Matriklen: Måske et af de bedste eksempler på digitalisering i Danmark?

Der er gode BC'er for både NemKonto og for eIndkomst. Særlig eIndkomst har givet faktiske besparelser, mens NemKonto primære gevinst har været, at kunne indføre digitalisering uden forøgelse af omkostninger, og har samtidig givet serviceforbedringer for borgere og virksomheder.

Nulstil/reset alle skatteregler/lov.

Beskat så værdien af alle goder der kommer borgeren til gode.
Beskat værdien fladt, dvs. ens beskatning af alle borgere.
Indfør ét bundfradrag.
Ingen beskatning af virksomheder.

Ovenstående skulle gøre det muligt at alle borgere i Danmark igen kan beregne deres egen skat og at alt skatteberegning (for hele nationen) kan ske på en mobiltelefon.

Farvel til en masse administration, dvs vi kan sige velkommen til en masse penge der kommer i cirkulation igen og ikke bliver forsvinder i administrationens sorte hul (ikke kun hos Skat).

Skat vil ret hurtigt kunne skaffe sig af med en masse legacy systemer.

Revisorerne skal ikke længere tjene Skat's behov, men skal hovedsagligt tjene virksomhedsejerne.

Bankerne kommer til at understøtte Skats kontrol med at alle penge der flyttes fra en firmakonto til en personkonto registers, med henblik på korrekt beskatning.

For nogle år siden var min sommerhusgrund pludselig blevet 300 kvm større og skel til naboer var på kommunens digitale kort flyttet, så det gik midt igennem huse.

Skattevæsenet henviste til matrikelstyrelsen, som igen henviste til det digitaliserede matrikelkort.

Sagen er den enkle, at gamler udstykninger og matrikelkort skal nøje vurderes inden en konklusion kan drages. Og det er selvfølgelig ikke sket ved digitaliseringen.

Så vi får masser af problemer i lang tid fremover. Og nu er der ingen til at finde ind til sagernes kerne.

en god historie fra det offentlige, som for mange har været godt skjult – men dem der lever stille, lever også godt.

Eller som i dette tilfælde er anden på en blikstille sø, hvor man bare ikke umiddelbart kan se, at de små ben pisker af sted for at gøre det endnu bedre.

Måske er det Danmarks bedste business case?

Geodatastyrelsen har 5 mdr. ventetid på ændringer i matriklen. Nogen har benyttet digitaliseringen til at spare så meget, at de må have skåret helt ind i benet.

Min nabo solgte sin ejendom i 2 dele - hovedejendommen til en køber og et stykke jord til en anden. Ud over betaling til landinspektøren betyder det mindst 5 måneders ventetid i Geodatastyrelsen, hvor sagen samler støv. Imens står sælgers salgspris bundet på deponeringskonto, og han har ikke penge til at indfri sin gæld, og køber kan ikke få sine nye lån på plads, fordi han ikke kan få skøde på sin del af den ikke-opdelte ejendom.

Det er nok en god businesscase for finansministeriet, men ikke for samfundet.

(Ventetiden forventes snart at stige endnu mere, fordi Geodatastyrelsen også får arbejde med ejerlejligheder, uden at de nødvendlige ressourcer/bevillinger er fulgt med.)

For nogle år siden var min sommerhusgrund pludselig blevet 300 kvm større og skel til naboer var på kommunens digitale kort flyttet, så det gik midt igennem huse.

Så er du trods alt én af de heldige, hvor fejlen er så stor at den straks falder i øjnene.

Det er egentligt værre med de mange tilfælde, hvor digitaliseringen blot rammer lidt ved siden af, så man først opdager det ved salg og hvor det så kan forsinke tinglysningen og give sjove overraskelser, når en landmåler naivt går ud fra det digitale kort uden at kontrollere de gamle matrikelopmålinger og fixpunkter.

var min sommerhusgrund pludselig blevet 300 kvm større

• Kulturministeren stoler på digital tinglysning - vil destruere papir-tingbøger.
• Statens Arkiver har vurderet, at bevaringsmæssige hensyn ikke kan retfærdiggøre en dobbelt bevaring af tingbøgernes oplysninger.
• Statens Arkiver har fundet, at bevaringen af tingbøgernes oplysninger er betryggende sikret gennem den nævnte digitalisering.

Da diverse stikprøver kun opdagede få promilles fejltagelser, bør du da bare tage din udvidede grund i fuld besiddelse som en god bonus ved digitaliseringen.

Især synes jeg at læse at gevistrealisering bedst opstår i det lange stabile samarbejde. Jeg hæfter mig også ved at "fastpris er gift for bevinstrealisering"
Jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg - som er praktiserende landinspektør - har aktuelt en kunde - eller rettere en part i en sag. - Vi kalder ham Mads for nemheds skyld. - Han er hverken særligt gammel, dement, eller dårligt begavet. Han er mekaniker, og så vidt jeg forstår en meget dygtig en af slagsen. - Den type der kan høre på en bil om den trænger til nye bremseklodser.

Til gengæld har han det svært med bogstaver, og "det der med computer". Han har vistnok en NemId for det skal man have hvis man har virksomhed. - Og en mailadresse. - Men han bruger ikke nogen af delene. - Underskrifter sætter han med kuglepen på papir. - Tinglysning foregår pr. analog fuldmagt, og breve sendes med et stort set ikke eksisterende postvæsen som Q-post.

Jeg er sikker på at Mads ikke har ret meget til overs for "digitaliseringen", heller ikke i matriklen og slet ikke i tinglysningen, og det har jeg egentligt heller ikke når jeg tænker på hvordan man behandler den ret store gruppe i befolkningen der er sprogligt eller teknisk udfordret, og som står med store udfordringer i noget så grundlæggende som at skulle skrive deres eget navn på et dokument.

Den "business-case" der omtales koster ikke kun i investeringer, den koster også i grundlæggende demokratiske principper. - Og jeg er helt enig med de andre kritiske bemærkninger der handler om konsekvensen for sagsbehandlingstider m.m. i både komuner, Geodatastyrelsen og Tinglysningen. - Læg dertil, at man allerede ved at fokusere så meget på "digitaliseringsegnet lovgivning" som man gør, sætter kriterier der i bund og grund ikke er legitime i forhold til lovgivningen OVER de hensyn som lovene grundlæggende skal varetage!

Det er selvfølgelig fint at kunne forenkle arbejdsgange og processer i det offentlige, men de store grupper man mister, ifører sig gule veste, stemmer for udmelding af EU, eller støtter ledere som Trump.

Jeg er ikke sikker på at business-casen er helt så god hvis man tager den konsekvens med i regnestykket.

Jeg er ikke sikker på at business-casen er helt så god hvis man tager den konsekvens med i regnestykket.

Folk bruger da business-casen og andre buzzwords for at sminke virkeligheden..

Oversat: ..indførelse af ny teknologi, omorganisering, omrokeringer, omallokeringer, fyring af folk samt eksterne konsulentydelser, eksterne driftsopgaver, ansættelse af nogle helt andre samt højt specialiserede XYZ etc.

Buzzwordsfolk har ingen som helst interesse i de besværlige person- og samfundsudgifter, der jo kunne forstyrrer sjælen og nattesøvnen ;)

Der har været og er trivielle dele overalt i den offentlige sektor, der er så maskinelle at de med fordel kan ordnes med en god omgang iSovs. Men det er kun dele af funktioner og dele af en organisation.. resten må fortsætte upåvirket som ellers - det ser djøf'er og nogle it-folk ikke.

Traditionelt har den offentlige sektor opsamlet mange typer personel, og normalt en god del som af mange årsager ikke føler sig hjemme i den pulveriserende private sektor.

Både den stakkels Frelle-Petersen i sin tid i Digitaliseringsstyrelsen og lignende rationelle styrelser, har i flere årtier overforbrugt en hel befolknings penge og den tilmed samme befolkning som forsøgsaber i en fejlagtig tro om en ny teknisk gud - men NOT.

Så resultaterne af projekterne var og er af og til at smide udgifter direkte over på kunderne = skatteyderne, unødvendigt fjerne en del personer fra sit faste arbejde, og tilmed bilde folk ind, at man selvfølgeligt handler rationelt og fornuftigt samt at det tjener folkets interesser - NOT.

Det der er "godt", "rationelt" og "kan giver besparelser" i offentlige funktioner/styrelser er sælgersnak og mange gange ikke samfundsmæssigt ønskeligt eller besparende. F.eks. har NemID via NETS udviklet sig til en statsanerkendt fuldautomatisk malkemaskine for kapitalfonde .

Et utal private personer samt virksomheder betaler nu selv derhjemme eller på kontoret via ekstra tidsforbrug samt via den beskattede indkomst for postulerede rationaliseringsgevinster hos de offentlige.

Langsomt vil pendulet svinge den anden vej herhjemme, som vi nu ser flere steder i Europa - man glemte at spørge folket ;)

At simplificere tingene. - Voldsomt.

Det er ikke noget plus for samfundet at man flueknepper detaljer hele kompasset rundt. Det koster kassen og bidrager med INTET til samfundet som helhed.

Det holder til gengæld en masse mennesker igang med at lave latterligt kompliceret ikke-løsninger, som kunne have lavet noget produktivt for verden i stedet. Noget, som kunne gøre verden rigere og bedre - istedet for bare dårligere og mere kompliceret.

Det er ikke noget plus for samfundet at man flueknepper detaljer hele kompasset rundt.

Nu diskuterer vi matriklen i øjeblikket. Matriklen SKAL være rigtig. Matriklen er grundlaget for den private ejendomsret og dermed for hele kreditgivningen i samfundet.

når en landmåler naivt går ud fra det digitale kort uden at kontrollere de gamle matrikelopmålinger og fixpunkter.

Henrik Biering: Landinspektører (som er de der må lave matrikulært arbejde, og beflitte sig med at fastlægge ejendomsgrænser) er stærkt kritiske, og aldrig naive, og kunne ikke drømme om ikke at kontrollere alt relevant materiale. - Selv om det tager tid, og timeforbruget ikke er blevet mindre at at vi også skal forholde os til de fejlbehæftede matrikelkort - som jo er dem folk kan se, og derfor ofte også stoler på.
(Jeg har endda oplevet at huse er afsat på grundlag af dem, men mindre katastrofer til følge).

Blot et PS til ovennævnte kommentar. - For en praktiserende landinspektør der har kæmpet med digitaliseringen af matriklen siden produktionen af digitale matrikelkort i midten af 90´erne (jo jeg har ansvaret for en del af dem - skyd bare), over "MIA" , og Erpo til den næste udvidelse her ultimo februra, er det en decideret fornærmelse at kalde det forløb en succeshistorie.

De eneste der kan have haft en god business-case ud at det, er IBM, CSC og andre it- og konsulenthuse der med inkompetence, grådighed og elendigt udbudsgrundlag har kunnet flæske sig i årevis på "the never ending story" om landets ejendomsregistring.

I privat praksis er medarbejdere klasket ned med stress, og mange sager er så komplekse at skulle gennemføre, at ingen kan tjene penge på dem og derfor siger pænt nej tak, eller - mindre pænt - påtager sig dem, og lader dem ligge til der er nogle timer til overs.

Vist har vi en lang og god tradition for en sikker ejendomsregistrering, og denne er helt sikkert også ganske afgørende for det samfund vi har.
Man hverken kan eller skal naturligvis ønske sig tilbage til situationen for 35 år side da Geodatastyrelsen hed "Matrikeldirektoratet", og havde de omtalte 300 medarbejdere.
Men det er da heller ikke en rimelig målestok. - Man skal sammenligne med hvordan processen kunne have været hvis udviklingsarbejdet havde foregået på en professionel og ordentligt måde.
Efter den målestok, har processen ladet ganske meget tilbage at ønske.

Landinspektører (som er de der må lave matrikulært arbejde, og beflitte sig med at fastlægge ejendomsgrænser) er stærkt kritiske, og aldrig naive, og kunne ikke drømme om ikke at kontrollere alt relevant materiale.

Jeg udtaler mig desværre på baggrund af personlig erfaring med et skel, der af en landinspektør blev påvist en halv til en hel meter forkert på basis af den digitaliserede matrikel. Mens skellet med de originale opmålinger fra de to naboejendomme, opmålt med over ti års mellemrum for 40-50 år siden kunne fastslås med en difference på 1 cm.

Man kan ikke lave en business case på en digitalisering, når man i samme ombæring omdefinerer opgaven, og dropper den væsentligste opgave, som er tilfældet med matrikelstyrelsen.
Det er heller ikke svært for en murer at levere et billigere hus, hvis han dropper alt om, mure i lod, og at rette gulvene efter betonkanonen har været der.

Henrik Biering: Hvis det er tilfældet har den pågældende ikke udført sit arbejde ordentligt, og du vil nemt kunne få medhold i at arbejdet skal laves om. - Og undskyld jeg siger det, men jeg har meget svært ved at tro at der er tale om en praktiserende landinspektør - måske en landmålingsteknikker der har spildt nogle timer af sin fritid, men næppe en professionel landinspektør.
Sådan arbejder man simpelt hen ikke, selv om der selvfølgelig kan være fjolser i alle brancher. - Men det er jo ikke så meget de dårlige matrikelkorts "skyld" som en i givet fald udygtig landinspektør :)
Problemet med kortene er ikke så meget at de har en dårlig kvalitet rent geometrisk - det ved landinspektørerne alt om - problemet er at mange private stoler for meget på dem, og det kan man ikke. - De fleste steder er de ikke spor bedre end de matrikelkort i målforholdet 1:4000 som de er fremstillet på grundlag af, og skal man fastlægge et skel skal man sammenholde de oprindelige udstykningsmålinger med forholdene på stedet. - Matrikelkortet benyttes slet ikke til det formål.- Det er "børnelærdom" for alle landinspektører, og har der været en der har gjort noget andet kan du indklage ham/ hende for landinspektørnævnet.

En business case der sparker røv

LA juble idiot i forlædning ?

Hvorfor skal skal virksomheder ikke beskattes ?

Eller skal vi bare alle lave en virksomhed, og sælge vores arbejdskraft der i gennem til nul skat ?

Den business case rammer hvis kun rent, hvis røven sidder i toppen.

Jeg menre personligt at LA er lige så ekstreme og ensretten og tudeidioter, som enhedlisten eller andre extremister. Der er bare forsklellige grøfter de er faldet i.

NemKonto primære gevinst har været, at kunne indføre digitalisering uden forøgelse af omkostninger, og har samtidig givet serviceforbedringer for borgere og virksomheder.

Man burde nu tage hele springet, og omdanne nemkonto til en "rigtigt bank" og give brugere et Dankort til denne.

Det vil især hjælpe de økonomiske svageste, men sefølgelig ikke bankerne. Men de vil alligevel miste 2/3 af deres omsætning, de næste 10 til 30 år.

Ved at tilbyde denne helt enkelte bankvirksomhed, en konto uden gebyer og renter, med et tilknyttet betalingskort, det ville kunne erstatte banken som en udgift for mindst 1/3 af de kunder, som ellers kun har udgifter ved en "bankrådgiver"

Dette forslag er da smartere for samfundet , end forslaget om nul skat til virksomheder. Og slet ikke extremistisk og nemt gennemførligt. Bankerne kan da få lov til, at tilbyde noget tilsvarede.

Ingen beskatning af virksomheder.

Ja det er en sikker opskrift på velfærdssamfundets endelige kollaps.

I takt med at mere og mere formue genereres i virksomhederne, og der bliver mindre og mindre lønarbejde, så vil der blive mindre og mindre beskatningsgrundlag, dvs. samfundsøkonomien udhules.

Det eneste rigtige er at indføre en omsætningsskat, som gælder for ALLE, samt en kapitalgevinstskat, jævnfør Piketty.