Midt i en flex-tid: Holder du fri?

Der hænger et helsides avisudklip indrammet på væggen i min stue: et billede af en lettere overvægtig ung mand iført trøje og sorte bukser, siddende ved gate 1 i en tom afgangshal med en avissektion, som han viser frem uden større entusiasme. Over og under billedet står der med store typer, "Your phone is wireless. Your office is virtual. And your social life is non-existent!"

Illustration: Kåre Kjelstrøm

Egentlig har udklippet ikke større æstetisk værdi, tværtimod, men det hænger der alligevel af to årsager. Den ene er den rent nostalgiske, at udklippet er fra San Jose Mercury News, The Newspaper of the Silicon Valley og fra min tid over there, den anden er at budskabet er en huskekage.

Min telefon har længe været trådløs og som it-konsulent er kontoret der hvor der er et skrivebord og en opkobling til nettet. Jeg har hjemmearbejdsplads og mange af mine arbejdsopgaver gør det muligt at flexe. Det bekvemt, men medaljen har en bagside.

Når man kan chatte og checke sin email på telefonen og når arbejdet kan udføres enten offline eller via en VPN opkobling hjemme fra stuen er det så umådeligt let at være på og være det hele tiden. Der er jo altid lige den opgave man ikke nåede inden det gik hjemad, som så lige kan fixes efter aftensmaden. Det tager bare en time, bilder man sig ind, men så blev det alligevel sent. Igen.

Jeg har aldrig været helt derude, hvor arbejdsliv og privatliv (ned)smeltede sammen, men jeg har måttet tage mig sammen for undgå det. Min taktik er primært fokuseret på stressreduktion, da stress er min undskyldning nr. 1 for at arbejde mere. Den indeholder bla. følgende leveregler:

1) Planlæg din tid: Min kalender indeholder næsten alt hvad jeg skal. Står det ikke her, eksisterer det som udgangspunkt ikke. Til gengæld slipper jeg for at føle mig stresset over at huske på ting der ikke er direkte presserende. Hvis du er disorganiseret spilder du tiden og det stresser. 

2) Udryd de små opgaver: Jeg prøver at holde mængden af opgaver nede bla. ved at løse de, der ikke tager lang tid, men fylder meget og stresser næsten lige så meget som de store.

3) Få dig et liv: Den desillusionerede nørd på billedet reklamerer for "Arts and Entertainment" sektionen i The Mercury News. Tving dig selv til at lave noget andet, gå i biografen, dyrk sport (jeg kan anbefale fægtning), men lav noget HELT andet og mød nogen nye mennesker eller måske endda din familie.

Har du et liv og hvad gør du for at bevare det? 

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Magnus Toftdal Lund

Efter jeg stiftede familie, er det blevet en nødvendighed at holde fri.

Flekstid skal udnyttes - når der er noget der skal passes herhjemme må arbejdet vente. Når barnet er lagt i seng, kan jeg så lave de ting, som laves bedst i fred og ro.

Det er lykkedes mig at holde min e-mail lukket når jeg er hjemme - også når jeg koder om natten. Når jeg er på kontoret, bliver møder, e-mail og telefonbeskeder håndteret som det primære. Jeg får lavet dokumentationen på arbejdet. Hardcore kodning foregår så efter kl. 20, hvor alting tager den halve tid.

Det er lidt som i de gode gamle dage, hvor de bedste kodetimer var fra kl. 24-6, hvor der absolut ikke var noget der forstyrrede (udover naboens techno-fest...)

For mig hjælper det meget at have forklaret min omgangskreds (og især mit arbejde), at fordi jeg har en mobil, betyder det ikke at jeg har den på mig og at min telefonsvarer rent faktisk bliver checket.

Derudover var den største lettelse at vi fik en sekretær. Det lyder banalt, men det at jeg ikke får direkte opkald mit i løsningen af et konkret problem er altafgørende for mit stress-niveau. Det at kunne tage kunders henvendelser i den rækkefølge, de rent faktisk fortjener det, gør at kunderne oplever det som en meget bedre service oveni.

  • 0
  • 0
#2 Peter Makholm Blogger

Det er fedt at have muligheden for at få et arbejde der er så sammenfaldende med ens hobby. Det gør bare at man nogle gange skal tvinge sig lidt til at huske at have et liv væk fra computerskærmen.

Heldigvis er jeg ikke del af en vagtordning, så jeg kan tillade mig kun at være forbundet til omverdenen med min gode gamle Nokia 3310 når jeg ellers er væk fra arbejde og hjem. Andre at mine bekendte går stort set altid rundt med en TCP/IP forbindelse på sig.

Jeg er absolut ikke god til at planlægge min tid eller få udrydet opgaverne i den rigtige rækkefølge. Men jeg noterer mig hvornår jeg kommer og hvornår jeg går. Der var i lang tid på mit tidligere arbejde hvor jeg afskrev ting som tidsregistrering som unødigt bureaukrati, men jeg blev et meget gladere menneske da jeg begyndte og fik skåret min arbejdstid ned i nærheden af hvad jeg rent faktisk fik løn for.

Om man ikke kan andet, så tag i hvert fald lige og skriv ned hver dag hvor lang tid I har været på arbejde hver dag. Om ikke andet så for at få 'ups-oplevelsen' over hvor meget man lige kommer til at arbejde gratis over.

I denne weekend har jeg så været ude at soppe i Yllevad mose - En helt weekend væk fra mail, irc, computere og i øvrigt også træk og slip, komfurer og tørt tøj. Det er livet!

  • 0
  • 0
#3 Andreas Bach Aaen

Hvis du har børn, så sørg for, at det er dig der henter dem - i alt fald en gang i mellem. Hermed tvinges man til at holde tidligt fri. Der er utrolig stor forskel på at sige til kollegaerne, at jeg har lige behov for at holde tidligt fri i dag, og det at sige: "Jeg skal hente børn".

Dernæst husk at lave noget andet om aftenerne end at logge ind og arbejde videre. Læs en bog, gå til sport, snak med din kone/mand/kæreste.

  • 0
  • 0
#4 Peter Makholm Blogger

Og der har vi mit grundlæggende problem: Jeg har ingen børn - og folk ved det.

Jeg synes at det er rigtig godt med en arbejdsplads der er så fleksibel at børnefamilierne kan få det til at hænge sammen. Så længe det sker afbalanceret så det ikke går unødigt hårdt ud over os der ikke har børn.

Men jeg må selvfølgelig bare få indskrevet en klausul i ansættelseskontrakten om hjemmeservers første sygedag...

  • 0
  • 0
#5 Kåre Kjelstrøm

Som konsulent er jeg tvunget til at opretholde en detaljeret timeregistrering for at kunne få smør på brødet. At det er stressnedsættende har egentlig aldrig slået mig før: først er det en pestilens at vænne sig til, derpå bare endnu en rutine.

Men timeregistering giver selvfølgelig et overblik over hvad der er sket fra dag til dag og dermed også en pejling af om dagen har været konstruktiv.

  • 0
  • 0
#6 Thomas Jørgensen

Jeg læste følgende artikel for et par dage siden: http://epn.dk/erhverv_samfund/arbejdsmarked/article1235807.ece

...og jeg kunne ikke undgå at føle mig "ramt". Jeg arbejder op mod 90 timer i ugen og jeg synes det er rart. Jeg vil mene at jeg alligevel er socialt meget aktiv(går til sport, mødes hver onsdag aften med en håndfuld gutter på en pub og "hygger", besøger venner i weekenden eller går i byen).

Jeg bliver sjældent stresset selvom jeg har MANGE gule sedler og mange bolde i luften. Jeg har oplevet stress for år tilbage og jeg var "nede og vende"(don't go there!), men jeg lærte signalerne at kende og når de, sjældent, kommer så kobler jeg 100% af i en dag eller to og så er de væk igen...

...jeg er så også single, har ingen børn...og jeg er primært kun i min lejlighed for at sove...

  • 0
  • 0
#7 Henrik Knopper

Jeg er enig i at tidsregistrering er et godt middel mod stress. Hvis ikke jeg skulle skrive ned hvor mange timer jeg brugte hver dag tror jeg nemt der kunne smutte en del ekstra timer på.

Eller nej, for når jeg først har afleveret den mindste i vuggestuen - og vi har goooood tid om morgenen - så bliver det automatisk til sene dage. Så ekstra timer ville blive på bekostning af aftensmaden.

Eller på bekostning af karate-træningen. Og det er HELT udelukket.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere