads i bussen, så køber jeg en bil - eller noget andet.

Gratis offentlig transport, kommer altid til at have det problem, at der ikke er noget nævneværdigt incitament til at »øge båndbredden«. Hvis bussen er gratis, og der er flere kunder end pladser, så kan de bare tage den næste bus, og der med komme for sent. Der er her man som passager skal have nogle rigtigt gode forbindelser til nogle politikere, for at få lavet det om.

Undskyld min pessimisme, men jeg ville egentlig gerne have løst dette problem med fyldt offentlig transport, inden vi begynder at lave forsøg med gratis offentlig transport.

"Men over ca. 10 år kunne man godt indføre det."

10 år er meget lang tid nu om dage. Mit gæt er at i 2020'erne slår selvkørende biler igennem, hvilket vil så godt som udryde taxachauffører og lastvognschauffører. Store firmaer (Google, Mercedes?) ville kunne tilbyde transport-as-a-service (TaaS) der vil gøre alvorlige indhug i både privat bilkørsel og offentlig transport. Kommuner i tyndt befolkede egne ville kunne med fordel indgå aftaler med TaaS-firmaer og nedlægge den klassiske liniebus. TaaS-firmaerne ville kunne have en hær af transportmidler i forskellig størrelse der er koblet i et stort system med bagvedlæggende Operations Research optimering således at kunden oplever en gnidningsløs overgang mellem de forskellige transportmidler. Billettering er ikke et problem: Det selvkørende transportmiddel vil ikke køre hvis ikke du har "authenticated" dig med App, NFC eller ansigtsgenkendelse.

Det er faktisk blevet undersøgt og umiddelbart er der en god forretning i det og det ville gavne miljøet og luftforureningen i Kbh til ingen ende.

Hvis det bliver gratis, vil det bare blive mere hærværk, for folk har ikke respekt for ting som er gratis.

Jeg formoder, man ikke har nogen mulighed for at se, hvor mange penge man har brugt på Rejsekortet, hvor meget rejsen koster osv. på sådan et kort. Så det er en ren deal breaker for mig.

Jeg bruger pendlerkort, og så de sidste klippekort jeg har. Rejsekort er ikke en mulighed.

Jeg formoder, man ikke har nogen mulighed for at se, hvor mange penge man har brugt på Rejsekortet,

Din uvidenhed gør dig ingen ære.

Hvorfor formode, når man med minimal indsats kan vide ?

Torben, tror du glemmer at der nok bor mange mennesker som måske ikke bare lige flytter ud fra en storby (eller blot alm by) bare fordi der er et arbejde. Konkret kan jeg da fortælle at der jo også findes par hvor den ene arbejder tæt på hjem, men den anden arbejder langt væk og hvor offentlig transport slet ikke kan lade sig gøre! Faktisk skal man ikke arbejde ret langt ude for byerne i fx Nordjylland før bil og lign er nødvendig, men boliger er ikke voldsomt meget billigere da lønnen heller ikke er på københavnsniveau, så din udtalelse holder ikke vand og giver måske mere udtryk for alm "københavneri" ;-)

Faktisk skal man ikke arbejde ret langt ude for byerne i fx Nordjylland før bil og lign er nødvendig, men boliger er ikke voldsomt meget billigere da lønnen heller ikke er på københavnsniveau, så din udtalelse holder ikke vand og giver måske mere udtryk for alm "københavneri" ;-)

DR kontant lavede for nogle år siden en sammenligning: Man havde kr. 1 mill. og hvad kunne man så få? Udgangspunktet var, at man arbejdede i Århus.

På den ene side, kunne man købe en 2v lejlighed i Århus. På den anden side kunne man købe et 140 kvm. hus på Djursland og en mellemklasse bil, så man kunne pendle (40-50 km) til Århus.

Om sammenligningen holder idag, ved jeg ikke.

Men er en bil så nok? Hvis man bor i en by på Djursland er chancen for at finde arbejde lokalt for den enes part næsten 0. Dvs man nok ender med at skulle have to biler, medmindre man er heldig at finde arbejde i samme by eller hvert fald så man kan pendle sammen. Hvis begge parter skal pendle til Aarhus er det stadig ikke sikkert at man kan pendle sammen frem og tilbage.

Hvis man vil fjerne befordringsfradrag så skal det være billigere at købe og eje en bil.

Hvis offentlig transport ikke kan drives for de indtægter brugerne giver, så skal der gøres noget helt andet, effektivisere og droppe de sindssyge tiltag som fx rejsekortet der har været dødsdømt fra starten. Hvor meget transport har man kunne drive for de penge rejsekortet indtil videre har kostet?

Men er en bil så nok? Hvis man bor i en by på Djursland er chancen for at finde arbejde lokalt for den enes part næsten 0. Dvs man nok ender med at skulle have to biler, medmindre man er heldig at finde arbejde i samme by eller hvert fald så man kan pendle sammen. Hvis begge parter skal pendle til Aarhus er det stadig ikke sikkert at man kan pendle sammen frem og tilbage.

Der er naturligvis mange individuelle behov og præferencer, der skal tages hensyn til. Pointen var nu også mere, at det kan lade sig gøre. At de lavere boligomkostninger på landet, kan finansiere en bil.

Pointen var nu også mere, at det kan lade sig gøre. At de lavere boligomkostninger på landet, kan finansiere en bil.

Ja, hvis man sammenligner ud fra den forestilling, at det er den samme løn, der er tale om, men typisk forholder det sig jo således, at de som bosætter sig i boligmæssige lavprisområder, typisk også modtager en noget lavere hyre for deres arbejde (prøv at sammenligne på Danmarks statistik). De er stadig nødt til at have en bil (er vi lige lidt flinke at kalde det), men tager du befordringsfradraget fra dem, bliver det lidt svært at se økonomien hænge sammen...

Husk i øvrigt på at byområdernes gennemsnitlige indkomst netop er gennemsnitlig: De hjemløse, prostituerede, arbejdsløse i ghettoområder og studerende tæller med til at trække snittet ned. Nogle af disse befolkningsgrupper er der måske lidt færre af i den rådne banan.

Der skal tages højde for alle eventualiteter, når vi laver pennestrøgsdesign af det samfund, vi gerne vil give vores børn at leve i.

Ja, hvis man sammenligner ud fra den forestilling, at det er den samme løn, der er tale om, men typisk forholder det sig jo således, at de som bosætter sig i boligmæssige lavprisområder, typisk også modtager en noget lavere hyre for deres arbejde (prøv at sammenligne på Danmarks statistik). De er stadig nødt til at have en bil (er vi lige lidt flinke at kalde det), men tager du befordringsfradraget fra dem, bliver det lidt svært at se økonomien hænge sammen...

Nu meldte historien jo ikke, om vedkommende allerede havde et job i Århus, før en eventuel flytning. Personligt har jeg nu aldrig hørt, at folk går ned i løn, hvis de skifter adresse eller for den sags skyld, at deres løn er afhængig af deres privatadresse. Tilgengæld er lønnen rimelig afhængig af virksomhedens adresse.

At du så iøvrigt begynder at pille ved parametre som fjernelsen af befordringsfradraget, for at nå til den konklusion, du ønsker, er da for så vidt okay.

Senest har det været fremme i medierne, at det kan betale sig at bo på bornholm og arbejde i København. Naturligvis under visse forudsætinger. http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Bornholm/2015/03/20/121803.htm

At du så iøvrigt begynder at pille ved parametre som fjernelsen af befordringsfradraget, for at nå til den konklusion, du ønsker, er da for så vidt okay.

Prøv lige at kigge lidt omvendt på det: 1. Tag en person uden nogen nævneværdig uddannelse. 2. Find et passende arbejde til denne person og betragt lønnen, hvis du kan få øje på den, samt fremtidsudsigterne mht. jobsikkerhed. 3. Find herefter en bolig, som kan betales med denne løn. 4. Overvej herefter, om der skal være plads til denne slags mennesker i dit ønskesamfund og i så fald hvordan...

Din uvidenhed gør dig ingen ære.

Hvorfor formode, når man med minimal indsats kan vide ?

Fordi det ikke interesserer mig.

Månedskortet er under alle omstændigheder langt alle andre "kort" overlegent i, det skal fornys en gang om måneden og det er det. Klippekortet er fint derudover til de små ekstra rejser.

Der er ingen grund til at tro, at det at klippe én gang kan gøres meget nemmere eller med mindre brug af energi med et rejsekort.

Klip eller scan. Jeg ser ingen forskel i hvor meget energi jeg skal bruge på det.

Derimod, så kan jeg tydeligt på klippekortet se, hvad jeg har brugt, og hvor meget jeg har tilbage, hvilket jeg prioriterer højt. Og så stempler jeg selvfølgelig, så jeg som regel har minimum et kvarter ekstra, dvs. lige før afgang. Jeg behøver sådan set ikke andet. Jeg kan ikke se hvad et rejsekort kan give ekstra.

Hvis du kan komme op med nogle priser som er beviseligt billigere, så er det interessant. Ellers ikke. Så kan de for min skyld godt gå konkurs.

Hvis du kan komme op med nogle priser som er beviseligt billigere, så er det interessant. Ellers ikke. Så kan de for min skyld godt gå konkurs.

Man får 20% rabat med rejsekort i forhold til klippekort uden for myldretiden i Kbh.

Man får 20% rabat med rejsekort i forhold til klippekort uden for myldretiden i Kbh.

Det har flere gange være påpeget, at det er svært at konstatere OM man faktisk får den rabat, og at rabatten man får ifm. rejsekortet er mere eller mindre tilfældig. Hvis man bruger klippekort på 6-7-8 zoner, får man mig bekendt stadig større rabat ved at bruge klippekort, end man kan opnå med rejsekortet. Myldretid eller ej.

Men man har jo løst problemet. Man afskaffer klippekortene, så er den mulighed der jo ikke, så er Rejsekortet vel en succes. eller?

Det har flere gange være påpeget, at det er svært at konstatere OM man faktisk får den rabat

Ok. Jeg synes det er ret let at konstatere, jeg har fået den en del gange, og det har været på de lovede tidspunkter.

Ok. Jeg synes det er ret let at konstatere, jeg har fået den en del gange, og det har været på de lovede tidspunkter.

Ikke fordi jeg ikke stoler på DSB eller andre trafikselskaber. Så når/hvis de lover 20% rabat, så tror jeg selvfølgelig på, at deres PR-afdeling mener, det er det de giver.

Jeg er bare sådan indrettet, at jeg vil se håndfaste beviser, inden jeg køber noget. Det er blevet lidt en vane efterhånden.

Har du set rejsekort.dk... deres side om rabat ligner en mellemting imellem en videnskabelig afhandling og en gallupundersøgelse. Det er ikke godt nok. Og overhovedet ikke troværdigt.

http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/priser-for-rejser/kundetypepris.aspx

Hvis det er så nemt at bruge rejsekort og få rabat, så skal man ikke bruge så avancerede teknikker, og iøvrigt så mange sider, på at forklare hvordan det gøres som ganske almindelig kunde.

Den tid, jeg investerer i research (og evt. senere i indlæring af brugen af ny teknik) skal have en rinelig sikkerhed for at kunne tjenes hjem over tid. Men når de ikke engang kan forklare hvad rabat de giver, så er det ret lige meget.

Jeg har læst tutorials i brugen af BASH på Linux, som var mere straight forward end det her. På engelsk.

Så... næh, jeg er egentlig ikke så interesseret i rejsekort.

Ikke fordi jeg ikke stoler på DSB eller andre trafikselskaber. Så når/hvis de lover 20% rabat, så tror jeg selvfølgelig på, at deres PR-afdeling mener, det er det de giver.

Jeg er bare sådan indrettet, at jeg vil se håndfaste beviser, inden jeg køber noget. Det er blevet lidt en vane efterhånden.

Har du set rejsekort.dk... deres side om rabat ligner en mellemting imellem en videnskabelig afhandling og en gallupundersøgelse. Det er ikke godt nok. Og overhovedet ikke troværdigt.

Jeg er enig i at nogle dele af prisstrukturen kunne være bedre, især hvordan rabattrinnene fungerer på regionale rejser. Det kan man håbe de finder en bedre løsning på, de kan sagtens ændre prisstrukturen uden at smide rejsekortet ud. I Hovedstaden - hvor jeg bruger rejsekortet - er prisen bare det samme som prisen på klippekort uanset rabattrin (der er sikker nogle der kan komme med enkelte undtagelser), så det er let at finde ud af. For mig er rejsekortet lettere at bruge, jeg skal ikke have det ud af pungen, jeg sætter bare pungen op på scanneren. Jeg behøver ikke på forhånd tage stilling til hvor mange zoner jeg skal, og jeg skal ikke have 8 forskellige klippekort liggende hjemme i køkkenskuffen.

Automaterne der tager imod kontanter er ved at udfases, det burde de ikke være.

Jo de bør. Sammen med kontanterne, de skal også udfases.

Det var nok ikke det du tænkte, men det er sgu unfair at fjerne betalingsmulighederne uden at give et alternativ.

Nej jeg tænkte ikke BTC: Jeg tænkte mere i at få fjernet kontanterne generelt. De er dyre for samfundet, på mange måder. Og jeg ved godt at der går sølvpapirshat i diskussionen om de nuværende digitale betalingsformer og sporing osv. osv. osv. Men jeg vil stadigt gerne af med dem.

Jeg skal aldrig have et rejsekort med den nuværende løsning ... så hellere køre gratis og give pengene som donation til værdige organisationer.

Nej men er flertallet af danskerne ikke meget galde for det? Der er da rigtigt mange der bruger det, også selvom man har kunnet købe klippekort og alle de normale alternativer. Jeg har ikke selv et rejsekort, for jeg er enig med ale haters her på v2, men når snakken falder på rejsekortet i sociale sammenhæng, så virker folk generelt glade for det. Og der er da også smarte ting, med at man med et kort i en institution eller hvis man er nogle venner der skal kører med tog, kan checke alle ind og ud på det ene kort. Jeg vil selvfølgelig hellere kunne bruge min mobil som betalingsmiddel, på en nem måde.

Nej men er flertallet af danskerne ikke meget galde for det? Der er da rigtigt mange der bruger det, også selvom man har kunnet købe klippekort og alle de normale alternativer.

Jeg ved ikke med flertallet, men jeg hører også om mange af de praktiske problemer fra ikke IT-folk og den seneste historie om at Rejsekortet ikke kan betale sig selv ind så det nu er alle brugere af offentlig transport der skal betale for underskuddet er en indikation på at udbredelsen af Rejsekortet ikke er en success.

5 klip tilbage...

5 klip tilbage

1,5 klippekort tilbage ... godt at brændstof er så billig!

så det nu er alle brugere af offentlig transport der skal betale for underskuddet er en indikation på at udbredelsen af Rejsekortet ikke er en success.

Der er nu ignen tvivl om, at klippekort er noget lort. Men det har de to store fordele, at det er et lortesystem, som alle kender til bungd, og så kan man altså også se nøjagtigt hvad er brugt af kroner hvornår.

Det kan godt være, at Rejsekortet så er mere fleksiblet, men de kommunikative evner hos Rejskortet giver jeg så ikke meget for.

Jo, det er smart nok man ikke behøver finde sit kort frem, men kan holde tegnebogen hen til en stander, men det er altså ikke afgørende. Der er stadig noget med indlæring og tid og så hvad tingene koster.

Det er helt klart, at en bedrelæøsning er at kombinere deto ting på en mobil enhed. Sådan man stadig kan opnå de samme tilsyneladende fordele ved Rejsekort, men samtidig også kan få en melding om konto og forbrug.

Jeg er også helt sikker på, det er netop dét et smart watch skal bruges til. Betaling.

Hvis man bor langt udenfor storbyerne, er boligomkostningerne så meget lavere, at det nemt betaler en bil eller to (og benzin til disse). Så at bruge dette til at finansiere gratis lokaltransport vil sagtens kunne virke.

Udover det åbenlyst usmagelige i at tørre regningen af på udenforstående, så virker der til at være behov for viden om basal købmandsregning i byerne. Disse penge kan altså kun bruges een gang.

Indtil videre skal de finansiere store udgifter til kloakering og nedsivningsanlæg - selvom de samme penge kunne give bedre miljø ved at mindske overløb fra rensningsanlæg. De skal finansiere dyre tilslutninger til internet. Bruges som undskyldning for store tilskud til museer, teatre, spillesteder etc. og store transportomkostninger til offentlige kontorer og sundhedsvæsen.

Derimod kunne det være på sin plads at se lidt på hvorfor man har etableret en offentlig transport, der ikke under selv de gunstigste forhold, kan fungere uden massive tilskud fra skatteborgerne.