anders lisdorf bloghoved

Måske skulle vi også droppe ordet computer..

Jeg kan forstå at ordet Eskimo ikke længere er salonfæhigt. National Museet har droppet det, og kæmpeeskimoen har skiftet navn til noget, som jeg allerede har glemt (hvilket er lidt kritisk, da det er min favorit is, og jeg ikke helt ved, hvad jeg så skal bede om). Årsagen er, at det angiveligt er stødende for nogle grønlændere, da det kommer fra fransk… eller noget.

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår hvorfor, men det er heller ikke vigtigt. Det vigtige er, at vi nu skal til at skifte navne på ting fordi folk føler sig stødte af deres historie. Som uddannet historiker er jeg da glad for, at folk er begyndt at interessere sig for historie, men hvis vi fortsætter logikken fra denne historiske revision af gængse termer, så er der en kæmpe gabende og blinkende term i vores egen midte her i IT og tech-verdenen, vi også skal have ændret, nemlig ordet computer.

Computerens fødsel

For at forstå dette skal vi tilbage til computerens fødsel. Dengang var det jo mændende, der bestemte alting i verden og specielt på arbejdet. Denne her nye seje teknologi var også domineret af mænd. De synes, at det var allermest sejest at rode rundt med hardware, og det der med at betjene det, det var kedeligt, så det kunne man lade kvinderne om.

Disse operatører af de avancerede maskiner blev under krigen kaldt computere, og havde til opgave at beregne (compute) ting som f.eks. projektilbaner og andre nyttige ting (som man kan se i filmen "Hidden Figures"). Det blev gjort ved at betjene maskinerne med relevant input så tabeller og andre relevante artefakter kom ud som output. Det var et trivielt arbejde.

Efterhånden blev inputtet foretaget gennem hulkort til maskinerne, som i første omgang mere var avancerede lommeregnere end egentlige computere. Det førte til, at der blev oprettet dedikerede afdelinger i verdens firmaer, hvor de underbetalte kvinder uden længere videregående uddannelse sad og prikkede hul i hulkortene. Disse blev kaldet for hulstuer. Den lader vi lige stå et øjeblik... Men det var jo også dengang, man lystigt snakkede om negere og, nåja, eskimoer.

Men altså, efterhånden som maskinen overtog mange af disse funktioner, fik maskinerne navn efter de personer, underbetalte kvinder i en mandschauvanistisk, teknofascistisk hardware-verden, der udførte arbejdet. Det vil sige computere. Faktisk var dette så prekært, at IBMs navnkundige direktør Thomas Watson Sr. Initielt forbød navnet computer, fordi det kunne opfattes som om, det ville tage arbejdet væk fra en stor gruppe mennesker.

Computere er løgnere

Allan Turing's artikel "Computing machinery and intelligence" fra 1950, hvor han introducerer Turing testen som et tankeeksperiment, har derfor et klart krav om at computeren skal være digital, som det kan ses af dette citat

"The idea behind digital computers may be explained by saying that these machines are intended to carry out any operations which could be done by a human computer".

Turing-testen handler jo om at lave en tænkende maskine, så på den måde kan man sige, at Turing i det mindste tilskrev kvinderne en evne til at tænke. Men her skal vi jo liiige igen tænke på, hvad Turing testen går ud på. Når man læser om den i dag, er det et eller andet vagt med at føre en samtale uden at kunne genkende, at det er en computer. Det er ikke en korrekt beskrivelse af den oprindelige Turing test.

Turing-testen er baseret på, hvad Turing kalder "The imitation game" (som der også er lavet en glimrende film om som hedder "The imitation game"). Det er lidt kringlet, men here goes.

Spillet spilles af tre personer A, som er en mand, B som er en kvinde, og C som er en dommer. C kan ikke se de to, og deres identitet er sløret med X og Y. C skal nu finde ud af, hvem af X og Y der er henholdsvis kvinden og manden. Det er kvindens (B) opgave at få dommeren til at lave den rigtige identifikation og mandens (A) at snyde og få C til at lave den forkerte identifikation. Nu skal en digital computer tage As position. Hvis den kan få C til at lave samme mængde fejlidentifikationer, som da A var et menneske, så kan man sige at computeren kan tænke.

Testen går altså ud på at få den digitale computer til at imitere den menneskelige løgnagtighed, så man ikke kan se forskel.

Det vil sige, at Turing-testen i virkeligheden handler om at snyde og lyve. Den digitale computer skal altså erstatte en menneskelig computer, som typisk er kvinder, og kunne lyve. Som det kan ses, er det klart, at der insinueres til, at en digital computer skal være god til at lyve ligesom kvinder.

Der er således klare sexistiske baggrunde bag brugen af ordet computer i dets historie. Hvis man følger samme logik, bør Nationalmuseet og andre offentlige og private institutioner derfor holde op med at bruge ordet computer, da det kan opfattes stødende af kvinder. Derfor bør kvinder have lov til at vælge en term, som de hellere vil have, den digitale version af dem skal kaldes.

Til den håndfuld, der har læst og kan huske min tidligere blog post "Black Lives (og sproget) matter", er det selvfølgeligt klart, at dette er ironisk og ikke noget, jeg seriøst mener, vi bør gøre, og heldigvis er der ikke mig bekendt nogen, der seriøst har foreslået dette. Hvad jeg synes, eksemplet viser rimeligt klart, er, hvor let det er at konstruere en historie, som kan opstilles som stødende over for en arbitrær gruppe af mennesker.

Relateret indhold

Kommentarer (105)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ulf Herold-Jensen

Anders, det er godt og humoristisk skrevet. Men den her: "Som det kan ses, er det klart, at der insinueres til, at en digital computer skal være god til at lyve ligesom kvinder." køber jeg altså ikke. Det er jo netop et "Imitation Game", altså; computeren skal imitere B (for nu ikke at sætte køn på, for det kunne ligervel være omvendt mht. hvem, der er A og hvem, der er B) - og imitation går ikke ud på at lyve, men at foregive at være den anden. Og at foregive behøver så afgjort ikke at betyde at man lyver. Skåret helt ind til benet, så er det jo faktisk omvendt: Det er A, der skal "lyve" - ikke for at være lige som B - men for at foregive at være B, som jo ikke behøver at lyve men bare skal være sig selv, da hele konstruktionen sætter en ægte og en påtaget (foregivende) ægte op overfor hinanden og lader C afgøre, hvem, der er hvem. Så at det implicit ligger i "legen" at "kvinder lyver", det synes jeg er at stramme den lidt rigeligt. Men det er jo ironi, såh det... Fortsat god dag.

  • 9
  • 1
#2 Karsten Bolding

"og kæmpeeskimoen har skiftet navn til noget, som jeg allerede har glemt (hvilket er lidt kritisk, da det er min favorit is, og jeg ikke helt ved, hvad jeg så skal bede om)"

Hvis det er kritisk for dig vil jeg foreslå at du på en seddel skriver det nye navn og så har sedlen i lommen så du kan tage den frem når du står fuldstændig i vildrede ved ishuset.

Når du således har fået dette kritiske punkt løst - kan du jo overveje om du er årsagen til at 'Eskimo' fjernes - eller om du ikke bare kan være ligeglad.

  • 10
  • 30
#3 Jesper Hansen

@Ulf De krænkelsesparate og krænkelsessøgende er nok ligeglade med den slags småfaktuelle detaljer.

I øvrigt er den med Eskimo meget mærkelig. Tænker at mange ser på eskimoerne med beundring for deres evner og levevis og har stor stor respekt og fascination. Om isen så omdøbes til kæmpe-inuit eller kæmpe-grønlænder betyder vel ikke noget.

  • 14
  • 3
#5 Henrik Morell

Hvis man følger samme logik, bør Nationalmuseet og andre offentlige og private institutioner derfor holde op med at bruge ordet computer, da det kan opfattes stødende af kvinder.

Forskellen er, at der med ordet eskimo ikke er tale om, at en person i blog har analyseret sig frem til, at nogle andre burde/kunne føle sig krænket over det. Der er tale om nogle personer, der føler sig stødt over en betegnelsen eskimo, som andre har brugt om dem.

  • 13
  • 7
#6 Stefan Fuglsang

Hvad jeg synes, eksemplet viser rimeligt klart, er, hvor let det er at konstruere en historie, som kan opstilles som stødende over for en arbitrær gruppe af mennesker.

Behøver du (og vi) at synes noget om dette? Hvad har alt dette med ing.dk at gøre?

  • 5
  • 4
#8 Henrik Eriksen

Der er tale om nogle personer, der føler sig stødt over en betegnelsen eskimo, som andre har brugt om dem.

Nej, der er tale om nogle personer der leder med lys og lygte efter noget de kan blive 'krænkede' over.

Jeg er helt klar på, at afrikanere kan blive krænkede over at blive omtalt som 'niggere', men i kølvandet på dem skyder der opmærksomhedssøgende personer op som paddehatte.

Man kan nu få sine femten minutters berømmelse over at være mørk i huden og føle sig 'krænket' over en sang som indeholder teksten 'Den danske sang er en ung, blond pige'.

Den slags udvander i dén grad de reelle krænkelser, som der burde tages fat om. Der er nok af dem, men lad venligst være med at opfinde flere.

Vi skulle helst kunne blive ved med at tage problematikken alvorligt.

  • 31
  • 9
#11 Christian Hult

Den afgørende forskel på brug af ordene "eskimo" og "computer" i denne sammenhæng er, at der i dag ikke er nogen, der kalder kvinder for computere. Der er derfor ingen, der bliver kaldt noget, de opfatter som nedsættende, når nogen bruger ordet computer.

  • 11
  • 1
#12 Carsten Bøgh Poulsen

Diskussionen er vedholdende fordi ord og holdning sammenblandes. Ord har i sig selv ikke nogen holdning, men mennesker tillægger ord holdninger, hvilket er en komplet misforståelse. Fordi man ændrer ordet (betegnelsen) for et menneske, en gruppe eller et folk, ændrer det så afgjort ikke holdningen til den selvsamme person, gruppe eller folk. Fordi man kalder en mørkhudet for neger, farvet, eller dunkel eller mørk eller hvad man efterhånden har fundet på af betegnelser, så er holdningen til denne gruppe stadig den samme, fordi historierne bag ikke ændrer sig med ordet eller betegnelsen. Hvis en gruppe har været slaver eller for den sags skyld computere og man forbinder slaver med en befolkning med hudfarve mørkere end skandinaver, så ændrer historien sig ikke. Mørkhudede har uanset om vi kalder dem for negere, (fejl)farvede, tanned, eller grønne en historie, som er anderledes end alle andres, på samme måde, som skandinaver måske har været frådende vikinger eller slavehandlere, hvilket i mine øjne heller ikke er umiddelbart attråværdigt. Vikingerne holdt også slaver, men der er stadig noget heroisk omkring vikinger, ikke? Og mange nulevende hvide skandinaver har sikkert aner, som har været slaver?

Men folk ønsker at forandre sig. Nogen til det værre og nogen til det bedre. Dommerne sætter klistermærker på den nye tilstand og pludselig er det godt eller skidt - nogen gange knyttet til hudfarven eller bostedet .... hvem er i øvrigt dommere på dette?

Kom nu ind til benet: Vi har alle en historie. På godt og ondt. Men jeg behandler andre, som de behandler mig. Hvis de vil det godt, er de i mine øje gode mennesker. Og så er det for mig fuldstændig ligegyldigt, hviklen betegnelse de har på mig eller jeg har på dem. Det praktiske ligger i identifikation/identitet, som ligger i status (hudfarve) og historie (slave/slavehandler). Men når betegnelser går hen og afspejler holdning, er vi på et forkert spor, for det forandrer ingenting at kalde nogen noget andet. Gammel vin på nye flasker smager kun bedre, fordi den er blevet dekanteret og bærmen er hældt fra. Den menneskelige bærme er de negative holdninger, som vi har til hinanden. Skift HOLDNINGERNE ud ikke ordene og vi vil alle få det bedre.

  • 17
  • 2
#16 Henrik Morell

Nej, der er tale om nogle personer der leder med lys og lygte efter noget de kan blive 'krænkede' over.

Jeg synes, at det er ret problematisk at motivfortolke om andre i virkeligheden ikke er krænkede (med mindre, at der klart er tale om åbenlyst ironiske udtalelser som fx om københavnerstangen) og påtage sig rollen som den, der kan afgøre, hvem der har ret til at føle sig krænket. Der var diskussionen om master/slave (nok mere relevant på dette site), hvor jeg synes, at det er fint nok diskutere begreberne, og om det er ok at bruge dem, men hvis vi begynder at påstå, at dem der reagerer imod dem i virkeligheden bare leder efter noget for at få 15 minutters berømmelse, fordi de i virkeligheden ikke føler noget, så synes jeg, at vi er lidt langt ude, hvis det ikke er fulgt af solid dokumentation for påstanden.

  • 5
  • 5
#17 Olav M.j. Christiansen Blogger

Tak Anders.

Jeg havde selv overvejet at skrive noget lignende, da det efter min mening er ved at tage overhånd lige nu med at luge ud i sproget.

I vores fag er der flere eksempler lige nu, hvor velkendte begreber er ved at blive ændret, f.eks. master og slave - men også f.eks. whitelist og blacklist. Underligt eftersom slaveri stadig findes mange steder i verden og jo ikke forsvinder fordi man fjerner ordet i en bestemt sammenhæng. Og mig bekendt har whitelist og blacklist intet med hudfarven at gøre, så det er ret fjollet.

I forhold til eskimo er der almindelig videnskabelig enighed om at ordet ikke har oprindelse i noget nedsættende, men bare er et ord som én befolkningsgruppe har anvendt som samlebetegnelse om en anden. Jeg har selv boet og arbejdet i Grønland i et par år og kom til at kende flere grønlændere. Jeg hørte aldrig eskimo omtalt som et problematisk ord - nok primært fordi det ikke anvendes specielt meget længere. I den sammenhæng kunne man så lige overveje hvad grønlændere kalder sig selv. En grønlænder hedder på grønlandsk inuk (flertal inuit). Det betyder slet og ret 'menneske'. Er vi danskere så ikke mennesker? Tja, på grønlandsk hedder danskere qallunaatut, som - efter mine oplysninger - oprindeligt betød noget i retning af 'en person med buskede øjenbryn' (men jeg skal indrømme at jeg ikke har kunne få dette bekræftet ved en søgning på nettet). Jeg er ret sikker på at mange befolkningsgruppers navne for andre grupper ikke vil stå for et nærmere eftersyn, hvis man gik op i om folk kunne blive krænket af det. I USA blev de hvide mennesker kaldt så forskellige ting som blegansigter og langnæser af de indfødte. Nok godt at vi ikke alle forstår hinandens sprog :-)

https://en.wikipedia.org/wiki/Eskimo

Hvis man gik ud af den tangent og afskaffer alle ord, som nogle mennesker måske kunne blive fornærmet over, så ville sproget godt nok blive ret fattigt, og man ville have ret svært ved at sige helt almindelige ting.

Fra vores verden kan i f.eks. tage Blutooth, som er opkaldt efter Harald Blåtand (jeg har lige været forbi Jelling-monumenterne her i sommerferien og vil skynde mig at minde folk om at se dem, hvis man ikke har været der før - der er gratis adgang til museet). Men Harald Blåtand var en konge, der (efter eget udsagn) samlede Danmark og gjorde det kristent.

Der er nok ikke så meget tvivl om at Harald Blåtand ikke ligefrem har været en demokratisk valgt leder (det brugte man ikke dengang). Og han har nok også foretaget sig en del ting, som i dag ville blive omtalt med ikke særligt positive betegnelser - måske endda krigsforbrydelser og andre grimme ting.

Så jeg vil hermed foreslå at vi afskaffer brug af ordet Bluetooth, da det jo kan minde folk om en krigerisk konge, som bl.a. gjorde brug af trælle (slaver) og underlagde sig anderledes tænkende folk.

https://da.wikipedia.org/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand

Udenrigsministeriet har jo alligevel sagt at det er en usikker teknologi, så de har ikke tænkt sig at bruge det, selv om det er en forudsætning for smittestop-appen.

Eneste problem er: Hvad skal vi så kalde det? /s

  • 13
  • 8
#18 Bjørn Ørding-Thomsen

I Bletchley Park var der mange 'computere'. "A computer" kan oversættes til "en beregner" - og den titel har været benyttet i Danmark til aktuarer i forsikringsselskaber. Tilsvarende blev den benyttet i Bletchley Park til de matematikere (som Alan Turing og Joan Clarke), der skulle bryde krypteringer. Maurice Wilkes fortalte i 1976 i Dansk Selskab for Datalogi om EDSACs historie. Ved et møde i Cambridge i 1946 eller 47 besluttede man, at for at en maskine kunne kaldes en 'computer', skulle den (bl.a.) arbejde elektronisk og have et arbejdslager til både program og data. Hermed var alle tidligere maskiner dømt ikke-computere. Alan Turing benyttede selv betegnelsen 'calculating engine' både for 'Turing-maskinen' i 1936 og fra hans første fysiske maskine ACE fra 1952.

  • 9
  • 0
#20 Jesper Lillesø

... var bestemt ikke forbeholdt kvinder. Før datamatens udbredelse fandtes der også computere som jo var beregnere. Det var bestemt et betroet erhverv som ikke var sekundær til forretningen. Ved CERN brugte man menneskelige computere til at foretage beregningerne.

En af de sjove er Wim Klein, som var lidt af en særling men virkelig god til tal. Han var højlydt mens han beregnede:

“ On 27 August 1976, Klein calculated the 73rd root of a 500-digit number in 2 minutes and 43 seconds”

https://timeline.web.cern.ch/wim-klein-cerns-first-computer

https://youtu.be/urFiv_PQ2FQ

  • 4
  • 0
#21 Lasse Mølgaard

Tja, på grønlandsk hedder danskere qallunaatut, som - efter mine oplysninger - oprindeligt betød noget i retning af 'en person med buskede øjenbryn' (men jeg skal indrømme at jeg ikke har kunne få dette bekræftet ved en søgning på nettet).

Jeg er ret sikker på at mange befolkningsgruppers navne for andre grupper ikke vil stå for et nærmere eftersyn, hvis man gik op i om folk kunne blive krænket af det.

Det kan der være noget om. :-)

Min egen erfaring kommer syd for Sahara, nærmere betegnet Uganda.

Her bliver den hvide mand omtalt som "mzunku", som kan oversættes til noget i retning af "blegfis". :-)

... og jeg kan hilse og fortælle at man hører ordet ret meget hvis man går rundt omkring på de kanter.

  • 11
  • 0
#22 Nis Schmidt

Skønt jeg er tilbøjelig til at være enig med Bjørn (#18) og mener at "beregner" er et mere dansk klingende udtryk end f.eks. "datamat" er. Jeg var i min "grønne" ungdom en slags national-linguist: i firserne (i DEC) oversatte vi alt - også navne: Turner blev til Drejeren, The Mill (in Maynard) blev til Møllen o.s.v.. (Vi var oversætterne og mig sagde hunden).

For mig vil en "kæmpe eskimo" altid være en "stor vanilje-is med mørk chokolade-overtræk". (Det vil sikkert krænke dem, som er parate dertil.)

For at blive "hvad så med"-mode, vil jeg her mindes Grace M Hopper, som bidrog med orde: debug (da: insekt-rense-kost), fra dengang dig-i-tale relæer også kunne være mekaniske.

  • 1
  • 3
#23 ask josephsen

Det er da vigtigt at tage en seriøs debat, hvis en større gruppe mennesker føler sig krænket af noget de møder i hverdagen. Tænk hvis det skete for dig, hvide mand... Det modsatte er da helt hen i skoven - bare at affeje folk ved at kalde dem "krænkelsesparate" og lidt for sensitive. Naturligvis skal vi ikke blindt ændre alt uden omtanke fordi det generer nogen, men debatten er vigtig.

Og målet i samfundet og verden må vel være at gøre det til et bedre sted at leve for os alle. Så hvis en gruppe mennesker kan få et bedre liv ved at vi omdøber bluetooth, computer og eskimo-is til noget mindre eksotisk - så er det da en lav pris at betale.

Tak for en spændende artikel

  • 3
  • 8
#24 Olav M.j. Christiansen Blogger

For mig vil en "kæmpe eskimo" altid være en "stor vanilje-is med mørk chokolade-overtræk". (Det vil sikkert krænke dem, som er parate dertil.)

Det vil jeg så gerne være krænket over, for det er ikke helt korrekt. Sådan en is hedder oftest en Magnum. En Kæmpe Eskimo har en ingrediens mere: Solbær. Hvis det ikke er der, har det ikke noget med en Kæmpe Eskimo at gøre. I øvrigt har jeg lavet nogle prøvesmagninger i løbet af sommerferien og vil nok anbefale den fra Frisco. Jeg bryder mig ikke om den, som Premiere laver.

  • 9
  • 2
#25 Sandra Britz

Datalogen Bjarner Svejgård, som jeg havde fornøjelsen at arbejde sammen med en tid, sagde spøgefuldt at den ikke skulle hedde computer, men informationstransformationsautomat. Dieter (manden til Sandra, og smuglæser her).

  • 4
  • 0
#27 Dorthe Frøstrup

Jeg er enig - der er ingen grund til at bruge øgenavne... For mig har eskimo dog blot været den danske betegnelse for inuit - hverken mere eller mindre...!! Ligesom jeg som dansker, hedder "noget andet" på andre sprog - jeg aner f.eks. ikke, hvad det er på rusisk eller arabisk??!

Men selvfølgelig, hvis eskimo er nedsættende for grønlænderne, så må vi kalde dem "noget andet". Jeg er dog lidt i tvivl om inuit er rigtigt - for er der ikke andre "eskimoer" end grøndlænderne og vil de så også gerne kaldes inuiter ??

Jeg ønsker ikke at støde nogen - absolut ikke. Jeg har desværre en anelse svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert... Den politiske (over)korrekthed er i mine øjne ved at tage overhånd. Vi graver høflighedsgrøfter, hvor vi burde bygge accept og respekt broer.

  • 7
  • 1
#28 Torben Mogensen Blogger

Da Den Store Danske Encyklopædi blev lavet, var der en længere diskussion om "datamat" eller "computer" skulle være hovedopslaget (og det andet ord blot henvise til dette). Ordet "computer" vandt, da redaktørerne mente, at det var bere brugt i den brede offentlighed.

Det var det også, hvilket primært skyldes at hobbybladene mestendels bragte oversatte engelske artikler, hvor man ikke havde gjort sig umage med at finde de danske betegnelser, men blot brugte de engelse ord uoversatte eller dårligt oversatte. Derfor har vi også hardware i stedet for maskinel, software i stedet for programmel, printere i stedet for printere, og kontrolkarakterer (gys!) i stedet for styretegn.

Løbet er nok desværre kørt, så vi må leve med de engelske eller dårligt oversatte termer.

  • 6
  • 4
#30 Povl Hansen

“ Til den håndfuld, der har læst og kan huske min tidligere blog post "Black Lives (og sproget) matter", er det selvfølgeligt klart, at dette er ironisk”

Der er ikke noget klart over det, dine grunde til at man ikke mere må bruge ordet computer er lige gode som dem til hvorfor man ikke må bruge ordet Neger og Eskimo.

  • 0
  • 6
#31 Torben Mogensen Blogger

On 27 August 1976, Klein calculated the 73rd root of a 500-digit number in 2 minutes and 43 seconds

Det lyder flot, men det er ikke så svært, som det lyder, hvis man på forhånd ved, at resultatet skal være et heltal, altså at det 500-cifrede tal er n^73, hvor n er et heltal.

Dels kan bare på antallet af cifre (500) se, at n må have 500/73 rundet ned = 6 cifre. Dernæst er det sidste ciffer i n det samme som det sidste ciffer i det 500-cifrede tal (n^73 mod 10 = n mod 10). Det samme kan gøres med andre divisorer: n^73 mod 3 = n mod 3, n^73 mod 7 = n mod 7, n^73 mod 13 = n mod 13, n^73 mod 19 = n mod 19, n^73 mod 37 = n mod 37. 10×3×7×13×19×37 = 1919190. Dermed er n^73 mod 1919190 = n mod 1919190. Da n < 1919190, er n = n mod 1919190, så man skal "blot" udregne divisionsresten af det 500-cifrede tal modulo 1919190.

  • 7
  • 0
#33 Stig Christensen

Det bliver lidt trættende, at læse hvorfor stødende ord sagtens kan bruges, fra personer som ikke er fra samme befolkning. Den samme argumentation kunne bruges om ordet "neger" (det betyder sort), men her har de fleste lært det (og dog). Det handler vel om, at hvis tilpas mange ikke bryder sig om det, så lader man værre. Man behøver jo ikke at forstå alt, det handler jo om følelser og en lang kultur. Du argumenterer jo rent faktisk for at Inuitterne ikke tænker sig om.

  • 3
  • 2
#38 Albert Nielsen

Martin Luther King brugte i alle sine taler og skrifter betegnelse 'negro om sig selv og andre negere. Ethvert anstændigt menneske må naturligvis gå ind for at destruere hans krænkende skriverier og iøvrigt arbejde for, at han bliver glemt.

Mørkhudede cubanere betegner sig selv som 'negroes', det samme gør mørkhudede brasilianere.

Liberias grundlov skriver udtrykkeligt, at kun negre og personer af negerafstamning kan blive statsborgere i Liberia.

The Liberian Constitution and Election Laws Forum

Article 27

b) In order to preserve, foster and maintain the positive Liberian culture, values and character, only persons who are Negroes or of Negro descent shall qualify by birth or by naturalization to be citizens of Liberia."

Tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen siger og skriver »Jeg er eskimo. Det kan ingen rokke ved« ... »Jeg er stolt af at være eskimo, det er mine rødder at komme fra det eskimoiske folk,« ... »Men hvad folk tillægger ordet eskimo, rager mig en papand. Jeg har en stolthed ved at være eskimo, og den er der ingen, der kan rokke ved. Hvis man har sit selvværd i orden, tror jeg ikke, man har problemer med den betegnelse,« "Han er – når det skal være – mere pikeret over ordet »grønlænder«, da det er opfundet af kolonisterne."

Hvad skal man gøre med den slags kontrære typer? slå dem ihjel? spærre dem inde? eller nøjes med at knægte deres ytringsfrihed?

  • 6
  • 3
#39 Albert Nielsen

Hvis man ændre på hvilke ord man må bruge så ændre det altså ikke hvad der foregår inde i hovederne på dem som normalt ville bruge ordet. Da det er det man gerne vil opnå så er det formålsløst at ændre sproget med den begundelse.

Lige præcis. Det er en fimset og værdiløs symptombehandling.

Tænk på havordan det gik med 'Idiot' -> 'tåbe -> 'åndssvag' -> 'evnesvag' -> 'åndeligt underudviklet' -> oligofreni' -> 'mentalt retarderet' -> 'vidtgående psykisk udviklingshæmmet'.

'vidtgående psykisk udviklingshæmmet' - hvad i alverden betyder det? Jo, altså, det er en idiot.

  • 6
  • 2
#43 Albert Nielsen

"blegfis"

Tilsvarende er en almindelig kinesisk betegnelse for folk af europæisk afstamning 'Stor næse', nok fordi vore næser er forholdsvis betydelig større end en gennemsnitlig kinesisk næse. I Latinamerika er vi 'gringos', et udtryk som ikke nødvendigvis er udtryk for respekt - eller blot venligt (jeg har opholdt mig 12 år i Latinamerika).

  • 1
  • 0
#50 Jørgen Larsen

@Dorthe Frøstrup

Nu er det er faktisk heller ikke alle grønlændere, der har 100% inuit baggrund.

Hvis man alene anvender en biologisk synsvinkel, så tyder undersøgelser på, at over 80% har eurpæiske forfædre og Grønlændere i gennemsnit er 25% europæer. Den andel er naturligvis forskellige i de forskellige dele af Grønland.

Reference: https://ing.dk/blog/hvor-meget-dansker-er-en-groenlaender-173683

Det vil nok overraske mange - ikke mindst mange grønlændere. Det er ikke den fortælling de er flasket op med. Men slægtsnavne som Motzfeldt, Chemnitz, Kleist, Fontain og Kreutzmann taler jo deres tydelige sprog om europæiske relationer.

Hele denne diskussion skal efter min opfattelse også læses ind i en større kontekst, hvor myten om det 'oprindelige folk' - forstået som inuit - benyttes dygtigt af den grønlandske elite som løftestang for eliminering og redigering af Grønlands historie.

Det er en kendsgerning, at Nordboerne altså ankom 100 - 200 år før de direkte forfædre til inuit delen af nutidens grønlandske befolkning. Sagt anderledes, så er det danske / skandinaviske element altså ikke et fremmedlegeme i Grønland.

Det er altså ikke en fejl eller uheld, at der er et betragteligt mindretal af etniske grønlændere, der kun er dansktalende. Hvis man ved lidt om Grønland, så ved man også, at de sproglige / kulturelle forskelle mellem vest- og østgrønlandsk giver anledning til 'problemer' (som er den høflige version).

Reference: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/dansktalende-i-klemme-i-loesri...

Personlig anvender jeg ikke udtrykket eskimo. Ikke fordi det er racistisk eller nedladende (faktisk tværtimod) - det er blot ikke et ord, der først falder mig ind. Men der er ingen tvivl om, at de fleste nok vil foretrække betegnelsen inuit.

Jeg kan godt undre sig over, hvorfor navnet på en skide is kan rejse så meget debat. Men bevares, så undgår man da også at tale om de virkelige problemer.

  • 9
  • 2
#52 Jens Madsen

Der er mange mennesker, som ikke har evnen til at efterabe og grinagtiggøre andre. Alligevel, vil jeg påstå, at disse kan tænke, mens det kan være svært at se at imitation skulle have noget med hjerne at gøre.

Som jeg ser det, så er det at tænke det samme som problemløsning. Som eksempel på problemløsning kan vi nævne at stå på højkant: For at holde balancen, skal vi have forståelse for naturens love, såvel fysik som vores matematiske evner, skal være på et højt niveau.

  • 0
  • 2
#53 Jens Madsen

"The idea behind digital computers may be explained by saying that these machines are intended to carry out any operations which could be done by a human computer".

Kan en digital computer tænke?

Problemet her er, at en digital computer arbejder med 0 eller 1 taller. Dette gør, at den har begrænsninger. Den kan, som eksempel, ikke afprøve alle muligheder, når den skal løse problemer. Det tager tid at afprøve muligheder, og hver mulighed tager en vis tid. Digitale computere, er således under lagt store O funktionen.

Dette gælder ikke nødvendigvis for ikke digitale computere.

Måske, er det netop derfor en kendsgerning, at digitale computere aldrig kommer til at kunne tænke.

For at kunne tænke, så skal man kunne overveje et uendeligt antal muligheder, og finde de mest sandsynlige. Dette er så fundementalt, at hvis naturen ikke har evnen, så vil livet ikke kunne opstå. Store O funktionen gør ganske enkelt, at det er umuligt. Der kan ikke afprøves uendeligheder nok, på tilstrækkelig tid. Det kan man forholdsvis nemt overbevise sig om, ved at tælle antallet af elementarpartikler i universet, og antage at hver af disse er en digital computer med enorm hastighed, men ikke uendelig. Denne vil ikke kunne afprøve et antal muligheder, der er stort nok til at lave naturlovene, som skaber liv.

  • 0
  • 4
#55 Steen Secher Schmidt

Forskellen er, at der med ordet eskimo ikke er tale om, at en person i blog har analyseret sig frem til, at nogle andre burde/kunne føle sig krænket over det. Der er tale om nogle personer, der føler sig stødt over en betegnelsen eskimo, som andre har brugt om dem.

Men hvorfor skal det gå ud over ordet?

Eskimo beskriver de folkeslag der taler et sprog i den esk-aleutiske sprogstamme, herunder Inuitterne, der blot er en lille del af den gruppe. Fair nok hvis Inuitterne ikke ønsker at blive kaldt eskimoer, så lader vi være med det. Men det ændrer ikke på at ordet “Eskimo” har en selvstændig betydning, ligesom ordet “bjælke”. Hvis vi fortsætter ad denne vej skal vi forbyde ethvert ord der nogensinde er blevet, eller måske bare risikerer engang i fremtiden at blive, brugt til at krænke nogen. Eksempelvis ordene “so”, “mær” osv. Dem forbyder vi sjovt nok ikke, men kun den krænkende brug af dem (det er faktisk ikke engang juridisk forbudt endnu, ikke selvstændigt i hvert fald).

Eskimo har en betydning, og at man nu fjerner det ord sammen med “master”, “slave” og flere andre, er et vidnesbyrd på menneskedyrets stupiditet. Der er simpelthen opnået en kritisk masse af ytringsmulighed for uinformerede mennesker, og nu ruller lavinen. Eftertiden vil sikkert beskrive de næste 30 år som “Det store tilbagefald”.

  • 6
  • 3
#60 Torben Mogensen Blogger

Man kan så undre sig over at de gerne vil kaldes Grønland, som er et navn KoloniOvermagten har tvunget ned over dem.

Navnet Grønland blev givet til stedet af vikingerne med Erik den Røde i spidsen i år 982. De første inuitter kom først til Grønland er par århundreder senere. Der har været palæo-eskimoiske folk (Dorset kulturen) i Nordgrønland inden da (fra ca. 500 år før vor tidsregning), men de nuværende inuitter er ikke efterkommere af dem, og da inuitterne indvandrede ca. år 1200 fordrev de Dorset-folket, som formentlig ikke havde kontakt med nordboerne, der boede i det sydlige Grønland fra 984 til en gang i 1400-tallet. Så navnet eksisterede inden de nuværende grønlændere bosatte sig der. Der var en periode på ca. 400 år, hvor der ikke var europæere i Grønland, men det er uvist om inuitterne havde et fælles navn for stedet. Et navn, inuitterne på Grønland bruger om sig selv ("kalaaleq", som er et komponent af navnet Kalaalit Nunaat, "Grønlændernes land"), stammer formentlig fra vikingernes ord "skrælling", som næppe har været rosende. Årsagen til at nordboernes forsvinding er ikke klart, men en kombination af klimaforandringer og konflikter med inuitter er sandsynlig. Med moderne krænkeretorik kan man nok sige, at inuitterne stjal nordboernes land. Men alt land på kloden har skiftet befolkning mange gange over tiden som følge af konflikter og folkevandringer, så at sige at et specifikt folkeslag har historisk ret til et område er naivt -- i hvert fald forsvinder denne "ret" efter en generation eller to.

Så at sige, at kolonimagten tvang navnet Grønland ned over grønlænderne er lidt af en tilsnigelse -- det navn havde stedet haft i 1000 år inden da, og havde haft det før inuitterne kom. Det skal dog ikke hindre dem i at give stedet et andet navn -- et stednavn er lige så flygtigt som den historiske ret over stedet.

  • 8
  • 0
#61 Torben Mogensen Blogger

Cool - jeg ved ikke om det var sådan Wim gjorde. Han blev jo myrdet, så han kan ikke fortælle det.

Men Torben så skal du jo bare stille op og slå den rekord 😉

Jeg ved heller ikke, om det var det, han gjorde., men det er nærliggende at tro, at han brugte en lignende teknik. Men at finde divisionsresten af et 500-cifret tal med 1919190 på under tre minutter kræver nok yderligere et par trick -- det er jo ca. tre cifre per sekund.

  • 1
  • 0
#63 Gert Madsen

Det er folk, som læser en krænkelse ind i en udtalelse, som ikke er der.

Det er uhøfligt og uopdragent at forsøge at lægge dårlige intentioner i andres udtalelser.

Master/Slave er et eksempel på når det går galt. Koblingen af slaveri til en specifik race, eksisterer kun i en snæver USAnsk/Caribisk sammenhæng. - snæver fordi de oprindelige bomulds/sukkerrørsfarmere ikke var så karrige med farven på den arbejdskraft, der sikrede deres rigdom. Den oprindelige befolkning blev forsøgt brugt. Det var bare utilstrækkeligt, og det nemmeste var at hente slaver fra Afrika.

At forsøge at øge sin offerstatus, ved at koble slaveri til en bestemt race, er meget lidt venligt over for de millioner og atter millioner af slaver, som har fundtes, og stadig findes rundt om i verden idag. Skal man tale om egentlig krænkelse, så er det da her.

At flytte denne krænkelsesfølelse til Europa, understreger bare hykleriet. Her kommer de fleste afrikanere ikke fra Caribien/USA, så hvis de har nogen kobling til slaveri, så er det dem hvis forfædre indfangede nabostammerne, og gjorde dem til slaver.

  • 4
  • 2
#64 Christian Nobel

Føler du dig krænket på molboernes vegne? ;-)

Må hellere gentage fra Ruben Fønsbo's artikel:

’Jamen, jeg føler mig krænket.’

Nej. Det gør du ikke. Der er fire grundfølelser, og krænket er ikke en af dem. Følelser er enten frygt, sorg, glæde eller vrede i varierende styrker og udtryksformer. Derimod kan du synes, at du er blevet krænket, og det afstedkommer en følelse i dig. Fx vrede.

  • 6
  • 3
#69 Albert Nielsen

At flytte denne krænkelsesfølelse til Europa, understreger bare hykleriet.

Andetsteds har jeg gjort opmærksom på, at: "The Arab slave trade, catching subsaharan people and forcing them to become slaves predated the Atlantic slavetrade by 7 centuries, and lasted until Slavery was outlawed in Qatar (1952), Saudi Arabia, and Yemen (both in 1962) and in Oman (1970). So it lasted until 1970 (actually even later, as slavery in Mauritania wasn't legally abolished until by laws passed in 1981, and it was finally criminalized as late as August 2007) when the Arab slave trade had brought some 14 million Africans to be used as sex slaves and - for the men - to be castrated and used as eunucs. The slave trade from Africa to the Islamic countries even picked up significantly when the European slave trade ended around the 1850s. The so-called Islamic State held slaves as late as 2019."

Med det in mente synes jeg, at det er extremt ironisk, at mange afro-americans (hvis de da ikke for tiden hedder African-Americans eller Black Americans) konverterer til islam, hvis medlemmer er slaveholdere par excellance.

  • 1
  • 1
#72 Lars Christensen-b

Ud fra debattens slutninger er jeg åbenbart blevet et problem mindre.

I de tilfælde hvor jeg skal i kontakt til en person med mørk hudfarve, i en stor forsamling, kan jeg i stedet for langsommeligt at gå hen til personen, hurtigt kalde efter personen med ordet neger (istf. kaldenavn, hvis jeg ikke kender det). Det betyder jo nemlig helt neutralt, ‘sort’. Der er ikke så mange i Danmark, så det er jo ofte meget nemmere, hvis jeg skal i kontakt med en af den hudfarve. Jeg har aldrig tillagt det en negativ betydning, da jeg ofte så det i amerikanske film, hvor sorte sagde det til hinanden i respekt overfor modparten.

Men der var selvfølgelig “nogen andre”, som mente de følte sig stødt, hvis jeg sagde det til dem. De associerede det blandt andet med en lang historie af racediskrimination (særlove, slaveri og etc.) overfor personer med mørk hudfarve, da det bl.a. var ordet ‘neger’, som var det ord, der blev anvendt af dem der undertrykte dem.

De mente, at ved ikke at bruge ordet om dem, så kunne de på en måde distancerer forskelsbehandlingen og komme videre. Ikke fordi man skulle glemme historien, men fordi at ved ikke at bruge ordet, så følte de sig mere ligestillet og ikke med en mistro om forskelsbehandling. Det kunne jeg ikke helt forstå, fordi det var jo ikke dem der var blevet udsat for det, og jeg havde jo ingen dårlige intentioner med det. Men jeg besluttede... at stoppe..

fordi.. ja, det ikke var særlig svært og så kunne jeg også sikre mig, at jeg respekterede dem. .. Men den saga er ovre nu!!! Fedt

  • 4
  • 2
#73 Albert Nielsen

I de tilfælde hvor jeg skal i kontakt til en person med mørk hudfarve, i en stor forsamling, kan jeg i stedet for langsommeligt at gå hen til personen, hurtigt kalde efter personen med ordet neger

Er du blevet klogere? så må udgangspunktet have været ret lavt.

Sammenlign med: hurtigt kalde efter personen med ordet japaner hurtigt kalde efter personen med ordet svensker hurtigt kalde efter personen med ordet rødhåret altid uhøfligt.

Vi andre skråler ikke efter en person, hvis navn vi ikke kender, uanset hudfarve, hårfarve eller skostørrelse, vi går hen til vedkommende.

Normale mennesker siger ikke hvid, eller brun, eller eskimo, eller neger, eller mulat, osv. til en person. Vi bruger det, når vi skal gøre en anden opmærksom på hvilken person vi mener, i situationer hvor personen skiller sig ud fra de omgivende personer, som f.eks. "ham i den nålestribede", "hende med sort hår", "den meget blege pige", "japaneren", "koreaneren", ...

  • 1
  • 2
#76 Lars Christensen-b

Det er jo det jeg mener @Albert Nielsen, hvis jeg skal omtale personer fra det nordlige område ved Alaska, Canada og Grønland. Så kalder jeg dem bare eskimoer, fordi det synes jeg ikke støder dem, da jeg ikke forbinder ordet negativt... SELVOM, at mange ikke vil kalde sig det og at der i 1977 blev vedtaget på Iniut Circumpolar Conference, at en samlet betegnelse for befolkningerne nu skulle være inuit - en NGO der repræsentere 180.000 mennesker. Jeg er gider da ikke tage mit lille hensyn. Nogen har det fint med at blive kaldt det, så hvorfor stoppe? https://www.npr.org/sections/goatsandsoda/2016/04/24/475129558/why-you-p...

Med hensyn til Martin Luther King, så er der også en historie efterfølgende om, hvorfor ordets betydning i kontekster har skiftet mening, som du kan finde på internettet.

  • 0
  • 1
#77 Olav M.j. Christiansen Blogger

Hvis man synes det er helt galt at nogen synes at man ikke længere må sige eskimo, neger, slaver osv. så bare vent og se når veganerpartiet kommer til magten: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/veganerpartiet-oens...

'Sælg ikke mosten, før frugten er i hus'.

Sådan lyder det gamle ordsprog 'sælg ikke skindet, før bjørnen er skudt' på veganerparti'sk.

Det nu opstillingsberettigede parti vil nemlig gerne have danskerne til at 'tænke en ekstra gang' over alle de gamle dyre-ordsprog ved at gøre dem mere plantebaseret, så man for eksempel ikke får 'blod', men 'rødbedesaft på tanden'.

Sådan lyder det fra partiets pressechef, Lars Corvinius Olesen.

  • 2
  • 3
#78 Albert Nielsen

ordets betydning i kontekster har skiftet mening

Det er der voldsom uenighed om blandt negre.

The Constitution of Liberia: "Only persons who are Negroes or of Negro descent shall qualify ..."

Vi (hele Jordens befolkning) siger 'Hvide', 'Caucasians', o.l. om os.

Hvad skal vi sige, hvis vi vil sige f.eks. "Deres chef er den neger, som står blandt dem." hvis vi ikke må sige neger?

Forslag:

  • 2
  • 3
#79 Albert Nielsen
  • 0
  • 3
#81 Jørgen Larsen

@Lars Christensen-b -

Jeg kan have en vis forståelse for Nationalmuseets skridt - også selv om man altså, forunderlig nok, ikke har fundet anledning til det skridt siden omtalte ICC beslutningen i 1977.

Når det er sagt - hvad er egentlig det folkelige mandat bag ICC? Hvem har valgt dem til at repræsentere og tale på Inuit befolkningens vegne? Mig bekendt ingen og så taler man jo i virkeligheden på egne vegne og altså ikke de 180.000 mennesker.

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at mange i Grønland vil foretrække betegnelsen Inuit fremfor Eskimo. Det har jeg - som så mange andre - sådan set ikke et problem med.

Men begrundelsen for navneændring af en is blev af mange, mildt sagt, opfattet som tynd. Sjovt nok omfattede hensynet til nogle krænkede følelser i Grønland ikke ejeren af en chokolade butik på Frederiksberg. Det er f..... tankevækkende og det stopper jo tydeligvis ikke her.

Som en anden at skrevet:

Identity politics is not left. It is not right. It is not progressive.

It is the most backwards, reactionary shit. And it is manufactured to fracture, divide and prevent actual progress and real change from ever occurring."

  • 1
  • 1
#82 Lars Christensen-b

Ja, nogen gange tager ting tid.

Jeg kunne stille spørgsmålet, hvad er det folkelig mandat bag WHO, Amnesty International, Human Rights Watch, Dansk Flygtninge Hjælp og etc.

Inuit Circumpolar Council (ICC) deltager i Arktisk Råd som permanet deltager. Har konsultativ status i ECOSOC (United Nations Economic and Social Council), ligesom organisationen sammen med Samerådet udgør den arktiske region i FN's Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender (UNPFII). Så jeg tænker at de umiddelbart har en hvis anerkendelse for at repræsentere en stor del inuitter.

Men ordet er jo heller ikke forbudt at sige, det er bare mere respektfuldt med inuit (til de befolkningsgrupper der kalder sig det selv, og har frabedt sig eskimo).

Der med identitetspolitikken. Det er ikke ligegyldigt. Det handler om køn, kultur, religion og etnicitet, noget der gennem historien har dannet strukturer i samfundet. Man må forstå fortiden for at kunne håndtere fremtiden indimellem. Hvad har begrænset at nogle grupper af mennesker ikke har haft eller har kunnet opnå muligheder, som andre har. Hvad kan gøres og hvad må vi forstå.

At der så indimellem dukker nogle små ting op, som bluses meget op. Det sker desværre, istedet for der blir set på mere væsentlig debatter.

  • 2
  • 0
#85 Lars Christensen-b

Kan godt forstå din sammenligning af fysiske karakteristika. Men der ligger meget mere diskriminerende historie bag ordet neger. Du kan tage den senest betydning fra den danske ordbog (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Neger&tab=for):

“person som tilhører en gruppe mennesker oprindeligt hjemmehørende i Afrika, og som bl.a. er karakteriseret ved meget mørk hud og mørkt, kruset hår – oftest nedsættende Synonym: mere neutralt sort | mere neutralt afrikaner | meget nedsættende nigger

  • 1
  • 0
#86 Povl Hansen

Hvad skal vi sige, hvis vi vil sige f.eks. "Deres chef er den neger, som står blandt dem." hvis vi ikke må sige neger?

Du må gerne sige neger, så der er ikke noget problem

men det er utroligt sjældent jeg bruger ordet neger, jeg bruger det stortset kun når jeg taler om man ikke må sige neger eller omtaler pippis far, eller den der godnat sang, der var vist også noget med en lille per sang, og en bog

  • 1
  • 1
#87 Jørgen Larsen

@Lars Christensen-b - Det var altså ikke ICC status i 1977 og Human Rights, Dansk Flytninge Hjælp påstår altså ikke, at de repræsenterer eksempelvis den danske befolkning.

Diskussioner om køn, kultur, religion og etnicitet er ikke ny. Hvad der derimod er nyt er en bevægelse, som aktivt udskammer, forfølger og forhindre alternative synspunkter. Eksemplet med ejeren af chokolade butikken på Frederiksberg står jo ikke alene. Det er totalitarisme i forklædning. Det er revolutionen som æder sine børn.

Ovenstående skal naturligvis ikke forhindre os i, at diskutere køn, kultur, religion m.m. Men når det går fra en berettiget diskussion om racisme osv. til en latterlig diskussion om navnet på en is, blackliste m.m. så er det vidst på tide at tale om relevans og prioritering.

  • 4
  • 1
#88 Povl Hansen

Kan godt forstå din sammenligning af fysiske karakteristika. Men der ligger meget mere diskriminerende historie bag ordet neger. Du kan tage den senest betydning fra den danske ordbog (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Neger&tab=for):

nej, der ligger ikke mere i det, hvis du ikke kan lide. negre kan du ligge noget negativt i ordet, jeg ved mange ligger noget negativt i ordet broccoli, og jeg gætter på vegetarer ligger noget negativt i ordet bacon, men det ændrer ikke på at alle 3 ord er neutrale.

  • 0
  • 1
#89 Eskild Nielsen
  • 1
  • 0
#92 Albert Nielsen

Jeg kunne stille spørgsmålet, hvad er det folkelig mandat bag WHO ...

Et tilsvarende mandat som den danske regering.

Medlemmerne af FN vælger repræsentanter til WHO, hovedbestyrelsen WHA (World Health Assembly) har repræsentanter fra samtlige 194 medlemslande.

Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International er som bekendt almindelige private foreninger ligesom Hvidovre Filateliforening. Human Rights Watch er ligeledes selvbestaltet, en NGO.

  • 0
  • 1
#94 Albert Nielsen
  • 1
  • 1
#96 Henrik Eriksen

Jeg synes, at det er ret problematisk at motivfortolke om andre i virkeligheden ikke er krænkede (med mindre, at der klart er tale om åbenlyst ironiske udtalelser som fx om københavnerstangen) og påtage sig rollen som den, der kan afgøre, hvem der har ret til at føle sig krænket.

Du må undskylde, men i forbindelse med den mørke kvindelige forsker som blev krænket over den danske sang som var en ung, blond pige er ved Gud alt for langt ude efter min smag. Og jeg tror bestemt ikke hun var ironisk, hun fortalte i hvert fald at hun følte sig 'ekskluderet', og Copenhagen Business School besluttede at fjerne sangen. Her glemte hun i hvert fald at sige det bare var ironisk, inden ledelsen tog affære.

Alle, uden undtagelse, som ikke er unge, blonde piger, må jo føle sig 'ekskluderet' så. Jeg er for eksempel en gammel, gråhåret mand, og åbenbart ikke nogen 'dansk sang'.

Det er i sin orden at blive krænket over betegnelser som 'nigger', 'japser', 'skævøje', 'pølsegnasker' og lignende som er fremstillet specielt til at være nedgørende. Men fri mig venligst for krænkelser som man opfinder til lejligheden. Der er absolut intet nedgørende i at sammenligne danske sange med unge blonde piger!

  • 5
  • 1
#99 Albert Nielsen

esquimaux er indlånt i fransk fra 'FirstNations' sproget cree.

Fransk: "Une autre hypothèse émanant de certains linguistes fait valoir que les premiers explorateurs européens ont obtenu le terme à partir d'un autre mot algonquin micmac ayant rapport avec les raquettes à neige. D'autres encore ont proposé qu'il signifiait « les locuteurs d'une langue étrangère ».

"En anden hypotese, der stammer fra nogle lingvister, hævder, at de første europæiske opdagelsesrejsende fik udtrykket fra et andet Mi'kmaq Algonquin-ord, der vedrører snesko. Atter andre har foreslået, at det betyder "talere af et fremmedsprog".

  • 1
  • 1
#102 Ivan Skytte Jørgensen

Og pudsigt at grønlænderne selv forkastede Inuit navnet til landet til fordel for grønlændernes land.

https://naalakkersuisut.gl/da/Internationale-relationer/About-Greenland/...

Særlig interessant også fordi betegnelsen “Grønland” kommer fra vikingerne.

Folk kan kalde sig selv det de vil. Det betyder ikke at andre skal følge trop. "kalaallit" ruller ikke ligefrem på tungen for mig, en blegfjæset dansker, så jeg tror at jeg vil blive ved med at kalde dem grønlændere, og lade det være diffust om det ord indbefatter personer af anden herkomst end Grønland som bor i Grønland.

Nu vi er ved vikingerne, så navngav de indirekte Rusland. De kaldte folkene som boede ved Novgorod og længere østpå for "rus", og det tog de folkslag til sig. Da russere og slavere migrerede /handlede sig vestpå og kom til Tyskland, kaldte de dem for "de stumme" fordi de ikke kunne kommunikere med dem (slavisk vs. fællesgermansk).

Polsk og Bulgarsk har eet ord for tysk/hollandsk. Om tyskerne er krænkede over det ved jeg ikke, men da en hollandsk kollega for sjov refererede tilTyskland som Ost-Niederländer, kunne tyskerne ikke se det sjove i det. Det var nok ikke deres type humor.

Sådan er der så meget.

Nemlig.

  • 2
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere