Er og sk... træt af de her sensationsoverskrifter. Specielt dem som lover mere end de kan levere. Desværre er det mange gange bare svært at finde alternative nyhedsteder, som ikke benytter sig af sådanne tricks.
menu close Teknologiens Mediehus
Nej, det er selvfølgelig bare gas. Forklaring følger:
For nylig var jeg til behageligt møde, hvor formålet var, at man skulle lære at udleve sit potentiale som skribent. Der var et indlæg af en dygtig journalist, som forklarede os, hvordan vi alle kunne blive bedre bloggere. Han kom med eksempler på dukse, der bare gjorde alt rigtigt, men også eksempler på folk, der klart fortjente mindst en eftersidning.
Jeg sad naturligvis på først række og tog noter. Essensen af hvad vi skulle gøre kan dog nogenlunde skære ned til: ”Skriv en fed overskrift som journalisten synes er spændende og kan forstå”. Nogle prøvede med et forkvaklet, ”jamen det er jo ikke fordi, der er så mange læsere til lige præcist mit område”. Men den gik ikke. Det handler om at udleve ens inderste potentiale, hvilket er læsere. Hvis man ingen læsere har er det ligegyldigt hvor klogt det er det, man skriver. Og læsere kan jo måles på antal klik på overskriften til artiklen.
Nu har jeg et naturligt anstrengt forhold til journalister og dertil hørende lavt læserantal, men jeg nægter simpelthen at skrive efter journalisternes verdensorden. Jeg gider ikke høre om den omvendte nyhedstrekant og jeg nægter at skrive noget, hvor det hele er afsløret i overskriften. Jeg havde for hulen søgt ansættelse hos tekst tv, hvis det var det jeg syntes var spændende.
Problemet er jo, at der ligger en dybere økonomisk logik bag denne holdning. Fra bladkioskernes forside overskrifter til googles adwords så er overskrifterne jo det, som styrer pengestrømmen. Men jeg skriver ikke for at få penge og mener også, at der er mere til historien.
Et eksempel fra min egen blogverden er en forfærdelig dårlig artikel jeg skrev en gang (af forfængelighedsgrunde nægter jeg at linke til den med mindre jeg får mindst ti tweets af denne post). Argumentet hang slet ikke sammen, og det var lidt venstrehåndsarbejde en sen aften. Men overskriften spillede åbenbart. Jeg har aldrig fået så meget trafik fra twitter, som på den overskrift. Men en god overskrift er ligesom at tisse i buskerne for at holde varmen. Google analytics var nådesløs: 22 sekunder var gennemsnitstiden på denne blog post. Alle andre lå omkring 2 minutter, så den var helt gal. Det der lignede en kæmpe succes var en kæmpe fiasko, for ikke alene havde jeg tiltrukket en masse interesserede, men de var blevet skuffede og ville derfor helt sikkert ikke komme tilbage.
Overskriften er og må derfor aldrig blive det eneste det handler om. Det kommer af at man kun måler klik, mens det man burde måle var tid på siden, om læserne kommer tilbage, hvor mange der deler det på sociale medier. Disse er andre og efter min mening bedre metrikker for om man er en succes som blogger.
Er og sk... træt af de her sensationsoverskrifter. Specielt dem som lover mere end de kan levere. Desværre er det mange gange bare svært at finde alternative nyhedsteder, som ikke benytter sig af sådanne tricks.
Man kunne ønske at der var flere der tænkte sådan!
Og hvis man en sjælden gang skulle stå med en god artikel der mangler en overskrift, så er det vel okay undtagelsesvis at bruge lidt ekstra krydderier ;)
En god overskrift er en særlig kunstform, som få i faget mestrer. De seneste år har opskriften imidlertid ændret sig.
På Kavlings tid skulle forsiden være klassisk nyhedsrubrik, som formidlede den centrale pointe i historien. Eksempel: "Stauning slugt af Hval."
Første generation af nettets indflydelse førte til, at der helst skulle være mere konflikt eller drama i en rubrik. Eksempel: "Panik i Lillebælt: Nyrup slugt af hval - Jubelfest i Venstre."
Den nyeste generation forsøger at pirre nysgerrigheden på en ekstrem måde. Denne praksis er lige nu ved at blive accepteret af TV 2 og andre tabloidaviser, men er bedst kendt fra Upworthy og de mange kloner. Eksempel: "Du gætter aldrig, hvilket dyr der slugte denne statsminister. Løkkes reaktion fik mit hjerte til at briste."
Journaliststanden hader alle de nye variationer i større eller mindre grad, alt efter hvor stor en del af deres lønseddel som stadig kommer fra papiraviser. Læser man en avis som Børsen, der ikke lever af at sælge nyheder, men mere lidt sladder om, hvilke direktører der har fået råd til en ny Audi, så ser man dét, netjournalister nedladende kalder "avisrubrikker." Eksempel: "Lykkelig Løkke på hvaltogt."
Min erfaring er, at mange bloggere ender med noget i den sidste kategori. Problemet er blot, at den type overskrift ikke fungerer, når den ikke står i sammenhæng med avisens øvrige udstyr som et fint billede, en tegning eller en faktaboks, som kan fange læseren.
Så er der de bloggere, som bruger overskrifter, der kunne være taget fra akademiske rapporter eller endnu værre fra interne Powerpoint-præsentationer.
Rubrikken til dette blogindlæg kan jeg så afsløre rammer helt ved siden af i forhold til at lokke Version2-læsere ind. Vores læsere tænder ikke særlig meget på historier om opkøb eller virksomhedsstrategi, og med hele fire virksomhedsnavne var den ikke sluppet gennem redaktøren, medmindre det var en rigtig travl dag.
Alt efter redaktør (som i modsætning til, hvad de fleste tror, er den, der laver den endelige overskrift - journalisten kommer blot med et forslag), så ville den samme overskrift på Version2 nok blive:
"Microsoft i modoffensiv mod Apple: Køber danske høreapparater"
eller
"Tunghøre pensionister mod trælse teenagere: Microsoft satser på danske høreapparater i øregangskrig"
Hvad der virker er som sagt en kunstart. Samtidig er man begrænset af pladsen, hvor de fleste overskrifter har plads til mindre end ½ tweet. Generelt handler det om at bruge ord, der skaber billeder hos læserne, og som afslører nok, til at læseren vil vide mere, men ikke så meget, at hele historien er fortalt i overskriften.
Konklusionen er, at hvis du vil have mange læsere, så må du bruge feje tricks. Kunsten er så at have fornemmelsen af, hvor grænsen går for, hvad læserne vil klikke på, og hvornår de bare bliver sure. Når man bruger en journalistisk overskrift, så må man ikke (med vilje, det sker nogle gange i skyndingen ved et uheld) snyde læserne til at klikke på en historie, der viser sig at være noget helt andet.
-Jesper
(I modsætning til, hvad mange tror om journalister, så tager vi faktisk faget alvorligt. Så alvorligt, at nogle af os faktisk har læst det på et universitet)
Der er et ganske interessant fænomen med fængende overskrifter som den brede presse ser ud til helt at overse i deres evige jagt på kliks.
Lad mig illustrere med et tænkt eksempel.
Overskriften på en artikel på politiken er "Obama skudt" - jeg klikker selvfølgelig straks igennem til artiklen der viser sig at handle om at Obama er blevet skudt med en vandpistol af en 5-årig dreng på rundtur i det hvide hus.
Der sker to ting her:
- Politiken får endnu et klik til samlingen, og redaktøren synes det er en fantastisk artikel fordi den har så mange kliks.
- Jeg føler mig som læser snydt fordi artiklen ikke levede op til forventningerne i overskriften.
Den økonomiske kalkule er altså at opveje et klik imod et tab i troværdighed. Eftersom de fleste medier lever af troværdighed er det en kalkule der skal tages seriøst, men det virker ikke som om det bliver gjort på redaktionerne rundt omkring. Det handler om kortsigtede kliks nu og her, med et målbart fald i troværdighed til følge. Dette understreges af den årlige troværdighedsanalyse for forskellige faggrupper hvor journalister ligger og roder rundt på bunden lige mellem politikere og bilsægere.
Her er et godt eksempel på en artikel der har fået masser af links på grund af overskriften, men formentlig har betydet et tab i troværdighed: http://politiken.dk/indland/ECE1894165/tilbageholdt-fastelavnsdreng-skul...
På mine egen blog (som bliver opdateret alt for sjældent..) bruger jeg overskrifter der måske ikke er specielt fængende, men til gengæld beskriver indholdet. "The projected economy of Silk Road", "The 1% open source license – a proposal", og "Googles long-term strategy, and why they bought Boston Dynamics". Ved at læse overksriften ved man hvad der er i vente, og kan springe over hvis man synes det er uinteressant hvad Googles strategy mon er. Til gengæld bruger jeg relativt lang tid på at skrive ordentligt, og fact-checke mine indlæg.
Resultet er hvad de fleste journalister nok ville kalde lange kedelige indlæg med for mange tal og svære ord, og skrevet til et meget lille publikum. Det interessante er så at de fleste af mine indlæg får 5-10.000 views af folk der ofte er der i mere end to minutter, og altså tilsyneladende tygger sig igennem de kedelige lange blogposts.
Jeg tror grunden er at jeg har formået at få opbygget en læserskare (uden særlig meget indsats iøvrigt...) der synes at det de læser er interessant og/eller troværdigt, og derfor kommer tilbage når der er nyt, eller upvoter/tweeter/liker et nyt indlæg.
Med andre ord; Du skal ikke høre efter hvad journalister fortæller dig, de aner ikke hvad de taler om :-)
hvis du keder dig og har mod på lange kedelige blogposts er min blog iøvrigt her: http://www.maximise.dk/ - håber det er OK med et link.
En vældig irriterende udvikling er diverse mediers click-bait-overskrifter på eksempelvis Facebook. De er nu næsten altid formuleret som et spørgsmål, der skal tvinge liv i kommentarsporet under linket til artiklen. Man burde begynde at spørge i kommentarsporet, om de selv har en mening.
Har også set det på vejskilte. Eksempel: "Er det glat?", med billedet af en slingrende bil. Har lyst til at finde min graffiti-tusch frem og berige skiltet med et "You tell me ...". Når jeg kan svare på spørgsmålet, er det sikkert for sent alligevel.
Mystisk tendens? Hvad synes du? Burde medierne gå tilbage til mere klassiske overskrifter?
(see what I did there?)
Jesper, jeg synes det er nogle super svedige overskrifter du fandt på som alternativ. Du er rigtigt dygtigt til det
Jeg får bare lyst til at sige "Quod erat demonstrandum": jeg kan ikke finde ud af at lave ordentlige overskrifter!
Min pointe er ikke at journalister ikke er kloge eller dygtige (Jeg gjorde mig faktisk umage for at skrive det modsatte), blot at jeg ikke gider være journalist.
Pointen med artiklen var også at jeg er uenig i den grundlæggende præmis at antal læsere=kvalitet. Jeg vil helt ærligt hellere have 5 læsere som syntes det var vildt fedt det jeg skrev end 500 der brugte 22 sekunder på at læse noget, de syntes var noget lort.
Det er jo der kapital logikken kommer ind, for når man skriver uden at få penge for det er det i mine øjne helt forkert at lægge kvalitetskrav der stammer fra en hype baseret forretningsmodel ned over det.
Orv Max. Du er min helt! Det er nogle super tørre opskrifter, du kan diske op med ;)
De værste overskrifter dem der starter med "Derfor [...]".
10/10 er en tynd kop the, der ikke leverer de bastante argumenter, som overskrifter antyder.
Jeg vil helt ærligt hellere have 5 læsere som syntes det var vildt fedt det jeg skrev end 500 der brugte 22 sekunder på at læse noget, de syntes var noget lort.
Vi er mange, der forbander, at vi aldrig fandt på noget bedre end klik som møntfod for publicering på nettet. :)
Men derudover kan der stadig være en fidus i at invitere en bredere læserskare ind. I hvert fald hvis man skriver for at gøre flere mennesker klogere. Selvfølgelig skal man ikke skræmme sit kernepublikum væk, men der sker vel ingen skade, hvis en enkelt forbipasserende skulle ende med at læse hele indlægget? :)
Max, dine overskrifter er slet ikke kedelige i blog-sammenhæng. De indeholder nemlig nogle nøgleord, som udløser interessen hos målgruppen. Du ville nok ikke nå helt op i 10.000 besøgende med en dansk udgave på Version2, fordi det dansktalende publikum er mindre, men jeg er ret sikker på, at de stadig ville blive pænt læst i næsten samme størrelsesorden.
Journalistisk falder de faktisk rigtig godt ind i genren, hvis man ser på dem som overskrifter til en kronik (som ikke er så forskellig fra et blogindlæg).
-Jesper
Du ville nok ikke nå helt op i 10.000 besøgende med en dansk udgave på Version2
Det har du selvfølgelig ret i - og sammenligningen er ikke helt fair, netop fordi jeg skriver på engelsk og dermed har adgang til et noget større publikum.
Har i iøvrigt brug for en blogger der har en mere strategisk/økonmisk vinkel i forhold til teknologi og har en masse interessante/kontroversielle holdninger? :-)
Vi er mange, der forbander, at vi aldrig fandt på noget bedre end klik som møntfod for publicering på nettet. :)
nu til dags er der vel tweets, likes, shares og +'s ;) (bortset fra det hører man jo jævnligt ønsket om at få tommelfingre på artiklerne også herinde - evt. kunne man koblle en separat på overskriften ;-))
