Vi er i Danmark blandt de bedste mht. digitalisering i den offentlige sektor. Bl.a. derfor valgte jeg digitalisering som emne på det internationale webinar, som jeg skal holde senere på måneden.
Det har det mundrette navn ”Benefits Management & Realisation of Digitalisation in a Danish context”. Husk at trække vejret inden I siger det højt for nogle. De kan ende med black out – sikkerhed frem for alt.
Mit fokus er baseret på en blog, som jeg skrev om Steven Alstrups kommentar til en konference tilbage i august 2018, hvor jeg proklamerede, at jeg ville finde gode cases fra det offentlige.
Det første eksempel var NEM-ID app’en, som jeg mente var en super god og tidssvarende løsning, men det var svært at se de økonomiske gevinster.
Her i 2019 har jeg ydermere en mission med at finde Danmarks bedste business case.
Denne blog har også fokus på at fortælle en god historie fra det offentlige, som for mange har været godt skjult – men dem der lever stille, lever også godt.
Eller som i dette tilfælde er anden på en blikstille sø, hvor man bare ikke umiddelbart kan se, at de små ben pisker af sted for at gøre det endnu bedre.
Måske er det Danmarks bedste business case?
Eksemplet i denne blog er den matrikulære sagsbehandling. Matrikulære hvad-for-noget?!
Ordet "matrikulær" er et fremmedord for de fleste. En matrikel er en fortegnelse over fast ejendom. Derfor handler matrikulær sagsbehandling om alle de aktiviteter, der skal gennemføres i forbindelse med vedligeholdelse og ændring af fast ejendom (kilde).
For ca. 35 år siden var der et dedikeret Matrikeldirektorat med en medarbejderstab på omkring 300 medarbejdere. Typiske opgaver var at modtage sager fra praktiserende landinspektører, behandle sagerne og registrere ændringer i matriklen.
Dvs. ajourføre matrikelregister, matrikelkort og arkivere landinspektørens sag med måleblade i matrikelarkivet. Her kan man tale om, at papirbunker blev flyttet rundt, da hver sag godt kunne være et par cm. tyk.
I dag ser det noget anderledes ud, da den samlede stab internt hos Geodatastyrelsen er omkring 30. Området har over en lang periode været igennem en række forbedringer, som har gjort, at man stille og roligt har kunne komme fra de 300 til 30 medarbejdere.
Først digitaliserede man data (dvs. først blev matrikelprotokollerne gjort digitale og siden blev kortene gjort digitale). Derefter digitaliserede man de interne arbejdsgange. Efterfølgende har man digitaliseret samarbejdet med landinspektørerne (dem som indsender de matrikulære sager).
Her senest er digitalisering af samarbejdet med kommunerne blev digitaliseret. Denne opremsning er noget mere simpelt stillet op end virkeligheden reelt har været, men en blog egner sig ikke til at fortælle præcise forløb de sidste 35 år.
Dvs. stille og roligt over en årrække har man kunne reducere antallet af medarbejdere efterhånden som den understøttende IT-løsning tilbød mere og mere funktionalitet, som gjorde sagsbehandlingen mere og mere effektiv. Fra start til nu taler vi om en 90%! reduktion.
Er det Danmarks bedste business case?
Ovenstående er en helt typisk case for det offentlige. Nemlig fokus på procesforbedringer mht. personalereduktion. Normalt noget jeg har som en kæphæst, da man har dette som den eneste mulighed for at spare penge.
Forudsætningerne for at kunne hjemtage gevinster fra en procesforbedring er ikke altid tilstede i de fleste business cases i den offentlige sektor, men det har det været i Matriklens tilfælde, hvor ny teknologi i den grad gav en så stor procesforbedring, at der kunne ske en personreduktion.
I 1strokes årlige undersøgelse af danskernes brug af business cases og gevinstrealisering har der igennem de syv år, som undersøgelsen har løbet, været et tema om, hvilke typer gevinster, som man går efter i hhv. den private og offentlige sektor. Dvs. undersøgelsen har igennem alle årene stillet skarpt på årsagerne til at potentialet udebliver.
Der er primært to forhold, som igennem årene er blevet bekræftet:
1) Business casen – og især business casen i det offentlige – er baseret på procesforbedringer, som historisk ikke har været realiseret optimalt.
2) Forankringen til virksomhedens strategi mangler specielt for det private erhvervsliv, hvilket kan medføre en ufokuseret indsats.
I den elektroniske spørgeskemaundersøgelse bliver respondenterne introduceret til spørgsmålet: "Hvad skriver man typisk business casen indenfor?".
Dette har vi delt op i de typiske hovedbidrag:
• Optimering af IT-omkostninger (TCO)
• Optimering af den kørende forretningsmodel
• Indførelse af nye forretningsmodeller.
Fordelingen i den private sektor er henholdsvis 10%, 40% samt 50%, hvor den i den offentlige sektor ligger på henholdsvis 15%, 70% samt 15%. Den offentlige sektor forsøger i høj grad at optimere deres ”forretning” med proces- og kvalitetsforbedringer, og i langt mindre omfang forsøger de at indføre nye forretningsmodeller.
Det er helt naturligt, at det offentlige via lovgivning er bundet op på en bestemt forretningsmodel, mens fokus på proces- og kvalitets- samt budgetforbedringer er i fokus for deres business cases.
Den private sektor er hele tiden på jagt efter en ny måde, hvormed man kan drive sin virksomhed. Ens ”værdi-tilbud” (Value Proposition på nudansk) skal hele tiden skærpes for at være interessant for nuværende og potentielle kunder.
Hvis I gerne vil læse hele undersøgelsen, så kan I hente den her.
I dette eksempel mht. gevinstrealisering af den matrikulære sagsbehandling, så har der været en gevinstrealisering. Ellers havde der forsat været en afdeling på 300, som sagsbehandlede de matrikulære sager. Og heldigvis for det.
Det er ikke altid tilfældet.
I den statslige sektor, hvor man skal anvende den statslige business case model på et projekt over 10 mio. kr., findes der da heller ikke et værktøj til systematisk opfølgning på gevinster, ligesom der også kun i begrænset omfang er et krav om. Der er alene et krav om at projekter, der kommer i IT-projektrådet året efter projektafslutning, skal aflevere en gevinstrealiseringsrapport.
Det er dog et skridt på vejen – men jo ikke hele vejen, hvis investeringshorisonten eksempelvis er 5 år, og det hjælper ikke gevinstrealiseringen, som er en løbende ledelsesmæssig opgave.
Generelt er der er en udfordring med gevinstrealiseringsrapporterne, uanset hvilken sektor man arbejder i. Hvis gevinstrealiseringen skal virke, skal det have løbende fokus. Det skyldes bl.a. at en af hovedforudsætningerne er, at der skal ske en adfærdsændring, for at gevinsterne begynder at blive realiseret.
Hvis man kun fokuserer på gevinstrealiseringen efter f.eks. 6 måneder, så glipper man fokus på netop denne adfærdsændring. Adfærdsændringen er en af hjørnestenene til at realisere gevinsterne, men får den mindste fokus, viser 1strokes business case undersøgelse.
Det er så synd, da denne historie om matrikulærsagsbehandling først fortælles nu. Det kunne være Danmarks bedste business case? Fair nok – det er over en lang periode forbedringerne er sket, men det gør ikke noget, da mange business cases bør ses i det lys. Og ikke som suboptimerede forbedringer.
Ovenstående er et godt eksempel på at digitalisering virkelig kan flytte noget. Fra ca. 300 til 30 medarbejdere. Der kan være nogle forudsætninger, som er lidt forskellige fra dengang til i dag, men det flytter ikke ved den overordnede konklusion.
Helt generelt koster digitalisering. Igen kommer jeg til min kæphest – at man skal betragte løsningen ud fra en TCO-betragtning. Jeg har nu i et par blogs introduceret til det velkendte begreb fra Gartner – nemlig TCO eller Total Cost of Ownership. Eksempler er bl.a. TCO i forbindelse med de nye kampfly, den fine NEM-ID app, SKATs business case og senest Huawei – og Danmarks nok dårligste business case.
Dvs. man skal sikre, at udvikling og vedligeholdelse af en understøttende IT -løsning er meget mindre end hvis man havde omkostninger til de 300 medarbejdere, som Matrikeldirektoratet havde for 35 år siden. Ellers giver det overhovedet ikke mening.
Det er her, hvor leverandøren skal kende kundens business case, som jeg også har været inde på i disse blogs, at konsulenter skal være en god business case og HANA DB fra SAP.
Det handler også om, at leveranceformen skal respektere understøttelsen af business casen – her er fastpriskontrakter gift for gevinstrealiseringen.
Sidst men ikke mindst skal vi sikre at lovgivningen bliver digitaliseringsbar. Det er mange sider af den sag, men den side jeg vil trække frem her er, at lovgivningen kan blive så kompleks, at den bliver meget tung at administrere. Det hjælper ikke for TCO, så vi har brug for, at politikkerne forsøger at gøre ting mere simpelt. Hvis det overhovedet er muligt, men vi kan da i det mindste forsøge!
Så kom vi godt rundt i det emne! Fik jeg det hele med?
Har I et lige så godt eksempel? Hit me!
Hvis I kunne tænke jer at høre mere om digitalisering samt business case og gevinstrealisering i et dansk perspektiv, så kan I tilmelde jer arrangementet her.
Vi har en lang historie i Danmark om registrering af fast ejendom. Det har været dels brugt for kongen/staten til at udregne skatter og dels for at sikre vores ejendomsret.
Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er også kendt som Liber Census Daniæ (dansk: Danmarks skattebog). Bogen regnes for den første landsomfattende fortegnelse af Danmarks kongelige jordejendom med henblik på skatteansættelse (kilde). Dvs. vi ser på noget, som næsten har 800 års historie!
Stadigvæk den dag i dag er vi i Danmark blandt de førende mht. at have fuldstændig styr på, hvem ejer hvad. Det er slet ikke givet for alle i verden. Flere gange har danske eksperter været udsendt/lånt ud til lande, som gerne vil have mere styr på sikring af ejendomsretten. Det kan vi også være stolte af!
Der er gode BC'er for både NemKonto og for eIndkomst. Særlig eIndkomst har givet faktiske besparelser, mens NemKonto primære gevinst har været, at kunne indføre digitalisering uden forøgelse af omkostninger, og har samtidig givet serviceforbedringer for borgere og virksomheder.
Der er gode BC'er for både NemKonto og for eIndkomst. Særlig eIndkomst har givet faktiske besparelser, mens NemKonto primære gevinst har været, at kunne indføre digitalisering uden forøgelse af omkostninger, og har samtidig givet serviceforbedringer for borgere og virksomheder.
Hej Michael
Super gode eksempler.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis jeg må skrive en blog om dette.
Martin
Nulstil/reset alle skatteregler/lov.
Beskat så værdien af alle goder der kommer borgeren til gode.
Beskat værdien fladt, dvs. ens beskatning af alle borgere.
Indfør ét bundfradrag.
Ingen beskatning af virksomheder.
Ovenstående skulle gøre det muligt at alle borgere i Danmark igen kan beregne deres egen skat og at alt skatteberegning (for hele nationen) kan ske på en mobiltelefon.
Farvel til en masse administration, dvs vi kan sige velkommen til en masse penge der kommer i cirkulation igen og ikke bliver forsvinder i administrationens sorte hul (ikke kun hos Skat).
Skat vil ret hurtigt kunne skaffe sig af med en masse legacy systemer.
Revisorerne skal ikke længere tjene Skat's behov, men skal hovedsagligt tjene virksomhedsejerne.
Bankerne kommer til at understøtte Skats kontrol med at alle penge der flyttes fra en firmakonto til en personkonto registers, med henblik på korrekt beskatning.
For nogle år siden var min sommerhusgrund pludselig blevet 300 kvm større og skel til naboer var på kommunens digitale kort flyttet, så det gik midt igennem huse.
Skattevæsenet henviste til matrikelstyrelsen, som igen henviste til det digitaliserede matrikelkort.
Sagen er den enkle, at gamler udstykninger og matrikelkort skal nøje vurderes inden en konklusion kan drages. Og det er selvfølgelig ikke sket ved digitaliseringen.
Så vi får masser af problemer i lang tid fremover. Og nu er der ingen til at finde ind til sagernes kerne.
en god historie fra det offentlige, som for mange har været godt skjult – men dem der lever stille, lever også godt.
Eller som i dette tilfælde er anden på en blikstille sø, hvor man bare ikke umiddelbart kan se, at de små ben pisker af sted for at gøre det endnu bedre.
Måske er det Danmarks bedste business case?
Geodatastyrelsen har 5 mdr. ventetid på ændringer i matriklen. Nogen har benyttet digitaliseringen til at spare så meget, at de må have skåret helt ind i benet.
Min nabo solgte sin ejendom i 2 dele - hovedejendommen til en køber og et stykke jord til en anden. Ud over betaling til landinspektøren betyder det mindst 5 måneders ventetid i Geodatastyrelsen, hvor sagen samler støv. Imens står sælgers salgspris bundet på deponeringskonto, og han har ikke penge til at indfri sin gæld, og køber kan ikke få sine nye lån på plads, fordi han ikke kan få skøde på sin del af den ikke-opdelte ejendom.
Det er nok en god businesscase for finansministeriet, men ikke for samfundet.
(Ventetiden forventes snart at stige endnu mere, fordi Geodatastyrelsen også får arbejde med ejerlejligheder, uden at de nødvendlige ressourcer/bevillinger er fulgt med.)
For nogle år siden var min sommerhusgrund pludselig blevet 300 kvm større og skel til naboer var på kommunens digitale kort flyttet, så det gik midt igennem huse.
Så er du trods alt én af de heldige, hvor fejlen er så stor at den straks falder i øjnene.
Det er egentligt værre med de mange tilfælde, hvor digitaliseringen blot rammer lidt ved siden af, så man først opdager det ved salg og hvor det så kan forsinke tinglysningen og give sjove overraskelser, når en landmåler naivt går ud fra det digitale kort uden at kontrollere de gamle matrikelopmålinger og fixpunkter.
var min sommerhusgrund pludselig blevet 300 kvm større
Da diverse stikprøver kun opdagede få promilles fejltagelser, bør du da bare tage din udvidede grund i fuld besiddelse som en god bonus ved digitaliseringen.
Især synes jeg at læse at gevistrealisering bedst opstår i det lange stabile samarbejde. Jeg hæfter mig også ved at "fastpris er gift for bevinstrealisering"
Jeg kunne ikke være mere enig.
Jeg - som er praktiserende landinspektør - har aktuelt en kunde - eller rettere en part i en sag. - Vi kalder ham Mads for nemheds skyld. - Han er hverken særligt gammel, dement, eller dårligt begavet. Han er mekaniker, og så vidt jeg forstår en meget dygtig en af slagsen. - Den type der kan høre på en bil om den trænger til nye bremseklodser.
Til gengæld har han det svært med bogstaver, og "det der med computer". Han har vistnok en NemId for det skal man have hvis man har virksomhed. - Og en mailadresse. - Men han bruger ikke nogen af delene. - Underskrifter sætter han med kuglepen på papir. - Tinglysning foregår pr. analog fuldmagt, og breve sendes med et stort set ikke eksisterende postvæsen som Q-post.
Jeg er sikker på at Mads ikke har ret meget til overs for "digitaliseringen", heller ikke i matriklen og slet ikke i tinglysningen, og det har jeg egentligt heller ikke når jeg tænker på hvordan man behandler den ret store gruppe i befolkningen der er sprogligt eller teknisk udfordret, og som står med store udfordringer i noget så grundlæggende som at skulle skrive deres eget navn på et dokument.
Den "business-case" der omtales koster ikke kun i investeringer, den koster også i grundlæggende demokratiske principper. - Og jeg er helt enig med de andre kritiske bemærkninger der handler om konsekvensen for sagsbehandlingstider m.m. i både komuner, Geodatastyrelsen og Tinglysningen. - Læg dertil, at man allerede ved at fokusere så meget på "digitaliseringsegnet lovgivning" som man gør, sætter kriterier der i bund og grund ikke er legitime i forhold til lovgivningen OVER de hensyn som lovene grundlæggende skal varetage!
Det er selvfølgelig fint at kunne forenkle arbejdsgange og processer i det offentlige, men de store grupper man mister, ifører sig gule veste, stemmer for udmelding af EU, eller støtter ledere som Trump.
Jeg er ikke sikker på at business-casen er helt så god hvis man tager den konsekvens med i regnestykket.
Jeg er ikke sikker på at business-casen er helt så god hvis man tager den konsekvens med i regnestykket.
Folk bruger da business-casen og andre buzzwords for at sminke virkeligheden..
Oversat: ..indførelse af ny teknologi, omorganisering, omrokeringer, omallokeringer, fyring af folk samt eksterne konsulentydelser, eksterne driftsopgaver, ansættelse af nogle helt andre samt højt specialiserede XYZ etc.
Buzzwordsfolk har ingen som helst interesse i de besværlige person- og samfundsudgifter, der jo kunne forstyrrer sjælen og nattesøvnen ;)
Der har været og er trivielle dele overalt i den offentlige sektor, der er så maskinelle at de med fordel kan ordnes med en god omgang iSovs. Men det er kun dele af funktioner og dele af en organisation.. resten må fortsætte upåvirket som ellers - det ser djøf'er og nogle it-folk ikke.
Traditionelt har den offentlige sektor opsamlet mange typer personel, og normalt en god del som af mange årsager ikke føler sig hjemme i den pulveriserende private sektor.
Både den stakkels Frelle-Petersen i sin tid i Digitaliseringsstyrelsen og lignende rationelle styrelser, har i flere årtier overforbrugt en hel befolknings penge og den tilmed samme befolkning som forsøgsaber i en fejlagtig tro om en ny teknisk gud - men NOT.
Så resultaterne af projekterne var og er af og til at smide udgifter direkte over på kunderne = skatteyderne, unødvendigt fjerne en del personer fra sit faste arbejde, og tilmed bilde folk ind, at man selvfølgeligt handler rationelt og fornuftigt samt at det tjener folkets interesser - NOT.
Det der er "godt", "rationelt" og "kan giver besparelser" i offentlige funktioner/styrelser er sælgersnak og mange gange ikke samfundsmæssigt ønskeligt eller besparende. F.eks. har NemID via NETS udviklet sig til en statsanerkendt fuldautomatisk malkemaskine for kapitalfonde .
Et utal private personer samt virksomheder betaler nu selv derhjemme eller på kontoret via ekstra tidsforbrug samt via den beskattede indkomst for postulerede rationaliseringsgevinster hos de offentlige.
Langsomt vil pendulet svinge den anden vej herhjemme, som vi nu ser flere steder i Europa - man glemte at spørge folket ;)
At simplificere tingene. - Voldsomt.
Det er ikke noget plus for samfundet at man flueknepper detaljer hele kompasset rundt. Det koster kassen og bidrager med INTET til samfundet som helhed.
Det holder til gengæld en masse mennesker igang med at lave latterligt kompliceret ikke-løsninger, som kunne have lavet noget produktivt for verden i stedet. Noget, som kunne gøre verden rigere og bedre - istedet for bare dårligere og mere kompliceret.
når en landmåler naivt går ud fra det digitale kort uden at kontrollere de gamle matrikelopmålinger og fixpunkter.
Henrik Biering: Landinspektører (som er de der må lave matrikulært arbejde, og beflitte sig med at fastlægge ejendomsgrænser) er stærkt kritiske, og aldrig naive, og kunne ikke drømme om ikke at kontrollere alt relevant materiale. - Selv om det tager tid, og timeforbruget ikke er blevet mindre at at vi også skal forholde os til de fejlbehæftede matrikelkort - som jo er dem folk kan se, og derfor ofte også stoler på.
(Jeg har endda oplevet at huse er afsat på grundlag af dem, men mindre katastrofer til følge).
Blot et PS til ovennævnte kommentar. - For en praktiserende landinspektør der har kæmpet med digitaliseringen af matriklen siden produktionen af digitale matrikelkort i midten af 90´erne (jo jeg har ansvaret for en del af dem - skyd bare), over "MIA" , og Erpo til den næste udvidelse her ultimo februra, er det en decideret fornærmelse at kalde det forløb en succeshistorie.
De eneste der kan have haft en god business-case ud at det, er IBM, CSC og andre it- og konsulenthuse der med inkompetence, grådighed og elendigt udbudsgrundlag har kunnet flæske sig i årevis på "the never ending story" om landets ejendomsregistring.
I privat praksis er medarbejdere klasket ned med stress, og mange sager er så komplekse at skulle gennemføre, at ingen kan tjene penge på dem og derfor siger pænt nej tak, eller - mindre pænt - påtager sig dem, og lader dem ligge til der er nogle timer til overs.
Vist har vi en lang og god tradition for en sikker ejendomsregistrering, og denne er helt sikkert også ganske afgørende for det samfund vi har.
Man hverken kan eller skal naturligvis ønske sig tilbage til situationen for 35 år side da Geodatastyrelsen hed "Matrikeldirektoratet", og havde de omtalte 300 medarbejdere.
Men det er da heller ikke en rimelig målestok. - Man skal sammenligne med hvordan processen kunne have været hvis udviklingsarbejdet havde foregået på en professionel og ordentligt måde.
Efter den målestok, har processen ladet ganske meget tilbage at ønske.
Landinspektører (som er de der må lave matrikulært arbejde, og beflitte sig med at fastlægge ejendomsgrænser) er stærkt kritiske, og aldrig naive, og kunne ikke drømme om ikke at kontrollere alt relevant materiale.
Jeg udtaler mig desværre på baggrund af personlig erfaring med et skel, der af en landinspektør blev påvist en halv til en hel meter forkert på basis af den digitaliserede matrikel. Mens skellet med de originale opmålinger fra de to naboejendomme, opmålt med over ti års mellemrum for 40-50 år siden kunne fastslås med en difference på 1 cm.
Man kan ikke lave en business case på en digitalisering, når man i samme ombæring omdefinerer opgaven, og dropper den væsentligste opgave, som er tilfældet med matrikelstyrelsen.
Det er heller ikke svært for en murer at levere et billigere hus, hvis han dropper alt om, mure i lod, og at rette gulvene efter betonkanonen har været der.
Henrik Biering: Hvis det er tilfældet har den pågældende ikke udført sit arbejde ordentligt, og du vil nemt kunne få medhold i at arbejdet skal laves om. - Og undskyld jeg siger det, men jeg har meget svært ved at tro at der er tale om en praktiserende landinspektør - måske en landmålingsteknikker der har spildt nogle timer af sin fritid, men næppe en professionel landinspektør.
Sådan arbejder man simpelt hen ikke, selv om der selvfølgelig kan være fjolser i alle brancher. - Men det er jo ikke så meget de dårlige matrikelkorts "skyld" som en i givet fald udygtig landinspektør :)
Problemet med kortene er ikke så meget at de har en dårlig kvalitet rent geometrisk - det ved landinspektørerne alt om - problemet er at mange private stoler for meget på dem, og det kan man ikke. - De fleste steder er de ikke spor bedre end de matrikelkort i målforholdet 1:4000 som de er fremstillet på grundlag af, og skal man fastlægge et skel skal man sammenholde de oprindelige udstykningsmålinger med forholdene på stedet. - Matrikelkortet benyttes slet ikke til det formål.- Det er "børnelærdom" for alle landinspektører, og har der været en der har gjort noget andet kan du indklage ham/ hende for landinspektørnævnet.
En business case der sparker røv
LA juble idiot i forlædning ?
Hvorfor skal skal virksomheder ikke beskattes ?
Eller skal vi bare alle lave en virksomhed, og sælge vores arbejdskraft der i gennem til nul skat ?
Den business case rammer hvis kun rent, hvis røven sidder i toppen.
Jeg menre personligt at LA er lige så ekstreme og ensretten og tudeidioter, som enhedlisten eller andre extremister. Der er bare forsklellige grøfter de er faldet i.
NemKonto primære gevinst har været, at kunne indføre digitalisering uden forøgelse af omkostninger, og har samtidig givet serviceforbedringer for borgere og virksomheder.
Man burde nu tage hele springet, og omdanne nemkonto til en "rigtigt bank" og give brugere et Dankort til denne.
Det vil især hjælpe de økonomiske svageste, men sefølgelig ikke bankerne. Men de vil alligevel miste 2/3 af deres omsætning, de næste 10 til 30 år.
Ved at tilbyde denne helt enkelte bankvirksomhed, en konto uden gebyer og renter, med et tilknyttet betalingskort, det ville kunne erstatte banken som en udgift for mindst 1/3 af de kunder, som ellers kun har udgifter ved en "bankrådgiver"
Dette forslag er da smartere for samfundet , end forslaget om nul skat til virksomheder. Og slet ikke extremistisk og nemt gennemførligt. Bankerne kan da få lov til, at tilbyde noget tilsvarede.
Ingen beskatning af virksomheder.
Ja det er en sikker opskrift på velfærdssamfundets endelige kollaps.
I takt med at mere og mere formue genereres i virksomhederne, og der bliver mindre og mindre lønarbejde, så vil der blive mindre og mindre beskatningsgrundlag, dvs. samfundsøkonomien udhules.
Det eneste rigtige er at indføre en omsætningsskat, som gælder for ALLE, samt en kapitalgevinstskat, jævnfør Piketty.
- Danmarks største job- og karrieresite for ingeniører og it-professionelle.
