Lever Peter Naur?

Ja, han døde den 3. januar, spørgsmålet er hvordan hans ideer lever videre. Nogen vil sige at de selvfølgelig lever videre, andre spørger hvilke ideer han egentlig havde. Han var ærlig, også overfor sig selv, så vi skylder ham at være det samme.

I 2006 modtog han Turing-award – IT verdenens nobelpris, og han er indtil nu den eneste dansker som har modtaget den.

Jeg havde det fantastiske privilegium at have ham som Ph.d. vejleder fra 1992 til 1996. Jeg er stadig forbløffet over, at han efter mindre end en times samtale sagde ja til at være min vejleder på et nyt emne, hvor jeg kunne se problemet, men ikke havde nogen teoretisk eller videnskabelig baggrund.

Personligt var han venlig, åben og ofte en fornøjelse at være sammen med. Fagligt var han kompromisløs i sine krav, både til sig selv og til andre. Som forsker var han ikke en samler som gravede sig ned, men en jæger på jagt efter nye problemer. Det er krævende - at skabe noget væsentligt, når man samtidig hele tiden er i bevægelse.

Nu er der flere som har skrevet om hans afgørende indflydelse på udviklingen af programmeringssproget Algol, selvom hans generelle indflydelse havde en langt bredere betydning og måske større konsekvenser.

Han var blandt de første som opfattede udvikling af programmer og IT som en menneskelig aktivitet, med de følelser, konflikter og psykologiske begrænsninger som det indebærer. Indtil da blev udviklingen af IT – og i øvrigt anden teknisk udvikling – mest set som matematiske og naturvidenskabelige problemer, der blev løst af mennesker, som var hævet over de følelser og begrænsninger vi andre oplever.

Algol var en nyskabelse, fordi det lagde vægt på at det skulle være let at skrive programmer i sproget og at forstå dem. Allerede i 1969 skrev han om brugen af computere som kunstnerisk værktøj – noget han senere selv arbejdede med - til betalingsservice med indbygget hjælp til budgetlægning, søgning efter viden, nyheder, indkøb over det han kaldte datasystemet, og IT i undervisningen inklusive nogle bud på hvad det ville betyde for lærerens rolle.

Han introducerede udtrykket Datalogi, for at understrege at computere ikke blot havde at gøre med beregninger, men at behandlingen af tekst, billeder, lyde og alt andet vi har med at gøre, var afgørende for vores brug af IT.

Der er en forbindelse fra Naurs ideer frem til Facebook. Han pressede på for at flytte fokus fra teknik, til at lave systemer som passede til menneskers behov, den udvikling der gjorde IT til et værktøj vi kan lide at bruge. Han var tilhænger af at IT skulle være et værktøj og vendte sig mod automatisering af opgaver, hvor der var brug for menneskelige tanker og dømmekraft. Det er langt hen den udvikling vi har fulgt.

Han beskrev hvordan udviklingen af programmer – et IT-system – kan forstås som udviklingen af en stadig bedre teori om hvordan de skulle udformes, og hvordan opgaven for videnskab var at lave beskrivelser af virkeligheden der kunne sættes sammen og give et helhedsbillede. Det er begreber som giver en ny forståelse af både skabelse af ny teknik, og hvad forskere reelt laver, men Naur fik ikke udforsket deres konsekvenser og muligheder.

Naur havde kastet sig over psykologien. Han afviste generelt teorier og modeller for hvordan vores tænkning fungerer, specielt de overfladiske og primitive gengivelser der ofte blev henvist til ved udformning af IT. Derefter forsøgte han at lave sin egen model af menneskelig tænkning. Måske fordi han ikke kunne lade være, og i årevis følte at han var tæt på svaret.

Så var der lagt op til ballade. Forskere er ofte ligesom gadebander, når der kommer en fremmed ind på deres område, og samtidig var Naur efterhånden frustreret over ikke at kunne komme ud med sine ideer. Han fik dog chancen ved sin festforelæsning i anledning af Turing-prisen, hvor han fik mulighed for at præsentere sine ideer for toppen af Københavns Universitet.

Desværre var det først sent i hans liv, at jeg mødte Naur. Det er mit indtryk at han blev stimuleret af konkrete problemer og miljøet på Regnecentralen, hvor der kunne være kort fra ide til virkelighed, mens han blev frustreret af den tågesnak – et af hans udtryk – og det politiske spil der var på universitetet.

Jeg tænker på, hvad der kunne være kommet ud af hans arbejde, hvis han i sine senere år havde arbejdet i et miljø, hvor han lettere kunne diskutere sine ideer, og hvor der var flere som kunne hjælpe med at bringe dem ud i praksis.

Jeg skrev selv en oversigt over Naurs arbejde og resultater da han fik Turing award: http://www.georg.dk/naur-uniavis.htm

Georg har en Ph.d. i interaktionsdesign og en lang karriere i grænselandet mellem IT, økonomi og mennesker. Han blogger om tegn på at brugen af IT er mere kompliceret og modsætningsfyldt end vi normalt forestiller os. Der er mere på www.georg.dk.

Kommentarer (1)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer