Mål for Enterprise søges, arkitektur haves

Da jeg i det daværende Videnskabsministerium i 2001 var med til at indføre IT-arkitektur for det offentlige, var der ikke så mange der forstod hvad en trelags arkitektur var, eller hvad arkitektur havde med IT at gøre. Så for at vinde gehør valgte vi at satse på noget som mange kendte; nemlig byplaner. Vi talte om ledninger, der skulle passe sammen, om regler for trafikken på vejene, der skule modvirke kaos og meget mere. Noget de fleste kunne forstå fornuften i man skulle have styr på, når man nu brugte så mange ressourcer på IT.

I dag taler alle selvfølgeligt om IT-arkitektur, der mange steder har skiftet navn til Enterprise Arkitektur, bortset fra at bestå at langt flere lag og være mere komplekst i kraft af bl.a. SOA grundlæggende er det samme.

(mit bud): Problemet er imidlertid stadig, at det er de færreste organisationer, som formår at opstille hhv. mål og definere ønsket effekt af investeringerne i it- og enterprise-arkitektur. Forretningen bliver fortsat ikke sat nok i centrum, hvilket i yderste konsekvens betyder, at det er uhyre uvist om, der egentlig skabes værdi.

Det spørgsmål, som jeg gerne ville drøfte er; Hvad er det, der går galt' Er det fordi IT-folkene ikke lytter, mangler de it-ansvarlige den nødvendige forretningsmæssige forståelse' Eller er de forretningsmæssige spørgsmål så komplekse, at ingen kan komme med svar der kan overføres til IT-systemer?

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Poul-Henning Kamp Blogger

Det er pragtfuldt at man er begyndt at tale om arkitektur overhovedet, for selvom jobbet arkitekt har en noget anden betydning end i byggeindustrien, så er det oftest den manglende arkitektur der er ondets rod.

Desværre er der et gabende hul i midten, fra den skematiske arkitektur man (oftest) henter et sted ude i byen, til de faktiske kørende systemers driftrutiner.

Om det faktisk bliver til et fremskridt med disse masseproducerede arkitekturer kommer derfor ikke så meget til at afhænge af hvad arkitekturen indeholder, som på om man er i stand og villigt til at få lagt den nødvendige planke over til virkeligheden i IT afdelingen.

Jeg har været længe nok i branchen til at turde forudsige at 90% af alle tiltag hvor ordet "arkitektur" indgår idag er glemt om fem år, bortset fra en masse flotte ringbind fyldt med cut&paste illustrationer og buzzwords der har kostet alt for meget stykket.

De sidste 10% der hvor det kommer til at gøre en forskel, er der hvor nogen har tænkt over hvad ordet "arkitektur" betyder og fundet en der har talent for den slags og givet dem noget fornuftigt at lave.

Arkitektur er nemlig aldrig en metervare, uanset hvad sælgere, konsulenter, blogskribenter påstår.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#2 Anonym

Hovedproblemet er formentligt at det er yderst vanskeligt at mobilisere disciplin i en større organisation til at investere konsekvent for et abstrakt defineret mål, hvor det er vanskeligt at fastlægge de præcise kriterier. Dette forværres yderligere i et politisk miljø uden objektive optimeringskritier.

Det parakdoksale er at det som du beskriver som en success fordi man kun så halvdelen af problemet er ved at udvikle sig til en rendyrket fiasko. Man har aktiveret kortsigtet handling, men modellen er helt forkert til formålet.

Netop Statens Enterprise Architechture et glimrende eksempel på en voksende fiasko, fordi man ikke definerede målene i forhold til forretningens behov.

Man glemte i VTU at staten er til for borgerne - ikke omvendt. Havde man dengang tænkt kundeorienteret så havde man erkendt at den navlebeskuende model var 100% forkert.

Konsekvensen er en kontinurert foringelse af demokratiet i takt med magtkoncentrationen, en kontinuert akkumulering af ineffektivitet i takt med planbureaukratiet og en stadigt dårligere sikkerhedsmodel model i takt med at alting integreres uden fallback modeller.

Hvorfor? Fordi man ikke indregnede hvad der faktisk skaber værdi. En hyper centraliseret stat mangler innovations- og effektiviseringsdrivere. Der er ingen konkurrence, ingen drivere for kontinert tilpasning i forhold til efterspørgslens værdifastsættelse, ingen incentives til at optimere indsats i forhold til værdiskabelse, ingen allokeringsmodeller i forhold til værdiskabelse fordi alting gøres op i omkostninger uden at kunne måle værdi.

Så - med stor respekt for udfordringen - du stiller Enterprise Architecture op som en successcase, hvor du ikke forstår at andre grundet it-navlecentrering ikke kan kopiere. Men faktum er at det PRÆCIS er eksemplet på det samme problem, du anklager andre for. Man glemte at tænke værdi, før man tænkte teknologi. Man glemte at tænke KUNDEværdi førend man tænkte planøkonomi.

Man glemte at aktivere KUNDEN eller borgeren som innovationsdriver, da de vigtige beslutninger skulle træffes. Medmindre man får rettet op på udviklingen borgerne skulle betale regningen mange år fremefter.

I lavde lidt mere abstrakte ledninger i stedet for at sætte forretningen, værdi for borgerne per skattekrone over tid, i centrum.

  • 0
  • 0
#3 Anonym

For at præcisere - i en verden hvor mere end 9 ud af 10 nye produkter og services selv i den private sektor er en fiasko, er kundeorientering mere vigtigt end nogensinde.

Man pusher teknologi og planøkonomiske processer ned over systemet med akkumulering af ineffektivitet og ressourcespild til følge.

Frit valg og standardisering for interoperabilitet er kun første del af løsningen. Man er også nødt til at sikre kontinuert innovation og kundestyret allokering, dvs. BÅDE at undgå at standarder bliver til legacy OG at sikre at enhver "kunde" er en så ny kunde med så stærke muligheder for at gennemtvinge faktiske præferencer som muligt.

Hvordan kan en kunde gennemtvinge sine præferencer? Ved at sikre at KUNDEN har kontrollen over kundeprofilen, så enhver process, der ikke fungerer optimalt relativt til andre priocesser, resulterer i at processen taber kunder.

Kunden skal både stemme med sit leverandør valg (frit valg), pengepung (allokere ressourcer til innovation ved at nogen er villige til at betale MERE for nogen varianter) og med sine præferencer (kontrollen over egne data).

Det gælder OGSÅ i det offentlige system, men her har man begået den fejl at lade den centrale planøkonomi fratage borgeren indflydelsen. Bemærk iøvrigt at dette IKKE er en ideologisk betragtning, idet man sagtens kan have omfordeling af lighedsmotiver uafhængigt af hvem der leverer servicesen hvordan.

Giv kunden kontrollen, hvis du vil have et innovativt, dynamisk og effektivt kvalitetssystem.

  • 0
  • 0
#4 Deleted User

Hvis snakken om EA hæves et niveau op kan det måske være at den kan bringe værdi. EA er forskellig fra IT-arkitektur (løsning arkitektur) - at begge skal være kundeorienteret er uden tvivl. EA er et abstractionniveau som burde være kendetegnet ved at være teknologiuafhængig (min mening) det handler om bruge teknikker som: taxonomier, ontologier, servicestandarder etc. i et enten selvdefineret rammeværktøj eller 'lånt' branche specifikt. Det offentlige og den private sektor har begge rammeværktøjer. Målet med EA er kortlægning af organisationen i henhold til en fastlagt nomenklatur. Diskussion skal ikke være teknisk ellers mister vi abstractionen og bevæger os i løsningsarkitektur. Når EA er modnet kan man begynde at snakke om detalieret løsninger, så har man måske også fået sine IT principper på plads og kan sammenstille forretningens 'krav' med it. Hvad der så er muligt rent økonomisk at lave rent IT mæssigt er en anden sag. Disiplinen EA skal forankres højt i organisationen, og IT udviklingen skal underlægges IT principper og diskuteres i EA regi. EA er ikke et svar, men en retning og tankegang. IT arkitektur er en partiel-konkretisering af EA.

  • 0
  • 0
#5 Jens Jakob Andersen
  1. Der skal være styr på Business-IT alignment, og governance: Weill&Ross: IT Governance: How Top Performers Manage IT Decision Rights for Superior Results

  2. Der skal være effektive værktøjer til at lave IT-strategi som understøtter forretningsplanerne. Meget gerne scenarie-baserede, "Ud fra disse 3 scenarier vi kan se for forretningens udvikling gennem de næste 2 år, ser vi disse 3 mulige IT-scenarier, der understøtter forretningens udvikling"

  3. Der skal være taktiske værktøjer, som bruges til at omsætte IT-strategien til IT-arkitektur - og implementering deraf.

  4. Der er mange af ITIL disciplinerne, især på Service Delivery området, som understøtter (3) ovenfor, bl.a. Service Level Management og Capacity Management - og selvfølgelig også ICTIM.

Så mit personlige bud er at dels skal forretningen blive bedre til at inkludere IT i planlægningen, dels skal IT blive bedre til at se sig som en naturlig komponent i forretningen - og dels skal IT blive meget bedre til at omsætte strategi og arkitektur til taktiske planer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere