LinuxForum i bakspejlet

Klokken var hundrede da jeg kunne krydse "LF2007" af i min TODO liste og ramme hovedpuden.

LinuxForum er altid sig selv men aldrig det samme, således heller ikke dette år.

Personligt synes jeg måske at det er lidt for folkloristisk med de autonome pothjerner og tilhørende blå blink, men det gav bestemt Gallamiddagen på spiseloppen en dimension vi ikke tidligere har oplevet på LinuxForum.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg første gang var med på LF, men på en eller anden måde er jeg endt som en del af inventaret og derfor var det vel at forvente, at netop jeg fik fornøjelsen af det Islandske Spamfilter. Et tankevækkende teknologisk hovedspring, hvis I spørger mig.

Det er i sagens natur ikke alle foredrag der lige fanger min interesse, men jeg synes bestemt at programmet var godt. Forsøget på at bringe BSD folkene tættere sammen lykkedes til fulde, uden fastklemte eller besvimede, så vidt jeg kunne se.

Som altid er det "hallway-track'et" der er det bedste på programmet, lejligheden til at snakke med gamle og nye bekendte.

Hvis jeg endelig skulle kritisere noget, så var det vel strengt taget ikke nødvendigt at bruge grey-listing på øludskænkningen ?

Bravo "Coord@" !

phk

PS: Vi ses til EuroBSDcon2007 og LF2008!

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thøger Eskildsen

Hej Poul-Henning,

Tak for et spændende foredrag om Varnish på LF med interessante pointer omkring sammenspil mellem software og hardware. Der er nok flere programmer, der kunne trænge til at starte på en frisk, i stedet for at udvikle videre på det bestående.

mvh,

Thøger Eskildsen

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere