En af de mange forandringer der er sket de sidste 12 måneder, er at rigtig mange fædre har lært deres børn meget bedre at kende, på godt og ondt.
Fordi, lad os være ærlige: Alt det der med børn er stadig ikke i nærheden af ligestilling, hverken ude eller hjemme.
Jeg deltager et et IDA Webinar i morgen klokken 17 (Alle er velkomne!) og kunne egentlig godt tænke mig at høre om et år med hjemmearbejde har flyttet holdninger ?
En af de mest centrale hot-spots i debatten er det der kaldes "øremærket barsel til fædre".
Det "normale" er at kvinden går på så meget barselsorlov som muligt, mens manden tager så lidt som han kan slippe afsted med og/eller få lov til.
Det betyder at en virksomhed der skal besætte en tom stilling på forkant ved, at en ung kvinde sandsynligvis forsvinder det meste af et år, mens en ung mand i værste fald er borte et par uger.
Specielt i små virksomheder er det en meget hård økonomisk kalkule og derfor er det ikke overraskende at små virksomheder kun sjældent finder "den rigtige kvinde til jobbet".
Det er indlysende for enhver at den forskelsbehandling kun kan rettes ud hvis de begge, som udgangspunkt, holder (circa) lige meget barsel.
Og så er det balladen starter...
Kvinderne vil ikke afgive halvdelen af "deres" barselsorlov og mændene vil egentlig helst heller ikke have den når det kommer til stykket, for bleskift, rengøring, madlavning og tøjvask følger med.
I store træk har fronterne ikke flyttet sig en mikrometer i det kvarte århundrede hvor jeg har interesseret mig for spørgsmålet.
Men det har det måske nu ?
Har et år med hjemmearbejde med børnene flyvende gennem luften forandret noget ?
Har det ændret jeres syn på ligestilling, barselsorlov og/eller børn generelt ?
Rigtig mange i IT branchen håber på at fastholde mindst 2-3 ugentlige hjemmearbejdsdage fremover, hvordan spiller det sammen med barselsorlov ?
Er der i det hele taget behov for (ret lang) barselsorlov, hvis begge forældrer arbejder hjemmefra 3 dage om ugen ?
phk
Er der i det hele taget behov for (ret lang) barselsorlov, hvis begge forældrer arbejder hjemmefra 3 dage om ugen ?
Hvad har du selv gjort? Jeg er lige begyndt på 6 ugers barselorlov, og jeg kunne ikke forestille mig, hvordan jeg skulle kunne passe hende og arbejde på engang. Hvis det er det du ligger op til med 3 dages hjemmearbejde? Eller misforstår jeg dig?
...at du (muligvis) har været nybagt far :)
Min besked lød noget hårdere end jeg mente den. Det var et oprigtigt spørgsmål om, hvad du har gjort. Ikke som I jeg ikke troede du havde gjort noget. :)
Mere relevant: Jeg forventer ikke at blive det igen :-)
Hej - jeg er I en IT virksomhed som tilbyder 3 måneder. Så langt så godt.
Men firmaet anbefaler faktisk ikke at man tager det på en gang - specielt ikke hvis konen også er derhjemme - Deres erfaring er at så går man hinanden på nerverne og at nogen mennesker har behov for at kunne bevise at de er gode forældre under orloven og den opmærksomhed kan ens bedre halvdel stjæle fra dig!
Så rådet er tag en uge af gangen eller en fast ugedag efter aftale med ens leder.
Og så er man stadig med i karriere ræset og ikke ude..
Og så lige da jeg tog barsels orlov som mand. Firmaet tilbød fuld løn i den sene barsel på 14 dage mod at jeg kunne tage telefonen hvis huset brændte. Fed deal - som betød at man ikke gik ned i løn. Men så tæller det jo i statistikken som om at jeg ikke tog min fulde barsel som jeg jo gjorde.
Telefonen ringede i øvrigt aldrig !
Fik jeg mulighed for at tage de sidste 2 måneder af den del af barselsorloven, som kunne deles.
Det fungerede godt - især da min kære kone fandt ud af at det kunne min datter og jeg godt finde ud af
Jeg går ind for at det finder parrene selv ud af, på tværs af konstellationer af køn, egne og andres børn, etc
Jeg er med på at udligner man fordelingen af barsel så letter det presset på kvindernes andel, der traditionelt giver dem dårligere vilkår på arbejdsmarkedet.
Omvendt så vil jeg mene det ikke er op til det offentlige at blande sig i hvordan forældrene deler barsel og så må det være et individuelt valg hvem der risikerer at 'tabe' på at gå hjemme.
14 dage med hvert af mine børn var nok for mig og deres mor ville gerne gå hjemme for begge børns vedkommende godt et år. Det fungerede fint og har mig bekendt ikke haft dårlig indflydelse på hendes karriere.
Det "normale" er at kvinden går på så meget barselsorlov som muligt, mens manden tager så lidt som han kan slippe afsted med og/eller få lov til.
Ligesom din forestilling om at vi ikke havde VPN-forbindelser i 2010, så er du også på det punkt her 10 år bagefter. Mindst.
Barsel på deltid er allerede en mulighed. Vi skal bare have begge forældre med på den, så at mor passer børn mandag, tirsdag og far onsdag, torsdag. Fredag skiftes man om.
Det kommer an på hvad man laver, men specielt i en mindre virksomhed er det ofte bedre at en medarbejder er deltid end helt at miste kompetencen og viden.
Ligesom din forestilling om at vi ikke havde VPN-forbindelser i 2010, så er du også på det punkt her 10 år bagefter. Mindst.
Ikke rigtigt, for 2018 tog mødre i snit 273,9 dage med barselsdagpenge, fædre 31,9 Kilde Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2020/2020-05-04-far-tager-lidt-me...
Ikke rigtigt, for 2018 tog mødre i snit 273,9 dage med barselsdagpenge, fædre 31,9 Kilde Danmarks statistik
Det siger ikke noget om at "manden tager så lidt som han kan slippe afsted med".
Jeg tænker at man som udgangspunkt skulle øremærke 40% af barselen til hver partner, og lade de sidste 20% være "frie".
Lønnen skulle betales 105% af barselsfonden. Dette vil betyde, at den som tjener mest så faktisk tjerner lidt mere under barsel, og det ville friholde en arbejdsgiver for lønudgifter, trods de naturligvis stadigvæk skal bruge ressoucer på en afløser.
BTW, hos os var det helt klassisk, og jeg har holdt 3 x 14 dags barsel. var dog så heldig at blive fyret under finanskrisen, og fik 4 måneder sammen med min yngste datter, hvilket var fantastisk, og fik mig til at ændre syn på de nuværende barselsregler.
Nej tak til offentlig forsørgelse til folk på barsel - det betyder bare at vi alle betaler for andres børn. Dem må de finansiere selv.
Jeg holdt min fædreorlov på deltid som 20 halve arbejdsdage i stedet for 10 hele arbejdsdage.
Så kunne jeg tage det roligt og være sammen med mor og barn derhjemme i de første fire uger (i stedet for kun to) efter barnets fødsel, men alligevel svare på mail m.m. hver dag.
Det fungerede godt for os.
Mor tog hele forældreorloven, og det var vi også begge mest tilfredse med.
Men firmaet anbefaler faktisk ikke at man tager det på en gang - specielt ikke hvis konen også er derhjemme - Deres erfaring er at så går man hinanden på nerverne og at nogen mennesker har behov for at kunne bevise at de er gode forældre under orloven og den opmærksomhed kan ens bedre halvdel stjæle fra dig!
Og kigger jeg omkring i min omganskreds, er der mange steder hvor far har haft svært ved at "få lov til at være far" når mor var i nærheden.
Min erfaring er at mange kvinder har svært ved at akseptere at mænd gør ting anderledes en kvinder. Og det som mor siger er altid det rigtige. Per definition.
Så jeg kan 100% forstå at firmaet ikke anbefaler at tage barselsorlov sammen med konen.
/Henning
Herhjemme delte vi det igen op i 4 mdr til hver. Som mand tog jeg de sidste 4mdr fra oktober til februar. Det ville ikke være realistisk at arbejde samtidig.
halv/halv virkede godt - og jeg forstår ikke at flere mænd ikke ikke tager opgøret med arbejdspladsen og kæreste/kone. Om ikke for sin egen, så barnets skyld.
Hjemmearbejdet har ikke ændret mit syn på barsel, men hjemmearbejdet gør familie livet nemmere og mindre stressende ift pasning og transport.
Personlig går jeg ind for mere regulering -at mænd påbydes at tage barsel med det formål at fremme ligestilling. Jeg mener, at virksomheder ikke skal have incitament til, at vælge en mand frem for kvinde pga barsel. ( ovenstående under forudsætning vi ønsker ligestilling). Når vi snakker ligestilling handler det mest om kvinder på topposter og ikke så meget om ligelig fordeling i alle erhverv - hvilket er mere interessant.
Ligestillingsdebatten handler meget ofte om at fremme kvinder og meget lidt om ligestilling. Og når vi snakker barsel/børn så bliver manden oftest udsat for diskrimination.
Enig 40% hver giver mening. 20% som man deler.
Jeg tog det jeg kunne for de steder jeg havde barsel. DVS. 2 måneder betalt barsel og ferie oven i. Var fantastisk og hårdt på samme tid.
Hvis du vil krydre debatten så prøv med tvillinger. Ikke mere barsel som Norge eller Sverige har. Der er Danmark unik i at tvillinger ikke regnes for større arbejde. Det er noget man må opleve.
Selv tog jeg ca. 12 ugers forældre orlov + de to uger fælles for hvert af mine fire børn. For de første tre's vedkommende så var jeg ansat i en svensk ejet IT biks, hvor det blandt mine svenske kollegaer helt var normen. Det var det ikke helt i Danmark. For mit sidste barns vedkommende, da var jeg ansat i et firma med traditioner ud fra stålindustrien. Her fik man suppleret dagpenge op til fuld løn, men kun indenfor de første 14 uger. Altså gæt lige på hvor mange mænd der tager den første del af orloven hvor amning er absolut vigtigst? Min kone og jeg havde besluttet os for samme fordeling som ved de første tre børn, men det ramte på pengepungen. Faktisk burde den slags aftaler være ulovlige. En længere øremærket forældreorlov til mænd vil lægge et pres på at den slags indirekte forskelsbehandling ikke godtages.
Det er noget som familerne selv skal bestemme. De må vælge hvordan de vil leve, hvordan karrierer skal vægtes, hvornår barsel skal placeres.
På grund af IDA's holdning til området har jeg i flere omgange overvejet at melde mig ud. IDA skulle i stedet arbejde for at børnefamilier kunne få mere frihed til at vælge; herunder evt. mindre barsel men i stedet mere hjælp i dagligdagen hvis det er det familierne syntes vigtigt.
Men grundlæggende skal familierne selv vælge hvordan de vil indrette sig.
Du er sørme rigtig sjov CarstenH...
Det lyder jo meget besnærende når man italesætter det som at "familien" skal bestemme, men ret beset bør barsel vel være af hensyn til barnet. Og barnet har altså bedre af at have en god kontakt til begge sine primære omsorgspersoner. Så når de voksne ikke kan finde ud af det (i de fleste familier), er det vel en god ide at bygge incitamentet ind i aftalerne, som f.eks. at hver omsorgsperson får en del af barslen, og den ikke bare kan gives videre til andre. Med andre ord 50% til far og 50% til mor i en hetero familie.
Med andre ord 50% til far og 50% til mor i en hetero familie.
Men så vil du vel også lovgive mod homo-familier? Eller familier med kun en enkelt voksen? Eller 3? Og hvad hvis det er en efternøler ... skal noget af barselsorloven så gives til barnets ældre søskende sådan at de kan skabe bånd? Af hensyn til barnets tarv ...
Nej tak. Børns opdragelse er forældrenes opgave. Ikke samfundets. Hold fingrene fra familiernes selvbestemmelse.
Det her handler kun om ligestilling på arbejdsmarkedet.
Nej. Det handler om, at venstrefløjen også i denne sammenhæng ønsker at udbrede deres personlige præferencer til resten af samfundet gennem en blanding af tvang og social engineering.
Men god fornøjelse med jeres webinar - konklusionen er jo givet på forhånd, så jeg er sikker på, I nok skal blive enige :)
Men her tager fædre ofte en langt større del af Barslen (dem der altså selv er offentligt ansatte). Selv min egen kontorchef startede sin karriere som Leder med 4 mdr. barsel. Men kan godt høre på de kvindelige kollegaer, hvor partneren arbejder i private (især små og måske lidt skæve) virksomheder, så ender de ofte men langt størstedelen af barslen, også selvom partneren gerne selv ville tage mere.. I min omgangskreds er det hovedreglen (men der er undtagelser) at manden tager 3-4 mdr af barslen.
Nu har jeg arbejdet hjemme hele året. Min erfaring er at det er tæt på umuligt at forklare en 1årig at "far skal arbejde, så du må lige lege selv de næste par timer". Resultatet er at man arbejder når ungen sover. Altså et par timer om formiddagen og om eftermiddagen og resten om natten. At weekenden bruges på samme måde som hverdage, og at alting flyder sammen. Det er i øvrigt udelukket at finde tid til at reparere noget eller se en kammerat.
Det kan med andre ord godt lade sig gøre, men det er da kun fordi barnet nærmest ikke har været syg, og fordi vi som softwareudviklere ofte kan arbejde når det passer os.
Det er en luksus som de fleste medarbejdere ikke har. Og det er en jeg var hvad for, men det er godt nok ikke at sidestille med barslen, som jeg langt ville foretrække.
Det her handler kun om ligestilling på arbejdsmarkedet.
Enig.
Spørgsmålet er så hvad ligestilling på arbejdsmarkedet betyder. I mine øjne handler det om at give lige muligheder. Ikke om at skubbe alle i retning af at vælge det samme. Derfor bør det være den der har forældremyndigheden der vælger hvornår og hvor meget barselsorlov der skal tages. Hvis familierne ikke kan finde ud af det internt i familien sådan at alle er tilfredse, så er der noget mere grundlæggende galt i familien. Det løser man ikke med tvang.
Hvis man først begynder at gennemtvinge at folk vælger ens, så er der vide muligheder. Så skal man også gennemtvinge ligevalg i uddannelsesvalg (dvs. at køn skal vælge ens i uddannelser), ligevalg i pensionsalder, ligevalg af arbejdstid, lige fremmøde til forældremøder, ligevalg i hentefrekvens og tidspunkt i daginstitutioner, etc.
I mine øjne skal staten lave lige muligheder. Ikke gennemtvinge lige valg. I denne sag kunne det betyde at staten gennemtvang at familier 100% selv kunne vælge hvordan barselsorlov skulle fordeles mellem forældrene.
Indrømmet, det er 20 år siden problemet var aktuelt for mig, men tillad mig at komme med et lille forlag: Når ammeperioden er overstået, kunne man måske dele så manden var hjemme 3 dage om ugen og kvinden 2 dage. I visse jobs kan der måske også laves en ordning med deltid, så hver er parterne er på arbejde ½ dag hhv. formiddag og eftermiddag. På den måde fastholder begge kontakten til arbejdspladsen, og de får begge en god kontakt til barnet. Jeg ved ikke om reglerne tillader en sådan ordning?
For mig at se er der en ond cirkel, hvor tissemandstillæg spiller ind:
I visse jobs kan der måske også laves [...]
Det er jo det mest forbandede aspekt: Der er stor forskel på hvad der kan lade sig gøre, afhængig af hvilken arbejdsfunktion man har.
Softwaretyper som os har formodentlig den største flexibilitet, vores ledere er allerede vænnet til at vi arbejder på de mest obskure tidspunkter og måder.
Jeg så meget gerne at der var så meget flexibilitet som overhovedet muligt, forudsat at denne flexibilitet ikke per automatik blev brugt til at fastholde stenaldertidens kønsrollemønster.
Derfor hælder jeg nok imod at loven bør være at der er X uger til rådighed for hver af forældrene, hvoraf kun Y uger er obligatoriske.
Et bud på X og Y kunne være 26 og 4.
I den alder kommer lønforskelle primært af valg af uddannelse. Hvis du vil gøre noget ved lønforskelle så skal du gennemtvinge kvoter på uddannelserne.
Mon ikke, det også er på ønskelisten i en stor del af det segment, som ønsker øremærket barsel?
Hvis man ønsker kvoter i bestyrelser, må man logisk set også være klar til at indføre kvoter i de uddannelser, der giver karrierer, der fører til bestyrelsesposter.
Hvad med barnets tarv, sålænge det ammer er moderen vel det bedste valg ?
Reglerne for barsel har ikke kun betydning for de enkelte forældrepar men også for deres arbejdsgivere. Barsel er en stor udfordring for visse kvindedominerede brancher og arbejdspladser. Så der også andre hensyn at tage end forældrenes ret til selvbestemmelse, når man udformer reglerne for barsel.
Et tilsvarende eksempel er betalt fri på barnets første sygedag. Som arbejdsgiver ville jeg være træt af at skulle betale for en masse fridage til en medarbejder, hvis barnets har en anden forælder med en “vigtigere” karriere, som aldrig tager en tørn.
Mon ikke det også er på ønskelisten på højrefløjen at forældre må slå deres børn så meget de har lyst til. Venstrefløjen skal jo ikke komme her med deres social engineering og blande sig i, hvordan familier vælger at organisere sig. (Jeg ved godt at det ikke er noget nogen ønsker længere).
Det bliver meget hurtigt en ubrugelig debat, hvis vi tager debatten ud fra, hvad vi kan finde på at modparten mener. I stedet for at tage udgangspunkt i det folk rent faktisk skriver at de mener. Det virker til der er rigeligt at diskutere ud fra der.
Der er mange historier om folk der er tilfredse med den løsning de nu engang valgte. Men er der også nogen der er utilfredse? Som fx har tænkt at de som mand tog for meget barsel?
Mon ikke, det også er på ønskelisten i en stor del af det segment, som ønsker øremærket barsel?
Hvis man ønsker kvoter i bestyrelser, må man logisk set også være klar til at indføre kvoter i de uddannelser, der giver karrierer, der fører til bestyrelsesposter.
Jo, men i ligestillingens navn så vil det dække alle uddannelser. Lige mange jurister (flest kvinder), lige mange ingeniører (flest mænd), lige mange sygeplejesker (flest kvinder), lige mange smede (flest mænd), etc. Et kæmpe indgreb i folks ret til selv at bestemme.
Reglerne for barsel har ikke kun betydning for de enkelte forældrepar men også for deres arbejdsgivere. Barsel er en stor udfordring for visse kvindedominerede brancher og arbejdspladser. Så der også andre hensyn at tage end forældrenes ret til selvbestemmelse, når man udformer reglerne for barsel.
Æh nej. Der skal overhovedet ikke tages hensyn til brancher i folks frie valg. Ellers så kan du også begynde at begrænse folks muligheder for at skifte job, tvinge folk ind på uddannelser hvor vi forventer mangel, etc. Virksomhederne må indrette sig efter hvordan frie borgere vælger. Og disse borgere må selv tage ansvaret for deres valg.
Et tilsvarende eksempel er betalt fri på barnets første sygedag. Som arbejdsgiver ville jeg være træt af at skulle betale for en masse fridage til en medarbejder, hvis barnets har en anden forælder med en “vigtigere” karriere, som aldrig tager en tørn.
Det kan jeg godt forstå. Prøv at se om du kan lave et system der fikser det problem ... jeg er ganske sikker på at de fleste der bliver udsat for den slags regulering vil føle det som et gigantisk indgreb i deres dagligdag. Det er ikke alle problemer der skal løses for nogen gange er løsningen værre end problemet.
Mon ikke det også er på ønskelisten på højrefløjen at forældre må slå deres børn så meget de har lyst til.
Mon du har en hjerne med mere end 3 hjerneceller?
Som arbejdsgiver ville jeg være træt af at skulle betale for en masse fridage til en medarbejder, hvis barnets har en anden forælder med en “vigtigere” karriere, som aldrig tager en tørn.
Jeg tror der er mange forældre som begge to tager barnets 'første' sygedag, bare én dag forskudt, så de får to dage i alt.
Det er alligevel for lidt. Hvem har overhovedet fået den idé, at pasning af et sygt barn er noget som enhver kan skaffe på mindre end 24 timer?
Det er ikke os alle sammen som har et passende udvalg af bedsteforældre - som i øvrigt bor inden for passende afstand - at tage af.
Da børnene var små afviklede vi barsel helt traditionelt. Og arbejdede traditionelt på de respektive kontorer. Da vi omkring 2000 flyttede til Nordsjælland fik vi arrangeret os sådan, at jeg arbejdede hjemme 3 dage om uge (man-ons-fre) og min hustru 2 (tir + tor). Det betød at vi fint kunne nøjes med een bil/kun en kørte. Det fungerede fint. Mange år efter har jeg talt med mine børn, og de påpegede en ting jeg slet ikke var opmærksom på dengang: Det var smadderhyggeligt at komme hjem fra skole til et ikke-tomt hus! I lyset af at bleskift mm er ganske få år sammenlignet med måske op til 12 års skolegang er det måske mere relevant at se på hjemmearbejde og børn i skolealderen. Og nej - de kom ikke rendene i tide og utide og skulle have hjælp til lektierne :-) I lyset af at jeg så har arbejdet hjemmefra mere eller mindre i 20 år har det forgangne år ikke betydet den store forskel, og børnene er forlængst flyttet hjemmefra :-)
Samme underliggende diskussion der gentager sig endnu engang, hvor en stor procentdel foretrækker tvang til at udføre en grundlæggende forandring i samfundet, som de mener er magtpålæggende nødvendig.
Apropos "tissemandstillæg", så tillad mig at hoppe med på vognen, og udtrykke et inderligt ønske om at tvinge selvsamme segment til først at læse og forstå Lønkommissionens redergørsler for status på ligeløn i Danmark. Vi har i udpræget grad ligeløn.
Jeg finder selv ud.
Det er ikke os alle sammen som har et passende udvalg af bedsteforældre - som i øvrigt bor inden for passende afstand - at tage af.
Ja, Vi lå også på ca. 3 ugers årlig ferie i den periode. Resten blev brugt på pasning af syge børn. Det kan kræve noget af arbejdsgiveren, med det naturligt korte varsel, men det fungerede.
Overordnet er den danske barselsorlov vel tilpasset den minimalt anbefalede ammeperiode, og derfor naturligt tillagt mor. Her taler vi om hensyn til barnet, hvilket jeg mener må overtrumfe alle andre hensyn.
Den udvidede barselsperiode er en anden ting. Jeg ved ikke om det offentlige peger mod moderen for den del. For den del bør der ikke være tale om at moderen "skal afgive" sin barsel. Det burde måske være modsat ? Altså ingen tvang, men en aktiv handling hvis den også skal tilgå moderen.
En yderligere observation er jo at gode barselforhold typisk findes i "kvindefag". Dvs. det kvindelige modstykke til "tissemandstillægget", beskrevet ovenfor. Men sådan set med samme resultat. Overenskomstforhandlingerne har medført bedre barsel, og sandsynligvis med en lavere løn til følge.
Der skal overhovedet ikke tages hensyn til brancher i folks frie valg. Ellers så kan du også begynde at begrænse folks muligheder for at skifte job, tvinge folk ind på uddannelser hvor vi forventer mangel, etc. Virksomhederne må indrette sig efter hvordan frie borgere vælger. Og disse borgere må selv tage ansvaret for deres valg.
For god ordens skyld skal jeg understrege, at jeg ikke har noget ønske om at fratage folks frie valg til at holde barsel. For min skyld må begge forældre holde barsel i årevis, hvis de selv betaler for det.
I det omfang at staten betaler gildet, synes jeg dog godt, man kan diskutere, hvordan ordningen bedst skrues sammen. Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at den nuværende ordning skaber et økonomisk incitament til at lade den lavestlønnede ægtefælle tage al barslen. Det problem kan så adresseres ved øremærkning eller på anden vis.
Men jeg vil egentlig give dig ret i, at hensynet til “kvindearbejdspladser” isoleret set ikke bør fylde alverden. Indirekte har det dog alligevel betydning for borgerne, idet en sådan virksomhed vil have en særlig motivation til (ulovligt) at fravælge kvinder i den fødedygtige alder, når de rekrutterer.
Da vi barslede for godt 20 år siden var vi i en atypisk situation: Min kone var lige begyndt på en videregående uddannelse og jeg havde overenskomstmæssigt ret til fuld løn under barsel.
Så jeg tog selvfølgelig så meget som loven tillod da det reelt set var penge ned i lommen.
Problemet med indførslen af ni måneders barsel var langt hen ad vejen at overenskomsterne ikke fulgte med.
Men måske er læren at det som udgangspunkt skal være indkomstneutralt at barsle uafhængigt af om far eller mor tjener mest.
(allerede da han var 4 mdr. havde jeg min første magtkamp med min yngste om hvordan dykning skulle foregå - vi vandt begge da jeg fandt ud af han helst ville fridykke op til overfladen)
Men måske er læren at det som udgangspunkt skal være indkomstneutralt at barsle uafhængigt af om far eller mor tjener mest.
Hvordan i alverden vil du gøre dét? Tvinge firmaer til at betale fuld løn under hele barselsperioden? Eller skal staten gøre det?
(allerede da han var 4 mdr. havde jeg min første magtkamp med min yngste om hvordan dykning skulle foregå - vi vandt begge da jeg fandt ud af han helst ville fridykke op til overfladen)
Dykning? Med et 4 måneder gammelt barn?!?
Hvordan i alverden vil du gøre dét? Tvinge firmaer til at betale fuld løn under hele barselsperioden? Eller skal staten gøre det?
Ja hvorfor ikke, vi opkræver allerede lønsumsafgift. Faktisk er arbejdsgiver afgifterne på nuværende tidspunkt latterligt lave i DK.
Dykning? Med et 4 måneder gammelt barn?!?
Du burde studere babysvømning, noget af det morsommeste man kan lave med børn i den alder
Hvis du vil krydre debatten så prøv med tvillinger. Ikke mere barsel som Norge eller Sverige har. Der er Danmark unik i at tvillinger ikke regnes for større arbejde. Det er noget man må opleve.
Jeg har aldrig regnet mine tvillinger for at være større arbejde. Og fruen og jeg har delt opgaven 100%. Jeg har oven i købet taget mere forældreorlov end min kone - fordi det var muligt på min arbejdsplads.
I det omfang at staten betaler gildet, synes jeg dog godt, man kan diskutere, hvordan ordningen bedst skrues sammen.
Men nu er vi tilbage ved formålet med staten. Jeg mener grundlæggende at statens opgave i denne sammenhæng er at give lige muligheder - herefter må folk selv vælge. Og når jeg kæmper hårdt imod den slags så er det fordi det åbner en ladeport for staten til at tvinge borgere til en bestemt opførsel hvor beslutningen grundlæggende hører hjemme bag hjemmets 4 vægge (som det er i dag).
Ja hvorfor ikke, vi opkræver allerede lønsumsafgift. Faktisk er arbejdsgiver afgifterne på nuværende tidspunkt latterligt lave i DK.
Jeg kender ingen virksomheder der har et pengetræ og derfor skal de tjene pengene uanset om de udbetales i løn (og derefter beskattes) eller om de betales som arbejdsgiverafgifter. I Danmark har vi traditionelt undgået arbejdsgiverafgifter og i stedet hævet indkomstskatterne. Med mindre du foreslår en generel reduktion i lønnen der modsvarer afgiften, så er det bare endnu en udgift til virksomhederne der vil hæmme konkurrenceevnen.
Hvis man holder de samlede skatter i ro så vil det være en omvendt Robin Hood løsning hvor der uddeles penge til de rigeste.
Vi er i en overvejelse, der er en entanglement af biologi, samfundsmæssige prioteringer og personlige præferencer.
Biologi: Det er kvinderne, der bliver gravide, føder og ammer! Hvilket i den her sammenhæng er det sværeste at gøre noget ved. WHO anbefaler op til 2 års amning, hvor anbefalingerne her i landet læner sig betydeligt op af barselsorlovens længde. For 25 år side var anbefalinge 6 mrd's amning, og barselsorloven var 6 måneder. (I Sverige var anbefalingen på samme tid 12 måneders amning, da de havde 1 års orlov!) Hvor anbefaligen med den nuværende orlovslovgivning er 6 mrd fuldamning og delvis amning i 12 mrd eller længere! I forhold til amning i de første 6 måneder af barnets liv er det svært at komme udenom, at mor og barn skal tilbringe ½ time sammen hver 3-4 time. Vi har i omgangskredsen et enkelt par, der valgte at faren skulle have hele barselorloven, og derfor skulle komme med spædbarnet i formiddagspausen og middagspausen til den planlagte amning. Et andet par hvor amningen ikke ville lykke og gik igang med malkemaskine: Manden var lykkelig for at kunne "amme med flaske", og konen tydeligvis hellere ville have ammet end skulle malkes. Begge dele fungerede, men alt andet lige er det lettere at lade biologien diktere, at moderen er mest sammen med barnet i de første 6 måneder, og dermed har mest orlov. Men herefter er det mere samfundsmæssige prioteringer og persomlige præferancer der gør sig gældene. I de første uger af mine børns liv, hvor de brugte tiden til at sove, amme og skide, var min rolle mest at tage hånd om min kone efter lang fødsel, skifte bleer og falde i søvn sammen med barnet. Det gav rigtig god mening, at jeg som mand og far var til stede i de første uger, men i de næste måneder med frisk kone og nye rutiner indkørte gav det mindre og mindre mening.
Samfundsmæssigt har vi en klar priotering af Øget Arbejdsudbud og øget BNP for til stadighed at kunne inddrive "tilpas store" skatter for at kunne drive vores skatte-baserede samfund. Her er børn og fødsler en klods, der er i vejen. På den anden side er vi enige om, at vi via skatten skal tilbyde forholdsvis billig pasning, (alternativet er hjemmegående far/mor, eller som for en generation siden have "pige i huset", eller som de gør i Schweiz: betale det fulde beløb på i omegnen af 100000 kr/år), have tvungen undervisningspligt med gratis grundskole, gratis ungdomsuddannelse, gratis videregående uddannelse med statslig studenterløn.
I Øget Arbejdsudbud indgår at mænd og kvinder deltager på lige fod på arbejdsmarkedet og allerhelst på 2xfuldtid. Men kulturelt knækker filmen her adskillige steder. Fra mekaniker, der er et "mandefag" hvor man, i hvert fald til for nylig, skulle beskue stærkt afklædt kvinder og købe sit eget vrag, som man skal reperarer for at kunne uddanne sig. Til chef-niveauet hvor den store stopklods for at blive topchef som kvinde er at de får for lidt træning i drift og økonomistyring. Begge tilfælde har intet at gøre med barselsorlov.
Personlige præferencer er jo personlige: I vores tilfælde var vi rigtig glade for at blive forældre, med en grundindstilling om at det var vores valg, og dermed vores forpligtigelse at påtage os ansvaret som forældre. Så vi har prioteret at børnene skal have en tilpas kort "arbejdsdag". Vuggestue og børnehave ca. 6 timer, og mulighed for at gå lige hjem fra skole uden nødvendigvis at skulle i SFO. Frem til skolealderen var det min kone som havde den korte arbejdstid, hvor jeg har taget ansvaret i skoletiden.
Selvfølgelig skal vi som mænd have muligheden for at være sammen med vores spædbørn i form af en vis mængde barselsorlov, men lige så vigtigt er det at være tilstede de næste 15-16 år.
I forhold til den præcise fordeling af specifikt barselsorlov, mener jeg, at det i forhold til hele opvækstforløbet er af større betydning, at vi i vores kultur har nogle implicitte patrikalske og mandschauvinistiske træk. Men som samfund har vi flyttet os betragteligt siden 1970, men faktisk mindre end både Sverige og Italien!
PHK du har en yderst veludviklet evne til at stikke snuden i nælderne. Det er forfriskende i en tid hvor de fleste knap tør åbne munden af frygt for at blive slagtet af woke cancel crowds på sociale medier.
