Microsoft underspiller Android-sats

“Det er ikke noget, vores kunder efterspørger”. Sådan lød det i mange år, når Microsoft blev spurgt om, hvorfor firmaet ikke tænkte i retning af at agere med andre teknologier, operativsystemer og udviklingsmodeller, såsom open source.

Når bølgerne gik højst, kunne Microsoft tilbyde udvalgte kunder inspektionsmuligheder ved at kigge i kildekoden. Virksomheden Novell trådte til, efter at Microsoft havde betalt mange penge for licensrettigheder, og udviklede diskret en plugin, så der var dataudvekslingsmuligheder mellem ODF og Microsofts Open XML.

Nu om dage er Microsoft dværgen på mobilmarkedet og med bebudede massefyringer, er der udsigt til at det marked længe vil domineres af Apple og den anden kæmpe Google og dets Android OS. Min gamle kollega Rolf Ask Clausen har netop skrevet et godt blogindlæg om Nokias dødsspiral efter Microsofts overtagelse af mobildivisionen. Det så jeg, efter jeg havde forfattet aktuelle indlæg.

Forleden foretog jeg en søgning på “Microsoft Corporation” i Google Play Store. Jeg havde netop opdateret til en kraftigt forbedret udgave af Outlook til min mobiltelefon. Søgeresultatet viste 68 apps, som Microsoft stod bag.

Ud over den også kraftigt forbedrede mobile Office-pakke stødte jeg på den for mig ukendte Sunrise-app. En app, som jeg efter en kort test må konstatere, nok er den mest velfungerende kalender-app, som jeg har prøvet overhovedet. Sådan ser grænsefladen ud:

Overskuelig og med fuld udnyttelse af Androids nyeste brugergrænseflade. Med Sunrise-kalenderen slår Microsoft Google på hjemmebane.

Kamp om cloud

Opsætningen til en Exchange-konto er mere enkel, end den nogensinde har været, og Google-konti håndterer også appen uden problemer. Sunrise er hurtig og har en usædvanligt moderne og velfungerende grænseflade, som både ligner og er en fuldblods Android-app. Sunrise er da også en opkøbt virksomhed og produkt, men Microsofts valg mere end antyder, at selskabet har indset, hvad der skal til for at konkurrere på Android-platformen.

Når rollerne på denne del af markedet er byttet om, håber jeg på de eventuelle innovative nytteeffekter af kampen om at blive leverandør af cloud-baserede services. Microsofts kommende Edge-browser, som er kommet ud af projektet Spartan, tyder også på fornyet kamp om browsermarkedet. Rollerne i it-markedet skifter og fortidens Microsoft må sadle om. Den slags kampe kan vi godt være tjente med.

Kommentarer (3)
Bent Jensen

Det står der også i artiklen. (Måske først efter dit indlæg) ?
Men forstå stadig ikke, at et så store firma, stadig får lov til at købe nye firma, især når de stadig er så tæt på et gammel monopols kerneområde.

Konkurances og monopol loven er ikke gode nok, tænker ikke kun på MS. Også google, facebook og andre køber teknologi ude i byen, hvor de der med fjerne en konkurrent, eller får noget teknologi, som der med bliver samlet på for få hænder. Når et firma når en hvis størrelsen burde opkøb, for samfundet skyld, bliver ulovlige. Det er ikke det sammen som at man ikke må samarbejde, eller ejer firmaet. Men helt at optage teknologi, burde på et eller punkt stoppes. Som i Danmark med samlægning af teleselskaber

Rune Jensen

så er den udvikling da god.

Mere konkurrence er altid godt. Det giver større udbud og generelt bedre kvalitet. Men særligt på browsermarkedet frygter jeg dog lidt at Mozilla bliver mast imellem Google/Apple og Microsoft med enorme pengetanke bag.

Vi har stadig brug for et open source alternativ her, med et fuldstændigt anderledes syn på tingene end lige de her tre mastodonter.

Med det sagt, så er der trods alt flere aktører i browser war II end 1eren, og det vil jeg godt indrømme gør det lidt mere spændende.

Log ind eller Opret konto for at kommentere