lug.dk - linux eller læger?

Internetdomænet lug.dk fik jeg forærende for en del år siden. Vi har brugt det til at lave hjemmeside for Linuxbrugergrupper i Danmark (LUG'er). Det var meget populært i sen-90'erne og et par år senere at samle Linux-interesserede i brugergrupper med møder og install-fester. Behovet for Linux-brugergrupper er sidenhen "imploderet", nok især fordi det er blevet betragteligt nemmere at installere en Linuxmaskine, og det er blevet normalt at have Linuxservere.

Jeg er blevet opfordret (senest i dag) til at donere domænet lug.dk til "Læger uden grænser" som normalt findes på msf.dk. Det er en organisation, jeg har stor respekt for personligt. De gør en fantastisk indsats.

For tiden er lug.dk kun en henvisning til linux.dk hjemmesiden som også er sygnet helt hen. Hvad der skal ske med linux.dk er en andet problem - har du energi og en god vision skriv gerne nedenfor.

Hvad synes I? Bør jeg give domænet videre til læger uden grænser?

/pto

Kommentarer (36)
Jesper Dahl Nyerup

LUG'erne er – af alle de gode årsager, som du skriver – under afvikling. De af os der har tilknytning til en eller flere af dem kan godt finde hjem til dem, og har ikke brug for en "brancheportal".

MSF er i mine øjne noget nær den ideelle organisation at støtte i tider som denne, og hvis nogens første indskydelse, for at finde hjem til dem, er at opsøge lug.dk, så har de større glæde af hittene end vi har.

Henning Wangerin

Nu sidder jeg, som en del vil vide, som formand i en af de få aktive lug'er (AlsLUG) og når jeg kigger på vore besøgende, så ved jeg, at ikke særligt mange af dem har nogen ide om hvad LUG i foreningens navn står for.

Alle os som godt ved hvad LUG står for, har jeg svært ved at se vil bruge lug.dk til noget fornuftigt, og mine besøgende til install-fester og andet, vil heller ikke ha brug for en branche-portal, da vi ikke rammer vore besøgende via nettet, men via notitser i de lokale ugeaviser og ophængte plaketer.

Jeg er så ikke enig om at LUGerne er under afvikling, men hvis de ikke kan ændre fokus fra nørdernes holdeplads ( i den bedste mening ) til Hansen og Petersens mødested hvor de kan få lidt assistance, så dør de.

Vi har i foråret været nød til at skaffe større lokaler til vore install-fester, så vi er i hvert fald ikke under afvikling ;-)

Så jeg kan ikke se noget galt i at sende lug.dk videre til Læger uden grænser.

/Henning
Formand i AlsLUG

Jacob Larsen

Det ser ud til at mens www.lug.dk peger på linux.dk som skrevet, så peger lug.dk ikke på noget. Er der misset noget DNS der?

Men ellers vil jeg sige ja, LUG'er er ikke noget jeg forventer vil dukke op igen. Ud over at det er blevet meget nemmere at installere Linux så er internetforbindelser noget helt andet i dag. I LUG'ernes storhedstid var det jo en del hurtigere at kigge forbi en install event end at downloade en masse Redhat/Debian CD'er. Nu om dage tager det altså ikke lang tid at hive det nyeste image ned.

Edit: Jeg kan så se at der er nogle steder i landet det kører anderledes, men her i Nordjylland kører det i hvert fald ikke. Ser ud til at njlug.dk er gået til en annoncehaj.

Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg synes det er helt i tråd med den "pro bono publico" ide der lå til grund for Linux og BSD brugergrupperne at give stafetten videre til andre i den samme "branche".

At det oven i købet er MSF gør at beslutningen ligger lige til højrebenet.

Lars Madsen

Jeg synes også lug.dk kan gøre bedre gavn hos Læger Uden Grænser. linux.dk kan sagtens overtage den rolle som lug.dk kunne have spillet for linuxbrugerne.

Jeg vil være meget glad hvis Medicinerne kan få noget godt ud af lug.dk :-)

Kenneth Geisshirt

De traditionelle (nej, det skrev jeg bare ikke) LUG'ere og BSDUG'ere er mere eller mindre forsvundet. Og det vil være godt hvis andre kan bruge lug.dk i en periode.

Godt nok er LUG'erne svundet ind, men ideen med UG'ere lever og har det godt. I morgen mødes f.eks. Københavns Android-udviklere til pizza og foredrag. Her oplever du den samme ånd som i sen 90'erne: venlige mennesker og stor teknisk nysgerrighed.

Jacob Bunk Nielsen

De gamle LUG'er handlede om at hjælpe hinanden - det samme gør Læger uden grænser. Den hjælp de yder er blot så meget mere vigtig for dem der modtager den, så jeg synes det er helt i den rigtige ånd at overdrage domænet til MSF.

Kurt Frederiksen

Der er efter min mening ingen grund til at holde fast på lug i nogen sammenhæng med fri software. Fri software er i dag så meget mere end Linux og det giver ringe mening at fastholde betegnelsen.

Hvis en bevægelse skulle opstå igen omkring fri software vil det give mere mening at tale om frihed, platforme, apps e.l.

Betegnelsen lug er for mig at se kun interessant for os gamle sentimentale stødere og tilfører ikke nutidens generation noget nyttigt.

Spørgsmålet er nok mere om den tilfører Læger uden grænser noget, men det ved de jo nok bedst selv.

Cristian Ambæk

My 2 cents.

Hvis du ikke bruger domænet lug.dk til en forretning, blog / andet du anser som vigtigt og læger uden grænser er interesseret. Så enten afvikle det som en handle (penge for domænet) eller giv dem muligheden for at administere domænet / peg dns på dem og stå som ejer af det, med en aftale på plads om overdragelse tilbage af domænet til dig såfrem de i fremtiden ikke længere vil benytte det af x og x årsager.

Jeg siger ikke at man skal fraholde sig at donere til forskellige organisationer (hvis man kan og lyster), men at donere penge til f.eks Amnesty er ikke det samme som at donere et domæne væk.

Du vil sikkert ikke bryde dig om hvis de vendte sig om på grund af en dum ledelse beslutning og solgte det, brugte det som reklame tavle for alt muligt som du anser som irellevant i forhold til årsagen for donationen mm.

Fordi du er retfærdig overfor andre er det ikke ensbetydende med at de er det mod dig, gode intentioner eller ej.

At andre ovenfor bare skriver "ja" eller "ja selvfølgelig" syntes jeg personligt er overfladisk for situationen.

Rune Jensen

er SVJV en ikke-religiøs konstellation som gør underværker for sundhed i verden. Jeg ville sige, det er en nobrainer.

Jeg er Linuxbruger siden 2011 og jeg har ingen anelse om hvor forbindelsen i de tre bogstaver har med Linux andet end L-et. L= Linux. U=user ikke Bruger. Det giver ikke mening med et dansk domæne TLD.

Linux fungerer jo også netop ved frivillig hjælp,gør Læger Uden Grænser ikke også det? Det er, som jeg siger en ren nobrainer.

Rune Jensen

lidt tid før jeg forstod at msf betyder medicins sans frontier og ikke er en microsoft-side for et eller andet særligt software-produkt eller service. Hvorfor man synes det er logisk med udenlandske forkortelser på danske top tld er ved jeg ikke men jeg synes ikke det virker intuitivt at lug står for Linux User Group heller (omend lidt bedre end msf).

Giv lug.dk til Læger Uden Grænser, så kan de evt. sælge deres msf.dk til Microsoft.

Et domænenavn skal vel særligt ved forkortelser være sigende...

Og så iøvrigt som en anden skriver omdirigeringen fra lug.dk til linux.dk virker ikke så du får utilfredse brugere, som havner i en blindgyde, plus intet SEO-mæssigt ud af det i forvejen.

Derudover, ja linux.dk er sidste gang opdateret 2013, og der er problemer med HTTPS certifikater. Det sidste vil give store minus-point for SEO, særligt med Googles sidste opdatering. Det første giver utilfredse brugere.

Det er et problem, hvis man ikke begynder med indholdet og så baserer domænenavnet på det. At have et domænenavn, linux.dk, og så skulle bygge indholdet udfra det er ret svært og den omvendte vej.

Hvad ville jeg gerne have på linux.dk?

Noget unikt som jeg ikke kan finde andre steder.

Sådan noget som f.eks. phoronix.com er unikt, fordi de laver benchmarks imellem OSer med fokus på Linux OSer. Det er den eneste side af sin art overhovedet SVJV og den er ret populær af den grund. Men den tid, som manden bag bruger på det er også helt enormt, Så må man beslutte sig for, om man har den tid-

Unikt kan også være fx. en grundig gennemgang og dokumentation af problemer som enhver Linux-bruger på et eller andet tidspunkt vil opleve + grundige testede løsninger. For exempel hvordan man får multiple gestures på sin touch pad. Der er bare ingen dokumentation på det... og den som er, er halvhjertet og virker ikke.

Men igen - det vil kræve masser af tid til test og research af sådanne artikler, for hvis det ikke bliver gjort ordentligt, og ikke mindst, hvis ikke man har tiden til at følge op på bruger feedback, er det intet værd.

Bent Jensen

Forstår ikke jeg skulle have en down finger, for dette indlæg, med mindre en eller anden har trykket forkert ?

Bruger selv ikke down, normalt kun up, selv om jeg er meget uenig med folk, da jeg mener det er en uskik, og skulle fjernes fra v2.

"lidt tid før jeg forstod at msf betyder medicins sans frontier og ikke er en microsoft-side" Samme her skulle til at fare i blækhuset, da jeg heldigvis forstod det. Altså "lug", det gamle betydning som jeg kendte i velmagtsdagene have gjort mig "ord"blind :-)

Klaus Elmquist Nielsen

Hej Peter, jeg syntes i lighed med andre at den bedste måde er hvis du låner domænet ud til dem frem for at overdrage det. Dette kan ske med et stykke robust og juridisk bindende papir hvor de forpligtes til at give domænet tilbage til dig den dag de ikke længere ønsker at anvende det. Dejligt enkel at lave og de betaler naturligvis advokatregningen! ;-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere