Mandagsgnavpotten vil omkalfatre det danske sprog

Af 27

Normalt skriver vi jo høfligt og pænt til hinanden om væsentlige emner af stor vigtighed herinde på version2. Men nogle gange, særligt på mandage, efterårsferie eller ej, trænger den indre gnavpotte at blive luftet.

I Politiken havde kommentator Noa Reddington i sidste uge en henstilling til politikerne om at vise respekt for det danske sprog når de nu går ind i en uge med hårde debatter. Nu har jeg ikke læst artiklen (bag betalingsmuren) men jeg blev helt opkvikket ved tanken – og næsten ikke gnaven.

For sprog og ord er vigtige og skal bruges rigtigt, så man udtrykker sig klart. ”Hvis man ikke kan sige hvad man mener, kan man ikke mene hvad man siger, og en gentleman skal altid mene hvad han siger”, som den britiske huslærer siger i ”Den Sidste Kejser”.

Det danske sprog har mange gode ord, og fra lang tid som søfartsnation. Tænk bare på pejlemærker, kurs, modvind og omkalfatre.

Omkalfatre er et populært ord i særlige sammenhænge. Pernille Skipper ønsker en omkalfatring af finansverdenen, DF ønsker en omkalfatring af asylsystemet, og et tidligere medlem af de radikale advarer om en kommende omkalfatring af vores levevis.

Det lyder jo ret voldsomt alt sammen. Ordbogen skriver at omkalfatring da også er en ”gennemgribende ændring eller omvæltning”

Men her undres mandagsgnavpotten. At kalfatre betyder egentlig at tætne sammenføjningerne på et træskib. Omkalfatre er den beskidte proces med at hive gamle beg-mættede reb eller blår op fra mellemrummene på dækket og lægge nye ned i stedet. Til det brugte man i øvrigt både kalfatrejern og kalfatrekøller som begge lyder drabelige. Som så mange ord er det indvandret sydfra og det tyske ”kalfatrung” betyder faktisk bare netop "tætning". Det er med andre ord svært at se forskel på et skib før og efter omkalfatring.

Hvordan er det sket, at ordet for en fredelig, dog beskidt, syssel til almindelig vedligehold af træskibe nu bruges om større omvæltninger? Er det ordets drabeligt-lydende germanske ophav, udtalt gutturalt og med patos, der lover større forandringer end ordets egentlige betydning berettiger til?

Eller er ordet blot snedigt anvendt af politikere, som ønsker at lyde som havende gang i noget stort mens de egentligt blot siger hvad de mener, nemlig at forskellen bagefter er svære at få øje på?

Mandagsgnavpotten er Peters alter ego, en sur gammel mand som beklager verdenens tilstand, manglerne i teknologiens udvikling og sproglig uformåenhed.
Edit: stavevejl rettet (baj-->beg) * 2

Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ditlev Petersen

Men det er sikker snavset arbejde. Man hælder også beg ne over det værk, man har banket ned i nådderne med sit kalfatrejern til sidst

Jeg er sikker på, at man kan lave en fin liste over misbrugte eller mærkværdige søfartsudtryk i politik og ledelse.

De vandtætte skodder er blevet knæsat af sprognævnet. Man kaster lystigt ballasten overbord (og kæntrer derpå). Man vil gerne gøre sig fri fra drivankeret (så man kan strande lidt hurtigere) Jeg undrer mig lidt over, hvorfor det er bedre at kovende, end at gå over stag. Altså det lyder flot, men kursen er vel vigtigst. Alle mand bliver sendt på dækket for at ordne maskinen (det ville måske være fint, hvis nogen blev i maskinrummet?). I det hele taget synes politiske skibe at blive styret fra maskinrummet.

  • 22
  • 0
#3 Peter Nørregaard Blogger

He, gode kommentarer (og tak for bajmanden, sorry, begmanden). Det er rettet, kursen er lagt om.

Kom i øvrigt i tanke om den gamle børnesang hvor nogen var sort i hovedet som en tjærespand. Tror ikke nogen børn har set en tjærespand mere, så analogien er agterudsejlet.

  • 1
  • 0
#6 Denny Christensen

Store ord og mange udgifter initieret af politikerne og bagefter er alting som det plejer.

Vedligehold er noget andet, det er stort set det samme: Brug tid og penge på at skifte en eller flere slidte dele ud med noget nyt. En gang imellem er der fremskridt (nylonbøsninger frem for gummibøsninger) men den grundliggende struktur er den samme.

Måske skulle man omkalfatre betydningen af omkalfatring?

  • 1
  • 0
#7 Marcel Buttrup

Jeg mener at være blevet erkyndiget om at kalfatre er et af de få arabiske ord, der har fundet vej til det danske sprog, og linket tidligere i tråden til ordbogen lader også denne mulighed stå åben. Men flot ord, der bruges for meget og forkert, som f. eks også virak, der har skiftet betydning til ballade i al almindelighed.

  • 2
  • 0
#10 Carsten Bøgh Poulsen

Ord sniger sig ind, hvis de kan anvendes til at imponere, især modparten. Måske har omkalfaltre været anvendt i en kontekst, hvor ordets korrekte eller nøjagtige betydning har være ligegyldig. Modparten i diskussionen, hvor ordet blev anvendt, har måske ikke kendt ordet, men ville ikke stå tilbage som ukyndig og har taget ordet op i replikken. Sådan: Vi har nu en ny betydning af et ellers veldefineret ord. Men ordet kan også komme ud af det blå for derefter at blive anerkendt som en værdifuld betegnelse. Sykregen er/har været anvendt som kvalitetsbetegenelse på rødvin og som filosofisk drejningsmåler i diskussioner, men det ændrer ikke ved, at ordets oprindelse er negerkys stavet bagfra. Altså et ord (sykregen) uden nogen som helst værdi andet end hvad modtageren - ikke afsenderen - har lagt i det. Så det har måske været væsentligt, at forstavelsen (om, som i at lave om, ændre) har indikeret handling uden at hovedordet egentlig har den rigtige mening.

  • 2
  • 0
#14 Ditlev Petersen

kalfatre er et af de få arabiske ord, der har fundet vej til det danske sprog,

Der er faktisk en hel del arabiske ord i dansk (plus nogle tyrkiske). Men meget af det er gætværk.

Ramasjang skulle være ramadan

Razzia er et overfald

Et ris papir - ris skal være arabisk for et bundt

Alkohol

Alkali

Algoritme og algebra (hr Algoritme skrev en bog om algebra, tallenes forvandling)

En del navne på stjerner og astronomiskle instrumenter. Algol for eksempel (sproget er helt sikkert en sjov henvisning til stjernen)

Abrikos (som lang tilbage skal stamme fra et udtryk på latin, der tog turen rundt om middelhavet og blev til abrikos)

Admiral, en kommandør på havet, emir al-bar

(hvad jeg lige kunne ryste frem)

  • 3
  • 0
#16 Chris Bagge

men det er stadigt samme skib

ja, men forskellen er at ikke bare har lappet videre. Man har "ryddet bordet" (revet det gamle blår ud) og begyndt forfra. Og ja, skibet er det samme. Der er stadigvæk en finansverden. Der er stadigvæk et asylsystem. Der er ikke foregået en revolution (den slags har de fleste af os danskere det ikke så godt med). Og nej, på overfladen ligner det sig selv men det er en mere robust og langtidsholdbar løsning.

Siger en der har stået i en pram og hamret værk ind.

  • 2
  • 0
#19 Torben Mogensen Blogger

En del navne på stjerner og astronomiskle instrumenter. Algol for eksempel (sproget er helt sikkert en sjov henvisning til stjernen)

Officielt er ALGOL en forkortelse for ALGOrithmic Language. Selv om det ikke er umuligt, at man har tænkt på stjernen, så tror jeg ikke, at det er sandsynligt. Astronomen Naur kom først med i arbejdet, efter navnet var fastlagt.

Programmeringssprog dengang var normal forkortelser -- FORTRAN = FORmula TRANslation, COBOL = COmmon Business Oriented Language, BASIC = Beginner's All-purpose Symbolic Instruction Code (her har man dog givetvis skelet til ordet "basic"), APL = A Programming Language, SNOBOL = StriNg Oriented and symBOlic Language (lidt søgt, og måske for at få navnet til at ligge tættere på COBOL, ligesom JavaScript har lånt en del af navnet fra Java. Det kan også være en reference til snebolde), LISP = LIst Processing Language (og helt sikkert ikke en reference til læspen), osv.

  • 0
  • 0
#20 Torben Mogensen Blogger

titals systemet er også fra araberne

Det er mig i øvrigt en gåde, at Romerne ikke opfandt et decimalt positionssystem. De brugte jo abacusser (https://en.wikipedia.org/wiki/Roman_abacus), hvor placeringen af en række afgjorde tierpotensen. Det ville være ret enkelt at omsætte kuglerammens 4+1 kugler per række til en skriftlig notation, der ville være nem at regne med.

  • 0
  • 0
#21 Ditlev Petersen

SNOBOL = StriNg Oriented and symBOlic Language (lidt søgt, og måske for at få navnet til at ligge tættere på COBOL,

Navne har ofte flertydige meninger. SNOBOL hævdes af og til at være en henvisning til, at sproget "didn't have a snowballs chance in Hell". Der var også et sprog, der hed JOVIAL, Jules Own Version of the Algorithmic Language (hvor kom I'et fra? International?).

Og dengang computere havde -AC navne, var der både en SILLIAC (australsk) og en MANIAC (atombombeforskerne).

Og det er kun blevet værre siden, men dog uden for it-verdenen. For at blive taget seriøst, skal videnskabelige artikller og opdagelser helst have et morsomt navn

  • 1
  • 0
#22 Gert Madsen

Den Danske Ordbog er en korpusbaseret ordbog. Det vil sige at ordbogen i vid udstrækning afspejler sproget sådan som det tales og skrives af sprogbrugerne.

Hvis ikke de medvirker til at sikre sprogets præcison, så er det svært at få øje på hvilken gavn de skulle gøre. Det handler i sidste ende om beskrive ting og holdninger så godt så muligt.

I denne sammenhæng modvirke folk, der forsøger at sløre de svage argumenter ved at misbruge ord, man synes lyder kraftfulde, som beskrevet ovenfor, eller forsøge at få ordene til at lyde mere komplicerede end de er. Feks. at sige "forpligtigelse", istedet for "pligt".

  • 2
  • 2
#23 Hans Dybkjær

Hvis ikke de medvirker til at sikre sprogets præcison, så er det svært at få øje på hvilken gavn de skulle gøre.

Ja, men heldigvis medvirker de i høj grad til sprogets præcision. De beskriver hvordan sproget bliver brugt, således at man kan slå op og få en præcis fornemmelse af hvordan ord bliver forstået.

Hvis 90 % af danskerne, herunder flertallet af de dygtige sprogbrugere, anvender et ord i en betydning, nytter det ikke at de sidste 10 % bruger det i en anden betydning, uanset at denne betydning var officiel i netop det tiår de lærte dansk i skolen.

  • 1
  • 0
#26 Gert Madsen

De beskriver hvordan sproget bliver brugt, således at man kan slå op og få en præcis fornemmelse af hvordan ord bliver forstået.

Gør de det ?

Ord og udtryk ændrer jo ikke betydning over en nat. Dvs. i en længere periode er det uklart hvad der menes med et givet ord eller udtryk. Man finder da også en del eksempler på ord, der har flere modstridende betydninger . Det er jo ikke hjælpsomt.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen