henrik knopper bloghoved

Lessons learned fra en iværksætter

Efter ethvert projekt er det god kutyme at lave en form for evaluering.
En Post Mortem analyse, hvor man stopper op fra det daglige ræs, ser sig tilbage og spørger sig selv og sit nyligt afsluttede eller afdøde projekt hvorfor det gik som det gik?

Hvad har vi lært?
Hvad vil vi bruge den lærdom til fremover?

Således også hvis projektet er et iværksætterprojekt. Eller mere overordnet, mit "projekt iværksætter".

Ganske kort så gik jeg selvstændig for at lave softwareudvikling. Jeg havde mig selv og en produktide, men fandt ud af at jeg intet vidste om at være selvstændig. Derfor gik jeg med i et andet projekt for at hjælpe det det sidste stykke vej frem mod Venture Kapital. Efter nogle måneder måtte jeg erkende at det var en dødssejler og startede derfor et ambitiøst projekt med nogle andre. Efter et halvt år med det og ingen indtjening gik jeg tilbage til mit eget projekt, men var der så presset på likviditet at jeg var nødt til at søge konsulentarbejde. Efter 3 år gav jeg op og fik fast arbejde. Det skete for et år siden.

Selvom jeg ikke røg helt ned, så var mavelandingen alligevel så hård at der er tale om en Post Mortem. Patienten ER død. Og jeg står med en imponerende track record - 3 startups der alle led sultedøden på under 3 år - og en masse erfaringer jeg gerne vil dele ud af.
(Min undskyldning for den lage radiotavshed er at jeg faktisk syntes det var hårdt at vende den mentale skude og nu være en del af en stor it-virksomhed igen. Det er sjovt, og jeg trives, men det er bare noget helt, helt andet end at være sig selv)

Så bortset fra at hjernen slet kke er gearet til at lære af fejl, så vil jeg nævne de ting jeg vil gøre anderledes næste gang. Selvom det til forveksling ligner noget af det de skriver i alle iværksætterhåndbøgerne, så håber jeg at nogen kan fortælle mig hvor jeg har taget helt fejl og bare gjort noget dumt!

Here goes:

1) Do or do not - there is no try.
Et af de projekter jeg var involveret i gik i hegnet på at vi (grundlæggerne) ikke var enige om hvor meget vi skulle lægge i projektet. Eller snarere hvor stort vores behov her især var for at skaffe (anden) indtægt under projektet.
Det holder ikke.
Enten er man enige om at det er et hyggeprojekt - skunkwork, hvor vi yder efter den tid vores job og familie tillader os - eller også er det "all in".
Hvis projektet skal blive det der skal sikre ens alderdom, så er man tvunget til før eller siden at satse alt.

Ligeså med kursskift. Hvert enenste skift var for mig en mental kraftanstrengelse. Netop fordi jeg ikke "prøvede". Jeg gjorde!

Når man når dertil bliver de to næste emner vigtige: Stop-parametre og Likviditet.

2) Stop-parametre.
Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det, men når man starter et projekt er det ret vigtigt at være enige om hvornår man skal stoppe igen.
Hvis man aldrig har prøvet det før kan det være svært at sætte en milepæl op der siger at hvis ikke vi om 6 måneder har 100 brugere og positivt tilsagn fra en investor, så lukker vi biksen. Men jeg tror at det er nødvendigt, dels for at sætte et pres på, dels for ikke at vente med enalyserne til patienten er helt død.
Når man har fået det 11. afslag fra kommende investorer skal man overveje om det er produktet, præsentationen eller personen der står i vejen for succesen. Og være indstillet på at handle derefter.

3) Likviditet.
Jeg har godt hørt, at der er nogen som kan vente til midt på måneden med at bekymre sig om hvor pengene til næste huseje skal komme fra. Heldige dem. Det kan jeg ikke. Det betød at da jeg begyndte at kunne se bunden af skattekisten flyttede mit fokus sig fra at udvikle min ide og mit produkt til at tjene nogle hurtige penge. Jeg havde ikke mentalt overskud til begge dele, selvom det var min oprindelige intention.
Så min læring er at man er nødt til at have penge nok på kistebunden til at du ikke at skulle bekymre sig om penge frem til den milepæl man satte som en del af 2) plus de par måneder det taget at søge og få et job eller en konsulentopgave.

Men dertil kommer så de ting der i øvrigt kan forhindre at din virksomhed bliver en succes.

4) Salg - hvordan skal produktet sælges?
Som iværksætter med jordens mest geniale idé kan det være svært at forstå at ideen ikke bare sælger sig selv, men at man faktisk skal bruge rigtig mange kræfter på at markedsføre og sælge. Jeg havde meget svært ved at forstå det, måske fordi jeg regner mig for en langt bedre idé-udvikler end sælger.
Så mit håb var at jeg kunne hyre nogen til at forestå salget. Fremgangsmåden kan ikke anbefales. Kun en person der brænder for produktet kan lave et overbevisende salg, og indtil verden er blevet overbevist - det forkætrede Første Salg - så er det kun dig der kender produktet godt nok til at brænde for det.

5) Dit team.
Jeg læste et sted, at det kan godt være det er dig der har fået en genial idé, men hvis du er den smarteste person på dit hold, så har dit projekt problemer.
Med andre ord: Iværksætteri er en team-sport. Er dit hold stærkt nok? Mine var ikke.
Den store ulempe her er, at du skal springe ud i det med personer, du ikke normalt vil spise frokost sammen med. Personer der kan noget du ikke kan, og som har brug for det du kan.
Jeg ved ikke hvor mange der er på det perfekte team eller hvordan man sætter kompetencerne sammen.
Mit bedste bud er at 4 personer der supplerer hinanden med menneskelige egenskaber er det optimale, men jeg mangler stadig den succes-historie, der viser jeg har ret.

6) Timing.
Min sidste pointe er at der er en tid til hver en ting og hver en sport i livet.
Jeg startede i 2008 og kunne se finansieringskilderne tørre ud omkring mig. Andre startede samtidig og har haft succes. Måske fordi de startede inden for de områder firmaerne sparede på internt og hvor behovet for ekstern assistance derfor steg? Jeg ved det ikke.
Men det der er en fantastisk idé i dag var det ikke nødvendigvis for 2 år siden.
Hvad er den rigtige ide idag?

På meget overordnet plan var det mine erfaringer. Er der nogen der kan genkende noget?

Kan man lære noget af det?

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Therese Hansen

Interessant blogindlæg Henrik.

Personligt rammer punkt 2 mig hårdest. Da vi startede ud var der aldrig snak om at vi måske ville blive nød til at sige stop på et tidspunkt, men efterhånden som det tærer på formuen, kan jeg godt se at det er fornuftigt at sætte en smertegrænse.

Netop fordi mange iværksættere brænder for deres ide tænkes der nok mindre over hvordan man skal få brød på bordet indtil denne ide giver det ønskede afkast (hvilket jo kan tage flere år), men det er et reelt pain point, hvis der ikke kommer penge ind.

  • 4
  • 0
#4 Peter Nørregaard Blogger

En fejlslagen innovation kan skyldes mange ting, men ret ofte at opfinderen er mere begejstret for produktet end kunderne nogensinde bliver. Det syndrom kaldes 9x-effekten(http://www.version2.dk/blog/9x-effekten-drukner-innovation-13534).

Et godt råd er at teste tidligt - "fail fast" - fx ved at besøge en venture-fond, selvom deres afvisning ikke er en tilstrækkelig indikator.

  • 1
  • 0
#5 Henrik Knopper

Therese, det forbistrede er at det er så sjovt og fyldestgørende at sætte ting i gang, at man kan forglemme virkeligheden.

Derfor er det en rigtig god ide at kigge på indtjeningsmulighederne før man går i detaljer med projektet. Hvis man ikke kan se et rimeligt cashflow inden for kort tid, er der måske mere givtige projekter der skal satses på først.

  • 1
  • 0
#6 Henrik Knopper

Mit eget projekt var (og er, for jeg bruger da selv prototypen :-) ) et projektledelsesværktøj der adresserede ændringshåndtering i hele scopet, dvs omfang, risici, antagelser, forudsætninger m.m. Ambitiøst og hidtil uhørt, så det havde nok hjulpet at stå med et stærkt hold frem for at stå alene.

De andre projekter var hhv. et sikkerhedsprodukt og et underholdningsunivers.

Det første døde i høj grad på Peters 9x-effekt, for sitfteren kunne ikke forstå at folk ikke stod i kø for at bruge det. Og jeg indrømmer at jeg lod mig forblænde.

Det sidste startede jeg med nogle mediefolk, men vi havde glemt at blive enige om hvilket fundament vi byggede på - forretningsgrundlaget og udviklingshastigheden - så da pengene ikke bare kom strømmende ind gik det i sig selv igen.

Meget klogere og ikke spor rigere.

  • 0
  • 0
#7 Karsten Stryger
  1. Starte i den forkerte ende. Hvis du vil revolutionere verdens projektledelsesværktøjer, skal du ikke lave noget der er bedre og smartere end Microsoft Project og lignende - du skal starte med noget ringere - se denne time med Clayton Christensen: http://gartner.mediasite.com/mediasite/play/9cfe6bba5c7941e09bee95eb63f7...
  2. Penge der slipper op - sælg, sælg, sælg - find en forretningsmodel hvor du kan tjene penge på det du vil lave fra dag et (eller meget hurtigt efter), alt andet er high risk. Læs dette blogindlæg: http://www.fourhourworkweek.com/blog/2011/09/29/8-steps-to-getting-what-... Michael Ellsberg bruger en del tid på at række tunge af uddannelsessystemet, og det kan du springe over, men når du kommer til punkt 7. fanger bordet.
  3. Give op: Hvis du vil være rigere, og ikke blot klogere, er du nødt til at bide smerten i dig og fortsætte. De dygtigste sælgere, er dem der tager det 11. møde når de 10 første er slået fejl. De succesfulde iværksættere, er dem der fortsætter når andre giver op. Fortsæt, fortsæt, fortsæt... Felix Dennis har skrevet en genial bog om hvordan man bliver rig - Læs kapitel 7 næste gang du har lyst til at trække følehornene til dig. http://www.amazon.co.uk/gp/product/009192166X/ref=as_li_ss_tl?ie=UTF8&ta... den er rigeligt de 50 kroner værd.

Held og lykke med at finde en vej ud - Ansættelse er en hård skæbne for en iværksætter:)

  • 0
  • 0
#8 Henrik Knopper

Hej Karsten

Pkt 3: Jeg vil starte med at citere W. C. Fields og Albert Einstein: “If at first you don't succeed, try, try again. Then quit. There's no point in being a damn fool about it.” "Insanity: doing the same thing over and over again and expecting different results." Desuden harmonerer det dårligt med pkt 2 at man skal blive ved og ved og ved.

Pkt 2: Jeg er sådan set helt enig. Salgserfaring er svaret på min pain nr 4. Heldigvis kan den erhverves på mange måder. Sallgstræning er også at fremlægge sine forslag så de blier vedtaget.

Pkt 1: det kan godt være at det er en bedre forretning at lave noget der er lidt ringere end hvad der allerede findes, men man skal også kunne se sig selv i spejlet (og jeg skal nok komme med en ny kommentar når jeg har set den rimelige video)

Og ansættelse er vel kun en hård skæbne hvis man ikke får lov at iværksætte inden for sit firma?

Tak for indspark :-)

  • 1
  • 0
#9 Karsten Stryger

Pkt 3: Det er jo netop det modsatte iværksættere gør, de prøver og prøver og prøver - indtil de finder en vej. Du har jo heller ikke startet tre gange på samme måde. Det eneste der mangler er den gang du gør det på den rigtige måde, og det kan være den næste.

Pkt 2: Salgstræning handler ikke om at blive verdens bedste sælger. Du skal blot være præcis god nok til at holde skuden i vandet til du har råd til at ansætte en der er bedre til det end dig. Salgspotentiale udsender et nyhedsbrev med gode råd til at blive en bedre sælger: http://www.salgspotentiale.dk/default.asp?PageID=6

Pkt 1: Bare vent til du har set Clayton.

Nej, ansættelse er med til at holde en fra det man ikke kan lade være med. Seinfeld tog kun skodjob mens han forsøgte at blive komiker, fordi han ville være komiker. Iværksætteres frihedstrang gør dem sjældent til gode medarbejdere. I går da jeg sendte linket til Michael Ellsberg faldt jeg over det seneste blogindlæg: http://www.fourhourworkweek.com/blog/2011/11/02/the-truth-about-abs-mike... Hvis du ikke har tid til at læse det hele, kan du nøjes med at læse afsnittet: "How did you get started? What ultimately lead you to your current lifestyle?"

Det tog ham tre år at få sin fritidsbeskæftigelse til at betale lige så meget som hans almindelige job - Inden 2015 er du igang igen, og denne gang uden at kassen bliver tom...

  • 0
  • 0
#10 Henrik Knopper

Nej, ansættelse er med til at holde en fra det man ikke kan lade være med. Seinfeld tog kun skodjob mens han forsøgte at blive komiker, fordi han ville være komiker. Iværksætteres frihedstrang gør dem sjældent til gode medarbejdere.

Det er jeg så uenig i. Robert Kiyosaki have brug for salgstræning, så fra et virkelig dårligt udgangspunkt gik benhårdt efter at blive Xerox' bedste sælger i regionen. Og blev det flere år i træk. Det tror jeg da de værdsatte..

Tilsvarende så siger Michael Ellsberg at man først skal opgive sikkerhedsnettet, når iværksætteriet giver lige så meget som lønjobbet. Martin Thorborg er mere ambitiøs - han siger du skal tage springet allerede ved 50%.

Men ret konsistent siger de råd jeg kan læse at du skal have bevist at ideen virker i en eller anden udstrækning før du opgiver sikkerheden.

  • 1
  • 0
#12 Brian Jacobsen

Jeg er enig med Carsten, iværksætteri er et marathonløb. Og man gør det fordi man ikke kan lade være. Ansættelse er en fin måde at samle kapital på, men det er kun en pause i arbejdet frem mod målet.

Det med at prøve igen og igen og igen, er et spørgsmål om at blive ved med at finde nye måder at komme uden om forhindringerne.

Med mindre man sælger (konsulent)timer, er jeg bange for at tidshorisonten for de fleste projekter er meget længere end 6 måneder, vi skal op og regne i år.

Jeg har i en anden post nævnt tre essentielle ting for en iværksætter:

Man skal brænde for idéen. Man skal kunne arbejde 16 timer i døgnet. Man skal kunne leve på en sten.

Og det skal man gøre indtil man lykkes.

God vind til alle der kaster sig ud i det :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere