bloghoved rene løhde

Min skat!

Jeg havde en finurlig samtale med min bedre halvdel her til morgen, som jeg lige vil dele med jer.

Min bedre halvdel har en ellers IT kyndig kæreste, men i aftes da hun ville installere et lille værktøj på sin arbejdslaptop, sov jeg. Installationen var ikke gået særlig godt og det gav anledning til en venlig samtale her til morgen (læs: Hjemme hos os er jeg repræsentant for den samlede IT industri og må derfor tage alle de tæsk der kommer!)

Jeg kunne oplyse, at hun formentlig ikke har de fornødne rettigheder til at installere programmet på arbejdsgiverens pc (Arbejdsgiveren er en ansvarlig medicokoncern i Danmark)

Nu går jeg så ud i køkkenet for at smøre børnenes madpakker og da jeg kommer tilbage kan jeg se at betænkningstiden, har givet anledning til yderligere spørgsmål.

"Vil det sige at jeg med multimedieskatten, for fremtiden, vil blive beskattet af en computer som jeg ikke engang har fuld adgang til?" siger fruen så.

Mit svar: "Ja, med mindre din arbejdsgiver vil give dig de fulde administrative rettigheder til din arbejdsPC (og det kan jeg ikke anbefale), så vil du blive beskattet af en computer som du kun har delvis råderet over"

Bottomline: Uanset hvilke rettigheder jeg har på min arbejdspc så vil det være den samme beskatning ... er det rigtig forstået?

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Der er vist ikke så meget at diskutere, når SKAT kridter banen op på denne måde:

"Lad være at slæbe din pc med hjem."

Så klar er beskeden fra Peter Høyer, specialkonsulent i Skatteministeriet, når han skal fortælle, hvordan man kan undgå at skulle betale den nye multimedieskat.

Selvom der altså ikke er tale om, at du har en medarbejder-pc stående permanent hjemme i stuen, skal du nemlig betale skat af de 5.000 kroner, som beløbet er fastsat til.

"Du ryger i beskatning, når du bærer maskinen ind på dit matrikelnummer som udgangspunkt," siger Peter Høyer.

Hvorledes det så forholder sig hvis folk benytter f.eks. en Citrix klient (på deres private maskine) for at logge sig ind på en arbejdscomputer og benytte dyrt software til privat brug, det har kolonihavepartiet så ikke forholdt sig til - men selvfølgelig det ligger nok for langt væk fra deres Morten Kochske verdensbillede.

Dog lader der til at der er lidt håb forude, da trods alt LA har opfattet hvilke århundrede vi befinder os i:

http://www.berlingske.dk/article/20090310/politik/903100327/

/Christian

  • 0
  • 0
René Løhde

@ Jens, Right, men hvis vi skal lave en direkte sammenligning mellem forholdet på beskatningen så ....for nu at blive i bilmetaforen ... vil det svare til at beskatningen af firmabilen er så hård at man kunne købe en ny privat bil for de samme penge.

Mao. min bedre halvdel overvejer at købe en ny netbook hvert år og lade arbejdslaptoppen blive på arbejde. Umiddelbart ikke en optimal Work-Life-Balance løsning eller for hendes arbejdsgiver.

@ Christian, Det du siger er at jeg skulle have set det komme da jeg fik en dejskraber i Valentinsgave!?

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Jeg vil nok sige at en dejskraber - men på den anden side hvis du laver nogle gode kager...

En anden absurditet i multimedieskatten (i øvrigt sjovt at bruge udtrykket multimedie, er det ikke sådan lidt 90'er agtigt?) er at begge ægtefæller kan beskattes, det er så lidt uklart hvordan det skal fortolkes.

/Christian

  • 0
  • 0
Jens Axboe

Right, men hvis vi skal lave en direkte sammenligning mellem forholdet på beskatningen så ....for nu at blive i bilmetaforen ... vil det svare til at beskatningen af firmabilen er så hård at man kunne købe en ny privat bil for de samme penge.

Det kan du da også sagtens, bare du vælger en lidt mindre model. Præcis som at købe en netbook i stedet.

  • 0
  • 0
Thomas Kjeldsen

@René

"Mao. min bedre halvdel overvejer at købe en ny netbook hvert år og lade arbejdslaptoppen blive på arbejde. Umiddelbart ikke en optimal Work-Life-Balance løsning eller for hendes arbejdsgiver."

Til gengæld er det godt for betalingsbalancen! Eller...

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Korrekt, men alt andet lige tror jeg det er mere sandsynligt at fruen køber en ny 3K netbook hvert år end at hun køber en ny "netbook" bil i 100 kilos klassen hvert år.

Hun behøver vel ikke købe en ny hver år (med mindre selvfølgelig hun vil have en ny modefarve), mon ikke godt den kan holde et par år?

/Christian

  • 0
  • 0
Martin Nissen

I Danmark er der opstået den tro, at hvis man har en arbejdsbærbar, så arbejder man selvfølgelig under transport med det offentlige og hjemme efter nyhederne kl 19. I mine øjne, er den opstået gennem de første år efter dot com balloen sprang, hvor arbejdsgiverne satte stigende forventninger til deres medarbejdere, da der umiddelbart var rigeligt med andre kandidater til jobbet ellers. Efterfølgende er det blevet en uskreven del, af den ellers udførlige ansættelsesaftale, men nok mest på medarbejdernes eget initiativ. Man værne jo om sit arbejde.

Men i den sidste ende, får vi ikke mere i løn for det, havner i overhalingsbanen til stress og bliver nu pålagt at betale ekstra skat for det også.

"Der er et yndigt land..."

  • 0
  • 0
Thomas Wittenburg

Hvem siger det er ulønnet? Som studerende har jeg et arbejde, hvor jeg dels er dybt afhængig af computer og internetadgang, og dels sjældent kan nå på kontoret indenfor normal åbningstid.

For det meste arbejder jeg hjemme, eller på skolen efter endt undervisning. Jeg har således ingen mulighed for at undgå at tage computeren med fra kontoret hver gang jeg går. For skulle jeg lade computeren blive, så skulle jeg jo bruge min egen computer til arbejde, og jeg kan ikke se nogen steder hvor jeg kan trække det fra i skat? Og det burde da være rimeligt, om man kunne det, omstændighederne taget i betragtning...

For mig at se er computeren lige så vigtig som en kuglepen. Men jeg bliver ikke beskattet hvis jeg tager en kuglepen med hjem for at arbejde. Og det uanset om jeg rent faktisk bruger den til arbejde, eller om jeg tegner krusseduller på mit arbejdsgiverbetalte A4-ark mens jeg taler i telefon med faster Erna.

I bedste fald er det naivt at tro, at man kan få de bedste medarbejdere til at arbejde mere, hvis de skal betale for at arbejde. I værste fald er det et enkelt partis ønske om at lefle for en vælgergruppe, der - i hvert fald ikke i samme omfang, som læserne af Version2 - ikke har jobs, hvor der bliver stillet en computer til rådighed.

Så er det meget muligt at man får stress og deslige, ved at have sin arbejdsgiverbetalte computer med hjem. Men nogle gange er der bare ikke mange andre løsninger.

Hvis jeg skulle arbejde via Citrix, VPN, Fjernskrivebord, whatever, så ville det jo stadig kræve en internetforbindelse. En internetforbindelse, som det vel ville være rimeligt at arbejdsgiveren betaler?

Alt i alt har jeg efterhånden lidt svært ved at se, hvor jeg får noget ud af den såkaldte skattereform.

  • 0
  • 0
Martin Jensen

..bare indføre en ekstra stigning på priserne på de sundhedsskæmmende produkter..

Der bliver jo allerede lagt lidt oven i prisen - men om man betaler 13 eller 16 kroner for en sodavand tror jeg ikke folk bekymrer sig når de står i supermarkedet.. Jeg tror på at hvis det skal have nogen effekt - så smid en 10'er oven i - det tror jeg vil være en bedre handel for staten end denne multimediebeskatning..

  • 0
  • 0
Jon Bendtsen

Studerende får ellers en kæmpe fordel senere ;-) Men jeg kan godt se dit problem, og at det kommer til at ramme dig rigtig skævt fordi du skal betale det samme som en fuldtidsansat.

Men et eller andet skal jo betale skattelettelserne. Skatten på sodavand kunne være en ide, også selvom at den vil ramme mig rigtig hårdt ;-)

Jeg tror bare ikke at det er nogen god ide, for så køber folk bare sodavand i Tyskland eller Sverige + der vil ske organiseret sort snyde import.

I bund og grund så skyldes indførelsen af multimedieskatten vel at Fogh ikke ville indføre størrer beskatning af fast ejendom.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

I bund og grund så skyldes indførelsen af multimedieskatten vel at Fogh ikke ville indføre størrer beskatning af fast ejendom.

Multimedieskatten vil i det store hele indbringe umådeligt lidt (måske i sidste ende vise sig at medføre et nettotab), så indførelsen af den skyldes nok mere at man vil tækkes kolonihavepartiet, der helst vil fastholde et Morten Kochsk verdensbillede fra midten af forrige århundrede, hvor det at arbejde var noget med en hestetrukken plov, eller stemple ind kl. 7 på stålværket.

/Christian

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Og til dem som brokker sig over hendes indflydelse. Lad være med at stemme på V og K, for så får de jo bare en belønning for at holde dumstædigt fast i PiaK.

Beklageligvis så er alternativet heller ikke specielt attraktivt, et rødt kabinet er i hvert fald ikke vejen frem hvis man gerne vil beholde bare lidt af det man tjener.

Lidt ærgerligt at Ny/Liberal Alliance mere eller mindre tabte det hele på gulvet bla. ved at ansætte 2 pauseklovne, det kunne ellers have været den modernisering af det politiske liv der skulle til.

/Christian

  • 0
  • 0
Martin Nissen

Som studerende har jeg et arbejde, hvor jeg dels er dybt afhængig af computer og internetadgang, og dels sjældent kan nå på kontoret indenfor normal åbningstid.

Okay, den falder så udenfor min generalisering. Men ja, for dig er det et stort plus, som du dog stadig bliver beskattet ekstra af.

Mange er også af den opfattelse, at hvis de har en arbejdsbærbar med hjem og ligger syge i sengen, så kan de jo egentlig ligeså godt arbejde. Hvorfor? Din arbejdsgiver tæller det som sygefravær, uanset hvor meget du end yder fra din sygeseng. Og SKAT belønner dig med en ekstra beskatning, da det jo er arbejdsgiverens bærbare, du har med hjem.

Hvem har udvisket linierne mellem arbejde og hjem, arbejdsgiverne, medarbejderne eller begge?

Hvis alle stoppede med at tage arbejdet med hjem, ville vi så kunne se det på årets BNP?

  • 0
  • 0
Michael Deichmann

Kolonihavepartiets (fedt kælenavn :-) kærnevælgere er jo nok ikke de der har frekventeret uddannelsesystemet i 15 - 20 år og arbejder som videnarbejdere, så DF tror at vi tager PC'en med hjem for at sidde på arbejdsgiverens PC og spille World of Warcraft via den arbejdsgiverbetalte ADSL linie. Det er korrekt at ADSL linien kan benyttes af hele familien - det fordres jo nærmest af skolerne at børnene har adgang til nettet - og forældrene ligeså med forældreintra (men DF's kærnevælgere havde jo børn før internettet, så det forstår de ikke). Som en anden er inde på er arbejds-PC'ere ofte lukket land for installation af software der ikke er leveret af arbejdsgiveren (af mange gode grunde) så at inkludere arbejds-PC er helt ude af kontakt med virkeligheden. Der var tidligere en hvis beskatning af arbejdsgiverbetalt fastnettelefon - men dengang var det jo ofte til ledende medarbejdere som så måtte bruge den privat også hvorved det blev et frynsegode. Idag er det vel stort set forsvundet da alle efterhånden har mobiltelefoner - men jeg ved ikke med jer, men jeg har altså min egen private ved siden af og arbejdstelefonen bliver som regel slukket kl. 17 med mindre jeg har en aftale om et opkald fra en kollega på nattejob eller fra USA. ADSL linien er vel det der kommer tættest på den gamle firmabetalte fastnet telefon - og det ER fryns i den forstand at UD OVER at være nødvendig for jobbet - så har hele familien jo glæde af det og jeg sparer nogle penge ved ikke at have min egen ADSL ved siden af firmaets. Så hvis man blot havde ændret reglen og firmabetalt fastnet til at omfatte firmabetalt internetforbindelse - og i samme niveau som den firmabetalte telefon - så tror jeg sgu ikke jeg ville have problemer med det - men 5000 kroner for det "privilegium" at kunne køre hjem for myldretiden og hente ungerne og så tage de manglene 2 timer efter 21 om aftenen er ren misundelse.

  • 0
  • 0
Hasse Hagen Johansen

Jeg må sige at jeg også er temmelig sur over at skulle betale skat af en arbejdsbærbar som jeg ikke selv har valgt jeg gerne vil have og som jeg er tvunget til at betale skat fordi jeg har rådighedsvagter hvor jeg ofte får brug for den.

Jeg synes ikke politikerne tænker sig om. Jeg synes de laver hovsa lovgivning på et område de ikke engang har sat sig ordenlig ind i. Åbenbart er det ikke gået op for dem hvordan folk uden for folketinget faktisk arbejder. Jeg er skuffet!

  • 0
  • 0
Anonym

Lidt ærgerligt at Ny/Liberal Alliance mere eller mindre tabte det hele på gulvet bla. ved at ansætte 2 pauseklovne, det kunne ellers have været den modernisering af det politiske liv der skulle til.

Ja, ærgerligt med Ny/Liberal alliance, og jeg var også skuffet.

Mere eller mindre.. de havde et kæmpe potentiale, for det var vitterligt vælgere fra mange samfundslag de smed fra sig i nærmest ét hug. Lidt ligesom når man glemmer at tage backup, og lor.. går ned.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere