Microsoft-planlægger at gøre DOS til open source

Lidt utroligt, men alligevel såre logisk. Windows 7 kommer angiveligt til at rumme DOS maskeret som en ny "TUI".

Ja det måtte jo ske, Microsoft har sværmet omkring open source-verdenen længe, og nu ser tilnærmelserne ud til at blive afløst af konkret kurmageri. Jeg har skrevet lidt om den nyhed her:
Microsoft-planlægger at gøre DOS til open source
/kurt

Kommentarer (67)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anonym

hvor nydeligt at linke eksternt til en nyhed man selv har skrevet denne dag, hva ;) og endda få draget freedos ind i billedet, som de første kommentarer vel ok ville gå på.

  • 0
  • 0
#2 Deleted User

Jeg kan kun gå ind for idéen. Microsoft, har ikke længere DOS som økonomisk indtægt. Og, der findes flere andre DOS'er på markedet. Derfor tabes intet.

Jeg synes, at det er en god idé, at gøre "udgåede" operativsystemer til Open Source, og tillade ubegrænset kopiering, når de ikke mere supporteres og at nyere operativsystemer ikke kan køre de gamle programmer. Dette er netop tilfældet for DOS - de nye operativsystemer, kører ikke DOS, og kan ikke betragtes som en opgradering til DOS. Sidste operativsystem, der "supporterede dos", var Windows 98SE/ME og disse sælges, og supporteres hellerikke mere.

Hvis Vista, ikke kan køre Windows 3.11 programmer, burde man nok også gøre den gamle windows til Open Source.

  • 0
  • 0
#4 Nikolaj Brinch Jørgensen

Ingen bruger DOS mere.

Det er ikke korrekt, DOS anvendes stadig.

Jeg synes, at det er en god idé, at gøre "udgåede" operativsystemer til Open Source, og tillade ubegrænset kopiering

Open Source betyder altså ikke gratis og at man bare kan kopiere det frit (ophavsretsloven gælder stadig). Det betyder at kildekoden er åben.

  • 0
  • 0
#5 Deleted User

Og hvad så? Ingen bruger DOS mere. Frigav MS også win 3.1 kunne det da også være bedøvende ligegyldigt, det er bare et dos-program.

Jo, der er mange der bruger DOS. Ikke alle, hverken ønsker eller vil opgradere uafbrudt, og have et fast softwarehus tilknyttet, for at hele tiden kunne manipulere med softwaren, og lave den til nye operativsystemer. Typisk kører DOS, med originalt software, steder hvor der ikke har været hverken behov, ønskeligt, eller nødvendigt, at bruge resourcer til at lave nyt software i mange år. Ofte, er det steder, hvor brugergrænsefladen intet betyder - DOS kan være brugt som indmaden i en industrirobot. Oftest, anvendes dog her industrielle realtidsoperativsystemer, men der er set eksempler på DOS anvendt til embeddede applikationer. Det kører pålideligt, og har oftest kørt i et uhav af år, uden ændring.

Der er desuden lavet flere specielle DOS'er. Det er typisk embeddede DOS udgaver, og udgaver der er godkendt til specielle formål. Det er svært at finde advancerede godkendte operativsystemer til sådanne formål, da det koster enormt, hvis de skal designes og garanteres 100% fejlfri. Dos er netop så lille, at det er muligt at lave operativsystemer der kan køre dos, og som er sikre. Det vil sikkert også være muligt med windows, men koste et trecifret milliardantal.

  • 0
  • 0
#7 Jakob Bruun Hansen

Open Source betyder altså ikke gratis og at man bare kan kopiere det frit (ophavsretsloven gælder stadig). Det betyder at kildekoden er åben.

Når først du har modtaget det lovligt selv, må du kopiere det alt hvad du vil:

(http://en.wikipedia.org/wiki/Open_source_software)

  1. Free Redistribution

    The license shall not restrict any party from selling or giving away the software as a component of an aggregate software distribution containing programs from several different sources. The license shall not require a royalty or other fee for such sale.

Eller er jeg enig med hvad du skriver.

  • 0
  • 0
#8 Jens Dalsgaard Nielsen

og se hvilken licens DOS kommer under.

at henvise til en wikipedia holder nok ikke i byretten-

Og for 99% af de fleste er det støj. DOS har aldrig været noget særligt for at sige det pænt. Har folk glemt 640 kB grænsen QEMM 386 og pharlap dos extenders osv -- bare for ta få noget fornuftigt ud af det. Eller al fekundikken på intr 0x24 osv osv

Der er også garanteret en del kode i asm ...

Brug resourcerne på noget linux, bsd, eller andre levende istedetfor.

  • 0
  • 0
#12 Danny Thomsen

Den store fordel ved DOS er at man kender til de fejl der kan opstå. Så man bliver ikke udsat for noget "nyt", men man ved hvad man skal gøre ved en fejl når den opstår. Det er en stor fordel når ens OS køre rundt på Mars eller noget i den dur.

  • 0
  • 0
#13 Deleted User

Har folk glemt 640 kB grænsen QEMM 386 og pharlap dos extenders osv -- bare for ta få noget fornuftigt ud af det.

Disse problemer, skyldes ikke DOS, men CPU'en. Problemet var Intel, der fra starten ikke så grund til at understøtte over 1MB. Da man valgte at give mulighed for memorymapped hardware i den øverste del af segmentet - og også memory extenders som EMM386 - så kunne man ikke anvende hukommelsen helt op til 1MB. DOS var på den måde ganske godt gennemtænkt, netop fordi man ikke gjorde det, og dermed muliggjorde større hukommelse, og memory pageing.

Eller al fekundikken på intr 0x24 osv osv Der er også garanteret en del kode i asm ...

Dos standard kaldet var 0x21. Igen skyldes dette ikke DOS, men at man fra starten ønskede DOS lå sig tæt op til CP/M. Det betød, at CP/M nemt kunne krydsoversættes til DOS, fordi der omtrent var samme INT 21 kald.

De virkeligt gode sider af dos, kom dog fra Unix. Her tænker jeg naturligvis på underkataloger.

DOS havde også sine gode sider - selvom det måske for mange er ubegribeligt. En af de gode sider, var at det ikke gav sig ud for mere end det kunne. DOS var ikke multitasking. Der fandtes ikke flere brugere osv. Det var ikke et operativsystem til beskyttet tilstand. Det var et operativsystem, til småcomputere tilbage i 80'erne. Og det holdt forbavsende godt.

En stor del blev ganske korrekt skrevet i assembler. I sig selv, er det intet problem - C er ikke et bedre sprog. Skal du op i et højere niveau, så må du vælge fortran, pascal, C++, eller et "højnivau sprog". Intet tyder på, at C gav færre fejl, end assembler. Eneste fordel for C, er at det er platformsuafhængigt. Men DOS var hellerikke tænkt til at være platformsuafhængigt - præcis som Windows 2000, Windows XP, og de andre operativsystemer fra Microsoft hellerikke er.

Nogle af de ting, jeg godt kunne lige ved dos, var uden tvivl katalog princippet. Når et program skulle indstalleres, var standard at oprette et katalog, og kopiere programmet herind. De fleste programmer behøvede ikke ændringer i config.sys, eller autoexec.bat - men hvis der blev krævet ændringer, var det noget brugeren gjorde manuelt, og havde kontrol med. Dette medførte, at du kunne indstallere programmer, og fjerne programmer, uden der lå små skjulte hemmelige data rundt omkring på harddisken, og i registreringsdatabaser. Indstallerede du et program, var afindstallation ganske enkelt at bruge deltree på kataloget. Og så var alt væk. Hvis du selv havde ændret i config.sys, eller autoexec.bat ved indstallationen, skulle du eventuelt selv føre disse ændringer retur, men det var "til nød" til at have med at gøre.

Windows er til sammenligning den rene gang rod. Indstallerer du et program, og afindstallerer du det senere, er ingen garanti for, at alt er forsvundet. Der kan være rester, såvel på harddisken, som i registreringsdatabaser mv. Windows har også i mange år bygget på DOS, og når Windows blev startet op, så var hele opstartsprocessen i rækkefølge, fordi at computeren ikke kunne multitaske, før brugergrænsefladen kom ind. Dette betød en ekstrem langsom opstartsprocess.

DOS var ikke noget. Og gav sig ikke ud for at være noget. Det var beskedent, og simpelt. Netop det, var derfor at jeg synnes om dos. Ikke noget megastort, og ikke noget kompliceret. Vil du prale, skulle du gå langt udenom dos. Så fandtes Unix, og meget andet som var meget større.

De nye operativsystemer, er langtfra gode nok. Gør vi et operativsystem op i dets mangler og fejl, er problemerne faktisk vokset, i forhold til DOS. De er blevet dårligere. Gør du dem omvendt op i faciliteter, så har de omvendt også fået lidt fler.

Men sikkerheden, er grundlæggende ikke meget bedre end DOS. Uanset, hvad der hævdes... Risikoen for, at få "angrebet" din computer idag, er større end nogensinde. Og en del større, end da operativsystemet var DOS.

Jeg har faktisk aldrigt oplevet at have virus på min DOS computer. Men det skyldes måske også, at den var fra før computerne fik harddisk, og der blev anvendt to disk-drev, hvor systemdisken naturligvis var skrivebeskyttet.

Noget, som intet senere operativsystem fra Microsoft har understøttet.

Den sikkerhed, der er tættest på min gamle DOS computer, er en live-DVD linux uden harddisk. Og den er ikke værst.

  • 0
  • 0
#15 Jens Dalsgaard Nielsen

Er dit inddlæg også en aprilsnar - eller har du aldrig kørt DOS ?

bare for at nævne i flæng

16 bit arkitektur så 1 MB er grænsen !!! Pharlap QEMM og de andre duede kun da vi kom frem til 386 SX/DX 12-16 MHz

ingen protection ! da 8088/86 ikke havde et priviligeret instrutionssæt

ingen netværksstak - men så er man da fri for virus :-) (var selv omkring QA9Q med N Drejer og Co i hin dage ;-)

ingen multitasking - man skrev selv sine kerner

osv

ret beset kunne DOS kun loade et exe eller com (65kB program med fixed SS, CS osv.

grafik ??? Amiga og Mac var lysår foran

Alt ialt mere en programloader en et egentlig OS.

men så'n er der så meget

jeg ved ikke hvad de æredes skribenter ryger, men der går ikke OS uden ild ;-)

  • 0
  • 0
#16 Deleted User

16 bit arkitektur så 1 MB er grænsen !!! Pharlap QEMM og de andre duede kun da vi kom frem til 386 SX/DX 12-16 MHz

DOS blev udviklet til 8086 arkitekturen, før protected mode. De første udgaver af protected mode, kom først med 80286, og blev først "rigtig" med 80386SX.

8086 arkitekturen, anvender korrekt et 8/16 bit indstruktionssæt, men der er 20 bit addressebus. Derfor er det muligt at addressere 20 bits. I praksis, sker det ved segmentering, hvor segmentregistrene (på 16 bit) ganges med 16, og dertil lægges offset addressen. En addresse som 0040:0008 er altså identisk med 0000:0408. For 8086 modellen, var multiplikationen med 16 fast, og det var ikke muligt, at anvende anden multiplikationsfaktor. DOS kunne derfor umuligt have et addresserum, på over 1Mbyte.

Dog var området over 640 kilobyte reserveret - dog senere anvendt som "high-memory", for at også bruge hukommelsen her. I dette område, var typisk skærmlager, og der fandtes indstikskort, f.eks. pagede hukommelsesmoduler, der kunne tilbyde større hukommelse, ved at en del af lageret blev udskiftet ved paging. Dette var ikke en del af CPU'ens design, men blev gjort i hardware på indstikskortet.

Det er korrekt, at det var muligt at selv skrive sine multitasking rutiner til dos - faktisk er det ikke så svært. Mit "simpleste" program, består af under 10 bytes maskinkode, til at multitaske. Resten er normal højniveaukode.

Med 386SX arkitekturen, blev multitasking features indbygget i processoren, og der blev også supporteret beskyttet tilstand. Dette betyder, at forskellige multitasking applikationer, i princippet kan forhindres adgang til hinandens lager, og dermed undgås, at de har fysisk mulighed for at forstyre hinanden. Der blev også indbygget en MMU (memory manegement unit). Denne fandtes ikke på tidligere processorer, f.eks. 286 processorene, men kom først med 386 arkitekturen. MMU'en muliggør, at hukommelsen beskyttes, at der laves kald til operativsystemet, hvis der søges adgang til en beskyttet blok mv. Og den muliggør også, at computeren får virtual memory, hvor hukommelsen kan være både på harddisk, eller i ram. Det er operativsystemet der styrer denne del, og det er i princippet også muligt, at den kan være på andre medier end harddisk, f.eks. netværksharddisk eller ekstern harddisk. Med virtual memory, blev det teoretisk muligt, at en computer kunne køre næsten uden ram - det hele vil så bare skulle hentes fra harddisken. Imidlertid, så medførte det tilsyneladende det modsatte - at man nu skulle fylde computeren helt op med ram, så man nåede 1 gigabyte grænsen, da den virtualle memory ellers ikke kørte optimalt, og godt nok, til at operativsystemet var understøttet.

Virtual memory konseptet, er ældgammelt - og fra før, at ram kunne fås til rimelige priser. Dengang, blev det netop brugt, således man kunne nøjes med ganske få kilo ram - dengang i feritkerner - og så blev harddisken anvendt som ram og hukommelse. Det kørte faktisk ekstremt godt, og man kunne på det nærmeste bevise, at ram ikke var nødvendigt.

Siden indførsel af virtual memory, har operativsystemerne dog ikke kørt optimalt. De har krævet stadigt mere CPU kraft, større hukommelse osv. og de har ikke forstået at implementere en ordentlig cache, således at swapfilerne ikke blev misbrugt.

Brugerne, har desvære hellerikke elementær vurderingsevne, til at kunne se at teknologien ikke fungere, og det lykkedes med fuldt overlæg, at sælge dårligt software, til højere pris, med begrundelsen af det krævede mere ram, og større CPU kraft.

Efter DOS, mener jeg, at computerbranchen kun har været fup og svindel.

Virtual memory konceptet er godt - men stadigt, så er det ikke lykkedes for nogen, at kunne programmere det. I princippet, giver det mulighed for, at du kan hente en del af harddisken ind som hukommelse, ved at mappe den til harddisken. Kopiering af data, fra harddisk til hukommelse, tager derfor ideelt set ikke tid, da der blot opbygges en associering. Dermed kan softwaren køre med det samme, og kræver ikke "load" tid. Uanset, at et program er flere gigabytes stort, så vil det køre øjeblikkeligt, fordi det ikke kopieres. Hele ram lageret, virker som cache for harddisken, og MMU'en kombineret med operativsystemet styrer det. Hvis bussen er ledigt, er processoren endvidere forsynet med DMA, der muliggør at harddisken kan overføre dele af indholdet til ram'en, hvor der forventes at blive læst data senere. Dette kan ske, samtidigt med CPU'en arbejder, da DMA'en ikke belaster CPU'en, eller kræver brug af de interne CPU cacher. Problemet er, at selvom dette er idéen med virtual memory, så er det aldrigt lykkedes at implementere på en PC. De personer, der oprindeligt opfandt begrebet er døde, og siden har det ikke været muligt.

ret beset kunne DOS kun loade et exe eller com (65kB program med fixed SS, CS osv.

Igen, er dette et CPU problem. Hensigten med 8086'eren, var oprindeligt, at operativsystemet skulle styre ss, cs, ds, og es, og at der dermed skulle muliggøres multitasking. Programmet, måtte ikke selv bruge disse registre. Dette gik dog helt i vasken, fordi at programmerne havde brug for mere ram end 64K. Microsoft implementerede .exe formatet, som understøttede op til 640K, ved at indeholde relokeringstabeller, således CS, ES, DS, og SS kunne bruges i softwaren. Men igen, så skyldes det processoren, og ikke DOS.

grafik ??? Amiga og Mac var lysår foran

Alt ialt mere en programloader en et egentlig OS.

Du skal ikke sammenligne Amiga, og MAC med DOS. Dos er fra 80'erne, og du skal sammenligne det med CP/M og Z80 operativsysmerne. Det med windows, var ikke opfundet. Grafik, var en by i rusland. Skærmmlageret var på 4K, og understøttede tekst. Det var store ting - dengang. Faktisk, kunne dos klare hele 80 tegn per linie. Noget af en bedrift, på denne tid. De fleste hjemmecomputere, understøttede kun 24-32 tegn per linie, og var ikke velegnede til tekstbehandling i samme grad som DOS.

Skal du sammenligne Amiga med noget, så må det være de første windows udgaver. De allerførste kom, til 286 processorerne, og havde ikke "rigtig" multitasking. Selv i de senere udgaver, var der parametre du kunne sætte på, for at opnå 286 kompatibilitet.

Windows, har på mange måder, båret præg af, at være udviklet fra DOS, til 286 windows (uden mulighed for protected mode som kendes fra 386SX og senere), og så til 386SX og op. Hele tiden, har det skullet foregå med overbygning og lapning. Derfor, virker det som det gør. Da man endeligt valgte at fjerne dos, så skete der ikke et større skift i arkitektur. Det var mere synsskyld, og reklame, end reelle fakts. 16 bits koden, blev liggende, og det var nærmest umuligt, at løfte operativsystemet til større beskyttelse, og samtidigt håndtere bagudkompatiblitet.

Selvom Windows idag anvender protected mode, så er det begrænset hvor stor beskyttelse den giver. Drivers mv. kørte som "dos" i mange år, og har altid været holdt udenfor beskyttelsen. Det er de såmænd selv på Linux. Her skal du op i Minix, før der leveres beskyttelse på driver niveauet.

Windows 3.1, startede op under dos. Og multitaskingen startede først her. Dette lider selv langt nyere operativsystemer under. Drivere osv - indtil selve brugergrænsefladen hentes ind, kører i rækkefølge. Der skrives på skærmen, der ganske vist er skjult, hvordan at driverne hentes ind, styk for styk. I mange år, håndterede windows ikke at gøre det sideløbende, og det er først noget, der er ved at komme nu.

Windows, er et slemt eksempel på, hvor galt det går, når noget gøres forkert fra start. Det er umuligt at gøre godt. Og man lider stadigt under en del af de problemer som skyldes det.

Dog er forkert, at lægge skylden på DOS. Det skyldes derimod, at operativsystemet er udviklet gradvis fra dos, til 286 arkitektur, 386 arkitektur og op. Ligesom der idag findes DOS bokse, så er dos ikke i sig selv problemet. Det er selve udviklingen af windows, med dos som rod, 80286 og 386 osv. der har været problemet. Nogle troede, at dette problem kunne løses ved at aflive dos. Men sådan var det ikke. Man blev ved, at bygge ovenpå, i stedet for at tænke sig om, og lave et ordentligt operativsystem. Et andet tilsyneladende microsoft problem, er at de helst ikke finder på noget banebrydende selv - de skal helst have det fra andre. Så hvis det ikke er at finde på MAC, eller i Linux, så har de svært ved at få idéen. Og Windows, har derfor ikke kunnet komme væsentligt over det allerede eksisterende. For ikke kun har det bygget på DOS, og den "gamle kode" - det har også holdt sig, til eksisterende teknologi. Udviklingen, er stjålden fra MAC, og UNIX, og der er ikke meget forskning i Windows. Windows er udviklet, og bygget op - men har ikke et teoretisk velfunderet grundlag. Dette er også en af årsagerne til, at programmer der indstalleres ikke kan afindstalleres, uden der ligger snask i registreringsdatabasen. I andre operativsystemer, sker indstallering ved at "kopiere" programmet ind i et katalog, og det kan så fjernes totalt igen, uden problemer. Indstallationer under operativsystemet, sker så ved at der findes specielle kataloger, typisk startende med et punktum, som data kopieres ind i. Operativsystemet, sørger selv, for at "læse" disse data, og hæfte dem sammen, således at indstallationen fungerer korrekt, og slettes dot katalogerne, vil programmet naturligvis forsvinde, uden der er fejl og mangler der ikke er fjernet, eller rester der er i registreringdatabasen.

  • 0
  • 0
#17 Ditlev Petersen

Ja DOS var enkelt. Og det var til at finde ud af. Det var ligefrem sjovt at skrive en TSR (hvis man vel at mærke ikke havde læst vejledningen i Alt Om Data). Til gengæld kunne man ikke nær det, som man kan i et nutidigt OS, det være sig Windows, Linux, OS-X eller ... Når jeg tænker nærmere over det, har jeg vist ikke oplevet, at min flinteskraber er rustet, selv om den er blevet våd. Og jeg har forresten også set virus på DOS, især på arbejde.

Problemet er ikke på nostalgisk vis at vende tilbage til DOS og Edens Have. Det er, at få styr på de nutidige OS'er.

  • 0
  • 0
#18 Ditlev Petersen

Så vidt jeg husker kunne 80286-processoren sagtens køre i protected mode. Problemet var, at den ikke kunne komme ud af den og gå i real mod uden en cpu-reset.

Amigaen var vision. Og godt design. Basta.

I øvrigt forstår jeg ikke, hvad beskyttelsesproblemer i Linux har med salig DOS at gøre?

  • 0
  • 0
#19 Deleted User

Så vidt jeg husker kunne 80286-processoren sagtens køre i protected mode. Problemet var, at den ikke kunne komme ud af den og gå i real mod uden en cpu-reset.

80286'eren, var den første processor, som havde fået indbygget nogle protected mode faciliteter, og en tilstand der blev kaldt protected mode. Men den manglede eksempelvis MMU'en, som først kom på 80386SX. Det betød også, at den reelt ikke kunne køre et protected mode operativsystem, med virtual memory.

I øvrigt forstår jeg ikke, hvad beskyttelsesproblemer i Linux har med salig DOS at gøre?

Kun at opertivsystemerne "henter" idéer fra hinanden.

  • 0
  • 0
#20 Nikolaj Brinch Jørgensen

Du skal ikke sammenligne Amiga, og MAC med DOS. Dos er fra 80'erne, og du skal sammenligne det med CP/M og Z80 operativsysmerne.

Amiga 1000 blev lanceret i 1985, Amiga 500 i 1987, så det er vel ok at sammenligne med dem. Z80 er en processor fra Zilog, ikke et operativsystem.

  • 0
  • 0
#21 Ole Juul

Please excuse my limited Danish, but it appears that there are quite a few young fellas here, and I would like to explain something which they might not have experienced :)

Jeg har brugt DOS i over 20 år nu. Det er mere praktisk en Linux til nogle ting. MS-DOS 6.22 tager kun 130K og efter man tilføre nogle utilities som cat, grep, network card driver etc. så er der stadig plads til data på en floppy. E-mail er praktisk på en enkelt 360K floppy. Sådan noget kan man jo ikke gørre på MS-Windows eller Linux. Der er tider når størrelse og speed er vigtigt. For en person som forstår at samle og configure et specialiserede system kører DOS også mange gange huridiger en hvad man kan gøre med moderne systemer.

Selvfølgeligt bruger jeg Linux til firefox, gimp, youtube, audio recording, og document layout. Men hvad man kan gøre med DOS kan man ikke let eller billigt gøre med andre OSer.

  • 0
  • 0
#23 Jakob Bruun Hansen

Det vil jeg nok passe på med hvis jeg var dig - altså uden at checke licensen først.

Hvilken OSS licens giver dig ikke lov til at kopiere? Hvis du også distribuerer, kan licensen pålægge dig nogle forpligtigelser.

  • 0
  • 0
#24 Ove Andersen

Windows har vel f.eks. et eller andet aktiverings system, så du kun kan installere en licens et vist antal gange, hvorefter du ikke kan aktivere dit Windows mere. Eller er det droppet igen?

  • 0
  • 0
#26 Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvilken OSS licens giver dig ikke lov til at kopiere? Hvis du også distribuerer, kan licensen pålægge dig nogle forpligtigelser.

Nu er jeg ikke ekspert, men kan du ikke give et eksempel på hvor det giver pragmatisk mening, at tale om kopiering uden at tale om distribution af open source software?

Jeg mener iøvrigt også at kopiering er dækket af copyright (retten til at kopiere - frit oversat), ikke kun distribution.

  • 0
  • 0
#27 Nikolaj Brinch Jørgensen

@Jakob Der er da firmaer der sælge libraries og software (Jahia, Alfresco, ExtJS), hvor man også får koden med (open source), men softwaren er ikke gratis som i free software (eller free beer).

At nogen selvbestaltede evangelister så mener det ikke hører under deres definition af open source, gør det ikke til mindre open source.

Det væsentlige ved open source er ikke hvorvidt det er gratis, men den frihed open source giver een. Man kan nemlig selv rette eventuelle fejl (det kan tage flere år og mange releases for en proprietær leverandør) Skulle leverandøren forsvinde, kan man selv blive leverandør til sig selv - så den investering man har lavet ikke er tabt (nogen gange er der andre som overtager og fører produktet videre).

  • 0
  • 0
#28 Jakob Bruun Hansen

Nu er jeg ikke ekspert, men kan du ikke give et eksempel på hvor det giver pragmatisk mening, at tale om kopiering uden at tale om distribution af open source software?

Når du installerer Ubuntu fra en cd, er det Canonical der har distrubureret softwaren til dig, men dig der kopierer den over på din maskine. Det er Caninical, der står til ansvar overfor licensen. Hvis du er et firma med 10.000 maskiner, kan du kopiere den ind på hver og en, uden så meget som at accepterer licensen.

Hvis du begynder at sælge maskinerne, distribuerer du softwaren, og så er det en god ide at læse licensen først :-)

Jeg mener iøvrigt også at kopiering er dækket af copyright (retten til at kopiere - frit oversat), ikke kun distribution.

Det er den også, men i OSS fraskriver ophavsretshaveren sig nogle af rettighederne i copyright'en (/ophavsretten), i forhold til "all rights reserved".

(IANAL)

  • 0
  • 0
#29 Jakob Bruun Hansen

Der er da firmaer der sælge libraries og software (Jahia, Alfresco, ExtJS), hvor man også får koden med (open source), men softwaren er ikke gratis som i free software (eller free beer).

At nogen selvbestaltede evangelister så mener det ikke hører under deres definition af open source, gør det ikke til mindre open source.

Det er ikke et spørgsmål om at betale eller ej. Hvad enten du kalder det Open source eller Free software, må du helt selv om, om du vil tage penge for at distribuerer. Forskellen på de to, er mere et spørgsmål om motivationen bag.

Open source betyder ikke "at man får koden med", og "Free software" hentyder ikke til prisen.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvem du mener med selvbestaltede evangelister, men alle de eksempler du nævner er vist udgivet under GPL. En licens der blev opfundet af en langskægget mand med efternavnet Stallman. :-)

  • 0
  • 0
#30 Martin Bøgelund

At nogen selvbestaltede evangelister så mener det ikke hører under deres definition af open source, gør det ikke til mindre open source.

For at jeres diskussion ikke skal gå op i det rene nonsens, må I blive enige om hvilken definition af open source I anvender.

Et godt sted at starte var måske OSI: http://www.opensource.org/docs/definition.php

Kan I begge nikke til den definition? Eller er OSI nogle "selvbestaltede evangelister"?

  • 0
  • 0
#31 Jakob Bruun Hansen

For at jeres diskussion ikke skal gå op i det rene nonsens, må I blive enige om hvilken definition af open source I anvender.

Et godt sted at starte var måske OSI: http://www.opensource.org/docs/defi...

Kan I begge nikke til den definition? Eller er OSI nogle "selvbestaltede evangelister"?

God ide. OSIs definition dækker godt for, hvordan open source begræbet bruges i dag.

  • 0
  • 0
#32 Nikolaj Brinch Jørgensen

Når du installerer Ubuntu fra en cd, er det Canonical der har distrubureret softwaren til dig

ikke nødvendigvis, der er mange andre distributører af Ubuntu

, men dig der kopierer den over på din maskine. Det er Caninical, der står til ansvar overfor licensen.

Er det den korrekte definition ifølge licensen, eller noget du finder på? Hmm... Når jeg installere Windows er definitionen den at jeg faktisk laver en kopi af Windows?

Hvis du er et firma med 10.000 maskiner, kan du kopiere den ind på hver og en, uden så meget som at accepterer licensen.

Kan man det, altså kopiere softwaren uden at accepterer licensen?

Hvis du begynder at sælge maskinerne, distribuerer du softwaren, og så er det en god ide at læse licensen først :-)

Hmm... Hvis jeg sælger min gamle maskine med Windows/OSX på den blå avis, er jeg altså blevet distributør af Windows/OSX? Det tror jeg ikke, jeg bliver heller ikke bilforhandler af at sælge min gamle bil.

IANAL, men er ovenstående ikke din egen udlægning af begrebet som er skabt til lejligheden og ikke dækker den almindelige opfattelse af begreberne?

Det er den også, men i OSS fraskriver ophavsretshaveren sig nogle af rettighederne i copyright'en (/ophavsretten), i forhold til "all rights reserved".

Hvor har du set dette? At det skulle forholde sig således for alt open source, må du gerne dokumentere.

Jeg tror vores opfattelser af de rettigheder der er ved forskellige open source produkter er forskellige (sikkert med baggrund i forskellige erfaringer). Jeg har arbejdet med open source software som ikke er gratis og hvor det ikke er lovligt bare at kopiere løs af det. For mig er det heller ikke det væsentlige, men derimod friheden.

  • 0
  • 0
#33 Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er ikke et spørgsmål om at betale eller ej.

Det er så det jeg sagde længere oppe, hvis du læser mine posts?:

Det væsentlige ved open source er ikke hvorvidt det er gratis, men den frihed open source giver een.

Hvad enten du kalder det Open source eller Free software, må du helt selv om, om du vil tage penge for at distribuerer.

Ja hvis jeg ejer det, ellers må jeg ikke selv om det - så er der en licens med som beskrive hvad jeg må, og den skal jeg oftest acceptere for lovligt at anvende softwaren.

For at jeres diskussion ikke skal gå op i det rene nonsens, må I blive enige om hvilken definition af open source I anvender.

Et godt sted at starte var måske OSI: http://www.opensource.org/docs/defi...

Kan I begge nikke til den definition? Eller er OSI nogle "selvbestaltede evangelister"?

Jeg er enig derhen at jeg gerne så verden var sådan. Skulle man have lov til at kalde noget open source, skulle det leve op til OSI definitionen, men sådan er verden bare ikke og open source er ikke en beskyttet titel, varemærke, ej heller en entydig definition fordi opensource.org har valgt at beskrive deres definition.

"selvbestaltede evangelister"

Var møtet på OSI, men var nok lige i overkanten :-)

  • 0
  • 0
#34 Jakob Bruun Hansen

Kan man det, altså kopiere softwaren uden at accepterer licensen?

Det er måske lidt forsimplet. Lad os tage GPL (http://www.gnu.org/licenses/gpl-3.0.txt):

  1. Acceptance Not Required for Having Copies.

You are not required to accept this License in order to receive or run a copy of the Program. Ancillary propagation of a covered work occurring solely as a consequence of using peer-to-peer transmission to receive a copy likewise does not require acceptance. However, nothing other than this License grants you permission to propagate or modify any covered work. These actions infringe copyright if you do not accept this License. Therefore, by modifying or propagating a covered work, you indicate your acceptance of this License to do so.

Altså, hvis du "propergerer" et GPL program. accepterer du licensen. Men da licensen kun stiller krav til dig i forhold til dem der modtager koden, er det lidt et moot point, når du kopierer til dig selv.

Hvor har du set dette? At det skulle forholde sig således for alt open source, må du gerne dokumentere.

(http://www.opensource.org/docs/definition.php):

  1. Free Redistribution

The license shall not restrict any party from selling or giving away the software as a component of an aggregate software distribution containing programs from several different sources. The license shall not require a royalty or other fee for such sale.

Det er da en lempelse i forhold til "all rights reserved"?

Hmm... Hvis jeg sælger min gamle maskine med Windows/OSX på den blå avis, er jeg altså blevet distributør af Windows/OSX?

Hvis du som firma sælger maskiner med Windows, OSX eller Open source, vil jeg klart anbefale at læse licensen (eller endnu bedre, betale en advokat for det). Det er sådan set alt hvad jeg sagde.

Sælger du en enkelt brugt maskine, er du sikkert beskyttet af nogle forbrugerlove, men hvad ved jeg (IANAL).

  • 0
  • 0
#35 Jakob Bruun Hansen

"Det er ikke et spørgsmål om at betale eller ej."

Det er så det jeg sagde længere oppe, hvis du læser mine posts?:

Jeg læste din post, og fik det indtryk, at du mente Free software betød gratis saftware fra:

"men softwaren er ikke gratis som i free software "

Beklager hvis jeg har misforstået dig

"Hvad enten du kalder det Open source eller Free software, må du helt selv om, om du vil tage penge for at distribuerer."

Ja hvis jeg ejer det, ellers må jeg ikke selv om det - så er der en licens med som beskrive hvad jeg må, og den skal jeg oftest acceptere for lovligt at anvende softwaren.

Så forklar CentOS? En gratis vidderdistribution af RHEL. Jeg citerer igen igen

Free Redistribution

The license shall not restrict any party from selling or giving away the software as a component of an aggregate software distribution containing programs from several different sources. The license shall not require a royalty or other fee for such sale.

men sådan er verden bare ikke og open source er ikke en beskyttet titel,

Ord og begreber får betydning af, hvordan de bliver brugt. Der er folk der har interesse i at udvande begrebet open source, enten fordi de konkurrerer med open source, eller fordi de gerne vil være med til festen uden at betale biletten.

Der er ingen lov, der forbyder dig at kalde en ske for en gaffel, men lad os ikke gå disse folk i bedende, ved at følge deres pr spin.

Open source blev ikke til den succes det er, fordi du kan hænge kildekoden op i glas og ramme. Open source handler om at kunne samarbejde, og det betyder retten til redistribution.

  • 0
  • 0
#36 Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvis du som firma sælger maskiner med Windows, OSX eller Open source, vil jeg klart anbefale at læse licensen (eller endnu bedre, betale en advokat for det). Det er sådan set alt hvad jeg sagde.

Sælger du en enkelt brugt maskine, er du sikkert beskyttet af nogle forbrugerlove, men hvad ved jeg (IANAL).

Så Open Source begrebet er forskelligt alt afhængigt af om det er privatpersoner eller virksomheder der benytter det? Den sondring så jeg ikke hos OSI?

BTW: Hele Richard Stallmans crusade for fri software handler jo i den grad om penge. Han vil ikke have at virksomheder som M$ skal tjene penge på software, men at det skal være frit tilgængeligt for alle. GPL V3 er da et super eksempel på dette.

  • 0
  • 0
#37 Jakob Bruun Hansen

Så Open Source begrebet er forskelligt alt afhængigt af om det er privatpersoner eller virksomheder der benytter det? Den sondring så jeg ikke hos OSI?

Nej. Er det mig, eller er vi kommet et par km ud af et sidespor?

BTW: Hele Richard Stallmans crusade for fri software handler jo i den grad om penge. Han vil ikke have at virksomheder som M$ skal tjene penge på software, men at det skal være frit tilgængeligt for alle. GPL V3 er da et super eksempel på dette.

Manden kan snakke sin egen sag, Det er nu ikke hvad jeg hørt ham sige.

  • 0
  • 0
#38 Martin Bøgelund

BTW: Hele Richard Stallmans crusade for fri software handler jo i den grad om penge. Han vil ikke have at virksomheder som M$ skal tjene penge på software, men at det skal være frit tilgængeligt for alle. GPL V3 er da et super eksempel på dette.

Jeg tror du overfortolker her. GPL'en lægger f.eks. ingen bånd på hvilken pris du tager for softwaren - det er derimod en betingelse at man ikke må lægge bånd på prisen.

Du må derfor tage 0kr eller 1.000.000.000kr for en kopi, og det må MS iøvrigt også.

"... as in freedom, not as in free beer..."

  • 0
  • 0
#39 Nikolaj Brinch Jørgensen

Grunden til mit allerførste indlæg var den misopfattelse som jeg er stødt på enormt mange gange, at folk tror de bare kan kopiere og distribuere alt software der står open source på - altså uden at læse den licens der er vedlagt softwaren - og måske misforstod jeg Jens, men det lød på hans indlæg at det var det han advokerede for.

RHEL er da ligeså open source som CentOS, eller er der noget jeg har misforstået?

Ord og begreber får betydning af, hvordan de bliver brugt. Der er folk der har interesse i at udvande begrebet open source, enten fordi de konkurrerer med open source, eller fordi de gerne vil være med til festen uden at betale biletten.

Der er ingen lov, der forbyder dig at kalde en ske for en gaffel, men lad os ikke gå disse folk i bedende, ved at følge deres pr spin.[/quote ] Nu er det ikke mig der kalder en ske en gaffel - men f.eks. SugarCRM, Scilab m. fl.

[quote]Open source blev ikke til den succes det er, fordi du kan hænge kildekoden op i glas og ramme. Open source handler om at kunne samarbejde, og det betyder retten til redistribution.

Jeg vil tro der er mange forskellige årsager til at Open Source er blevet en success. Der er sikkert en hel bunke der handler om samarbejde, og nogen om redistribution. Men jeg vil gætte på at der er nok en endnu større del der handler om økonomi. F. eks. handler det for en del virksomheder om sikkerhed for deres investeringer og lavere TCO (Tomcat er noget billigere end WebLogic). For andre er det markedsføring og PR som du selv er inde på.

  • 0
  • 0
#41 Martin Bøgelund

RHEL er da ligeså open source som CentOS, eller er der noget jeg har misforstået?

Du har ikke misforstået noget.

Groft sagt er CentOS en kopi af RHEL, hvor alle Redhats varemærker og eventuelle andre proprietære dele er skrællet af.

  • 0
  • 0
#42 Jakob Bruun Hansen

RHEL er da ligeså open source som CentOS, eller er der noget jeg har misforstået?

Jo. Den ene koster penge, de er begge open source.

Nu er det ikke mig der kalder en ske en gaffel - men f.eks. SugarCRM, Scilab m. fl.

Men er de ikke også fuldgyldige OSS løsninger efter OSI definitionen?

  • 0
  • 0
#43 Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg tror du overfortolker her. GPL'en lægger f.eks. ingen bånd på hvilken pris du tager for softwaren - det er derimod en betingelse at man ikke må lægge bånd på prisen.

Gør jeg det? Hvorfor så GPL v3, hvorfor ikke BSD?

  • 0
  • 0
#44 Nikolaj Brinch Jørgensen

Men er de ikke også fuldgyldige OSS løsninger efter OSI definitionen?

Michael Tiemann, president of OSI, had criticized[24] companies such as SugarCRM for promoting their software as "open source" when in fact it did not have an OSI-approved license. In SugarCRM's case, it was because the software is so-called "badgeware"[25] since it specified a "badge" that must be displayed in the user interface (SugarCRM has since switched to GPLv3[26]). Another example is Scilab, which calls itself "the open source platform for numerical computation"[27] but has a license[28] that forbids commercial redistribution of modified versions. Because OSI does not have a registered trademark for the term "open source", its legal ability to prevent such usage of the term is limited, but Tiemann advocates using public opinion from OSI, customers, and community members to pressure such organizations to change their license or to use a different term.

  • 0
  • 0
#46 Martin Bøgelund

[quote]Nu er det ikke mig der kalder en ske en gaffel - men f.eks. SugarCRM, Scilab m. fl.

Men er de ikke også fuldgyldige OSS løsninger efter OSI definitionen? [/quote]

Jo, men det der refereres til er givetvis SugarCRMs (bevidste?) begrebsforvirring ved at markedsføre produktet under betegnelsen "commercial open source".

  • 0
  • 0
#47 Martin Bøgelund

Gør jeg det? Hvorfor så GPL v3, hvorfor ikke BSD?

Jeg forstår ikke spørgsmålet.

Men kort fortalt giver GPL garanti for at alle der modtager softwaren får adgang til kildekoden.

Den garanti får du ikke med BSD-licensen.

Men ingen ingen af licenserne lægger bånd på om du må tage penge for at videredistribuere softwaren.

  • 0
  • 0
#48 Nikolaj Brinch Jørgensen

Den garanti får du ikke med BSD-licensen.

Det er også fair nok, at alle får en kopi af kildekoden (eller kan anskaffe den), til det library eller andet produkt som man bygger på/til. Så hvis jeg i mit nye produkt A bruger produkt B som er GPL, sender jeg kildekoden til B eller modificeret B med, men der er vel ingen grund til at jeg skal sende kildekoden med til produkt A, som er mit og jeg har lavet. Det er den væsentlige forskel på BSD og GPL. Derfor er BSD mere fri end GPL, da den ikke indeholder undertoner af politiske holdninger, og pålægger brugeren nogen restriktioner.

Men ingen ingen af licenserne lægger bånd på om du må tage penge for at videredistribuere softwaren.

Nej det er vi enige om. Teoretisk er der intet i vejen - praksis er noget andet.

  • 0
  • 0
#49 Jens Dalsgaard Nielsen

Ikke for at være uhøflig, men måske var det en ide at undersøge tingene lidt mere før du postulerer så mange ting.

Meget af det du skriver passer bare ikke - selvom du skriver mange ord...

har ikke læst om det, men har været der Har selv haft fingrene i CP/M wordstar, iRMX, NDS, DOS, MAC og så på Amiga ifb med indkøb i firserne. Dertil en del Sun og CDC og Ultrix. Dertil skreven et væld af kerner, fingereret med (u)dokumenterede DOS kald der mellem versionerne hoppede +/- en på adresserne for at genere os osv osv

Andre læsere her på siden har garanteret prøvet meget mere.

  • 0
  • 0
#51 Jens Dalsgaard Nielsen

står lige i sjop suien og braser.

jeg vil postulere ! ;-9 at grunden til at MS kom på markedet var at IBM manglede et OS og købte BG og Co til at lavet det

og ..

at IBm Xt og AT tech reference kom ud med fuld diagram og kildetekst til BIOSer. (har selv en at tech stående endnu) Med dem kunne man lave en 100% klon !

Verdens første open source initiativ ???

  • 0
  • 0
#52 Deleted User

Ikke for at være uhøflig, men måske var det en ide at undersøge tingene lidt mere før du postulerer så mange ting.

Meget af det du skriver passer bare ikke - selvom du skriver mange ord...

har ikke læst om det, men har været der Har selv haft fingrene i CP/M wordstar, iRMX, NDS, DOS, MAC og så på Amiga ifb med indkøb i firserne. Dertil en del Sun og CDC og Ultrix. Dertil skreven et væld af kerner, fingereret med (u)dokumenterede DOS kald der mellem versionerne hoppede +/- en på adresserne for at genere os osv osv

Andre læsere her på siden har garanteret prøvet meget mere.

Jeg kan meget nemt have skrevet noget forkert. Du må derfor gerne kommentere det, som du mener er forkert. Det synes jeg, er mere på sin plads, end at bare påstå det er forkert, uden nogen form for forklaring. Faktisk synes jeg, at det er lidt uhøfligt, at kun påstå det er forkert, uden at forklare hvad der er forkert.

Et par steder, kan teksten muligvis misforstås. Som eksempel, skal jeg bemærke, at 286 ikke var et operativsystem, men en processor fra Intel. Z80 var en processor fra zilog, og kompatibel med CP/M. CP/M i sig selv, var 8080 baseret.

Den måde, at anvende hukommelsen, som jeg beskriver kaldtes expanded memory, og var fra før extended memory. Extended memory anvender CPU'ens større addresserum, der først kom fra 286. Fra 386SX, var muligt at emulere expanded memory, hvis computeren havde extended memory, fordi processorens MMU tillod indswapning i det pågældende addresserum, så det fungerede som extended. Dette blev gjort af EMM386.

Med hensyn til ligheden mellem CP/M, CCP/M, DOS, CDOS osv. så er de alle interrupt baserede (men anvender forskellige interrupts). En del af funktionerne minder om hinanden, så dem der er vandt til CP/M, vil også have nem ved dos, og det er relativ nemt, at lave programmet om mellem de forskellige operativsystemer. Selvom CP/M anvendte 8080 og 8085 processoren, så var direkte muligt at "mappe" registrene over, i 8086, og Intel har foreskrevet i sin tid, hvordan dette skulle gøres. Dette var dog ikke muligt, ved Z80 programmer, men CP/M var i princippet også 8080 baseret. Jeg mener, der direkte fandtes compilere, som tog 8080 kode, og oversatte til 8086 maskinkode. Og jeg lige ved at tro, at Intel havde en sådan krydskompiler til salg.

  • 0
  • 0
#53 Deleted User

Amiga 1000 blev lanceret i 1985, Amiga 500 i 1987, så det er vel ok at sammenligne med dem. Z80 er en processor fra Zilog, ikke et operativsystem.

DOS blev lanceret i 1980. Fra 1980 til 1985 skete en rivende udvikling indenfor computere. Du skal sammenligne med Zinclair ZX80. Måske Luxor ABC 80. Og Nascom 1 og 2. Microsoft Windows 1.0 er fra 1983. I 1985 kom første windows der fungerede, og amiga. Dengang, var der vild ueninghed om hvad var bedst. Jeg synes også, at Amigaen var bedst.

Stadigt synes jeg, at DOS var Microsofts mest vellykkede operativsystem.

  • 0
  • 0
#54 Jakob Bruun Hansen

Så hvis jeg i mit nye produkt A bruger produkt B som er GPL, sender jeg kildekoden til B eller modificeret B med, men der er vel ingen grund til at jeg skal sende kildekoden med til produkt A, som er mit og jeg har lavet. Det er den væsentlige forskel på BSD og GPL. Derfor er BSD mere fri end GPL, da den ikke indeholder undertoner af politiske holdninger, og pålægger brugeren nogen restriktioner.

Lad mig se om jeg forstår dig ret: Det er altså forkert, hvis en udvikler ikke vil tillade, at hans ophavsretbeskyttede kode bliver lagt ind i proprietært software, men du må gerne lave kode, der ikke må bruges i open source software?

Når du skriver kode, har du (eller din arbejdsgiver) ophavsret til den. Dvs du må vælge dens licensbetingelser. En smart programmør vælger licens efter, hvor og hvordan han ønsker koden andvendt. Det kan være BSD, GPL, noget proprintært eller andet. Det kan være motiveret politisk eller strategisk eller pragmatisk. Folk har forskellige motiver. Licensen er blot et værktøj. Jeg tvivler på, at IBM, SUN og Nokia har valgt at udgive GPL software af politiske grunde.

  • 0
  • 0
#55 Nikolaj Brinch Jørgensen

Lad mig se om jeg forstår dig ret: Det er altså forkert, hvis en udvikler ikke vil tillade, at hans ophavsretbeskyttede kode bliver lagt ind i proprietært software, men du må gerne lave kode, der ikke må bruges i open source software?

Nej det er ikke forkert, det må man gøre som man vil. Så er det bare ikke lige så fri software som BSD software. Måske du skille prøve at læse det igen! Der står at BSD er mere fri/liberal end GPL, hvilket du vel heller ikke har lyst til at bestride? Den begrænser jo ikke forbrugeren ligesom GPL gør det.

Det kan være BSD, GPL, noget proprintært eller andet. Det kan være motiveret politisk eller strategisk eller pragmatisk. Folk har forskellige motiver. Licensen er blot et værktøj. Jeg tvivler på, at IBM, SUN og Nokia har valgt at udgive GPL software af politiske grunde.

Og det var så absolut hele min pointe, men godt du fandt ud af det. Nemlig, at det hele handler om økonomi.

Jakob, du har nu bevæget dig langt væk fra det oprindelige emne omkring kopiering af DOS. Så skal vi parkere den her? Vi definere open source nogenlunde ens (OSI), blot forholder jeg mig til at ikke alle definere open source på den måde - det vælger du så ikke at gøre, af en eller anden sær årsag.

  • 0
  • 0
#56 Jakob Bruun Hansen

Nej det er ikke forkert, det må man gøre som man vil. Så er det bare ikke lige så fri software som BSD software. Måske du skille prøve at læse det igen!

Tja, du skrev bla. "[..] Richard Stallmans [..] vil ikke have at virksomheder som M$ skal tjene penge på software, men at det skal være frit tilgængeligt for alle. GPL V3 er da et super eksempel på dette."

Hvilket gav mig det indtryk, at du fandt noget forkert i GPL. Derfor mit spørgsmål.

Og det var så absolut hele min pointe, men godt du fandt ud af det. Nemlig, at det hele handler om økonomi.

Fisk?! Troede du sagde det var politisk.

Jakob, du har nu bevæget dig langt væk fra det oprindelige emne omkring kopiering af DOS.

Huh! Den båd har vi vist sejlet begge to. Håber du får solgt din brugte windowsmaskine...

Vi definere open source nogenlunde ens (OSI), blot forholder jeg mig til at ikke alle definere open source på den måde - det vælger du så ikke at gøre, af en eller anden sær årsag.

Dobbelt fisk!

Så skal vi parkere den her?

Gerne.

  • 0
  • 0
#57 Nikolaj Brinch Jørgensen

Huh! Den båd har vi vist sejlet begge to.

Ja, enig.

Håber du får solgt din brugte windowsmaskine...

Hvad prøver du at sige??? Det er vel ikke antydningen af en spydighed og et forsøg på humor... Til din information: Min egen maskine er en Mac og min arbejdsmaskine Ubuntu 9.04. For at komme dig i forkøbet kan jeg citere dig allerede nu "Godt for dig!".

  • 0
  • 0
#58 Martin Bøgelund

Derfor er BSD mere fri end GPL, da den ikke indeholder undertoner af politiske holdninger, og pålægger brugeren nogen restriktioner.

Jeg har svært ved at acceptere den form for gradinddeling af frihed; "BSD er mere fri end GPL".

BSD giver en form for meta-frihed, som gør at man kan tilføje ekstra licensbetingelser til kode under BSD-licensen. Så her kan man tale om "mere" fri.

Men meta-friheden i BSD-licensen betyder også at du kan fratage modtagere af softwaren frihed et ekstra led ude i kæden. Det er det Apple har gjort med Mac OS X. Den er bygget på en BSD, men du kan ikke få udleveret koden til OS X. Den model er umulig med GPL, så her kan man sige at GPL er "mere" fri, da friheden arves uendelig mange led ud i kæden.

Hvad der er "mest" frit, eller hvilken frihed der er "bedst" vil derfor være en smagssag, og dermed grobund til flamewars o.l.

Så lad os bare parkere den der :-)

  • 0
  • 0
#62 Nikolaj Brinch Jørgensen

BSD giver en form for meta-frihed

Nu er "meta-frihed" vel et udtryk for din personlige holdning og ikke sandheden. For mig er BSD frihed.

Men meta-friheden i BSD-licensen betyder også at du kan fratage modtagere af softwaren frihed et ekstra led ude i kæden. Det er det Apple har gjort med Mac OS X. Den er bygget på en BSD, men du kan ikke få udleveret koden til OS X.

Du skal da heller ikke have OS X koden. Du kan få den kode som OS X har brugt fra BSD. Du har selv argumenteret for, at det skal stå en frit for at gøre med kode man selv har lavet hvad man nu vil. Dermed skal Æble vel også have lov til at sige til dig, at den må du ikke få?

Hvad der er "mest" frit, eller hvilken frihed der er "bedst" vil derfor være en smagssag, og dermed grobund til flamewars o.l.

Så lad os bare parkere den der :-)

Enig, der er ingen grund til at licens-religionskrigen bryder ud her på Version2 :-)

Dog er jeg da personligt ærgerlig over at GPL v3 spænder ben for at Linux kan benytte ZFS (jo under mode med FUSE, men badr!). Den slags problemer ligger BSD'erne ikke under for. BSD'erne er generelt meget nemmere at kombinere med. Hvor GPL alt for er et problem.

  • 0
  • 0
#64 Martin Bøgelund

Nu er "meta-frihed" vel et udtryk for din personlige holdning og ikke sandheden. For mig er BSD frihed.

Det jeg mener med "meta-frihed" er frihed ift. [i]licensen[/i]. Men giver du frihed ift. licensen, kan du ikke styre friheden for kildekoden to led ude i kæden. Sådan fungerer BSD-licensen.

Med GPL låser du licensen, men sikrer derimod frihed til [i]kildekoden[/i] i alle efterfølgende led i kæden.

BSD's form for frihed er en udvikler-orienteret frihed.

GPL's form for frihed er en slutbruger-orienteret frihed.

Så alt efter hvem du har i tankerne, kan du sige at den ene eller den anden licens giver "mest" frihed. Og derfor giver disse "x friere end y" diskussioner ikke mening her. Lidt ligesom at sige hvem der er helligst, imamen eller præsten - det afhænger af hvilken religion du tilhører som udgangspunkt.

  • 0
  • 0
#65 Nikolaj Brinch Jørgensen

Det jeg mener med "meta-frihed" er frihed ift. licensen. Men giver du frihed ift. licensen, kan du ikke styre friheden for kildekoden to led ude i kæden. Sådan fungerer BSD-licensen.

Med GPL låser du licensen, men sikrer derimod frihed til kildekoden i alle efterfølgende led i kæden.

BSD's form for frihed er en udvikler-orienteret frihed.

GPL's form for frihed er en slutbruger-orienteret frihed.

Så alt efter hvem du har i tankerne, kan du sige at den ene eller den anden licens giver "mest" frihed. Og derfor giver disse "x friere end y" diskussioner ikke mening her. Lidt ligesom at sige hvem der er helligst, imamen eller præsten - det afhænger af hvilken religion du tilhører som udgangspunkt.

Fuldstændigt enig.

GPL binder dig dog til at opføre dig på en bestemt måde hvis du benytter koden, hvilket jeg ikke anser for frihed (men det er jo min mening). Jeg er langt større tilhænger af LGPL end GPL.

Det her er debatteret så meget, mange andre steder og bliver det stadig, så det bliver rent tabs vs. spaces... let's park it! :-)

  • 0
  • 0
#66 Martin Bøgelund

Du skal da heller ikke have OS X koden.

Jo jeg skal. Frihed til at kigge i kildekoden får jeg med GPL, så jeg har svært ved at acceptere den reducerede frihed som OS X via BSD-licensen prøver at servere for mig.

Du kan få den kode som OS X har brugt fra BSD.

Tak.

Du har selv argumenteret for, at det skal stå en frit for at gøre med kode man selv har lavet hvad man nu vil. Dermed skal Æble vel også have lov til at sige til dig, at den må du ikke få?

Jeg tror ikke jeg har argumenteret for det. Jeg har nok nærmere undladt at modsige den der argumenterede for det (det var måske dig?)

Du har naturligvis ret i at man i princippet skal have lov til at gøre med sin egen kode som man lyster. Jeg mener bare at hvis folk bygger ovenpå min kode, og derefter ikke vil dele deres kode med mig på samme måde som jeg delte min kode med dem, så er der en forstemmende asymmetri i den måde vi bruger hinandens kode på.

  • 0
  • 0
#67 Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg mener bare at hvis folk bygger ovenpå min kode, og derefter ikke vil dele deres kode med mig på samme måde som jeg delte min kode med dem, så er der en forstemmende asymmetri i den måde vi bruger hinandens kode på.

Det er så din holdning.

Jeg deler ikke den holdning, at fordi man vælger at opføre sig på en bestemt måde, har man retten til at kræve af andre hvorledes de skal opføre sig. Så kan man i mine øjne ikke tale om vederlagsfrit (gratis), da der er koblet en pris på.

Personligt er min holdning, at jeg synes åbner standarder er mere væsentlige end open source. Men det er jo ikke det vi debattere :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere