bloghoved zambach

Mere valg - flere sandsynligheder

Blogindlægget er skrevet i samarbejde med Kasper Risager

Nu er vi næsten halvvejs gennem valgkampen så nu er det kun rimeligt at I bliver opdateret på lidt valgstatistik fra Hvis der var valg i morgen.

Gakket er the new normal - og det har en sandsynlighed

Som vi skrev i vores sidste indlæg, så laver vores model en hel masse lige sandsynlige udfald af valget som er i overensstemmelse med meningsmålinger. Det har vist sig at være en stor styrke ved dette valg af to årsager:
* For det første er der flere partier omkring spærregrænsen, og det betyder meget om de lige klarer den eller ej.
* For det andet ser mange års blokpolitik ud til at være under opløsning. Hvad betyder det at en blok kan mønstre 90 mandater, hvis de alligevel er revet i stykker af ultimative krav i forskellige retninger?

Gakket er nemlig blevet the new normal i dansk politik ved dette folketingsvalg. Men det tager vores model heldigvis højde for. Lige meget hvilken politisk konstellation man tænker sig, kan vi sætte sandsynligheder på ud fra seneste meningsmålinger. Hvis nu de nylige tanker om en SV-regering holder vand, skal de jo finde sig et flertal. Og hvad er sandsynligheden for at S, V og R kan få flertal. Eller at S og V kan vælge fra sag til sag om de vil lave deres flertal med R eller LA? Eller Alternativet?

Vi har lavet grafikker med sandsynligheder for at forskellige konstellationer med en SV-regering. Vi siger ikke det sker, men vi har sandsynlighederne for at det kunne lade sig gøre hvis politikerne blev enige HVIS der var valg i morgen og ikke om 16 dage.

Illustration: Kasper Risager

Dan dit eget flertal

Op mod valget kommer vi til at overvåge sandsynlighederne for både noget af det forventelige og noget af det gakkede. Og hvis du ikke er tilfreds med det vi har udvalgt, så kan du gå ind på www.hvisdervarvalgimorgen.dk/grafikker/ og se hvad sandsynligheden er for dit yndlingsflertal. Og hvis det heller ikke er nok, så smid os en besked på Facebook @hvisdervarvalgimorgen eller Twitter @HvisDerVarValg eller skriv her i kommentarsporet, og så ser vi hvad vi kan gøre!

OBS: Ved sidste indlæg var der en læser der betvivlede interessen for meningsmålingsstatistik ud over journalister og politikere. Vi vil nu mene at folk med interesse for statistik også kunne have lidt morskab ud af emnet som adspredelse fra valgflæsk og politiker-retorik.

Relateret indhold

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere