Ledere - dette er jeres bog !!

Sommerferien lægger op til en god bog at læse i. For min skyld må de gerne have lidt faglig "slagside". Ud over de nye ITIL version3 bøger - sagde jeg ferielæsning med faglig slagside!? - så havde jeg valgt at læse Michael Abrashoffs bog "It's Your Ship - Management Techniques from the Best Damn Ship in the Navy".

Jeg vil ønske, at en journalist på Version2 på et tidspunkt vil bede mig om at anmelde lige præcis den bog, selvom den jo ikke er ny. Den har været i boghandlen siden 2002. Men den bog er efter min mening noget særligt inden for sin genre.

Det vælter jo med ledelseslitteratur i disse år, og jeg har selv pløjet mig gennem en hel del. Bøgerne indeholder en masse om coaching, situationsbestemt ledelse, aktiv lytning, værdiledelse og værdsættende ledelse og mange andre spændende vinkler på ledelse, men der er i stort set alle bøgerne udelukkende tale om teoretiske eller semiteoretiske betragtninger. Ingen beskriver den konkrete dagligdag for lederen. De situationer nemlig, hvor lederen ER leder - på godt og ondt. Situationer, hvor lederen bliver fanget i et dilemma eller bliver sat på prøve; situationer, der viser hans konkrete overvejelser for og imod en beslutning og fortæller om konsekvenserne af beslutningen for medarbejderne eller for lederen selv. Fortæller om, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket - for en leder i et konkret job. 

Men det er lige præcis det Michael Abrashoff gør - og så gør han det tilmed på en uhyre læsværdig og befriende uteoretisk måde.

Javist, bogen indeholder stedvis den velkendte amerkaniske tone med "appraisals" til gud og hver mand - og til sig selv. Men skær det fra, og du - kære lederkollega - har en guldgrube af en bog, som vækker til eftertanke over og inspiration for egen daglige ledelse.

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anfinn Leivsson Hansen

Hej Ole!

Tak for at du gav dig tid til at dele af din litteratur samling.

Jeg gik med det samme på Amazon og købte bogen efter jeg havde set dit indlæg - og det var alle pengene værd.

Denne bog er "truly" en fantastisk bog hvor man har svært ved at lægge den fra sig igen - den bliver bare bedre og bedre.

Dette skulle være obligatorisk læsning for alle ledere!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere