Min næste lille Linux-box - 5 Watt, er den ikke sød?

Jeg har tidligere haft to indlæg om emnet

Jeg har gået rundt om den varme grød et stykke tid. Der er ved at være mange spændende muligheder for en lav-effekt maskine med god ydelse.
Ud over de mange gode forslag, der kom ind på min første artikel i serien, så er jeg faldet over bl.a. en stealth computer, der reelt er en "madkasse-PC", som nok trækker en del mere strøm end jeg gik efter.
En fin oversigts-artikel over "low-power" maskiner (Soekris 5501 er dog ikke med her), findes på denne url fra xyzcomputing.com.

Jeg vaklede mellem Canadiske Koolo og Israelske Fit-PC, som er bygget op om samme chipsæt. Det er ca. et valg mellem Koolos 4 eller Fit-PCs 2 USB-porte og 2 netstik i Fit-PC, hvor Koolo kun har et. Der er heller ingen power-knap på Fit-PC. Har den strøm, så kører den. Der er også forskel på harddisken 40GB (fit-PC) og 80 GB (Koolo). Alt i alt ca samme maskiner.
Der er et data-blad på Fit-PC her.

Jeg faldt for Fit-PC :-)
Jeg fandt det bla. meget positivt, at der er et åbent forum under fit-pc hjemmesiden, hvor man kan diskutere alle emner omkring maskinen og der er gode indlæg. Det er også rigtigt fedt, at dåsen er totalt lukket. Der er ikke noget med støv, som kan slamme blæser til efter et stykke tid. Fedt!

Bemærk at der kom 625 kr oven i til moms (og UPS "told"-afgift) ud over de 285 USD, så alt i alt blev det 1900 kr + de 625 kr.

Illustration: Privatfoto

Maskinen kom for ca. tre uger siden, og den er sød. Desværre havde den en BIOS-fejl, så klokken røg hvis strømmen gik. Derfor er den en tur i Israel igen, og nu på vej tilbage (samme dag som den blev modtaget).

Maskinen kom med Gentoo på, og efter jeg havde ladet den compile i et par timer non-stop var min Fit-PC end ikke håndlun. SEJT!

Når maskinen kommer tilbage i overmorgen eller lignende, skal der undersøges mere mht. ydelse og effekt-forbrug. Jeg har dog set så meget at KDE grafik virker fint og hurtigt under Gentoo, og maskinen skulle efter sigende trække 3-5 Watt. Jeg kunne faktisk ikke måle dette præcist nok med eget måleudstyr, der bare viste 0 Watt. Min plan er at tage en tur mod Slagelse og besøger nogle gode venner (guess who) med bedre måleudstyr, når min Fit-PC kommer tilbage. Så kan vi få målt og leget noget mere på den :-)

Jeg vil også gerne lave benchmark-tests i forhold til jeres maskiner. Hvilken test er I interesseret i' Jeg har diskuteret det på IRC-kanalen #sslug på EFNet, hvor vi havde fat i bonnie++. Andet, der er relevant for jer'

More2follow!

/pto

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Schulz

Jeg fik fornyelig en Norhtec microclient som minder en del om den du har købt - nogle cm større på alle leder. http://norhtec.com/products/mcrn/index.html
Den kører også rigtigt godt og kom preinstalled med PCLinuxOS. Det kører rigtigt godt og med en wifi usb stick er den koblet på det lokale net som server. 40gb disk er ikke så meget, men det er nok til en smule musik, nogle hjemmesider osv. så den kan bruges som mini netværksdrev.

  • 0
  • 0
Flemming G. Jensen

Fit-PC har 256 MB DDR RAM non expandable; mens Koolo Net Appliance har 512 MB RAM + Ubuntu preinstalleret.

Er 256 MB RAM ikke lige i underkanten til en hjemmeserver? Der er naturligvis mange andre anvendelsesområder, hvor det er mere end rigeligt.

  • 0
  • 0
Ove Andersen

256 MiB er ikke meget, men hvis den kun skal fungere som server er det umiddelbart nok.

Min server (Debian uden noget grafisk) bruger normalt omkring 80-90 MiB ram, og den kører både ssh, dhcp, dns, web, database, ftp og andre små serverting.. Så 256 MiB skulle kunne gøre det, i hvert fald i nogle tilfælde..

  • 0
  • 0
Anonym

Er den kraftig nok til at kunne trække et mediacenter ?
- Hvis man køber en extern usb tv tuner og installere et media center, har man jo en fornuftig løsning til soveværelset...
/Klaus

  • 0
  • 0
Anonym

Peter Toft,

Undskyld mig, men jeg kan ikke lige helt forstå sporten i du har brugt penge på denne under-dimensionerede boks, som efter min mening ikke kan bruges til ret meget. Var det ikke noget bedre at bruge penge på en hurtig USB-pen og installere et Linux OS på denne, som du derefter kan plugge i en hvilken som helst PC / Mac eller andet, som kan boote fra USB 2.0?

Med venlig hilsen,
Peter

www.usbMC.com & www.usbHTPC.com & usbMCE.com :-)

  • 0
  • 0
Peter Toft

Hej Peter Thomsen

Fit-PC er bestemt ikke under-dimensioneret til langt de fleste hjemmeserver opgaver, men jeg forstår godt din ide med at boote på USB. Det er bare ikke det jeg vil. Jeg vil have en 24x7 hjemmeserver, der kan håndtere webserver og mailserver plus lidt andet som ikke skal trække ret meget strøm og jeg gider ikke at have at den larmer.

  • 0
  • 0
Anonym

Hej Peter Toft,

Forstået,
Jeg stiller dog selv det krav til en home-server, at den kan streame x264 videoer over hele huset, helst i HD format med stor opløsning. så til mit formål er den under-dimensioneret. Ellers er det meget fint med det meget lille strømforbrug, det går jeg absolut også ind for. Med de "få" "heste-kræfter" her hjælper Linux jo også voldsomt, hvis du selv bygger dit personlige Linux system op fra bunden, f.eks. med en Debian Net-install, den kan varmt anbefales; og den er "lige ud af landevejen" for dig. Etch er godt nok også meget stabil :-) Så sparer du også tidsforbrug til compilering af Gentoo pakkerne, som også er perfekte, blot ikke ved installation.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere