per andersen bloghoved

Middelalderens privilegier lever stadig – men hvor længe?

Fra middelalderen fandtes der privilegier. Særrettigheder (eller monopoler), som det offentlige gav enkeltpersoner eller samfundsgrupper, ofte baseret på stand eller åbenlys betaling. Oprindeligt kom det fra adelens rettigheder, men blev også til erhvervsmæssige rettigheder for fx håndværkere og købmænd.

Heldigvis er tankegangen i dag en anden og mere baseret på demokrati og liberalisering, selvfølgelig inden for lovmæssige rammer. Globaliseringen har hjulpet med at skubbe i denne retning, for privilegier var ofte beskyttet af en geografisk afgrænsning.

Apoteker og taxier

De fleste privilegier er efterhånden forsvundet. Fx postvæsenet, hvor Klingenberg i 1653 fik rettighederne til at drive postvæsenet – mod at hjælpe kongen ud af en økonomisk knibe.

Det må selvfølgelig undre, at der alligevel stadig findes rester af middelalderens privilegier i dagens Danmark. Et eksempel er apotekervæsenet, hvor det første apotekerprivilegium blev givet af kongen i 1546.

I dag er det stadig sundhedsstyrelsen, der bestemmer antallet af apoteker og hvor de skal ligge. Det er også sundhedsstyrelsen, der skal vurdere om antallet af apoteker betyder, at et apotek kan tjene nok penge. Apotekerforeningen gør alt, de kan for at beholde privilegierne, selv om der er kræfter, der gerne ser en liberalisering. De hævder, at apotekerne har stor betydning med rådgivning af patienterne – hvilket også var den oprindelige funktion.

Men for mig er apoteker et sted, hvor man køber sin medicin. For rådgivning i helbredsmæssige og lægelige spørgsmål foretrækker jeg en uddannet læge. Apotekernes selvudråbte rådgivning virker som et krampagtigt forsøg på at bevise deres værd ud over at være en forretning. I Sverige er man længere med liberaliseringen, hvilket Apotekerforeningen også stiller spørgsmålstegn ved. Deres væsentligste argument synes at være, at der i Sverige ved liberaliseringen forsvandt 3 (skriver tre) apoteker i yderområderne! (en problemstilling, der i øvrigt let løses).

Taxi-lovgivningen er endnu et levn fra middelalderens privilegier. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter, hvor mange og hvem, der må køre taxi ud fra ”hensynet til en tilfredsstillende betjening af offentligheden” – hvor der i dag ellers er en erkendelse, at det er kunderne nok selv i stand til at bedømme. Denne forretningsmodel er som bekendt nu under beskydning af Uber og andre, der åbenbart også er i stand til give kunderne ”en tilfredsstillende betjening”.

Illustration: Privatfoto

Fra stadsmusikanter til Spotify

Sådan udvikler forretningsmodellerne sig, nogle gange over århundreder og i andre tilfælde meget hurtigere. En lære, der er god at have i baghovedet, nu hvor vi ser et grundlæggende skifte i forretningsmodeller på grund af digitaliseringen.

Musik er endnu et godt eksempel på en sådan udvikling. Fra 1500-tallet var det at spille musik et privilegium for stadsmusikanten, der have eneret til at spille musik ved fester og sammenkomster – udpeget af byens styre. Det er svært at forestille sig i dag! Først henne i 1800-tallet blev musikken liberaliseret og det gav anledning til en levende musikbranche derefter.

Men musikbranchen måtte igennem endnu en omvæltning af deres forretningsmodel, selv om de i mange år kæmpede indædt imod. Digitaliseringen betød en helt ny måde at udbrede musikken på og ikke mindst blev mangfoldiggørelsen meget nemmere. Man kunne derfor ikke længere tjene penge på det låste, fysiske medie, men må i dag finde indtægtskilderne på anden vis.

Digitalisering nedbryder privilegier

Sådan ser vi i lige linje en udvikling af forretningsmodeller fra middelalderens lukkede, regulerede og monopoliserede modeller baseret på offentlig tildeling af privilegier – og baseret på geografisk afgrænsning, styring af viden og information samt en ide om, at det offentlige bedst vidste, hvad borgerne (kunderne) ville have.

Frem til dagens forretningsmodeller, der mere og mere bliver præget af de digitale muligheder. Digitaliseringen betyder en række grundliggende ændringer, der er afgørende for udviklingen. Blandt andet:

• Globalisering styrket af den digitale infrastruktur, der betyder adgang til viden og information på en helt anderledes måde end tidligere. Den geografiske dimension er godt på vej til at forsvinde som en parameter for mange forretningsmodeller.

• Ændret forbrugermagt. Det følger bl.a. af den nemmere tilgang til produkter og services, at balancen mellem udbyder og bruger ændrer sig. Det bliver brugerne, der i højere grad styrer, er en del af produktet, er med til at definere produktet og udøver større selvbetjening.

• Brug af (big) data på tværs af brancher og industrier betyder redefinition af brancher, brancheglidning og udvikling af nye brancher. Betydningen af øko-systemer bliver langt større og dynamiske ændringer af konkurrentbilledet bliver oftere og mere almindeligt.

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Jensen

Rigtig spændende indslag Per!

Jeg vidste faktisk ikke det med apotekerne. Jeg handler der ikke så tit, og når jeg endelig gør, så er det enten online, eller i udlandet, fordi udbuddet ikke er tilstrækkeligt her hjemme.
Hvordan er reglerne for online apoteker? Er de styret på samme vis?

Samlet set er der vel masser af brancher og regulerede og priviligerede funktioner der er under et pres lige nu. Statsautoriserede hvadsomhelst. Det er nogle interessante skift der sker, og det er kun lige startet ifm. digitaliseringen. Gad vide om politikere og lovgivere kan følge med presset :-)

Per Andersen

Michael, rigtig gode kommentarer. Lige et par afklaringer.

Ja, online apoteker er også omfattet af den såkaldte "apotekerloven" på samme måde som andre apoteker.

Man bør efter min opfattelse skelne mellem privilegier som de nævnte eksempler og så autorisation ol.lign. - da sidstnævnte blot betyder at du skal bestå "en eksamen" for at kunne udføre et erhverv, og det synes jeg giver mening. Men "består" du er der i øvrigt ingen hindring for, at du kan udøve erhvervet (fx kan kommunen ikke sætte begrænsninger på, hvor mange revisorer der må være i en kommune!).

Henning Wangerin

Monopoliseringen har også nogle helt andre effekter, som stort set altid bliver glemt.

Taxi-lovgivningen er endnu et levn fra middelalderens privilegier. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter, hvor mange og hvem, der må køre taxi ud fra ”hensynet til en tilfredsstillende betjening af offentligheden” – hvor der i dag ellers er en erkendelse, at det er kunderne nok selv i stand til at bedømme. Denne forretningsmodel er som bekendt nu under beskydning af Uber og andre, der åbenbart også er i stand til give kunderne ”en tilfredsstillende betjening”.

Uber virker sikkert fint i motropolerne, med jeg forsøgte lige at finde en Uber-bil i Sønderjylland.
Det var ikke den store success. Hverken i Sønderborg eller Aabenraa kommuner var det muligt. Så her er det "godt" at der er et monopol som sikrer at jeg også kan finde et fleksibelt transportmiddel i fx Nordborg.

At jeg så hellere hidkalder venner og bekendte for at få et lift hvis der er brug for det, er så en helt anden sag.

Monopoler har stadigvæk deres berittigelse, med visse ting hvor der kræves fysisk kontakt. Om jeg køber medicin på apoteket eller via nettet (på autoriserede sites) er jo ligegyldigt, hvis jeg ikke samtidig ønsker at blive rådgivet.
Og den rådgivning kunne jo også komme fra en læge eller via chat, telefon etc.

Men muligheden for transport her i området kan jo ikke lige dækkes af overskudet af taxa- eller uber-biler i Århus.

Yoel Caspersen Blogger

Det er rigtigt set, at digitaliseringen (eller, skal vi ikke bare kalde det for hvad det er - den teknologiske udvikling, det andet ord lugter af varm luft fra forvaltningen) nedbryder de gamle monopoler.

Det har dog ikke forhindret nye monopoler i at opstå - fx har onlinetjenester som Facebook de facto monopol på sociale netværk, Trustpilot har (i hvert fald i Danmark) de facto monopol på pålidelighedsvurdering, og Google har de facto monopol på online søgninger.

Af og til giver et monopol mening - fx er der næppe noget vundet ved, at man kan vælge mellem 5 forskellige udbydere af kloak og vandforsyning. I disse tilfælde kan man tale om et naturligt monopol, og disse skal holdes i kort snor, så de ikke begynder at bevæge sig ind på områder, hvor de ikke hører hjemme.

Stort set alle andre monopoler end de naturlige er af en ualmindelig skadelig karakter. Trustpilot sidder som en herremand og kræver tiende af webshops mens Google kræver tiende af både virksomheder og brugere. TDC kræver indirekte tiende af de fleste internetkunder, mens Nets har snablen nede i alle danskeres kortbetalinger og suger løs.

Alle har de det til fælles, at de leverer et produkt, som de selv mener kan retfærdiggøre deres monopol - men produktet bliver kunstigt dyrt, fordi konkurrencen er fraværende, og resultatet er, at markedet ikke udvikler sig lige så effektivt, som det ellers havde kunnet.

Det ligger i enhver virksomheds DNA at forsøge at opnå monopol - det er en del af drivkraften bag det frie marked. Men det bør også ligge i enhver regerings mål at forhindre private monopoler i at opstå, og her ser vi desværre ofte, at politikerne falder igennem.

Yoel Caspersen Blogger

Man bør efter min opfattelse skelne mellem privilegier som de nævnte eksempler og så autorisation ol.lign. - da sidstnævnte blot betyder at du skal bestå "en eksamen" for at kunne udføre et erhverv, og det synes jeg giver mening. Men "består" du er der i øvrigt ingen hindring for, at du kan udøve erhvervet (fx kan kommunen ikke sætte begrænsninger på, hvor mange revisorer der må være i en kommune!).

Du har ret i, at det giver mening at kræve autorisation for visse typer arbejde. Men ulempen er, at man nogle gange faktisk er med til at skabe et nyt monopol, når man gør det.

Tag nu sådan noget som VVS-branchen. VVS'ere har monopol på at trække vandrør, sætte vandhaner op, tilslutte radiatorer m.v. Men resultatet er, at en enig VVS-branche har avancer på op til 500 % eller mere på fittings, rør og andre stumper, de bruger. Skulle en ny VVS'er i branchen formaste sig til at sænke priserne, vil han hurtigt opdage, at leverandøren lukker for kreditten og rabatterne efter pres fra resten af branchen.

Det handler selvfølgelig om karteller mere end det handler om deciderede monopoler - men karteller og monopoler hænger uløseligt sammen.

Hvordan kan man som samfund opretholde et kvalitetskrav til visse typer arbejde (fx VVS- eller el-arbejde) og undgå karteldannelsen, der kommer som en konsekvens af dette? Skal man fx indføre forskellige grader af autorisation, så private med hænderne skruet rigtigt på kan tage en autorisation på et niveau, der passer til evnerne, lidt ligesom et kørekort - eller er der en bedre løsning?

Per Andersen

Henning, din kommentar er god, for det er ofte argumentet for privilegier og monopoler af denne type. Derfor skrev jeg om apotekerne i Sverige og hvad der skete i deres liberalisering - faktum er, at der kun forsvandt 3 apoteker i hele landet.

Her synes jeg man må skelne mellem hvad med fornuft kan sige er rimelige krav fra borgerne. Fx synes jeg adgang til apoteker er en "ret" og hvis der er tyndt befolkede områder må man løse dette problem (der er flere modeller, fx forsyningspligt som ved el og bredbånd). Det kan løses ganske nemt.

Spørgsmålet er om adgang til taxi er en "borgerret". Personligt synes jeg "nej" - her må de frie marked råde. Men jeg vædder til enhver tid gerne på, at der også i Sønderjylland finder personer, der synes det kan være en god forretning. I Aalborg kørte jeg med en chauffør, der beklagede sig over, at man ikke kunne leve af taxi-kørsel længere, for kommunen havde givet for mange licenser. Jeg mener ikke det er en samfundsopgave at regulere taxi-kørsel med privilegier.

Hans Nyberg

Måske skulle du sat dig ind i hvad liberaliseringen i Sverige har medført. Det er ikke lutter lagkage det hele. http://www.apotekerforeningen.dk/analyser-og-fakta/liberaliseringen-i-sv...

Det samme gælder taxi liberaliseringen der ført enten til taxichauffører der svindler turister især med ekstreme priser eller til monopoler og ekstrem løndumping som lige nu skaber store rubrikker og diskussion i riksdagen. Taxi er en del af vores vælfærdssamfund i Danmark og alle vores transporter for handicappede, syge og ældre er baseret på at vi har en viss regulering. Det samme er tilfældet i Sverige men afreguleringen har ført til en kraftigt nedsat service af färdtjänsten först og femmest på grund af at store selskaber der dumper priserne har fået monopol på de offentlige tjenester.

David Nielsen

Måske skulle du sat dig ind i hvad liberaliseringen i Sverige har medført. Det er ikke lutter lagkage det hele. http://www.apotekerforeningen.dk/analyser-og-fakta/liberaliseringen-i-sv...

Og afsender af lagkagen er? ;-)

Det samme gælder taxi liberaliseringen der ført enten til taxichauffører der svindler turister især med ekstreme priser eller til monopoler og ekstrem løndumping som lige nu skaber store rubrikker og diskussion i riksdagen. Taxi er en del af vores vælfærdssamfund i Danmark og alle vores transporter for handicappede, syge og ældre er baseret på at vi har en viss regulering.

Uber skaber da vel mere gennemsigtighed og mindre svindel med ekstreme priser end den normale taxi kørsel? man har fx. dokumentation og let klagemulighed.
Selvkørende taxaer kommer jo nok snart - taxa chafførene har vigtigere ting at tænke på end løndumping - og løndumping er vel deres eneste vej for at trække pinen ud...

Taxa er integreret del af velfærdssamfundet ligefrem?...

I 80erne spåede man flyvende biler - men vi fik istedet enorm billig flytransport (og omkostningerne sendt godt ned). Tror ikke vi får flyvende taxier - men derimod omkostningerne helt i bund på individuel transport (og dermed også et win for samfundet - måske ikke for det forældede "velfærdssamfundet").

Tom Paamand

... og du vil længes efter DSB! Efter liberaliseringen er det at købe billet i Sverige blevet til en evig gang dummebøder, hvor prisen for samme afgang og plads svinger frem og tilbage fx mellem 80 og 800 kroner. Man aner aldrig om turen blot blir et greb i lommen, eller kræver et banklån...

David Nielsen

... og du vil længes efter DSB! Efter liberaliseringen er det at købe billet i Sverige blevet til en evig gang dummebøder, hvor prisen for samme afgang og plads svinger frem og tilbage fx mellem 80 og 800 kroner. Man aner aldrig om turen blot blir et greb i lommen, eller kræver et banklån...

ligefrem længes efter rejsekort og ic4?
dsb's priser svinger også ret meget med orange billetter - fra ca. 50 kr til 400 kr på en strækning jeg kører indimellem.
hvilken rute er det til 800 kr i sverige?
men kunne jo også overveje liberaliserede alternativer som busser, gomore (eller flyve hvis lange afstande som 800 kr lyder til). langdistance busser er vist ret populære og billige i sverige?

Erik Gotfredsen

bare for at præcicere:
Du skriver: "Fra 1500-tallet var det at spille musik et privilegium for stadsmusikanten, der have eneret til at spille musik ved fester og sammenkomster – udpeget af byens styre. "
Som regel var det at være Stadsmusikant kongelig privilligeret, så de var altså Udpeget af byens styre men udnævnt af kongen.
Som stadsmusikant havde du eneret på at formidle musik, altså udleje musikere.

Tom Paamand

hvilken rute er det til 800 kr i sverige?


Temmelig mange - hvis du ser på et kort, er det et aflangt land med lange afstande. Den næste afgang med SJ Snabbtåg fra Göteborg til Stockholm koster 813 kroner, hvis den skal kunne afbestilles - ellers fås pladsen til kun 359 kroner. I morgen står den til 419, og på næste onsdag står selvsamme plads pt til 955 kroner. De svenske langtursbusser på samme strækning koster fra 525 kroner.

DSB koster kassen. Hvis man ikke er så heldig at få et af DSBs særtilbud, er der i det mindste fast pris på ruterne, så man helt ved hvad man kan regne med at skulle aflevere.

Gert Madsen

Jeg mener ikke det er en samfundsopgave at regulere taxi-kørsel med privilegier.


Det kommer nok an på hvor man bor.
I størstedelen af landet, er det der normalt betegnes som offentlig transport, en vittighed, som kun kan bruges af folk som har hele dagen for sig.
Tilbage er taxakørsel, som derfor også er omfattet af regulering, og der stilles krav til, hvornår der skal være transportmuligheder, og hvor hurtigt der skal reageres.

Jeg tror egentlig at storudbud af sygetransport etc. er et større problem for taxa udenfor storbyerne, end Uber. Her har man udelukket brugerne af transporten fra at bidrage til konkurrencen. Dvs. de "normale" taxaer har mistet omsætning, samtidigt med at brugerne får en service, som er så uforskammet og ringe, at det tidligere ville have lukket forretningen med det samme.

Taxaliberaliseringen i Sverige har - sjovt nok - medført tilstande, som i Timbuktu. Man skal kende de få Taxafirmaer, som er hæderlige, eller også skal man kende prisniveau, samt den vej man skal transporteres, bruge tid på at prutte med chaufføren inklusive at vente på en anden, hvis ikke man skal tages grundigt ved røven.

Så liberalisering kan være godt, men det skal gøres rigtigt, for ikke at gøre mere skade end gavn. Og i visse fald, skal man bare lade være.

Mikkel Lauritsen

Taxa er integreret del af velfærdssamfundet ligefrem?...

Det er der jo nogen, som mener. Det handler om at opretholde et fungerende transportsystem udenfor de tæt befolkede områder, på samme måde som at postvæsen, telefonselskab og andre også har forsyningspligt.

Om det er rimeligt og/eller hensigtsmæssigt eller ej kan man så have sin egen holdning til. Den siddende regering er åbenbart villig til at brænde nogen milliarder kroner af på yderområderne.

David Nielsen

Det er der jo nogen, som mener. Det handler om at opretholde et fungerende transportsystem udenfor de tæt befolkede områder, på samme måde som at postvæsen, telefonselskab og andre også har forsyningspligt.

fra søstersitet ing.dk i dag:
https://ing.dk/artikel/nordjysk-kommune-klar-med-selvkoerende-biler-efte...

uber driver er en tidbegrænset profession - lige som taxi driver - og kan da godt forstå at de råber op på dødslejet...

vi kan formentlig se frem til langt bedre service og kvalitet for noget nær ingen penge.

liberaliseringen vil formentlig foregå i hvem som er producent af bilen, eller evt. ejer af bil udbudet - og konkurrence på området vil være godt (og afspejle omkostninger/indtjenings potentiale) - hvis man som samfund vil have service i yderområder skal samfundet nok med på støtteordninger ala tog i dag også...

Frithiof Jensen

... vi kan formentlig se frem til langt bedre service og kvalitet for noget nær ingen penge.


Jeg kan ikke se hvorfor det er en god ting. Hvis värdien af bedre service og kvalitet reelt er nästen nul kroner, så betyder det enten at vil ingen betale for at disse ting* findes - eller - at "markedet" er helt sat ud af kraft, formodentligt gennem tvang.

I begge tilfälde så har "vi" bare ikke råd til nogen af delene - fordi "vi" lige som alle andre skal levere "service og kvalitet for ingen penge" ... til "Herremändende", ingen andre har råd til at köbe noget (eller magt til at holde livegne).

Hvis det er den vej "udviklingen" går, så betyder det faktisk at "Middelalderens Privilegier" efter alt at dömme kommer tilbage - med 600 års renter lagt oveni.

*) Det er jo ikke usandsynligt; Danskerne elsker at köbe den billigste, mest elendige vare som det er muligt at skaffe. Kun for gläden ved at brokke sig over kvaliteten og hvor meget de er blevet snydt. ;-)

Mikkel Lauritsen

uber driver er en tidbegrænset profession - lige som taxi driver - og kan da godt forstå at de råber op på dødslejet...

Det kan vi godt blive enige om, og det gælder også fx lastbilchaufførerne. Jeg vil dog godt lige se de der selvkørende biler i Vesthimmerland før jeg vil tro på, at de kan rulles ud i bred forstand efter sommerferien.

hvis man som samfund vil have service i yderområder skal samfundet nok med på støtteordninger ala tog i dag også...

Hvori består den store forskel på det og at taxa har befordringspligt? Meget forenklet sagt er resultatet af befordringspligten højere priser på de ture, som køres i mere profitable områder, og det er vel også en form for støtteordning - folk, som kører i taxa i storbyerne, subsidierer taxakørsel i yderområderne?

David Nielsen

I begge tilfälde så har "vi" bare ikke råd til nogen af delene - fordi "vi" lige som alle andre skal levere "service og kvalitet for ingen penge" ... til "Herremändende", ingen andre har råd til at köbe noget (eller magt til at holde livegne).

Hvis det er den vej "udviklingen" går, så betyder det faktisk at "Middelalderens Privilegier" efter alt at dömme kommer tilbage - med 600 års renter lagt oveni.

Man kunne jo tage landbruget som eksempel - for 100 år siden arbejdede der mange mange flere i det erhverv - men i dag kan de producere mange mange gange mere output med næsten ingen folk og til meget billige priser relativt set....

Det har bla. frigjort ressourcer til masse af kreative erhverv, kunst, service-industri, underholdning, mm.

"Kapitalisme" har samtidig været med til at hive historisk mange ud af fattigdom globalt set.

Den lave entry til at skabe (prototyping, kickstarter, nemt-at-starte-virksomhed, osv) er med til at undgå herremænd.... "herremænd" med store virksomheder er low-margin forretninger i dag, mens de store værdier skabes i små setups.

Hvis man vil undgå udviklingen så findes der måske et frilandsmuseum man kan blive ansat på som arbejder? ;-)

David Nielsen

Nåeh, det er derfor at den rigeste 1% nu ejer halvdelen af verdens værdier, og tallet er steget fra omkring en tredjedel for ca. 30 år siden - og der er ingen tegn på at udviklingen vil vende.

https://www.youtube.com/watch?v=5JiYcV_mg6A
hans rosling om poverty...

omkring "de rige" - ikke fra rosling men eget view - der er stor udskiftning blandt de 1%ere....
http://www.bt.dk/udland/de-var-usas-rigeste-men-nu-er-formuen-tabt-saada...
vi er som land nok også en 3-4 generationer henne som rigt land? - og har glemt lidt hvordan vi egentlig tjener penge og holder samfundet kørende...

barrierer for at skabe bliver sænket hele tiden, kickstarter, prototyping boards, outsourcing, lovgivning.... store virksomheder er last-mover og store overheads imod sig. en virksomhed som google køber sig til en meget stor del af fremtidig innovation (og dyrt købt).

Henning Wangerin

Misforstå mig rigtigt ;-)

Jeg er også en stor modstander af monopoler og karteller, og gør hvad jeg kan for at undgå dem.

Men jeg vædder til enhver tid gerne på, at der også i Sønderjylland finder personer, der synes det kan være en god forretning. I Aalborg kørte jeg med en chauffør, der beklagede sig over, at man ikke kunne leve af taxi-kørsel længere, for kommunen havde givet for mange licenser. Jeg mener ikke det er en samfundsopgave at regulere taxi-kørsel med privilegier.

Det er selvfølgelig et problem når der lukkes for mange ind, så deltagerne ikke kan leve af det. Men der er jo ingen som tvinger en taxa-vognmand til at fortsætte med at køre, så sammenligningen holder ikke helt i praksis.
Kommune sætter krav om at der skal være x biler til rådighed på et givet tidspunkt. Ikke at de skal køre hele tiden.

Jeg mener ikke det er en samfundsopgave at regulere taxi-kørsel med privilegier.

Det er jo så et politisk spørgsmål på linie med om alle har ret til at have en "personlig" læge.

Jn Madsen

Som alt andet her i livet er tingene ikke hvide eller sorte.

Et monopol giver også en forpligtigelse til at lave de dårlige investeringer. Fællesskabet investerer i infrastruktur for alle.

De gamle tele områder (KTAS, Jysk Telefon osv) brugte mange milliarder på et landsdækkende og nedgravet kobbernet til alle borgere.
Alle borgere kunne derefter få telefon til en fast pris.
Det er altså ikke så dårligt endda, vel??

Vi ser stadig store områder rundt omkring i verden, hvor folk er uden strøm, telefoni, vand, kloakering .... fordi den enkelte skal betale hvad det koster.
Overført til os, hvem vil lige betale 10 millioner for at få en telefon linie?

Man kan ikke bare lige sige, at monopoler kun er gode eller dårlige. Samfund går igennem mange faser i udviklingen. Nogen gange er den ene model måske god, andre gange den anden model.

Jn Madsen

Tænk hvis der ikke fandtes vand... Så kunne vi jo ikke lære at svømme...
Og så ville vi jo allesammen drukne! <Sarkasm OFF>

Nåå, en morsomhed.

Til dem der skal have det skåret ud i pap ... "vandforsyning", sådan noget indviklet noget med vandrør, vandrensning, boringer, højdeforskelle, pumper ...
Nej, man får ikke sådan noget ved at taste apt-get eller pip ....

Log ind eller Opret konto for at kommentere