Martin Ernst bloghoved

Mange business cases understøtter ikke strategien – Sundhedsplatformen er ikke alene om det

Illustration: emoji

Jeg sidder netop nu med årets resultater fra 1strokes business case undersøgelse, og de er (desværre) fuldstændig enslydende med sidste år; business casen understøtter ikke strategien og gevinstrealiseringen halter!
Det er lige præcis, hvad jeg skrev i min allerførste blog her på Version2 – at der sikkert ikke ville vise sig en udvikling, der ville ske INGENTING! Og nedslående kan jeg konstatere, at min profeti holdt vand.

Nogle vil nok sige, at det er et letkøbt statement at postulere, da mine undersøgelser i 1stroke regi de seneste mange år ikke har vist fremgang. Derudover viser andre undersøgelser – både nationalt og internationalt – at projekter ikke gennemføres effektivt, projekter ikke nødvendigvis understøtter strategien etc.

Men som såkaldt business case ekspert undrer det mig – som i UNDRER det mig virkelig, at der ikke sker en positiv udvikling – hvorfor vil folket ikke arbejde målrettet frem mod en værdibaseret fokus i projekter og initiativer?
Ja, der er er en helt tydelig frustration: Hvorfor bliver vi ikke bedre?

Kultur – en forhindringsbane?

Grunden til vi ikke bliver bedre, mener jeg, bunder i, at vi skal have lavet om på en kultur, som er blevet indlejret i organisationen. En kultur, som på forskellig vis over tid er blevet opfordret til at tænke helt anderledes end i ny værdiskabelse for virksomheden. Man tænker i driftsafvikling eller tænker i leverancer. Men hvad betyder det, at bunker flyttes fra A til B med et nyt stempel på? Eller at levere noget til tiden, uagtet at det ikke efterfølgende giver en værdi for virksomheden?

Driften eller linjeledelsen, som jeg også kalder det, har et kæmpe ansvar for at sikre driften bliver gennemført effektivt, men også at den bliver forbedret. – De har brug for at tænke nyt, så det ikke kun er kendte forretningsgange, som de justerer på, men også udvikler på forretningsområdet.

Hvordan får vi flere kunder til? Hvordan fastholder vi de kunder, som vi allerede dyrt har fået ind i vores portefølje? Hvordan kan vi bruge nye teknologier som IoT, Machine Learning, Robotter, så de giver en værdi for forretningen?
Alt dette drives typisk – som min undersøgelse viser det – af IT-afdelingen. IT-afdelingen skal være en vigtig sparringspartner for forretningen, men det er forretningen, som skal identificere behovet for IT ud fra behovet for forbedringer, som er udledt af de forretningsmæssige mål ud fra den strategi, man har opstillet for organisationen. Det er præcis det, som jeg mener en business case handler om.

Business casen beskriver behovet for forbedringer af forretningsmæssige mål, som skal understøttes af en række gevinster, som kræver en adfærdsændring i organisationen og det skal understøttes af funktioner i bl.a. IT.

Hvorfor nævnes Sundhedsplatformen?

Det er lige blevet offentliggjort en rapport med de nationale måltal for regionerne. Her fremgår det tydeligt, at Region H er bundskraber – se tabel 1 på side 9 og frem. Jeg har ikke dokumentation herfor, men lur mig om implementering af Sundhedsplatformen ikke har bidraget til knap så pæne måltal.

Hvad har det at gøre med min undersøgelse af danskes brug af business case og gevinstrealisering?

Min undersøgelse viser, at en fjerdel af respondenterne mener, at business casen ikke er i tråd med strategien. Det kræver så også, at man har en strategi. Rigtige mange af de interviews, som jeg holder ifm. denne undersøgelse, viser, at når man skal starte med at beskrive en business case, så er strategien uklar. Dvs. det pejlemærke, som business casen skal skrives ud fra ikke findes.

Jeg ved godt, at nogle projekter er opstået pga. man skal pga. ”end of life” udskiftninger eller implementering af et lovkrav. Det mener jeg fortsat er inden for ”skiven” mht. at være i tråd med virksomhedens strategi. Hvem vil ikke sikre en effektiv organisation med systemer, som forsat virker, eller at organisationen forsat er lovmedholdelig?

En strategi tager udgangspunkt i, hvad man ønsker eller hvad behovet er for organisationen de kommende år. Her tænder man det lange lys eller ser i krystalkuglen. Uden at forholde mig til Region H (eller Regions Sjælland) konkrete strategi, så vil jeg mene, at vi ser ind i en udfordring om få år, hvor færre hænder skal passe flere. Dvs. organisationen allerede nu skal finde ud af, hvordan vi gør dette effektivt med færre hænder. Dvs. alle initiativer i regionerne – og ikke kun regionerne på Sjælland – skal understøtte dette.

Noget kunne tyde på, at Sundsplatformen ikke understøtter dette; pressen har mange gange udtalt, at lægerne bruger mere tid på registrering, end de bruger på patienterne. Lægesekretærerne er blevet fyret og arbejdet udføres nu af lægen. Dvs. varme hænder bliver konverteret til kolde hænder. Er det i tråd med en strategi, som skal understøtte vores behov om føje år? Ja, jeg undrer mig….

Hvis du vil vide mere om business case undersøgelsen, er du velkommen til at komme til et gratis event d. 24. september, hvor resultaterne offentliggøres.

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Petersen

"Dvs. varme hænder bliver konverteret til kolde hænder. Er det i tråd med en strategi, som skal understøtte vores behov om føje år?"

Problemet er nok at man i CIMT, slet ikke har en overordnet it strategi.
Men det kan jo også knibe med at tage den slags beslutninger, når man ikke har den fornødende viden.

Bjarne Nielsen

... business casen understøtter ikke strategien og gevinstrealiseringen halter! Det er lige præcis, hvad jeg skrev i min allerførste blog her på Version2 – at der sikkert ikke ville vise sig en udvikling, der ville ske INGENTING!

Martin, hvad er det strategiske mål for din blog, og hvordan synes du at det går med gevinstrealiseringen? Kort sagt, hvad er bloggens businesscase?

Hvis målet var at demonstrere, at der ingenting sker, så har du åbenbart ramt plet. Men hvor er gevinsten?

Claus Juul

Jeg tror desværre at rigtigt mange virksomheder arbejder i siloer.
Ledelsen vedtager en strategi/målsætning fordi den lyder god og salgsmæssig visionær samt fremmende for virksomhendens økonomi.

Et problem jeg har ses flere gange er at resten af virksomheden ikke tager strategien/målsætningen seriøst, hvilket der kan være flere grunde til.

I den perfekte verden skal stratgien/målsætningen for hver afdelinge/gruppe konkretiseres for afdelingen/gruppen og hvert delstrategi/målsætning skal af alle andre afdelinger/grupper godkendes, for at skabe commitment til hver gruppes delstrategi som er en del af virksomhedens strategi.

Martin J. Ernst Blogger

Martin, hvad er det strategiske mål for din blog, og hvordan synes du at det går med gevinstrealiseringen? Kort sagt, hvad er bloggens businesscase?

Hvis målet var at demonstrere, at der ingenting sker, så har du åbenbart ramt plet. Men hvor er gevinsten?

Hej Bjarne
Det er præcis som Claus Juul kommer ind på, at jeg undre mig over, at vi ikke bliver bedre. Dvs. jeg kommer med en konklusion (en af mange fra 1strokes undersøgelse). Jeg kommer også med en mulig årsag - kulturen. Og så kommer jeg med et konkret eksempel på hvordan det er skidt. Forhåbentligt et eksempel alle kan relatere sig til ...
Alt sammen med det formål at vi kan blive bedre til at gevinstrealisere. Det er det jeg brænder for - at vi bliver bedre til at finde værdi, investere i det rigtige for vores organisationer - og sikre værdien efterfølgende bliver materialiseret. Det er min klare strategi. Se også: https://1stroke.dk/virksomheden/mission-statement/

Christian W. Moesgaard

Jeg tror du har helt ret i, at det ofte er sådan, at business casen ikke giver nogen gevinst, da den skaber flere af den slags problemer, den forsøger at håndtere.

Konkret eksempel:
Jeg kender adskillige, der beklager sig over besværlig registrering og bogføring i den offentlige ældrepleje. Adskillige bruger over halvdelen af deres dag foran en computer skærm.

Businesscasen er meget ofte at sikre, at klager kan behandles korrekt, men gevinsten forsvinder, fordi der bruges så meget tid foran skærmen, at der bare kommer flere klager.

I de fleste virksomheder har man en samling af bagatelproblemer - problemer hvis omfang er så lille eller frekvens så sjælden, at det bedre kan betale sig at betale bøden.

Det tror jeg man kan lære meget af i regionerne, men det er måske også blevet lidt tabu, fordi man hurtigt forbinder en fejl i sundhedsvæsenet med et dødsfald, men det er meget sjældent tilfældet.

Et andet eksempel er online arbejdsskemaer eller skoleskemaer, som skal give et bedre skema med bedre indblik i ens hverdag, men også giver mulighed for at redigere skemaet konstant, således at skemaet bliver mindre overskueligt.

Jeg tror ofte, at disse fejl opstår, fordi man vil opnå et eller andet, men så opdager, at teknologien giver mange flere muligheder, men disse muligheder ender så med at undergrave gevinsten fordi de misbruges. Jeg tror det offentlige skal blive bedre til at sige, hvad de IKKE vil gøre noget ved, og hvad der IKKE er nogen gevinst i.

Morten Aagesen

Min undersøgelse viser, at en fjerdel af respondenterne mener, at business casen ikke er i tråd med strategien.

Jeg er helt enig med dig i at der ofte ikke er sammenhæng mellem strategi og implementering/eksekvering. Det værste er, at tendensen bliver mere udtalt med stigende kompleksitet i projekterne (hvor der er behov for det modsatte). Som Simon Sinek siger: "Start with WHY" (i stedet for WHAT og HOW).

Martin J. Ernst Blogger

Jeg tror ofte, at disse fejl opstår, fordi man vil opnå et eller andet, men så opdager, at teknologien giver mange flere muligheder, men disse muligheder ender så med at undergrave gevinsten fordi de misbruges. Jeg tror det offentlige skal blive bedre til at sige, hvad de IKKE vil gøre noget ved, og hvad der IKKE er nogen gevinst i.


Chr., jeg mener du har fat i en vigtig pointe. Det handler om at være fokuseret. Business casen skal være fokuseret. Implementeringen skal være fokuseret (og understøtte business casen). Og ikke mindst skal forandringsledelsen være fokuseret.
Men det er ikke kun en udfordring i den offentlige sektor. Det er set alle steder.

Christian W. Moesgaard

Det er ikke bare at holde sig på sporet og være fokuseret, det er også at undersøge, om sporet fører et godt sted hen. Det er ofte en cost-benefit analyse.

Et eksempel kunne være tyveri i en butik. Der findes systemer, som du kan placere på alle varer, som forhindrer et tyveri ved at detektere tyve, der forlader butikken. Dette bruges ofte i butikker til tøj, sko, elektronik, osv. men det bruges sjældent til f.eks. mad.

Det er jo ikke fordi folk ikke stjæler mad; derimod er det en analyse der siger, at der bliver stjålet for færre penge end det ville koste at smide tyverialarmer på hver eneste æble, og derfor kan det ikke betale sig.

Jeg mener det samme gør sig gældende med nogle IT projekter. Forskellen på, at det offentlige laver sådan en fejl, og at det private laver sådan en fejl, er det private går konkurs, mens det offentlige går over budget og hæver skatten unødvendigt og skaber kontrovers over deres inkompetente brug af folks penge.

Jesper Frimann

Det Martin beskriver som værende et 'gap' mellem strategien og business casen er klart noget jeg også har set en hel del af.

Problemet er bare er det strategien, der er ude af trit med virkeligheden.. og at business casen bare er udarbejdet fordi det er noget man skal ?

Eller er det business casen (og dermed projektet), der er på vej ud af en tangent ?

Når vi så specifikt ser på Sundhedsplatformen, og specifikt ser på de nationale måltal, så er det jo lidt sigende, hvor langt fra Lægerne og patienternes virkelighed de er.

F.eks. et måltal (KPI) som Gennemsnitlig erfaret ventetid til planlagt sygehusoperation

Det er jo et tal man så absolut ikke kan bruge til en skid, pardon my french. Antallet af dage man venter fortæller jo ikke folk bliver opereret i tide, som egentlig er det der er vigtigt.

Så IMHO så lugter det af at de KPI'er det bliver sat oven fra, har meget lidt med virkeligheden at gøre. Jeg vil endda påstå at de er verdensfjerne, fra det som egentlig er målet med "Sundhedsvæsnet".

Og at der i dette tilfælde er et disconnect mellem KPI'er (og derfor formodentlig også strategien) og virkelighed.. og at lige netop her.. er problemet ikke i bunden.

Jeg kommer til at tænke på det her citat:

This planet has - or rather had - a problem, which was this: most of the people living on it were unhappy for pretty much of the time. Many solutions were suggested for this problem, but most of these were largely concerned with the movement of small green pieces of paper, which was odd because on the whole it wasn't the small green pieces of paper that were unhappy.

// Jesper

Martin J. Ernst Blogger

Problemet er bare er det strategien, der er ude af trit med virkeligheden.. og at business casen bare er udarbejdet fordi det er noget man skal ?
Eller er det business casen (og dermed projektet), der er på vej ud af en tangent ?

Det du nævner er faktisk også en af hovedårsagerne til, at det går galt. 1) Strategien er "off" virkeligheden eller hovedet ikke eksisterer har jeg set så tit. Og det gør folkene lidt længere nede i organisationen usikkert på det "why", som denne debat også været inde på. Derfor er det og kan kun være en ledelsesopgave hos dem, som ejer projektet at definere, hvad skal vi have ud af det! Men de tager ikke dette ansvar til sig. Måske fordi det er faktisk en meget svær udgave, men det er en opgave, som skal gennemføres og det er ledelsens ansvar.
2) Det er også set før at en PMO funktion er fløjtharmende ligeglad med hvad der står i business casen -bare den er udarbejdet og PMO medarbejderen kan sætte et flueben i kontrolskemaet. Dvs sige at business casen bliver et "det skal jeg udføre med jeg aner ikke hvad der skal stå i den ..." i stedet for som det burde blive "et dokument, som beskriver hvad vi skal have ud af dette her".
3) 1) og 2) gør at projektet farer ud af en tanget.

Martin J. Ernst Blogger

SP bør afskaffes. Det er sikkert dyrt, smerteligt for dem, der indførte det og lidt besværligt, men nødvendigt af hensyn til både patienter, behandlere og skatteborgere. Se udførlig begrundelse her: https://www.weekendavisen.dk/2018-35/samfund/den-draebende-platform


Det er en meget fin og velskrevet artikel - læs, den kunne jeg ikke gjort bedre ,-). Jeg kommer selv ind på mange af de samme problemstillinger i denne bog: https://www.version2.dk/blog/skal-ic4-sundhedsplatformen-mf-kaste-flere-...
Udfordringen her at man skal være sikker på de omkostninger, som det koster at få Sundhedsplatformen på fode (og det er vel at mærke alle omkostninger til udvikling og ikke mindst tab i driften) - og det skal holdes op i mod implementering af et nyt og her kunne Vestdanmarks løsning være et meget godt bud. Mit bud at man ikke kan eller vel finde ud af hvad det første koster for så er beslutningen en no-brainer. Det er nok grunden til at Sundhedsplatformen nu er fredet. Det kort trækker man kun, når argumenterne er ved at være lidt tynde.

Jesper Frimann
Log ind eller Opret konto for at kommentere