Min billige kineser-tablet: 9" købt for 500 kr

Min gode ven og kollega Lasse kom forrige måned rendende med en 7" tablet, som han havde købt fra Kina.
Det startede lidt af en lavine på arbejdet for prisen var nede på 320 kr hos aliexpress.com.
Jeg hoppede også med på vognen og gik efter en 9" version som stod i 85 USD, dvs godt 500 kr.

Illustration: Peter Toft

Efter 3 uger kom min tablet, og den blev taget ud til mulig fortoldning. Afsenderen i Kina havde skrevet at værdien var 40 USD, hvilket Told og Skat gerne ville
have dokumenteret :-) Jeg indsendte min faktura, og betalte moms + afgift til Post Danmark ca 220 kr. Så jeg var uheldig og fik lov til at betale i alt 720 kr.

Selve tabletten som kan ses på denne URL er lidt af en historie i sig selv. Prisen sejler op og ned. Pt. kan den fås for 79 USD og forrige uge var den oppe på 130 USD. Vejledningen er 10 små sider, der beskriver en 7" version af min 9" tablet. Der anføres bla. en liste af audio codecs der understøttes: "MP3, M4A, WMA..." Sætningen afsluttes med "and so on" :-)
Min tablet er ifølge vejledningen kompatibel med "Windows2K/XP/Vista/Windows7/Linux2.4/MAC OS 10.4". Aha ..."Linux 2.4" - det er vist ligesom "Windows 2K" - skrevet af en kinesisk marketing "ekspert". Kassen, som tabletten blev leveret i havde bl.a. også LEGO-iogo på. Okay....

Selve tabletten var super nem at komme i gang med. Den kom ud af æsken med en dansk Android 4.0, hvor det eneste jeg skulle levere var et WLAN og en Google-konto, så var jeg i gang med at downloade en masse apps fra Androids Play Butik. Heldigvis kom min tablet dagen før jeg skulle 14 dage til USA, så den kom med og det var et hit at kunne bruge Google Maps til at få styr på detaljer undervejs på de 3100 km vi kørte. Langt de fleste hoteller vi boede på tilbød trådløs internet opkobling (af svingende kvalitet).

Selve skærmen er ikke så fancy som iPad3 osv - det er kun 800x480 og det er HELT FINT for mig. Til at se en hjemmeside, læse emails, Facebook eller lade ungerne se en film, så fungerer det fint, Strømforbruget er også på min tablet fin - den holder 4-7 timer alt efter aktivitet og standby-strømforbruget i dvale er lavt. Jeg lukker normalt ikke min tablet ned - det går selv i dvale. En af mine kolleger købte en lidt anden kineser-tablet end min og hans æder masser af strøm i dvale.

Generelt fungerer min tablet fint, men nogle gange stopper den op et par sekunder pga. for mange åbne applikationer. Android er særdeles velvillig til at starte et hav af baggrunds-applikationer op, som gerne vil "lidt på nettet". Jeg kører med "Open Advanced Task Killer", som løbende dræber programmer - det hjælper en del. Jeg har ikke endnu fundet ud af om det er de 512 MB RAM eller den lidt klejne Cortex-A8 CPU der sætter begrænsningen.

Alt er alt er jeg rigtig glad for mit køb, men kors hvor er det rodet, når man køber tablet i Kina.

/pto

Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Nielsen

Og hvis man ikke selv er helt tilfreds, så kan de billige Android tablets anbefales som legetøj til børnene.

En af mine venner har en søn på fire år. Han har fået en Android-tablet til 700 kr. Det er noget billigere end det meste andet elektroniske legetøj og så kan man få rigtigt mange spil til den - gratis eller til få kroner.

Jeg tror også, at samfundet vil kunne spare mange penge - hvis stat, regioner og kommuner gik sammen om, at udvikle apps. Det kunne være en app, som er målrettet mod ældre, hvor de nemt kunne aflyse en tid eller bestille en ny tid, hvis de ikke er hjemme. Det kunne også være video-chat med hjemmehjælpen (du får aldrig min mormor til, at tænde en rigtig computer). Der er mange muligheder og det vil være overkommeligt, med en udgift på under 1000 kr.

Ligeledes burde staten og kommunerne gå sammen om, at udvikle software til skolebrug. Hvorfor bruge dyre tablets, hvis hver elev i stedet kan få en tablet til under 1000 kr. - hvor softwaren er hjemmebrygget og tilpasset det danske skolesystem? Udviklingen kunne ske i samarbejde med andre lande. Så det kan være mange penge, at spare på at dele udgifterne med de andre skandinaviske lande.

Hvis vi antager, at de danske skoler køber 5.000 iPad 2 til 2.999 kr. om året, vil det koste 14.995.000 kr. Hvis de i stedet købte 5.000 billige Android-tabletter til 700 kr. stk., ville de koste 3.500.000 kr. Dermed ville de i stedet kunne bruge 11.495.000 kr. på at udvikle software, som var tilpasset det danske skolesystem.

(5.000 er et tilfældigt tal, som er hevet ud af den blå luft)

Hvis vi skulle vælge, at udvikle software til Android vil det ikke udelukke også, at udvikle den samme software til iOS. Det vil kun være godt, hvis børnene også kunne bruge softwaren hjemme på egen eller forældres iPad.

For at gå full monty, kunne stat/regioner/kommuner også vælge, at lave tilpassede versioner af Android - som kan gøre det nemmere for specielt de ændre, at bruge en tablet.

  • 8
  • 2
Peter Johan Bruun

Jeg føler mig mest som den outdatede og snart fallerede manufakturhandler i Matador, men jeg kan ikke lade være: Se lige en ekstra gang på specifikationerne: 8GB ram, der er knapt plads til fire film til børnene; hvis apparatet ellers skulle bruges som legetøj. Og så har den også svært at følge med når apparatet bruges i en normal arbejdssituation, som artiklens forfatter selv påpeger.

Jeg medgiver at det er et stykke billigt hardware (lige nu knapt 1.200,- kr.) og det kunne måååske benyttes som testapparat til en Android app, men helt ærligt...det her minder om de fantastisk billige ure man kunne købe på Bali for kun 25000 rupiah. Ure man efterfølgende smider ud over rælingen på molslinien, fordi disse fantastiske kopier begynder at dugge indvendigt, går i stå, eller viserne falder af.

Det giver en vis begejstring når man står med sådant et stykke billigt hardware i hånden...sikke muuligheder, men det er hvad asiaterne altid har været bedst til: skabe mindre og billigere udgaver af noget der allerede findes og så sælge dem for en "tiendedel" af prisen, hvorefter ejermanden i det mindste fik købt lidt begejstring i første omgang.

/pjb

PS: Ja, jeg ved godt jeg er en sur gammel mand !

  • 11
  • 3
Niels Hansen

Peter (Bruun), din kommentar omkring kvalitet holder et godt stykke, og man skal altid være karrig med sin jublen indtil de første måneder er overstået. Men de 8GB hukommelse er velsagtens kun den interne hukommelse - til apps og den slags. Man kan velsagtens supplere med et microSD (TF) kort.

I den forbindelse, har Peter (Toft) prøvet om den tager i mod et MicroSDHC eller MicroSDXC-kort, eller om den kun tager old-school MicroSD?

  • 2
  • 0
Brian Matzon

Jeg har selv haft fornøjelsen af at ville købe en kineser tablet - endte dog med at afbestille.
Jeg bestilte gennem futeko, da jeg gerne ville undgå skat problematikken samt mulighed for at sende tilbage hvis der skulle blive noget.
Skulle have haft en Ainol Fire, til ca. kr. 1200. Men da futeko først havde fået den på laget var der en del problemer med den (lyd samt overheating). Ainol ville fikse det i firmwaren. Jeg ventede i 2 uger, men opgav til sidst.

I stedet for købte jeg en Nexus 7 på launchdag - det var et godt valg :).

Hvis man følge lidt med på de tablet man kan få på både aliexpress og pandawill, så vil man se at der meget ofte er en del problemer. Det er en ringe build kvalitet de har, selv på de "gode" kineser mærker.

  • 0
  • 0
Steen Christensen

Hej Peter

Fedt at læse :)

I den sammenhæng vil jeg gerne hører.... jeg købte selv en billig denver 7" men jeg kan ikke få lov at hente på google play, da det ikke er en godkendt enhed.... er disse enheder godkendt eller har du en anden vej?

  • 0
  • 0
Casper Bang

Jeg har længe leget med CrapTab's, og er altså hoppet elegant over hardware hacking så som Raspberry-PI mv., dels fordi jeg har begrænset tid og dels fordi jeg synes det er sjovere at rode med softwaren

Linux kildekode til kerne er sjældent tilgængelig, men de bruger næsten alle All-Winner ARM CPU og det er ikke svært at smide CM på. De streamer iøvrigt også fint Netflix, hvis man skulle ønske at bruge dem til det.

Det må dog anbefales at man køber i Europa, for at undgå told mv. I øjeblikket kører tyske Conrad kampagne på en 10.1" Archos, til dem der skulle ønske at følge trop. Koster €111, ved signup får man €5 rabat voucher som næsten dækker portoen på €6,99, altså lige omkring de 800kr.

  • 0
  • 0
Michael Nielsen

Sur gammel mand - næ mere realist :-) Jeg har jeg ved ikke hvor mange Kina / asiatiske producerede billige 'dimser' liggende hjemme i skuffen. Det er fristende at komme med på bølgen og købe en billig Tab, men som du selv skriver så er det ofte noget 'juks' der ikke kan bruges i længden. Jeg har lært lektien og vælger at købe de 'lidt' dyre mærke vare som jeg så til gengæld bruger.

Men jeg bliver stadig overfaldet af et billigt Kina kup og hopper i med begge ben - senest et billigt overvågnings system, det virker stadig :-)

  • 1
  • 0
Nikoline Hansen

Jeg har længe gået og været irriteret over min bærbare computer, den er for langsom, og for stor og tung, og egentlig bare irriterende at slæbe rundt på. Så jeg har lidt gået og leget med tanken om at investere i en tablet, og nu så jeg lige tråden her, der omhandler tablets, så ville lige høre hvad I bedst kan anbefale? Det er mest bare til hjemmebrug, så det er ikke arbejdsrelateret.

Jeg har fundet et link omkring fordele og forskelle ved henholdsvis bærbar eller tablet, som jeg også lige vil dele med jer, hvis der var nogle der er interesserede i at læse dette.

http://peecee.dk/fordele-ved-og-forskelle-pa-laptops-og-tablets

  • 0
  • 0
Mathias Bergstrup

Jeg var selv i Kina på forretningsrejse med http://www.onlinestrategen.dk/ og da vi var dernede var der en telefon der lignede en iphone. Hvad jeg ikke lagde mærke til var at der ikke var taget en bid af æblet, og da vi kom hjem endte med at jeg smadrede telefonen da den bare ikke virkede på nogen måde, over halvdelen af dens apps kunne man ikke engang åbne bla. appstore, så den havde ikke meget brug

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere