bloghoved rene løhde

Mansour, Mansour og de andre

Så aliaset ”Boghandleren fra Brønshøj”, for CPR entiteten Sam Mansour, blev kendt skyldig og dømt. Den virtuelle Facebook identitet, som den fysiske Mansour opdaterede og postede beskeder under, blev identificeret som ”Cpr Mansour” og derfor blev han dømt ….eller hvad?

Inden for det sidste år, er grænsen for hvad man foretager sig online og offline blevet udvisket. Fra et IT juridisk synspunkt, hvordan etableres og eftervises forbindelsen egentlig mellem de to?

Jeg bliver en smule nervøs på egne vegne. Forstå mig ret – jeg er på ingen måde i samme sindssyge boldgade som Mansour, men alligevel. Min Facebook identitet giver indtrykket af en boheme intellektuel med ekstremsportskvaliteter, et playboy-highlife med dyre vaner og et virkelig smukt ydre. Ingen af de kvaliteter findes i min skattebetalende real-life identitet. Så hvis SKAT på et tidspunkt laver en korrelation og konkluderer at "SKATte medlem", René Løhde, må være den samme som FacebookConnectID, reneloehde, så bliver jeg indkaldt til torskegilde. Lad os se det i øjnene: Min Facebook identitet, lever et liv, som min CPR identitet ikke kan finansiere.

Min LinkedIn identitet er rettet mod kunder, samarbejdspartnere og fremtidige potentielle arbejdsgivere. Igen er det en identitet som …lad os bare være ærlige …ligger en smule, fra den dørklokkestemmende arbejdssøgende identitet, jeg engang imellem kan være. Alligevel sker det, at det juridiske system sætter lighedstegn mellem de to.

Der er ingen grænser for hvad vores online identiteter laver af ulykker i dag. Selv identiteten for enden af SMTP, kan komme i problem i den virkelige verden. Jeg har selv skrevet de mest HR krænkende ting over email. Der ligger sikkert en email gemt, som kommer til at hjemsøge mig.

Det Twitter handle som hedder @reneloehde, siger de mest sarkastiske ting. Hvis de 140 karakterer blev taget bogstaveligt, vil det sikkert få konsekvenser for personen bag tastaturet.

Sidst men ikke mindst: Xbox aliaset, reneloehde, har ved flere lejligheder stjålet fra og dræbt andre Xbox identiteter. Hvis der er nogen som spørger, så er den identitet ikke denne blogger!

Jeg er helt på det rene med at mennesker, organisationer og maskiner i den virkelige verden, kan og muligvis skal bringes til ansvar, for handlinger udført af anonyme, og måske synonyme, online identiteter. Det jeg ikke forstår, er HVORDAN det juridiske system kan bringe online identiteter til ansvar i den virkelige verden?

Helt konkret - hvordan skabes forbindelsen mellem online og offline, i de tre sager jeg har linket til i denne post?

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Jensen

Helt konkret - hvordan skabes forbindelsen mellem online og offline, i de tre sager jeg har linket til i denne post?

Uden at vide det med sikkerhed, så tror jeg politiet, med en dommerkendelse i hånden, henvender sig og siger, at de gerne vil have navn og adresse på personen bag alias/email, og så får de det.

Misforstod jeg dit spørgsmål?

  • 0
  • 0
Christian Nobel

.. Danmarks største "hackersag"

Men du har fat i noget af det rigtige, hvordan tilretter man et retssamfund til det 21'århundrede - det er ikke nogen let øvelse, slet ikke hvis det ikke bare skal ende op i justitsmord ad libitum.

  • 2
  • 0
Anonym

René, du rammer godt og grundigt sømmet på hovedet.

Jeg tager ikke Fjæsbog synderligt alvorligt.. Faktisk slet ikke. Blev lokket til at oprette en profil men har ikke brugt den til noget som helst seriøst.. Dog er det blevet til et par hyldester til DanCake og genoptagelse af kontakten til tidligere soldaterkammerater, men det er vist også det.

Dog har der været nogle kæde-jokes, som endte med en lille historie omkring fremstilling af et masseødelæggelsesvåben, som får folk til at iføre sig Lederhosen og jodle. Nu var der så liiiiige den lille detalje, at nogen tog dét opslag seriøst... Historien var SÅ langt ude, at selv den mest humorforladte burde kunne gennemskue den... Men nej... Kombineret med en farverig soldater"karriere" og nogle forskellige fritidsaktiviteter, så har jeg helt sikkert fået mit grimme fjæs i en mappe hos PET eller min helt egen Predator drone.

Problemet bliver jo også større, hvis man nu tænker, at andre opretter profiler i dit navn og spreder fx. trusler el.lign.

  • 2
  • 0
René Løhde

@Thomas, jeg opgiver navn, email og fødselsdato for at få en FB konto. Navn og fødselsdato er noget jeg finder på (man skulle f.eks være godt dum hvis man bruger sin 'rigtige' fødselsdato) Der findes mange email services med anonyme brugere. Så jeg forstår ikke det juridisk benarbejde, som finder sted... Hvordan finder man folkene i LinkedIn, FB ...osv

  • 0
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

Selvom mange politikere lader til at tro det, er der ikke noget magisk ved IT og Internettet. Hvor der ikke er særlige undtagelser, gælder de samme regler og love både indenfor og udenfor IT.

Om du skriver noget inkriminerende på Facebook, pr. mail eller på Twitter er ikke anderledes end hvis du skriver det på den lokale kirkegårdsmur, pr. papirbrev eller på flyveblade:

Hvis du underskriver med navn, er du naturligvis nemmere at finde frem til. Men en eventuel domstol skal stadig overbevises om, at det var dig, der skrev det. Anklageren vil fremlægge indicier eller beviser, der peger på dig. Din forsvarer vil fremlæge evt. alibier eller andet, der peger på din uskyld. Skyldsspørgsmålet afgøres af, hvad domstolen tror mest på. Det er derfor man har domsmænd/nævninge.

Hvis du lyver om dit liv i offentligheden - uanset om det er på Facebook eller i Ekstrabladet - vil domstolen desuden skulle vurdere din generelle troværdighed i offentligheden.

Dén retssag bør du nok undgå :-P

  • 3
  • 0
Tom Paamand

Problemet med at dine forskellige mere eller mindre fiktive verdener pludselig bliver betragtet som eet samlet og konkret liv, som anklageren ved en domstol så kunne gå i gang med at dømme dig for, er ikke nyt.
Når en efterforskning går i gang, bliver bolig og arbejdsplads mm ransaget efter materiale, der kan bekræfte anklagen - og altså nu også samlet fra scanning af dine harddiske og diverse identiteter ude på nettet. Ofte dømmes der fx ud fra håndplukkede afsnit i dagbøger, selv om disse i sammenhæng tydeligvis er rene fantasier, og ikke beskriver handlinger eller planer i den virkelige verden.
Mit eget arkiv rummer fx bombemanualer, da dette har været en del af mit faglige (og offentlige) virke. Men rykket bekvemt ud af sammenhæng, som anklager og medier er så dygtige til, kan det da nemt skæres ud til en fin terrorsag...
Eneste måde at undgå gabestokken på er konsekvent makulering, kombineret med kronisk kryptering på alle niveauer. Samt at fravælge alle sociale medier og åben kommunikation med omverdenen. Men den eneste harddisk, jeg nogensinde har krypteret, kan jeg heller ikke selv få adgang til - og omend jeg ikke gider Facebook, orker jeg ikke at leve i daglig paranoia. Og er da alligevel også hidtil blevet frikendt!

  • 0
  • 0
René Løhde

Tak Jørgen, så online identitet er reduceret til "Tro" ...damn!

Jeg har egentlig aldrig set det som om at jeg "lyver" om min identitet. Jeg skaber en ny, fordi det er i internettets natur, at jeg kan optræde med anonyme og synonyme identiteter.

  • 0
  • 0
René Løhde

Godt at høre at du er blevet "frikendt".

I stedet for makulering og kryptering burde man så ikke i stedet pege på de absurde forhold i etablering af identiet. F.eks at en identitet, som kan blive dømt for at ændre arbejdsgiversnavn på LinkedIn og overtræde en jobklausul, også er den sammen identiet, som f.eks overtræder tyngdeloven i Secondlife.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize