Jesper Lund Stocholm bloghoved

Min kode

Diskussionen bag mit sidste indlæg omkring ophavsret/brug af kildekode var ret interessant, og jeg er lidt ked af, at min opfattelse af, at SME'erne havde styr på dette var forkert.

Men vi må da kunne hjælpe dem lidt på vej.

Torben Mogensen havde et bud på fordeling af rettigheder, men jeg må indrømme, at jeg vil have det rigtigt dårligt, hvis kode jeg betalte for ikke kunne bruges som jeg ønskede det i fremtiden. På den anden side er der en gråzone med billeder og grafisk materiale, men det skyldes måske primært, at jeg tidligere selv har erfaret, hvor karrige fotografer er med ophavsretten til deres billeder.

Derfor kunne følgende være et bud på en aftale om fordeling af IPR for software, der laves som bestillingsarbejde af eksterne leverandører eller konsulenter:

  • Ophavsret til al kildekode tilfalder [leverandør]. Al kildekode produceret af [leverandør] overdrages ved opgavens afslutning til [kunde]. Kildekoden skal licenseres som Apache 2.0 .
  • Ophavsret til alt udarbejdet grafisk materiale, herunder opsatte fotografier, AD-tegninger etc, tilfalder [leverandør].
  • Grafisk materiale udarbejdet af [leverandør] overdrages til [kunde] og [kunde] har efterfølgende uindskrænket ret til brug af dette materiale.
  • Større grafiske arbejder, herunder opsatte fotografier, AD-tegninger etc, må ikke anvendes af [leverandør] for andre kunder end [kunde] uden forudgående skriftlig accept af [kunde].
  • [Leverandør] assisterer [kunde] senest 14 dage inden opgavens deadline med opsætning af system incl installation af software lokalt hos [kunde], så det kan verificeres, at leverance indeholdende kildekode og grafisk materiale kan gendannes og anvendes hos [kunde].

Umiddelbart synes jeg, at ovenstående deler kagen ret godt imellem leverandørens ønsker om fortsat at kunne drage nytte af det arbejde man har udviklet - samtidig med, at kunden sikres størst mulig manøvrerum i fremtiden.

Hvad synes du?

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Vesterdahl

Det er nok noget, man ofte glemmer - især ved mindre aftaler.

Ved større aftaler med karakter af egentlig rådgivning kan der være tale om, de er baseret på ABR89, hvor man som bygherre/klient kan komme rigtig galt afsted, idet ABR89 afsnit 4.1 specifikt siger, at klienten er berettiget til at anvende det for en opgave udarbejdede materiale, men rådgiveren beholder i øvrigt alle rettigheder over det.

Derfor skal man som klient sørge for at få defineret rettighederne i selve aftaledokumentet og kræve sourcekode mm. udleveret som en del af afleveringen, så man ikke står på bar bund hvis rådgiveren f.eks. går konkurs.

  • 0
  • 0
Jens Vesterdahl

Sorry - nåede ikke at tilføje ovenfor ...

En måde at fordele rettighederne kunne være at rådgiveren beholder ophavsretten til materialet, og klienten får ved afleveringen overdraget ejendomsretten til materialet.

Dermed stilles begge parter vist rimelig godt - uden at jeg dog kender juraen bagved i detaljer.

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

En måde at fordele rettighederne kunne være at rådgiveren beholder ophavsretten til materialet, og klienten får ved afleveringen overdraget ejendomsretten til materialet.

Det ligner reglerne for malerier og lignede kunst: Når en kunde køber et værk, har denne ejendomsretten, men ophavsret beholdes hos kunstneren, så køber kan f.eks. ikke sælge reproduktioner uden kunstnerens tilladelse. Der er gråzoner såsom at tage imod betaling for at udstille værker, at modificere værker, m.m, men dem skal jeg ikke forsøge at gøre mig klog på.

Hvis man tænker samme model for software, så betyder det, at kunden ikke kan videresælge kopier af softwaren, da kunden dermed ville bryde sælgerens ophavsret. Det var da også en af punkterne i mit kontraktforslag. Det er lidt mere tricky, om det er tilladt kunden at videresælge softwaren, hvis kunden ikke efterfølgende bruger softwaren. Det svarer jo til at videresælge et maleri, hvilket ikke er brud på ophavsret. Men at beholde et kopi af et maleri efter at have solgt originalen kan ses som et brud på ophavsret, så det samme bør vel gælde software (hvis vi beholder analogien).

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger
  • 1
  • 0
Jens Vesterdahl

Filmen knækker nok for min model ...

Hvis jeg er kunde, ønsker jeg at kunne lade en anden konsulent/rådgiver arbejde videre med produktet, hvis den oprindelige leverandør af en eller anden grund ikke er tilgængelig.

... men den oprindelige leverandør er jo ikke interesseret i, at en konkurrent får fingre i hans sourcekode, så en aftale med de vilkår kunne være uspiselig for ham.

Hmm ...

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

... men den oprindelige leverandør er jo ikke interesseret i, at en konkurrent får fingre i hans sourcekode, så en aftale med de vilkår kunne være uspiselig for ham.


Så må han jo finde en anden kunde?

Jeg er ret målløs over, at dette overhovedet er til diskussion. Hvis den software jeg købte (som kunde) var pænt indpakket og stod på en hylde, så måske. Men hvis jeg har bestilt softwaren, hvis sofwaren er dannet på baggrund af mine krav, hvis jeg tester det, hvis jeg betaler, så kan jeg slet ikke se det rimelige i, at jeg ikke skulle kunne gøre med softwaren som jeg vil.

CIBER har jo både (meget) store og små kunder, og vi har (mig bekendt) aldrig krævet, at kunden ikke måtte gøre med softwaren som vedkommende ville.

  • 2
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

... men den oprindelige leverandør er jo ikke interesseret i, at en konkurrent får fingre i hans sourcekode, så en aftale med de vilkår kunne være uspiselig for ham.


Så må han jo finde en anden kunde?

Jeg er ret målløs over, at dette overhovedet er til diskussion. Hvis den software jeg købte (som kunde) var pænt indpakket og stod på en hylde, så måske. Men hvis jeg har bestilt softwaren, hvis sofwaren er dannet på baggrund af mine krav, hvis jeg tester det, hvis jeg betaler, så kan jeg slet ikke se det rimelige i, at jeg ikke skulle kunne gøre med softwaren som jeg vil.

CIBER har jo både (meget) store og små kunder, og vi har (mig bekendt) aldrig krævet, at kunden ikke måtte gøre med softwaren som vedkommende ville.

  • 0
  • 0
Bo Victor Thomsen

Som et "1-2 mands firma" er jeg stort set altid ude i disse betragtninger vedr. brugs- og ophavsret til programmer og kildekode.

Dels fordi kunden stort set altid stiller "bus-syndrom" spørgsmålet: "Hvad sker der med vores projekt, hvis du bliver kørt over af en bus ??

Og dels bekymringer om support over lang tid (det sidste er et "null" problem. Selv store firmaer oppebærer ikke speciel in-house viden om et givet produkt udviklet af firmaet selv pga. en relativ hurtig udskiftning af nøglemedarbejdere)

Men svarene er normalt følgende tiltag:

  • En licens (MIT eller GPL), som giver kunden fuld rettighed over program og kildetekst.
  • En relativt lille "up-front" start betaling, så kunden ikke har bundet de store beløb i projektperioden.
  • Placering af udviklet kode i GitHub, hvor kunden til enhver tid har adgang til.
  • En garantiperiode, typisk 1/2 år, hvor fejl rettes uden ekstra betaling
  • En klausul, hvor garantien bortfalder, hvis andre end undertegnede begynder at rette/tilrette koden. Det er specielt denne sidste klausul, som er er relevant i forhold til din blog artikel.
  • En klausul, hvor jeg stiller mig til rådighed for videreudvikling/tilpasning (mod betaling og med en fastsat maks. timeafregning) over en længere periode på typisk 4 år (Forudsat jeg ikke bliver kørt over af en bus ;-)

Og så en sidste ting: Jeg vil stort set altid tilrette / rette et projekt til kunden er tilfreds med resultatet - selv om dette ekstra arbejde en gang imellem medfører arbejde ud over hvad der står i projektaftalen. Det er i længden væsentlig nemmere og billigere end at skulle hyre jurister i tide og utide

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere