Torben Mogensen header

Mine første computeroplevelser (del 1)

Foranlediget af artiklerne om ZX80 og ZX81 er jeg blevet inspireret til at skrive om mine egne første oplevelser med datamater og programmering.

Da jeg gik i niende klasse, viste en af mine ældre spejderkammerater, der lige var begyndt at studere til ingeniør, en udskrift af et program i Algol W, som han havde lavet i et programmeringskursus. Jeg fik lov at tage udskriften med hjem, og til næste møde havde jeg et håndskrevet program med til konstruktion af ulige magiske kvadrater efter en metode, jeg havde set i en af [Martin Gardner](http://Martin Gardner)'s "Morsom Matematik" bøger. Jeg husker ikke, om programmet nogensinde blev kørt, men det var i al fald mit første forsøg på at programmere.

Da jeg året efter startede i gymnasiet, havde de der en RC7000 (en rebadged Data General Nova), som kunne programmeres i COMAL. Der blev tilbudt en lynkursus (på et par timer) i brug af teletype terminal (papir, ingen skærm), hulstrimmellæser og -skriver og stregkortslæser, og derefter kunne vi selv bruge maskinen på egen hånd i frikvarterer og fritimer. Vi var en håndfuld studerende fra alle årgange, som jævnligt morede os med at implementere Conway's Game of Life og andre små morsomheder. Sideløbende købte flere af os programmerbare lommeregnere (jeg selv havde ikke råd til mere end en SR-56, men andre købte TI-59 eller HP-41), som vi også flittigt programmerede. I tredje G købte en af mine klassekammarater en Commodore PET, som vi andre også kastede os over og programmerede i dens primitive Microsoft BASIC.

Jeg underviste senere om Commodore BASIC i ungdomsskolen (med brug af Erwin Neutsky-Wulff's bog), så den erfaring kom mig til gode. Jeg gravede iøvrigt bogen frem fornylig, da jeg besluttede, at projektopgaven i årets oversætterkursus på DIKU skulle handle om en BASIC-oversætter. Interesserede kan downloade opgaven fra ovenstående link (se under "G-opgave").

Efter gymnasiet startede jeg med at læse matematik og datalogi på KU, men tanke om at gøre matematik til hovedfag, men det blev ret hurtigt byttet om. Næste afsnit kommer til at handle om den tidlige universitetstid.

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Stig Johansen

Jeg synes det er interessant at høre andres EDB historie - og erfaringer.

Dog mangler jeg helt nogle årstalsangiveler eller ledetråde om du vil.

Jeg havde selv en HP25 programmérbar lommeregner, men det var efter Gymnasiet, hvor 1) Lommeregnere var lige akkurat dukket op samt 2) Det var forbudt at bruge enhver form for lommeregner til eksamen. Det hed Regnestok og Logaritmetavler.

Det eneste jeg kan udlede af det er, at det er senere, men hvornår?

  • 0
  • 0
#3 Gorm Jensen

I 2. real (vinteren 1973-74) gik jeg til Basic på aftenskole (folkeskole tilbud). Det var tavle og papirundervisning. Hver anden gang kørte vi i bus til et gymnasium 10 km væk, hvor der var adgang til en enkelt TTY, der var koblet op til ØK Data. Der skulle vi så indtaste og køre vore programmer. Så vidt jeg husker skulle vi først taste koden ind på hulstrimmel, derefter koble op og køre hulstimmelen igennem, rette fejl, teste programmet. Til slut kunne programmet prikkes ud på hulstrimmel til næste gang. Det var ret begrænset, hvad jeg fik ud af det.

Med venlig hilsen Gorm Vognsen Jensen

  • 0
  • 0
#4 Erik Jacobsen

Det må have været i 1972-73, hvor DR havde voksenundervisning i fjernsynet med programmering i Basic. En række biblioteker havde en TTY (forvokset skrivemaskine) stillet op, med modemforbindelse til ... tjah, måske ØK Data. Ingen hulstrimmel.

Biblioteket i Horsens ville ikke være med til det, men i Vejle ville de. Om tirsdagen i 2.G fik jeg fri kl. 12.00 - og tog i mange måneder toget til Vejle og fik lidt tid på maskinen.

Det fik - sjovt nok - indflydelse på mine fremtidige valg.

  • 0
  • 0
#6 Stig Johansen

@Stig: Du skriver ikke selv årstal?

He- ja , man skal ikke kaste med æbler hvis man selv er et skrog :-)

Min første computeroplevelse foregik i folkeskolen. 8. ellr 9. klasse, og jeg gik fra 9. til Gymnasiet i '72, så '71 eller '72.

Her havde man indkøbt en 'Computer'. Jeg ved ikke om man skal kalde den en computer eller en programmérbar regnemaskine.

Den havde 11 registre (tal) der kunne 'flækkes' til 22 med færre decimaler.

Man brugte nogle 'kodeark', som man nærmest kan sammenligne med opretstående hulkort. Men i stedet for huller, var der nogle små felter, der blev læst optisk.

Det betød at vi (eleverne) fik hvert sit kodeark, og kunne sidde, først at skrive 'programmet' på papir, og når man synes det var ok, overføre det til kodearket.

Når det skulle afvikles, proppede man det ark ind i maskinen, og indtastede parametre (tal) og trykkede på 'run'.

Det var en rimelig stor - ca. 50 KG's - klods, men meget spændende.

Gymnasietiden var '72-75, hvor der intet EDB var i forbindelse med undevisningen, men det gør ikke så meget, for der var jeg noget mere interesseret i organiske hulkort. HP 25'eren købte jeg i forbindelse med start på DTH i '75.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere