Min store disk er ude på Internettet

Jeg læste lige endnu en af de (sædvanlige) spåkone gæt på hvad der bliver stort til næste år. Hvilket nye begreber må jeg kende allerede nu....

Der er et par ting, som er oplagte, såsom PRAM og "Video on the NET". Det er klart, at de emner bliver store i IT-verdenen, men jeg faldt over deres punkt med "Data Cloud", hvilket fik mig til at tænke lidt videre over min egen dataopbevaring.

Det er dødens pølse at selv skulle holde styr på om billederne fra julefrokosten nu bliver backet op, om regnskabet ligger på den forkerte PC osv osv. Der er mange gode grunde til at overveje at gemme data på nettet - f.eks. driver firmaet DriveHQ forretning på at tilbyde diskadgang på nettet, men det er nok nærmere Google med deres GDrive som man skal have fokus på.

Jeg er selv meget ambivalent overfor at lade mine private data gemme på Internettet. Det er smart, hvis man blot behøver at starte f.eks. en Live Linux distro op, som selv mounter et kæmpe netværksdrev fra Internettet, og man derfor altid har tilgang til data. Ikke noget med døde diske eller man sidder ved den forkerte PC. Googles drøm om at Internettet er "systemet" er på ingen måde langt væk.

Modsat, så er jeg mere end luren ved at overlade al kontrol med mine data til folk som jeg egentlig ikke aner noget om. Google har fået enorm magt over os allerede. Ud over de med GMail kan styre mail for mig, men vil du give Google dine private data?

P.S. I de næste blog-indlæg kommer jeg tilbage til Live Linux og snart også Linux over Internet :-)

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Karsten Nyblad

Der eksisterer en række sites, hvor man for en beskeden penge kan gemme en sikkerhedskopi af sine data i krypteret form. Ja, man krisikerer, firmaet går konkurs, brænder eller lignenede, men man krisikerer ikke, de bruger ens data til identitetstyveri, afpresning, eller lignende.

Jeg overvejer selv at gemme en sikkerhedskopi på internettet, men jeg kunne ikke finde på, kun at have en kopi. Som du skriver, kan leverandøren vise sig mindre seriøs. Derudover kan man selv eller deres software lave dumme ting, der ødelægger en data, og når de er krypteret, kan en enkelt gal bit ødelægge megen data. Endelig har jeg prøvet at være uden internet i små 14 dage. Til gengæld er man sikker på, at kopien overlever, at huset brænder, PCen bliver stjålet, eller at lille Frederik banker den tre gange hårdt ned i bordet.

Nej, den gode gamle regel om at en kopi er det samme som ingen kopi gælder stadig. Så en krypteret sikkerhedskopi på nettet er en god ide, men jeg ville ikke overlade mine ukrypterede private data til et fremmed firma. Hvem ved, hvornår de får en ansat, der ser sit snit til at score en par millioner på at gå på datamining efter kreditkortoplysninger?

  • 0
  • 0
Peter Toft

Gmail Space - eller gSpace - er et plugin til Firefox browseren, der kan findes på https://addons.mozilla.org/firefox/1593/.
Med dette kan man få et Explorer-lignende vindue i Firefox under Linux eller Windows, hvor man direkte kan kopiere mellem den lokale maskine og GMail. Hvis man uploader en fil til GMail, så kan man på http://gmail.com også se hvad Gmail Space gør. Det er en special-formatteret email man uploader med lidt ekstra tags. Meget anvendeligt

  • 0
  • 0
Rolf Ask Clausen

Super tip med gspace.
Men:
Har lige eksperimenteret med det og --- måske --- kværnet google! (nej, men noget er der galt).
Uploadede en mappe med mange filer (50 megabyte). Fortrød og standsede uploadningen (uh, lang tid). Slettede den halvfulde mappe på google. Og nu kan jeg uploade den samme fil gang på gang, ikke se om der ligger noget på gspace, oprette nye mapper eksternt, men ikke se dem, tilsyneladende ikke opdatere det eksterne filvindue!
Øv.
Kan man på anden vis få adgang til filerne, og se, om de er der?
/Rolf

  • 0
  • 0
Peter Toft

Hej Rolf

Prøv at gå ind via en webbrowser til gmail.com. Du bør kunne se dine Gspace filer som en email du kan slette den vej. Formatteringen er meget anderledes end almindelige emails, så du bør ikke være i tvivl.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere