Mens vi venter på rejsekortet...

På fredag er det officiel skiftedag her nede på det sydvestsjællandske bondeplateau, så kan vi ikke længere købe klippekort, men skal istedet bruge rejsekortet.

Der er byboer der siger ting som "på vestsjælland er tiden din egen" og "han havde travlt, det skulle mindst ske inden næste år" og den slags om vores sindige bønder og der er velsagtens grunden til at vi skulle være prøveklude:

I bekvem bil-afstand fra København, men helt uden økonomiske konsekvenser hvis det går galt.

Jeg prøvede at købe et rejsekort på Slagelse station sidste uge, men det kunne ikke lade sig gøre, ingen af kasseapparaterne kunne få forbindelse med den dims der skulle læse kortnummeret via RFID.

I parantes bemærket står nummeret også trykt på kortet, men man overlader åbenbart ikke 7-11 personalet at taste det ind manuelt.

Det virkede heller ikke som om det var noget de havde megen erfaring med.

Så bestilte jeg istedet to kort via hjemmesiden, et til brug i mit firma og et til almindelig familiebrug.

Nu er jeg så ved at prøve at sætte penge ind på dem via rejsekortets hjemmeside.

Det har jeg brugt en times tid på, svartiden er i minutter og man bliver i tide og utide smidt tilbage til login siden.

Når man så har har fået tanket op får man at vide at der går nok 4 timer inden de opdager det...

I eftermiddag skal det ene kort prøves for første gang, jeg kan næsten ikke barre mig.

phk

Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kasper Grubbe

Når man så har har fået tanket op får man at vide at der går nok 4 timer inden de opdager det...

Det er en ommer, hvis jeg fylder mit kort op inden jeg tager hjemmefra, forventer jeg da at kunne bruge det inden for rimelig tid. 4 timer er fuldstændigt uacceptabelt, og jeg tvivler på der er ret mange der altid planlægger 4 timer ud i fremtiden.

:(

  • 0
  • 0
Steen Thomassen

Det er en ommer, hvis jeg fylder mit kort op inden jeg tager hjemmefra, forventer jeg da at kunne bruge det inden for rimelig tid. 4 timer er fuldstændigt uacceptabelt, og jeg tvivler på der er ret mange der altid planlægger 4 timer ud i fremtiden.

System er bygger op den måde, at de centrale system råber ud til hele landet: "Poul-Henning har fyldt penge på kortet - skriv det på hans kort, når han kommer forbi." - det er hver eneste station og bus, hvor han muligvis kunne komme forbi med sit Rejsekort, der får det at vide...

  • 0
  • 0
Klaus Elmquist Nielsen

Det har jeg brugt en times tid på, svartiden er i minutter og man bliver i tide og utide smidt tilbage til login siden.

Når man så har har fået tanket op får man at vide at der går nok 4 timer inden de opdager det...

Kan man mene andet end at der er plads til forbedringer i den nuværende implementering? :o)

Et aspekt heraf er tilsyneladende at man sagtens kan have sat penge nok ind på sit rejsekort og samtidig ikke kunne checke ind fordi rejsekortet er så langsomtopfattende at det ikke er blevet opdaget systemet endnu. Der må da være et kreativt indtjeningspotentiale for DSB S-togs så velkendte kontrollører med en systemfeature som denne!

I må altså meget undskylde men jeg er ikke imponeret. Eller det vil jeg sige at jeg er. Tænk at man kan sætte et system med en sådan mangel på driftmodenhed i produktion når det kommer til at give problemer for en masse mennesker i lang tid fremover.

  • 0
  • 0
Michael Jensen

System er bygger op den måde, at de centrale system råber ud til hele landet: "Poul-Henning har fyldt penge på kortet - skriv det på hans kort, når han kommer forbi." - det er hver eneste station og bus, hvor han muligvis kunne komme forbi med sit Rejsekort, der får det at vide...

Skulle tro at det ville være meget simplere hvis automaten spurgte centralen om der er fyldt penge på i de få tilfælde hvor der ikke er nok på kortet til den aktuelle transaktion.

Kan lave et separat menu punkt på saldo forespørgsel, hvis det er det der er ønsket. De færreste har vel brug for at vide hvad saldo er et par gange om dagen. Vi får da heller ikke vores saldo på vores Dankort at vide hver gang vi bruger kortet. Men må lave en specifik forespørgsel.

Det der med at sende potentielt GBs til hver eneste automat hver dag lyder som lidt overkill. Må da håbe at de faktisk bruger broadcast funktionaliteten der ligger i internettet

Angående Dankort, hvorfor egentlig lave et nyt rejsekort, hvorfor ikke bare bruge betalingskort som dankortet vi alle har i forvejen ? Det er da vel lige så godt til at udregne rabatter osv, alt efter hvor meget der bliver kørt. Kortet i sig selv fungere da bare som ID for passageren. At lave endnu et parallelt betalings system med de andre er da spild af penge.

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Hmm, det bliver godt nok spændende at se hvor godt det kommer til at skalere, når hele Danmarks befolkning skal have deres online optankning broadcastet til hver eneste rejsekortterminal i landet :).

Det er ikke webscale, men stadigvæk. Mon ikke det kan gøres et par tænder smartere?

  • 0
  • 0
Jens Fallesen

I London har man i mange år haft Oyster-kortet, som er baseret på samme RFID-teknologi.

Det virker i store træk rigtig godt og med meget få problemer.

Lige netop opfyldning via nettet er dog upraktisk: Her skal man vælge en station, hvor ens kort så påfyldes, når man går gennem denne. Det skal ske med en dags varsel, og man har så et vist antal dage til at gøre det.

For pendlere er det fint nok (de kan endda bestille automatisk opfyldning), men for folk med mere variable behov er det mindre anvendeligt.

Til gengæld har de da ovevejet skaleringen ved kun at sende signalet til en enkelt station …

  • 0
  • 0
Søren Bramer

Er der nogen der har fundet en forklaring på hvorfor man valgte ikke at betale Transport For London for at implementere rejsekortet? De har hardwaren, systemerne og erfaringen. Og som Jens skriver virker det rigtig godt. Får rejsekortet features som oyster ikke har?

  • 0
  • 0
Pelle Lauritsen

I Skåne har de RFID kort også, dem kan man fylde op i automater. Forhåbentligt vil man også kunne det her.

Ang. hvorfor man ikke bare købte det de har i London eller Singapore, så siger rygterne (jeg har ikke noget link), at det skylder en masse særkrav, som man ville have opfyldt! Se det ville ikke undre, hvis det var sandt ...

  • 0
  • 0
Klaus Elmquist Nielsen

Dobbelt op, cirka.

Forklaringen er nu den enkle at der går nogle år før rejsekortet også implementerer periodekortets funktionalitet. Som det er nu er der udelukkende tale om en slags elektronisk klippekort som ikke har den mængderabat som periodekortene har.

Med andre ord: Se det nuværende rejsekort som et elektronisk klippekort der kan rives i stykker trådløst uden at man opdager det før det er for sent:
http://www.version2.dk/artikel/13683-diku-studerende-saa-let-er-rejsekor...

En anden ting er at det bliver spændende at se hvordan de vil implementere periodekortet med rejsekortet. Hvis man skal checke ind og ud hver gang man rejser inden for sit elektroniske periodekorts dækningsområde, kan man faktisk stå i den situation, at man har betalt for rejsen men ikke har en gyldig billet. Hvilket er elendig service til brugerne! Det bliver spændende at se hvordan den problematik løses.

  • 0
  • 0
Steen Thomassen

@Søren
Oyster's system fra London kan kun håndtere et trafikselskab ad gangen i et område, mens Rejsekort kan klare alle trafikselskaber i Danmark i et samlet system - Det er få, der har prøvet det - kun Holland har noget tilsvarene - og det er samme leverandør som Rejsekortet. Hardware - det er det grundlæggende det samme - det findes der standarder for. Erfaringer kan man godt samle uanset leverandør - fx det med overføre oplysninger fra internet til kortet kan de vel set hvad andre har gjort.
@Henrik
dr.dk's overskrift er vildt misvisende og overdrevet - for budskabet er at behold periodekortet indtil rejsekort kan håndtere det - hvis ikke - så koster det.

Men Rejsekortets problem er at det centrale system ikke kan skaleres - der er sat en max på 500.000 kort i indtil 2012. Det rækker ikke langt i Hovedstadsområdet. Det bliver interessant at se hvor meget af S-tog stationer kommer i efteråret, når pilot starter her. Ellers har nu 2 s-togstationer allerede Rejsekort i drift.

  • 0
  • 0
Klaus Elmquist Nielsen

Ang. hvorfor man ikke bare købte det de har i London eller Singapore, så siger rygterne (jeg har ikke noget link), at det skylder en masse særkrav, som man ville have opfyldt! Se det ville ikke undre, hvis det var sandt ...

Er det ikke definitionen på et offentligt IT projekt med tilhørende massive problemer? Måske bedre kendt som grænselandet mellem innovationstrang, selskabte problemer - og NIH.

  • 0
  • 0
Jakob Holm Hansen

Oyster's system fra London kan kun håndtere et trafikselskab ad gangen i et område, mens Rejsekort kan klare alle trafikselskaber i Danmark i et samlet system - Det er få, der har prøvet det - kun Holland har noget tilsvarene - og det er samme leverandør som Rejsekortet.

Det er ikke rigtigt. Jeg ved med sikkerhed at Hong Kong's Octopus system kan bruges på tværs af trafikselskaber, og endda også som microbetaling i McD, 7-11, supermarkeder, etc. Optankningen er ligeså nem. Du kan "tanke" på alle stationer, eller i føromtalte butikker.

Og her taler vi altså om et system der har 15+ år på bagen!

Jeg mener det samme er tilfældet for Singapore, men er ikke 100% sikker som med HK.

  • 0
  • 0
Steen Thomassen

Det er ikke rigtigt. Jeg ved med sikkerhed at Hong Kong's Octopus system kan bruges på tværs af trafikselskaber, og endda også som microbetaling i McD, 7-11, supermarkeder, etc. Optankningen er ligeså nem. Du kan "tanke" på alle stationer, eller i føromtalte butikker.

Der er ikke noget fælles takstsystem i Hongkong på tværs af trafikselskaber. Bus, metro og færger har hver sit takstsystem. Det gør lettere at regne priser ud og afregne imellem selskaberne, men man mister sammenhængen, som vi har nu.

  • 0
  • 0
Steen Thomassen

Hvilken sammenhæng ?

At det er samme takst i et område - at man kan bruge samme billet/klipkort til bus, metro, lokaltog, s-tog og regionaltog. Hongkong har hver selskab deres egen takstsystem - Octopus Card er bare en elektronisk pung på tværs af transportmidler.

Og jeg har set rejsekortes prisliste - den er håbløst upædagogisk for mening mand. De kan miste mange passage på at folk ikke kan overskue det. Og så burde hele Sjælland være et takstområde, i stedet for 3 lokale rejser plus et for rejser på tværs.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Hvorfor ikke hele danmark ?

Og nu vi er igang, hvorfor ikke en takststrukture der kun havde tre trin:

0-30km
Samme landsdel (sjælland/fyen/jylland)
Hele landet

Og hvorfor den byzantine betalingsmodel ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Måske kunne man vælge den nemmeste IT løsning.

Nemlig at lave offentlig transport GRATIS. Det er jo hul i hovedet at man først betaler over skatten, og så betaler for et dyrt system, anlæg og medarbejdere for at opkræve XX% af den totale omkostning.
Det er for at sige det lige ud hul i hovedet.

// jesper

  • 0
  • 0
Jens Peter Troelsen

Det gør lettere at regne priser ud og afregne imellem selskaberne, men man mister sammenhængen, som vi har nu.

Det er vel også fordi, man forsøger at trække det gamle analoge papbillet system ned over den digitale løsning. Hvorfor skal ”digital-løsning” == papbillet?

Man burde jo udnytte de fordele, den digitale infrastruktur giver – men det er desværre ikke kun forbeholdt offentlige projekter at det ikke sker, se f.eks. netbanken der bare ligner et digitaliseret kontoudtog.

I Hong Kong koster hver tur med et transportmiddel en fast takst – så hvis turen indebærer at skulle skifte bus 2 gange, skal der også betales to gange. Jeg ser ingen problemer i dette, såfremt at taksten for Rejsekort-burgere er reguleret, så det ikke koster det sammen som en 2-timers papbillet for hver tur. Det ville sikkert også give flere brugere på de kortere ruter, hvis man kan se, at i stedet for at købe en papbillet til 25 kr, kan nøjes med at betale 8 kr., hvis man har et Rejsekort, for samme tur.

  • 0
  • 0
Anders Poulsen

Som det er nu er der udelukkende tale om en slags elektronisk klippekort som ikke har den mængderabat som periodekortene har.

Hvis man læser prislisten (http://www.rejsekort.dk/Kundeservice/~/media/Rejsekort/pdf/Priser%20for%...) så opererer de da ellers med mængderabat som af afhængig af antallet af rejser og længden af rejserne. At ingen levende væsener vil være istand til at regne ud hvad ens rabat vil være er så en anden sag.
Hvordan håndterer man i øvrigt kombinationen af mængderabat som beregnes for en måned af gangen med et kort der skal tankes op for hver rejse? Får man så penge tilbage, når måneden er omme, hvis man skulle have haft rabat?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize