Martin Ernst bloghoved

Er man stadig safe med SAFe?

Illustration: SAFe Meetup Denmark

Meetup møde 2

November 2018 skrev jeg en blog om det første SAFe meetup møde i Danmark, om at være ”Safe med SAFe”. Arrangementet var et tilløbsstykke – og blev en succes. Jeg endte bloggen med at skrive, at det næste arrangement ville sikkert blive mindst lige så besøgt. Og det må man sige, at det blev!

Man skal ikke føle sig selvskrevet

Jeg troede, at jeg var selvskrevet pga. den super fede førnævnte blog (med en ironisk distance bevares). Denne tro på at være selvskrevet, må jeg konstatere, at jeg ikke kan tage som en selvfølgelighed. Først i sidste øjeblik – godt hjulpet af influenza og lign. opstod muligheden alligevel. Du skal være klar til at være klar, når tilmeldingen åbner. For denne gang tog det 3 timer at få ”udsolgt”, og det placerer arrangementet i klasse med at få billetter til en af de store festivaller eller koncerter i Danmark! F.eks. var Smukfest udsolgt efter blot 57 min.!

Et eller andet sted kan man kun være næsegrus af beundring over, at bare andet møde i denne gruppe har fået så stor tilslutning. De har virkelig ramt en nerve.

Det kan kun undre mig, at der ikke er blevet gjort noget tilsvarende for PRINCE2 eller PMI eller for den sags skyld Statens It-model. Jeg kender ikke til lignede initiativer. De har helt sikkert de helt de samme udfordringer – og dermed vil man ramme en tilsvarende nerve. Hvis de er der – hit me! Jeg vil gerne se, om de har samme vind i sejlene.

Ørsteds SAFety

Denne gang blev det afholdt hos Ørsted i et af deres store sale (se billedet).
Det første der slår én, er Ørsteds store fokus på sikkerhed (derfor underoverskriften SAFety). Det er en meget vigtig del af deres kultur, at den sikkerhed, som er ude ved produktionsstederne, også gælder i HQ. Det skal være ens for alle. Så vi startede naturligvis med en sikkerhedsbriefing. For der skal altid være en hånd på gelænderet, og vi skal vide, hvor vi går hen, hvis der sker noget. Betryggende må man sige!

Bastarden blandt de oplyste

Dog føler jeg mig lidt som en bastard, som har listet sig ind et logemøde (hvor man ikke er behørigt optaget og kender til alle ceremonier og håndtegn). For igen føg det om sig med forkortelser; ART, PO, SM, LACE, CoPs, SPCs etc. Det hele er meget indspist. Det ender helt sikkert med, at jeg skal være prospekt – for jeg magter næsten ikke at være udenfor.

SAFe verden er også en verden af versioner af et rammeværk, som hele tiden udvikler sig. Når man certificeres, så bliver man certificeret i en bestemt version, og skal man certificeres i en ny version, skal man igen til lommerne. Det må næsten være rammeværkernes version af Scientology. Uden at lave yderligere sammenligning i øvrigt.

SAFe er ikke en leverancemodel – men en organisationsmodel

Men det skal være en gennemsyret model i hele organisationen – dvs. en organisatorisk model og ikke en projektleverancemodel. Det tager Ørsted meget seriøst. Det er også nødvendigt, hvis SAFe implementeringen skal lykkes. Dvs. at etablere det, som jeg i gamle dage kaldte et projektkontor – det hedder bare her en LACE (Lean-Agile Center of Exellence). Fra denne LACE sikrer man rejsen med at implementere SAFe. Den skal have en god sponsor, som italesætter, at ”det er det, jeg vil”. Helt gennemgående ved implementering af så store forandringer, så skal ledelsen bare efterleve det mantra; ”det er det, jeg vil”.

Ørsted er også så store, at de har implementeret CoP (en af de mange forkortelser introduceret på dagen), som står for Community of Practice. Sagt på dansk en slags ERFA-gruppe for specialer indenfor virksomheden. Det kunne være specifikke roller som Scrum Master, tekniske specialer som Javaudvikler eller lign. En rigtig god idé, men organisationen skal have en vis størrelse, hvis mere eller mindre formelle grupper skal kunne formes på tværs af spor – eller trains, som det hedder på SAFe’sk.

Når man nu taler om trains, så får man i Ørsted udleveret en (tog)fløjte, da man nu skal lede et tog. (Selvironi er godt).

Nordeas agil-skumfidus

John Skov fra Nordea kalder sig selv agil-skumfidus, som er hans egen fornemmelse af egen rolle i organisationen. Hvis man blot så ham, så havde man svært ved at se sammenligningen med en skumfidus – men man kan ikke tage fra ham, at han har en del år på bagen i SAFe verden, og dermed er en erfaren herre. De seneste 6 år har han forsøgt at implementere SAFe, og det har ikke gået den lige vej. Men hvor der er vilje, er der vej – og stille og roligt er SAFes ceremonier og artefakter blevet rullet ind.

En af hans erfaringer er, at vandfald og agilt ikke fungerer sammen. Det er som olie og vand. Så hvis man skal gøre det, så skal det ske ved en hurtig transition. En hurtig fødsel, så babyen hurtigt kan få ilt til hjernen. Og i den forbindelse er der brug for fødselshjælpere – de agile coaches.

Det er en rejse, som helt naturligt skaber forskellig modenhed inden for brugen af rammeværket. Det er simpelthen en naturlov, at organisationer på størrelse med Nordea oplever en forskellig adoptering og adfærdsændring. De kommer helt sikkert til at få god glæde af deres CoPs.

Nordeas gevinstrealisering fra SAFe implementeringen

John fik virkelig vagt min opmærksomhed, da han forholdt sig til SAFe’s business case, og hvordan Nordea have oplevet opfyldelsen af denne business case. Nemlig det vi kalder gevinstrealiseringen.
SAFe Business case indeholder fire elementer:

• 10-50% happier, more motivated employees … det oplever Nordea, men havde ikke konkrete målinger på dette - endnu.
• 20-50% increase in productivity – Nordea oplever ikke helt denne produktivitets forbedring. Og undskyldte det ved, at det heller ikke er nemt at måle. Men vi alle ved, at det er der, hvor pengene ligger …
• 30-75% faster time-to-market - Nordea have oplevet, at man har fået noget hurtigt til marked. Og det er supervigtigt i markeder, hvor produkter bliver ved med at blive introduceret.
• Defect reductions … burde kunne måles. Alt andet lige har Nordea oplevet en bedre kvalitet og flere leverancer.

Her ser vi et eksempel på, at man retrospektivt ser på nogle gevinster, men det er godt nok svært at forholde sig til det, hvis der ikke er etableret en klar baseline. Dvs. et klart målepunkt (hvad måles, hvornår og af hvem) med en accepteret startmåling, som viser X af en bestemt enhed.

Dvs. business casen fordre ikke, at man skal fyre folk. Men folk skal arbejde sammen på en anden måde, hvor der er en forventning om at kunne gøre det mere effektivt.

Det er OK, at vi bruger tid på at lære! Det er bare uforeneligt i en verden, hvor tid er penge. Man skal ville det, og som de sagde ”Man skal tro på tacklingen, så man skal ikke trække sig … ellers dør baby.” En implementering af ny metode er en meget stor inversting, som skal følges til dør og ikke dø.

Mon der er plads næste gang?

Jeg tror, at jeg skal gentage forudsigelsen fra den seneste blog om SAFe gruppen. Der kommer til at være rift om pladserne til den kommende gang. Også selv om emnerne kan virke – for nogen – lidt langhåret og meget indforstået.

Emnerne er:

• Et velfungerende porteføljelag: Koordinering af funktionalitet og rapportering (KPI’er) på tværs af flere ART’er.
• Et velfungerende programlag i en specialiseret verden: Program backlog vs. team backlog på ART’er med meget specialiserede teams.

Nu må vi se om jeg får lov til at komme med igen.

Noget tyder på at man skal sidde klar den 1. april.

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin J. Ernst Blogger

Blev du så ”safe” med SAFe og bruger i det aktivt i 1Stroke ApS eller hos virksomhedens kunder?

Hej Peter

P.t. har jeg hos de kunder, som jeg personligt arbejder, ikke benyttet os af SAFe.
1stroke har kunder som i større eller mindre omfang bruger SAFe, og deres status på dette vil jeg naturligvis ikke udlevere her på bloggen.

Jeg skriver om SAFe, da det altid er vigtig at have effektiv leverancemetode for at sikre gevinstrealiseringen.
Plus at det er meget utalt at organisationer, som vil SAFe, kan se en business case i brugen af dette. Om det så lykkes for dem - dvs. gevinsterealiseringen - det må tiden vise (og dermed emne for en ny blog).

Jeg har set mange implementeringer af projektmetoder. Fælles for dem alle at de skal implementeres fuldt - men det gør de sjældent. Det er også pointen i denne blog: https://www.version2.dk/blog/man-safe-med-safe-eller-kommer-man-kun-halv...

Mange hilsner

Martin

Peter Sjoelin

Hej Martin,

Mange tak for den hurtige respons. Jeg er sådan set enig i betragtningen, at det ingen mening giver at implementere et rammeværk uden at se på, hvilken type organisation, program, projekt, forretningsmodel, driftsmodel m.v. som rammeværket skal passe til. ”Fordi vi kan” mottoet lever i bedste velgående, men man ser sjældent en positiv business case i at følge det motto.

Med venlig hilsen

Peter Flemming Teunissen Sjølin
Enterprise arkitekt
EnterpriseArkitekten.com

Log ind eller Opret konto for at kommentere