Multimedieskatten - de beskidte detaljer

Jeg har haft fat i multimedieskatten før, og da der er kommet flere nyheder mener jeg der er god grund til at sætte fokus der igen. Skat.dk har nu publiceret retningslinier for multimedie-beskatning, som er interessant læsning. Per Michael Jensen spottede dette tidligere i dag - tak.
En af dem jeg bider mærke i er mht. mobil-telefon betalt af arbejdsgiver:

  • Din brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
  • Du har afgivet en 'Tro og love erklæring' til din arbejdsgiver om, at du kun bruger telefonen erhvervsmæssigt
  • Din arbejdsgiver fører kontrol med, at du kun anvender telefonen erhvervsmæssigt

Det bliver da sjovt - især for arbejdsgiveren...

Der er masser af IT-medarbejdere, som blev tilbudt ADSL betalt på brutto-løn - ifølge dr.dk ca 200.000 danskere. Dette udløser også multimedieskat. Igen særdeles morsomt og mon ikke der kommer en del ballade over dette...

Endelig vil jeg gerne lige hive min livlige - og måske mere eller mindre videnskabelige undersøgelse - Doodle-undersøgelse frem af hvad læserne mener om multimedieskatten.
Jeg opsummerer fra de 161 besvarelser:

  • 44% får ikke dækket multimedieskat
  • 22% nægter at betale multimedieskat
  • 25% mangler afklaring af multimedieskat
  • 9% øvrige situationer

Dette billede overrasker mig egentlig ikke - men det bekymrer mig at 22% har tænkt sig at lade "arbejds-grej" være på arbejdspladsen og undgå beskatning. Jeg er helt og aldeles på denne gruppes side - men set fra samfundets side er det skingrende skørt at regeringen gør at en stribe arbejdspladser ender i "desværre - jeg har ikke min laptop med hjemme. Det må vente".
Multimedieskatten kan helt sikkert medføre tabt konkurrenceevne for vores IT-industri pga. mindre fleksible arbejdstagere. Jeg håber regeringen forstår dette - men jeg tror det ikke.

/pto

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Adam Sjøgren

På en bagvendt måde bidrager regeringen dermed til at folk holder fri når de har fri, i stedet for altid at være optaget af arbejde, af at være "på" og af at liiige skulle checke arbejdsemail...

Hm, det stemmer ikke overens med mit indtryk af - og mine fordomme om - regeringen.

:-)

  • 0
  • 0
Flemming Riis

jeg tvivler på at 22% vil nægte det når det kommer til stykket og de allerede har fået en stor skatte lettelse pr 1/1 , og det efterlader stadig 80% der er fleksible det er vel over norm alligevel.

Det lukket et hul i den nuværende lovgivning og ja det kunne være lavet smartere men det er de færreste der ikke får lettelser i det samlede skattetryk alligevel.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Når man i bund og grund har at gøre med en misundelsesskat, er der næppe nogen, der vil være i stand til at belyse situationen ud fra en rationel tilgang.

Skatten er jo regeringens aflad til Morten Koch partiet, og må som sådan betragtes, som endnu et søm til regeringens ligkiste.

Ud over at ordet indgår i navnet på regeringens største parti, kan jeg ikke finde nogen former for liberalistisk ideologi i regeringens førte politik! Det skulle da lige være den udprægede brug af den omvendte Robin Hood politik, som vel ved nærmere eftertanke mere har karakter af konservatisme.

  • 0
  • 0
Christian Dias Løgberg

Skatteværdien af 3000 kr. er ikke de helt store, og sammen med de øvrige skattelettelser, "grøn check", m.m. så er der vel ingen der lider nød.

Jeg er ganske enig i at skatten principielt er forkert, men er egentlig lidt forundret over de mange forhindringer, folk vil lægge i vejen for sig selv for at omgå skatten. Det ville give mere mening at bruge kræfterne på at få ændret reglerne - der er forbavsende få ingeniører og IT-folk i politik.

  • 0
  • 0
Henrik Bak Heyde

hvis du stadig vil være produktiv og undgå beskatningen og det kun drejer sig om computeren (og derfor ingen opkobling og telefon). Køb simpelthen computeren! Over tre år er den vel afbetalt, hvis du kan nøjes med en til 9.000,-! Tænk også på din stakkels chef, der skal stå og tælle alle disse computere hver aften, inden de låses inde for natten ...

  • 0
  • 0
Peter Stricker

I forbindelse med Forårspakke 2.0 er der ganske rigtigt kommet en del andre skattelettelser. Men disse skattelettelser får alle uanset hvordan man vælger at indrette sin arbejdsdag, så skal vi ikke lige holde dem udenfor diskussionen.

Det næste bliver vel at der er en eller anden der argumenterer for at multimedieskatten er okay fordi vi har et offentligt sygehusvæsen og kan få en gratis uddannelse.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

@Michael:
Der er intet liberalt i denne skat, udelukkende tale om en studehandel med kolonihavepartiet (socialdemokratiet mk2) for at få nogle skattelettelser på plads - og uha der skulle sågar lige laves en særregel for hjemmehjælpere - suk.

Husk i øvrigt på at fadder til ideen er Karsten Koch!

Desværre er det en eksempel på ultimativt ringe politisk håndværk, og tragisk, al den stund det samfundsøkonomisk bliver meget dyrere end de få hundrede millioner det vil indbringe.

@Christian:
Når afstanden til tinge desværre er så lang, så reagerer de fleste med en form for civil ulydighed i stedet.
Herudover så er skatten som sagt himmelråbende tåbelig, og et eller andet sted havde det nok været smartere at lave skattesænkingen på bundskatten en halv procent lavere, så var der ikke en eneste der ville have opponeret, og alligevel ville skatten være lavere.

Nå men for de fleste der alligevel betaler for eget bredbånd, så vil jeg anbefale at man erhverver sin egen bærbare (og dybest set så kan det klares med en maskine til 2KKr), og så benytter fjernopkobling til kontoret.

Men helst så jeg skatten helt sløjfet igen, også fordi det pålægger arbejdsgiver en helt urimelig kontrol- og snageopgave.

/Christian

  • 0
  • 0
Anonym

Se muligheder og ikke kun forhindringer. Mulighederne for fradrag til multimedier er da større end de 150 kr/md det koster i skat. Og da kommuneskatten blev sat 1 % op her, skulle arbejdgiveren heller ikke kompensere.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Det handler ikke om størrelser, eller hvad JEG kan få ud af skatten. Det er simpelthen den metode hvormed man beskatter som er grundlæggende forkert. Den er administrativt besværlig og ender i mange tilfælde med at blive en skat på over 100%.

Ja, it-folk har nok generelt lettere ved at ride på fordelene med arbejdsgiverbetalt dit og dat, men mange er tvunget ud i en åndssvag Atea-ordning eller lignende hvis de vil forsøge at få noget ud af reglerne.

  • 0
  • 0
Nikolaj Rasmussen

En anden tåbelig ting er, at skattesystemet nu skal medgå i overvejelserne om valg af IT-system. Hvis medarbejderne kan arbejde hjemme fra deres egen computer og internetforbindelse ved hjælp af en citrix-løsning, slipper de for multimedieskatten. Medarbejder på virksomheder, der har andre løsninger, skal til gengæld betale skat. Jeg skrev til Venstres skatteordfører og gjorde opmærksom på dette, men han vidste ikke engang hvad citrix er!

  • 0
  • 0
Lars Røgen

Jeg skrev til Venstres skatteordfører og gjorde opmærksom på dette, men han vidste ikke engang hvad citrix er!

Det havde jeg godt nok heller ikke forventet... Der er mange ting en skatteordfører bør have styr på, men lige præcis hvad angår Citrix synes jeg det er ok at han er blank.

  • 0
  • 0
Stig Robertsen

Multimedie skatten er alle tiders fleksible motivations ordning.
Skabt af fantasiløse politiske skatteordførere i skatteudvalget, en skatttekommission af tidligere politikere, og vane tænkning.

Den negative holdning der hidtil har været den mest fremtrædende, mangler fantasi og vision. Når medarbejdere og fagforeninger nærmest truer med krav om kompensation og lønforhøjelser, eller at det bliver nødvendigt at køre omveje og levere ekstra CO2 for at aflevere PC’en på arbejdspladsen er det manglende fantasi.
Når selv min egen HR chef afviser at der skal kompenseres for multimedie skatten – skal det lyde sådan for ikke starte løn krav og forvride konkurrence evnen – eller starte et kapløb om multimedie goder.
Lad være med at kæmpe imod – systemet har altid ret og det kan ikke laves om - tænk ud af box’en. Multimedie skatte er alle tiders mulighed for medarbejder goder, der er betalt skat af, en gang for alle – skat af nu kun 3000 kr.

Hjemmearbejdspladsen er jo ikke nødvendigvis den ældre bærbare der bringes med hjem, og en modem eller ADSL forbindelse på 512/128kbit.
Det er ud og fange leverandøren, der alligevel har gravet hele gaden op, og få banket en 100/100Mbit fiber ind i hjemmet. Den forbindelse indeholder også TV pakker i forskellige størrelser og video on demand – i stedet for diverse DVD ordninger på arbejdspladsen.

Hjemme PC’en kunne være en super spille maskine, med alt hvad dertil hører, til glæde for hele familien – inkl. storskærm og spillekonsol tilbehør.
Arbejds bærbar’ens ’fritids’ tilbehør kunne være mobilt bredbånd, software pakke og USB-GPS så det bliver nemt at finde vej til ferie destinationen med ny opdaterede kort.

Er du, som jeg, en gammel tåbe med fastnet telefon til 12-1500 i kvartalet – så er det bare med at få betalt telefon – eller som en del af fiber forbindelsen.

Mobil telefonen. Skatte erklæringen om at den kun benyttes i arbejds sammenhænge kan kasseres. Regningen betales af arbejdsgiveren, og dermed også den daglige transport der kan betales med en DSB SMS billet, parkerings afgifter og overarbejdets ekstra belønning - biograf billetter til hele familien betalt med mobilen.
Den næste firma telefon, med 10Mbit kamera og 4 gange zoom, kan erstatte det private digital til hverdag og fest.

Hvem gider snart at holde avis - få fingre mm smurt ind i tryksværte for efterfølgende bære dem til genbrug. Dagens ’avis’ med udvalgte nyheder leveres over nettet direkte til mini-notebooken, alt samen betalt af arbejdsgiver – der kan selv gratis aviserne ikke konkurrere

Der er en uendelig række af multimedie goder – og jo flere der er med under denne standard skat jo bedre – både for arbejds tager og arbejds givet som ’løn’ forhøjelser, personale goder og belønninger for særlig indsats – uden skatten stiger.
Det er bare med at komme i gang med aftalerne, men undgå for alt i verden bruttoløns ordninger hvor du selv skal have penge op af lommen, og kun leverandørerne scorer kassen.

  • 0
  • 0
Peter Jespersen

Multimediaskatten er måske ikke det klogeste men langt de fleste af de nye skatter og afgifter er helt eller delvist ude i hampen - med det ene formål at forsøge at lukke det sorte hul som de såkaldte skattelettelser og VOKs andre små PR-projekter såsom engagementet i et vist bjergrigt ørkenland på den anden side af jordkloden. For når folk står ved valgurnen næste gang husker de kun ordet "skattelettelse" (Selvom det i bund og grund er det forkerte ord at benytte).

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

Man skulle tro, at med grejet hjemme, så bliver en supportrequest blot en henvendelse, hvor det der skal udføres bliver afregnet pr. påbegyndt halve time til normaltakst

Medarbejderen har nu ikke længere grejet derhjemme, så nu er det pludselig blevet et udkaldsom honoreres med mindst 4 overtimer.

Tada

  • 0
  • 0
svend erik Venstrup-Nielsen

Når en medarbejder har sine arbejds redskaber med hjem, er det vel for at de skal bruges. eller muligvis bruges. Dette vil sige at der arbejdes ud over den mellem arbejdsgiver og arbejdstager aftalte normalarbejdstid. Dette betragtes i de fleste overenskomster som overarbejde. Altså skåret ind til benet, der er en gruppe arbejdstagere som får deres overarbejde beskattet, med en højere skat end beskatningen af den normale indtægt. Dette forekommer en anelse udemokratisk.

Når foranstående er bragt på plads at placeringen af en medarbejders arbejds redskaber kan udløse en ekstra skat. Befinder arbejds redskaberne sig på arbejdspladsen betales der ingen skat. Befinder arbejds redskaberne sig i/ved den ansattes hjem betales der skat.

Foranstående er skrevet som generelle betragtninger, ikke specifikt for IT-medarbejdere.

Hvis vi prøver at fortsætte vore generelle betragtninger, og hæver blikket fra IT- medarbejdere, og prøver at at se på hvilke medarbejdergrupper som tager deres arbejdsredskaber med hjem.

Vi begynder i det små:

En medarbejder ved told og skat har ved et tilfælde en kuglepen i brystlommen til fyraften, hjemme skal han/hun modtage en postpakke og kvittere for modtagelsen. Må medarbejderen kvittere med told og skat's kuglepen uden at blive beskattet af det?

Vi arbejder os lidt opad:

Naboen til told og skat medarbejderen er langturschauffør, og har meget ofte sin lastvogn med hjem. Skal han betale skat af det?

Samt lidt til siderne:

Henne på krydset er der 4 grunde:
der bor en elektriker, en rørlægger, en tømrer og endelig en elevatormontør. Disse 4 håndværkere har alle en fuldt monteret servicevogn med hjem. Om disse håndværker bruger deres værktøj i fritiden vil jeg overlade til læsernes fantasi og vurderer.
De 4 håndværkere bliver beskattet af at have bilerne med hjem, bør de også beskattes af at bilerne er fyldt med arbejdsredskaber?

Der er en enkelt af de høfligste af debatører der har sagt at multimedieskatten er ude i hampen, i dette er jeg kun delvis enig. Jeg mener at det er for groft at antage at folketingets medlemmer hengiver sig til rygning af cannabis. Men noget af den lovgivning som kommer ud af de ærede medlemmers anstrengelser virker en anelse farvet og værdensfjern.

Venlig Hilsen
svend-ev

  • 0
  • 0
Christian Nobel

RACE ONE er en GSM klaptelefon med to skærme, indbygget kamera, mp3 afspiller, bluetooth og microSD kortlæser.

Hvad sker der så hvis brugeren putter sit eget SD kort i med musik på, og afspiller det vha. mp3 afspilleren - det må da rimeligvis anses som multimedie.

Eller hvis der klikkes på udløserknappen til kameraet.

Herudover, så er telefonen låst til kun at kunne ringe til nogle givne numre.
Hvis nu et af dem er til firmaets omstillingsbord, og man herfra kan ringe ud til hvem-som-helst, ja så ringer mobilen jo kun til firmaet, og det er jo legitimt, men....

Pandoras æske er allerede ved at åbne sig, og en ting er sikkert, samfundsomkostningerne ved dette makværk vil givetvis overstige de basseører det vil indbringe.

Det er en ommer!

/Christian

  • 0
  • 0
Gregor Giebel

Ud over at ordet indgår i navnet på regeringens største parti, kan jeg ikke finde nogen former for liberalistisk ideologi i regeringens førte politik!

Så få vi fortalt gang på gang at vi (arbejdstagerne) skal være fleksible og kan arbejde hvor som helst og når som helst, og så bliver der lavet regler som bevirker det stik modsatte.
Det er dog i samme boldgade som at sygesikringen ryger hvis man på sine ferie i udlandet lige checker sin mail eller tager en opkald fra en kollega. Eller at alle de nye ansatte fra den store omverden (og danske første gangs jobbere) ikke har ferie betalt det første år - pengene hos feriekonto er jo mere liberalt end ferie i mine egene lommer, eller har jeg misforstået noget liberal / borgerlig politik her?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere