Gæstebloggen

Lappeløsninger i Det Digitale Motorregister

Når man nærlæser rapporten fra Eldrup-kommissionen og tænker på, hvorledes deres forslag til registreringsafgiften skal skrues sammen, så den tilgodeser grønne køretøjer, kommer man til at tage sig til hovedet. Det er en stor omgang tilføjelser til eksisterende lappeløsninger, samt tilføjelser
af nye beregningsfaktorer til en matrix, der i forvejen en helt uoverskuelig. Læg dertil, at systemet, som skal bære ændringerne, ikke kan klare mere.

Siden den værdibaserede registreringsafgift blev introduceret, er der blevet bygget på, rettet til, tilføjet og lavet undtagelser i lovgivningen.

Det er en juridisk jungle, som kræver helt særlige guider til at forklare og forstå.

Det er et blevet kogt ned i et efterhånden gammelt IT-system - Det Digitale Motorregister (DMR), hvor lov om registreringsafgift, periodiske afgifter, synsdata, forsikringsdata og tekniske data mødes til daglig og bruges, ændres og tilføjes af tusindvis af samtidige brugere, hver dag.

Claus Carstensen har arbejdet med registreringsafgift siden 2013 hos bl.a. SKAT (nu Motorstyrelsen) og QuickImport (selvanmelder) – begge steder som værdifastsætter og hos QuickImport også som rådgiver for erhvervskunder og privatkunder i optimering af registreringsafgift i forbindelse med import og leasing af køretøjer. Han har også arbejdet som projektleder hos Auto IT (Biltorvet.dk). Bl.a med tilpasning og vedligeholdelse af registreringsafgift-beregner til de danske bilforhandlere i deres salgsprogram, samt vedligeholdelse af køretøjsdata. I dag sidder han som programleder hos Vitec Datamann, der udvikler og vedligeholder DMS (Dealer Management System) til de danske nyvognsforhandlere. Illustration: Claus Carstensen

Det kan næppe komme bag på nogen, at de sidste fire års ændringer og tilføjelser i registreringsafgiften og indførelse af WLTP brændstofnorm, samt udledningsstraffe i de periodiske afgifter, har presset systemet til det yderste.

Faktisk er der elementer, der stadig ikke er implementeret, da det er så komplekst og har så vidtrækkende konsekvenser, at det kan ødelægge andre dele af systemet, eller værre; give forkerte beregninger i registreringsafgift, periodiske afgifter eller slet ikke opkræve disse....

Lyder det skæmmende, når det er et samfunds kritisk system til opkrævning af vigtige afgifter til statsbudgettet? Ja ikke...

Velkommen til virkeligheden

Desværre er det virkelighed.

Motorstyrelsen har fornyligt udsendt et nyhedsbrev, hvor det fremgår, at de nu er klar med oplysninger om korrekt brændstofforbrug på køretøjer tilbage fra 2017, hvorfor ejere af køretøjer enten skal have afgift tilbage eller betale mere. På trods af at de har handlet et køretøj i bedste tro,
da der ikke var noget, der gav fejl ved indregistreringen hos forhandleren dengang.

Der er desværre flere af disse eksempler, da der de sidste par år er blevet forhandlet lappeløsninger helt til sidste time, som har gjort, at implementeringen til DMR har været betragteligt forsinket, hvorfor man har måtte iværksætte manuelle efter-beregninger på indregistrerede køretøjer. Nye og brugte.

Systemet kan med andre ord slet, slet ikke stå alene.

Der er hårdt brug for HK’ere, der kontrollerer systemet og foretager manuelle kontroller og korrektioner hele tiden, da man ikke har tillid til systemets beregninger, der er blevet så komplekse, da virkelig mange faktorer gør sig gældende i bare registreringsafgiftsberegningen.

Selv Motorstyrelsens medarbejdere må gribe efter hjælp i mange tilfælde. Se blot mængden af sager i Motorankenævnet og sager, der må behandles manuelt, som stadig er tilfældet for plug-in hybrider:

Se selv skattevæsenets tekst her om plug-in beregning

Prøv evt. selv at finde ud af, hvad en bil (ny eller gammel) koster i afgift...

Kan systemet virkelig klare bare én af de lappeløsninger, som Eldrup Kommissionen har fremlagt?

Der lægges bl.a. op til, at elbiler (nye og brugte?) får et tilskud på 2.500 kr pr. år, og der indføres endnu en beregningsskala, som baserer sig på en bils CO2 udledning. Yderligere skal beregningen også skelne, om bilen udleder, 0 gram CO2, under 50 gram, eller over 150 gram, før at beregningen
så indplacerer værdien af køretøjet på en ekstra skala, som ikke findes i DMR endnu.

Manglende data

Husk, at der for mange eksisterende køretøjer i Danmark - i DMR - ikke eksisterer data for CO2 udledning (hvor skal de data komme fra?).

Jeg tvivler på at det kan lykkes, da det kræver endnu en rettelse på beregningen af enten registreringsafgiften og/eller de periodiske afgifter i systemet. Samt at forhandlingerne om finansloven, og dermed registreringsafgift, de sidste mange år er blevet afsluttet i 11. time (typisk
slutningen af november). Loven træder typisk i kraft 1. januar. Altså ca. 2 måneder efter, med implementering af helt ny funktionalitet, formler, beregninger og ikke mindst test af, om systemet regner rigtigt OG opkræver korrekt.

Skal der så sideløbende ansættes flere HK’ere, der skal kontrollere og foretage manuelle korrektioner igen? Sætter politikerne flere penge af til vedligeholdelse af Det Digitale Motorregister? Altså endnu et IT projekt til staten?

Ovenstående erfaringer med DMR er oplevet over mange år og mange, mange timers studie af loven om registreringsafgift og dagligt arbejde i DMR, hvorfor bare små justeringer, som Eldrup kommissionen også lægger op til, i mine øje med min erfaring ikke er nemme at implementere og efterfølgende også kommer til at koste ekstra i administration, hvilket jo så udhuler en evt. gevinst ved ændringen.

Kan man tænke sig en helt, helt anden løsning der OGSÅ tilgodeser administrationen af lovgivningen, så det ikke fremadrettet skal basere sig på et system med beregningsfejl?

Et forslag kunne være at kigge på vores europæiske nabolande. Langt de fleste har et gebyr, som er nemt at administrere og nemt at foretage justeringer i, hvis man senere ønsker have et større eller mindre provenu eller ønske at fremme grønne biler.

Et andet eksempel fra egen lovgivning er stykafgift som varebiler over 3000 kg tilladt total vægt betaler. Uanset om den har lad, kasse, specialopbygning eller bare har et førerhus og ramme med motor, som er klar til opbygning. Det er nemt og gennemskueligt. Stykafgiften kan evt. kategoriseres så den tilgodeser grønne køretøjer.

Mit håb er, som tidligere afgiftsjungle-guide (bl.a. hos Motorstyrelsen og i flere år hos selvanmelder), at man ryster posen og bruger den nødvendige tid på et nyt afgiftssystem, hvor et simpelt IT-system kan håndtere det i mange, mange år fremad, med korrekte opkrævninger. Det kan de færreste vel være uenige i?

Jeg håber yderligere, at dette kan bidrage til de tanker, der skal gøres i de næste par måneder.

Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Frimann

Vi spreder bare noget Agil Quantum-BigData-AI-cloud-robotics standard Produkt Pixiedust ud over det, så virker det.

Problemet er bare, at det efterhånden er så tragisk, at man knap nok gider prøve at lave lidt sjov med det mere.

// Jesper

  • 27
  • 0
#3 Povl H. Pedersen

I staten er man vel nødt til at designe ting rigtigt. Motorregisteret skal som udgangspunkt bestå af en database med data om køretøjer. Denne kan få flere felter om nødvendigt. En anden database er så de enkelte biler, herunder ejerskab, type etc.

Så kan det vel ikke være svært at løbe alle enkelte biler igennem, slå op i køretøjsbasen, hente felter til beregning, og så gennemføre beregningen.

Når der mangler data på køretøjer, så er det selvfølgeligt et problem, men så må man prioritere biler, så dem der er mange af rammer rigtigt, og vedtage en værdi på eksempelvis 200g CO2/km for de biler der ikke er data for. Og så lade nogle studerende indhente data i det iomfang det er muligt. Lad en 1967 Corvette betale de 200g CO2/km, hvis det er loftet. Den har ikke, og får ikke officielle måleværdier. Dog kan man sige, at biler efter en hvis dato skal have officiele værdier, og rammes af det dobbelte loft hvis de mangler. En Hummer H3 er eksempelvis på 327g/km.

Så er vi nede i helt simple beregninger, og et flow-chart. De er trivielt at programmere. Jeg ser ikke helt hvor kompleksiteten i nye beregninger er. Manglende datagrundlag er det eneste problem jeg kan se.

Og det gælder også for ejendomsvurdering - Som er et fejlslaget monster af en formueskat og i stedet lade alle betale en kommunespecifik kvadratmeterskat for ejendom. Det er til at administrere når man nu ikke vil helt af med formueskatten.

Folk der sidder i billige lejligheder grundet huslejenævn og regulerede priser bør også betale skat af den besparelse de opnår. Hvis de betalte markedspris, så ville udlejer få en større skattepligtig indkomst. Så huslejenævnet giver reelt skattepenge til specifikke borgere.

  • 14
  • 3
#4 Malthe Høj-Sunesen

og så gennemføre beregningen

Jeg tror det er hér problemet er. Der er afgifter på salgspris på bil, afgifter på basis af forbrug, fradrag på basis af udstyr, grænseværdier for hvornår afgifter skal lægges til, hvornår skal hvad medtages, forskellige regler afhængigt af indregistreringstidspunkt, politikere som ændrer reglerne med et par måneders varsel osv. Jeg ved, at nogle af dem, som har implementeret ændringer i DMR, ofte har holdt meget korte julefrokoster for at kunne arbejde videre.

Som så meget andet der har med vores skattepolitik at gøre, vil det sømme sig at forsimple reglerne, da de komplicerede regler spænder ben for en simpel implementering. Generelt tænker politikerne for lidt på, hvordan det digitale Danmark kan implementeres når de laver nye regler.

  • 17
  • 0
#5 Claus Bobjerg Juul

Jeg ser ikke helt hvor kompleksiteten i nye beregninger er. Manglende datagrundlag er det eneste problem jeg kan se.

Jeg kender ikke lovene for bilerne, men for ejendomme er der en del om "vurdering" dvs. det bliver umuligt for en digital proces at fastsætte den "rigtige" værdi og så vil der være mange klager der kræver manuel behandling.

Det vil være lettere at gennemføre/digitalisere en lov der sige noget ala grund = 1500m2, BBR = 200m2, sidste salgspris i området 30000 kr pr m2 hus+ 5000 kr pr m2 grund, betal YYYYYY i skat.

  • 3
  • 1
#6 Torben Mogensen Blogger

Som så meget andet der har med vores skattepolitik at gøre, vil det sømme sig at forsimple reglerne, da de komplicerede regler spænder ben for en simpel implementering. Generelt tænker politikerne for lidt på, hvordan det digitale Danmark kan implementeres når de laver nye regler.

Enig. Det kunne være fint med en semi-formel specifikation af reglerne, hver gang en ny lov vedtages. Ikke kun af ændringerne, men af loven som helhed. Dermes kan man nemmere opnå, at implementeringer af loven svarer til specifikationen (og kontrollere det efterfølgende).

Det ville også være fint, hvis alle eksisterende love blev udstyret med en solnedgangsklausul, og ikke kunne genindføres, før der eksisterer en specifikation.

Men det er nok for meget at forlange.

  • 20
  • 0
#8 Henrik Bastholm Hansen

Som så meget andet der har med vores skattepolitik at gøre, vil det sømme sig at forsimple reglerne, da de komplicerede regler spænder ben for en simpel implementering. Generelt tænker politikerne for lidt på, hvordan det digitale Danmark kan implementeres når de laver nye regler.

Jeg tror problemerne stammer fra den måde, der føres politik i folketinget. Traditionen omkring forligne er en stor styrke i det danske folkestyre, man kan sole på hinanden og stole på indgåede aftaler. Men det giver også nogle problemer.

Et emne diskuteres i folketinget og der laves et forlig mellem et antal partier. Disse forligspartnere stemmer for loven, og giver håndslag på at man ikke ændre mening senere hen. Denne praksis gør at man kan stole på hinanden og at en aftale er en aftale. Forligsbrud er absolut ikke velset i folketinget.

Efter en årrække, med en ny regering, med en ny konstellation af partier, med nye flertal, men med nogle af partierne der allerede har været med at underskrive det første forlig, bliver det nødvendigt at lave en ny aftale. Det er derfor nødvendigt at opnå et nyt politisk forlig som lapper gamle forlig, men uden at ændre dem. For at undgå forligsbrud, laver man lappeløsninger.

Når der så er gået rigtigt mange år, med rigtigt mange forlig, så er det svært at lave andet en lappeløsninger, man kan ikke ændre meget i det eksisterende. Et forlig som vil føre til forsimpling af systemerne, eller omrøring efter mere overordne rammer vil ikke kunne gøres uden at bryde tidligere forlig.

Så for at få en oprydning og simplificering af reglerne, vil det være nødvendigt enten at lave forligsbrud eller at få alle folketingests partier med til ændringerne. Begge dele er reelt politisk umuligt.

Så indtil politikerne erkender deres eget ansvar for rodet, og finder en måde at rydde op uden at lave forligsbrud, så fortsætter vi nok med lappeløsninger.

  • 14
  • 1
#10 Bertel Johansen

Igen går det felt galt når skatteinddrivelsen går efter alt andet end menneskers indkomster. Ejendomsvurderingerne og dermed ejendomsskatten er i kaos, og nu det samme med de løbende bilafgifter. Vi beskatter i forvejen biler der kører kort på literen via brændstofafgifterne, og den skat er let at inddrive hos olieselskaberne.

Hvad skal vi så med WLTP-brændstofnormer i motorregisteret ? Og så meget mere grotesk bliver det jo, når vi måler på eget brændstofforbrug og objektivt kan konstatere, at vi kører længere på literen end disse teoretiske normtal !

  • 5
  • 3
#12 Thomas Toft

Jeg undre mig over at nogen med viden om IT systemer kan tro at det kan løses med en relativ simpel løsning. Hvis vi alle købte en ny bil til indkørsel af det nye system ville det nok kunne gå an men med alle de gamle køretøjer ville det være politisk selvmord at lave et system der enten gav alle en høj regning pga. manglende data eller et hul i statskassen hvis regningerne være mindre.

Selv med noget så simpelt som årgang på et køretøj er data gennemsyret af fejl. Hvordan skal man lave et simpelt system baseret på det? Som eksempel har jeg en registeringsattest der er fire år galt på den med årgang. Det ville kræve en hær af ansatte der indhentede og indtastede alt data på ny, for hvis en fejl fik min regning til at stige, hvad tror du så det ville betyde for min stemme til næste valg (eller retter, frygten hos politikerne for hvad der ville ske med den)?

Både årgang, kubik, udstyr, nypris, km/l, m.m. er alt sammen usikker data og held og lykke med at få det rettet!

  • 3
  • 0
#14 Jesper Frimann

Enig. Det kunne være fint med en semi-formel specifikation af reglerne, hver gang en ny lov vedtages. Ikke kun af ændringerne, men af loven som helhed. Dermes kan man nemmere opnå, at implementeringer af loven svarer til specifikationen (og kontrollere det efterfølgende).

Vi snakkede faktisk faktisk om at lave et oplæg om netop dette, til topledelsen, da jeg sad i en EA afdeling hos en af de større leverandører til det offentlig. Der er nogen hos digst. der har set lidt på noget lidt i de samme baner. Men en ting er helt sikkert, du/vi/man får det aldrig aldrig aldrig til at få genklang i centraladministrationen. Obskure fortolkninger, X gange gennemlæsning af dokumenter, og omformuleringer til kancelli sprog er deres bread and butter.

For dem er Powerpoint med farvelade mere sigende end BPMN eller archimate...

//Jesper

  • 0
  • 0
#15 Jacob Horn Nielsen

God blog Claus, sum rammer lige i hjertet. Det er desværre blevet regelen, hellere end undtagelsen. Ofte skyldes det politikkere, som laver lovgivning og regler, som er unødvendigt administrativt tunge at praktisere og ikke mindst unødvendigt dyre at få software at understøtte. Ikke mindst fordi der efterfølgende laves et hav af lappeløsninger og rettelser. Man har i alle projekter pligt til, at fjerne unødvendig kompleksitet - det er en grundregel i projektledelse. Det er dog ikke det samme som at alle systemer skal være simple.

  • 4
  • 0
#17 Knud Larsen

embedsværkets uduelighed.

  1. Retssikkerhed kræver at skat og afgift er kendt og forudberegnelighed - ikke opfyldt iflg indlægget.
  2. Kompleksitet: Jeg har forlængst opfordret til at alle love skal ændres, så de udformes med en korrekt logisk formulering før de overhovedet kan eksekveres og gøres gældende. Det er netop dette, der er helt galt. Man snyder, så det driver, det kaldes lovsjusk. Et meget simpelt binært eks. fra** Retsplejeloven**: Du må selv møde for din egen sag i retten! i stk 2 siges det, at dommeren efter eget skøm kan tilsidesætte denne ret uden begrundelse. altså ophæves stk 1 helt vilkårligt.

  3. Ejendomsvurdering og lover heromkring har overtrådt sig selv og grundloven flere gange og forsat er dette skuelspil ikke afsluttet. Tilme dha rmn nu forudset resultatet, så man på forhånd vil fratage folk klagereten for fejl på + - 20 %.

- Klageretten er afskaffet medens kvajreretten består. -(http://skat-uret.dk/nyheder/2013-2019-ejendomsbeskatning.aspx)

  • 3
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere