Man smider da ikke sin studietid i skraldespanden!?

Denne weekend fik jeg ryddet op i min bogreol. Egentlig var det foranlediget af, at jeg i fredags sad på arbejdet og havde brug for at slå op i Cormen, Leiserson og Rivests "Introduction to Algorithms" (en i øvrigt meget tyk bog, titlen taget i betragtning). Et eksemplar af bogen havde på et tidspunkt befundet sig i kontorets bogreol, men kunne nu ikke længere lokaliseres; den har formodentlig tilhørt en tidligere kollega, der nu har taget bogen med i sit videre arbejdsliv. Heldigvis kan man jo google sig til meget, men der er nu en særlig tilfredsstillelse ved at bladre i en bog, og i særdeleshed en bog, som man har været tæsket igennem i sin studietid, og der har små håndskrevne noter hist og pist i marginen.
 
Derfor kom jeg til at overveje, om ikke det var en lille smule tåbeligt, at mine gamle studiebøger stod og samlede støv på min bogreol derhjemme, når sandsynligheden for, at jeg vil få brug for at slå op i "Compiler Design" i min fritid trods alt er ret lav. (Der er dog muligvis læsere derude, hvis definition af fritid giver det noget bedre odds...?) Altså er jeg begyndt at slæbe de mest relevante af mine gamle datalogibøger med på arbejde.
 
En del bøger er dog ved at blive lidt uddaterede. Mit eksemplar af "Java Performance Tuning" har f.eks. ikke hørt om StringBuilders, og der er formodentlig også sket et og andet med JVM'en siden første udgave af den ellers glimrende "Inside the Java Virtual Machine" blev skrevet. Til gengæld holder min arvede kopi af Aho, Sethi og Ullmans "Compilers" stadig 20 år senere.
 
Jeg har kun smidt to bøger ud indtil videre. En Java-lærebog fra 1. år, der allerede dengang ikke indeholdt noget, jeg ikke vidste, og i tilgift var temmelig dårligt skrevet, samt en Postscript-cookbook, som jeg har svært ved at forestille mig, at jeg vil få brug for igen. Jeg nænner dog ikke at kassere eksempelvis min gamle termodynamik-bog. Det er jo almen dannelse! Tænk nu, hvis en dag mine børn spurgte mig om, hvordan en motor virker?
 
Måske er jeg stadig for sentimental omkring min studietid til for alvor at rydde ud i de bøger. Men man smider da ikke sin studietid i skraldespanden?