- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Jeg er engelsklærer i gymnasiet og er derfor stave-gnavpotte af profession ;-)
Den engelske stavekontrol er direkte fordummende for vores elever. Både stærke og svage stavere kan ikke skelne mellem steal/steel, plane/plain, which/witch, meet/meat, osv. - det har måske altid været svært, men nu stilles der ikke spørgsmål længere ved stavemåden. Microsofts stavekontrol har talt. Den har jo sikkert ret.
Stavekontrollen tyranniserer vores elevers tekster. Starter de forkert på et ord, sørger stavekontrollen for at omdanne teksten til virkeligt vrøvl.
Kunne man tvinge eleverne til at bruge ordbog i stedet for den automatiske stavekontrol, ville vi kunne få indholdet tilbage i deres engelske opgaver. Det kan vi desværre ikke, medmindre systemadminstratorer kan slå stavekontrollen fra med en central indstilling.
Jeg ved ikke hvor mange engelsklærere landet over der sidder og retter stavekontrollens ubegribeligheder, men Staten burde sende en samle-faktura til Microsoft en gang om året for det tåbelige tidsspilde der ligger i at rette Microsoft's forfærdelige stavekontrol. Mere kunstig end intelligent. Var det et job for Margrete Vestager at sende en sådan regning?
Virksomheden har haft 40 (nej, ikke 4, fyrre!) år til at udvikle en begavet stavekontrol, og vi er ikke kommet et skridt videre.
Du bad om eksempler. En elev skrev en opgave om supermarkedskæden Tesco. Han skrev om belysningen (lighting) i butikker, og indretning af gange og hylder (shelves), om salget (sales) og om hvordan en lokal butikschef havde bemærket (noticed) positive forandringer i kundestrømmen.
Stavekontrollen fik ændret lighting til lightning, shelves til shells, sales til seals og noticed til nudists. Lyn, muslingskaller, sæler og nudister endte med at blive et smukt strandtema, men desværre uden relevans for opgaven, og eleven kommunikerede overhovedet ikke.
Denne generation af autoritetstro stavekontrol-brugere er på vej ud i de danske virksomheder. Det skal nok blive munter læsning.