Lad være med at læse dette .. det handler om kaffemaskinen...

Jeg mener titlen. Dette er offtopic - men alligevel sindsygt vigtigt for de fleste af os. KAFFE!

På arbejdet skal vi til at købe kaffemaskine til 100+ personer som naturligvis skal kunne lave god kaffe - gerne incl cappochino mv.
Jeg har gennem årene været ude i mange firmaer, hvor kaffen er ringe - og enkelte steder, hvor den er rigtig fantastisk god. Der kan være grotesk stor forskel mellem to kopper kaffe.

Naturligvis skyldes forskelle i smag selve kaffen og til dels maskinen.Derfor spørger jeg jer, hvilke kaffe-typer hhv. kaffemaskiner til stor-brug er gode hhv. dårlige' Er der nogen af jer som har studeret hvad der skal mest fokus på - kaffemaskine eller kaffetype/bønner'

Bemærk at jeg ikke tror det er relevant med Senseo med kaffepuder - det bliver hurtigt meget dyrt, når der skal "høvles" 300!? kopper kaffe afsted om dagen. Prisen spiller også ind.

Der er naturligvis übergeek-point til dem som skriver lidt om effektforbrug at de maskiner der beskrives ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")
/pto

P.S. Jeg skal nok sone min bod med dette sidetrack og få lavet to andre blogindlæg i denne uge - men det optager mig meget at få den rigtige kaffemaskine ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Kommentarer (42)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Michael Olesen

Jeg har været i nærkontakt med flere af de der alt-i-en maskiner, som kan lave kaffe/cappochine/kakao/osv. og det har knap nok noget med kaffe at gøre.

Mit bud må være en af de manuelle modeller som er direkte tilsluttet vand, og kan spytte 12-kopper ud på 2-3 minutter - vel at mærke med ens EGEN foretrukne kaffe-bønner. Og med en varme-plads oven på maskinen til at holde kanden varm imens der laves endnu en kande. Udlempen er at der skal skiftes filter/bønner efter hver kande.

Angående effektforbrug: "god kaffe - that's it" :)

  • 0
  • 0
#4 Michael Zetlitz

Enig, den kaffe er nærmest udrikkelig, vi havde en der hvor jeg arbejdede for 3-4 år siden.

Men jeg fandt ud af, at mit autoværksted havde en der lignede, eller rettere var den samme, men med en vigtig forskel, den kværnede selv bønnerne, og kunne brygge espressokaffe under tryk (som det nu gøres), og det gjorde en verden til forskel i smagen.

Mig bekendt kan den omtalte FB 5100 ikke lave espresso (ihvertfald ikke noget der smager som sådan), selvom man kan vælge det.

Jeg aner ikke hvad den anden model hedder. Og jeg kan heller ikke rigtigt hjælpe med andre mærker til storproduktion af kaffe.

  • 0
  • 0
#5 Flemming Riis

er som udgangs punkt et krav , og helst 2 containere så man kan dele espresso og kaffe bønner op for sig.

7-11 samt større tank stationer er god inspirations kilde de kan klare 100+ personer og dagen.

de fleste kaffe sælgere er print sælger i forklædning husk kun at købe/leje maskinen+service stå selv for kaffe indkøbet så kan der justeres løbende evt med månedens kaffe i det ene rør.

  • 0
  • 0
#6 Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg ville være utroligt nervøs ved at arbejde et sted hvor der kun var en kaffemaskine til 100 personer.

Overvej seriøst at satse på 3 maskiner til ca. 30 personer, således at der ikke bliver zombie-scener når der skal afkalkes eller mens der ventes på service tekniker.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#8 Lars Ole Belhage

Lav kaffe på tragt! Kog vand (elkedel er et dårligt valg - brug helst tørv, co2) Hæld få dråber på de ny-kværnede-ny-ophældte bønner... Vent til essensen er trukket ud - påfyld herefter til ønsket mængde... Nyd ;)

Og glem alt om tåbelige kaffemaskiner - I glemmer at vaske dem, I glemmer hvor meget strøm de bruge... og I glemmer hvor meget tid I venter på "koppen" fremfor "kaffen"

Maskiner hører ikke til blandt mennesker!

  • 1
  • 0
#9 Søren Pilgård

"Maskiner hører ikke til blandt mennesker!" Hvad dælen laver du så på en internetside om it?

God kaffe er super lækkert, men nogen gange må man også kigge på de praktiske ting. Jeg tvivler på at din løsning skalerer op til 100+ personer der bare vil have deres formiddagskaffe uden at det bliver et stort cirkus.

  • 0
  • 0
#10 Lars Ole Belhage

Jo, tragten skalerer - 1 tragt => 6 kopper, 2 tragte => 12 kopper, .... bare du har tragte (cpu'er) nok og kander (diske) nok, og selvfølgeligt en aupair's som kan fylde på ;)

Men vi har et generelt problem - "vi elsker maskiner" - som gør os blinde for de enkle løsninger ?!

Hvorfor skal vi have maskiner til at løse opgaven ? Og, specielt, hvor tror vi at IT kan løse nogetsomhelst (udover regneopgaver) ?

  • 0
  • 0
#12 Flemming Riis

husk at købe som PHK siger et par maskiner , så man afprøve kø teori ved kaffe maskinen.

alternativ køb en 2 personel stempel kande til alle mand og så nogle stykker til møder og så en stor kværn

espresso mm fra fuldautomatiske maskiner er "bare" stærk kaffe , og en rigtig espresso maskine virker kun hvis x person vil lege barista for deres kolleager.

  • 0
  • 0
#13 Vijay Prasad

espresso mm fra fuldautomatiske maskiner er "bare" stærk kaffe , og en rigtig espresso maskine virker kun hvis x person vil lege barista for deres kolleager.

Vi har en italiener i min udviklingsgruppe => god ekspresso :-D

Han anbefalede denne her [1], som vi er godt tilfredse med, vi er dog ikke 100 personer men ~20 der bruger den.

Mvh,

[1] Gaggia.com, http://bit.ly/b1BGFD

  • 0
  • 0
#14 Martin Bøgelund

Søren Bramer:

Merrild har et system hvor kaffen fremstilles ud fra en form for flydende ekstrakt. Maskinen i byens DSB kiosk laver noget af det bedste kaffe jeg har smagt fra en automat.

Smag er selvfølgelig individuel - jeg vil dog advare kraftigt mod dette system med flydende kaffekoncentrat.

Vi har haft det i nogle år, og netop fået udskiftet maskinen, da vi åbenbart havde slidt den op.

Vi gik fra dette flydende kaffekoncentrat til en automat med formalet posekaffe. Efter dette skift, er folk der tidligere håndbryggede for at slippe for automatkaffen, begyndt at trække kaffe i den nye automat. Den er faktisk meget populær.

Og folk der har kortere vej til en anden automat med frysetørret kaffe, tager også gerne den ekstra tur over til denne automat med rigtig kaffe, for at få den bedre smag.

Begge modeller er fra Merrild, og kaffen er gratis for os, så der skulle være renset for faktorer som producent og pris i denne sammenligning.

Der [i]er[/i] flere der vil have automatkaffe på rigtig kaffe, istedet for flydende koncentrat, så statistisk set er der større chance for at du ikke vil synes om Merrilds koncentrat-kaffeautomat.

No offense, Søren :-)

PS. Selv håndbrygger jeg - kudos til Lars Ole ovenfor :-) Temperaturen som kaffeautomater leverer, er typisk for lav.

  • 0
  • 0
#18 Deleted User

En af landets bedste Baristaer har lige lavet en kaffe test på landets tankstationer inkl latte test. Shell vandt den sorte kaffe test og latte skulle man lave hjemmefra via stempelkande.

  1. Ind på shell og skriv model nr. op og køb den til daglige kaffe produktion.
  2. Køb 10 store stempel kander til møder og gæster
  3. Køb 1 Mazzer kaffekværn til stempel kaffen (vigtig)
  4. 1 rigtig 1-2 kops expressomaskine semiautomatisk som medarbejderne kan gå at øve sig på.
  5. Køb 2 kaffemaskiner fra Norske Techniworm til backup. Skab en kvalitets kultur hvor kaffen symbolisere at i netop er kvalitetsbevidste og ikke går på kompromi, hverken med kaffen og slet ikke med jeres job. Har aldrig smagt god kaffe fra en Wittenborg. Jeg siger nej tak til kaffe, hvis de har sådan en stående. Spørg aldrig en kaffesælger medmindre han er Barista eller han som minimum kan fortælle dig hvilke temperatur maskinen brygger ved. En flereårige amerikansk test viste at bryggemetode var ligegyldig men at det stortset kun handler om rigtige temperatur: 94-96 og selvfølgedig kaffens friskhed. Vedligehold: Lav en vedligeholdelsesplan som med alt andet vigtig produktions udstyr. Køb kun kaffe med detaljeret info om oprindelses land og procent opdeling, hvis der indgår flere sorter. De fleste store kaffe leverandør forsker i at få mest muligt dårlig kaffe i posen uden vi opdager det. Køb kaffen hos en af landets mikroristerier og lad dem komme med 3 forskellige prøver og hyg jer med kaffen smagning. Når der er gæster kan i brygge en kande med eksklusive bønner fra f.eks Blue Mountain og i har sammtidigt et ekstra samtaleemne.
  • 0
  • 0
#19 Morten Fordsmand

Brygges på den nu uopnåelige vakuumperkolator Santos 3000 fra bodum.

Indrømmet den har en elendig driftstabilitet og er udgået af produktion, og mit overlevende eksemplar er blevet utæt.

Men jeg er ved at blive desperat ved tanken om at skulle skifte bryggemetode.

  • 0
  • 0
#20 Liborio Cannici

Good solution for small office (max 8 with at least one italian :-) ) - Rancilio Silvia espresso maskine - Rancilio Rocky kaffekværn - Kaffe i Ristede bønner fra Risteriet.dk / Riccos (max 15 dage gammel)

Mere end 8: find på en Nespresso solution

  • 0
  • 0
#21 Deleted User

Skønt jeg ikke anfægter at der kan være stor forskel på to kopper kaffe, så er min erfaring at meget af forskellen er placebo, der kan overvindes med lidt dovenskab.

Ude hos os havde vi en fantastisk kaffemaskine, af de helt dyre. da vi flyttede i nye lokaler på grund af vækst blev maskinen stillet ned i køkkenet. Vi indkøbte en ny maskine til at stå på vores kontor på 1. sal, men der blev hurtigt for mange klager over at den larmede som en fiskekutter, så den blev stillet op på 3. i bordfodbold-rummet. At skulle gå enten hele vejen ned i stuen til den ene kaffemaskine, eller hele vejen op til 3. til den anden, blev hurtigt uacceptabelt, og nu står der en ganske almindelig gammeldags pulverkaffemaskine på 1. sal og betjener salgs- og IT-afdelingen uden vrøvl. Den 4000 kroner dyre kaffemaskine står og samler støv deroppe endnu.

  • 0
  • 0
#22 Niels Elgaard Larsen

Jeg har en Delonghi derhjemme. Den er jeg godt tilfreds med, men den er nok for lille til 100 personer.

Det vigtigste er: * At den kan kværne hele bønner. * At man kan bruge rigtig mælk.

Mht til kaffe, skal I bare prøve jer frem på den maskine I køber. Jeg blev selv lidt overrasktet over hvor godt Irmas blå bliver på min maskine.

Men det man burde have, var jo en kaffemaskine på nettet, så man kunne starte den fra sin arbejdsplads og få den brygget mens man gik til maskinen.

Der kan være kø ved kaffemaskiner, men det kunne klares ved at lave en udvidelse til CUPS, så kunne man også autodetektere kaffemaskiner i bygningen og se hvilke kaffetyper de kunne brygge og hvilken kaffe, de var loaded med, og hvor lang køen var på hver maskine inden man sendte sit dobbel-espresso kaffejob afsted.

  • 1
  • 0
#23 Søren Nielsen

Som tidligere DSB-ansat må jeg kraftigt advare mod disse maskiner, som også blev sat op internt til medarbejderne.

Merrilds kaffe baseret på koncentrat er, IMHO, noget af det mest afskyelige jeg nogensinde har smagt. Faktisk det mest afskyelige.

Udover at "kaffen" smager dårligt er konsistensen også ganske klam. Der efterlades en, nærmest slimet, hinde i kaffekoppen og efterlader alt i alt et rigtig skidt indtryk.

Bare til orientering :)

Min egen favorit vil til enhver tid være en Moccamaster til ganske almindelig sort kaffe.

  • 0
  • 0
#25 Thomas Jensen

Vær sikker på den er hurtig nok. Jge husker ikke hvad den hed, men jeg har oplevet sådan en maskine der kværnede bønnerne inden de skulle bruges, og det smagte fint, men kors hvor hvor tog det lang tid! Hvis den skal servicere 300, så holder det jo ikke.

Men selvfølgelig, hvis nu man kunne bestille sin kaffe men man sad ved skrivebordet... Web-interface? Okay, du er hos Nokia, ikk? Måske sms-interface? ;-)

  • 0
  • 0
#31 Michael Balle-Pedersen

Der er nu ikke noget der slår en kop rigtig frisklavet kaffe, lavet af et menneske på en prof. espresso maskine, som man får den i kantinen på arbejdet, helst i en rigtig kop :-)

Alternativt er en maskine fra Jura nu heller ikke dårlig, men om den er hurtig nok til 100+ personer er en anden sag.

[url]http://www.jura.com/home_x/products_home_use/ena_line.htm[/url]

  • 0
  • 0
#34 Christian Schmidt Blogger

Man kan få kaffemaskiner, der kan lave latte og andre lækkerier baseret på rigtig mælk. Men inden I køber sådan en, så husk lige at have en plan for, hvordan I holder maskinen ren i løbet af dagen, for den bliver hurtigt ulækker.

På mit arbejde kan kaffemaskinen tilsætte mælk, men det er baseret på skummetmælkspulver (der pudsigt nok markedsføres med store klistermærker som værende "100% mælk" - vistnok i modsætning til et andet pulver, de brugte førhen). Hvordan det smager i forhold til rigtig (flydende) mælk, tør jeg ikke sige (jeg bruger ikke mælk i kaffen).

  • 0
  • 0
#36 Jakob Damkjær

2 måske 3 dobbeltkande moccamasters med ekstra varmeplade på toppen.

Til almindelig kaffe er der ingen automater der slår dem i driftsikkerhed og kvalitet.

Store maskiner der kan lave alt med et tryk på en knap bliver altid rådne efter et stykke tid og det koster for meget at vedligeholde dem.

Mocca Master holder bare evigt, bedste eksempel var min elektriker (mellem størelse firma med 10-20 biler) de sled alt andet op på 2-3 måneder. Deres Mocca Master kørte sidst jeg talte med dem på 5 år plus.

Så overlegen driftsikkerhed, hurtig produktion (ca 5 min for en kande), rigtig god kaffesmag (afhængigt af kaffen men klart bedre end andre bryggere på samme kaffe), enkelt vedligehold der ikke kræver service folkene ud.

Det eneste problem er at man skal lige ha folk ind i vanen med at når man tar sidste kop så sætter man en ny kande over og før frokost skal sekretæren lige huske at sætte en kande over, sætte den på varmepladen og sætte en ny over.

  • 0
  • 0
#37 Peter Nielsen

at hvis man prioritere volumen og koffein, så er multibryg automaterne med malet kaffe, at foretrække p.g.a. de er hurtige, forholdsvis bredt udvalg (Kaffe, Choco, Varmt vand).

Hvis man prioritere smagen og koffein, så er feinschmecker apparater som MoccaMaster med frisk kværnet bønner at foretrække p.g.a. drikkens overlegne kvalitet.

Jeg har sat mig mellem de to stole. Når jeg er på firmaadressen, må jeg affinde mig med med volume løsningen, men på hjemmekontoret er der frisk kværnet MoccaMaster dråber!

Og jo - der er forskel

  • 0
  • 0
#38 Morten Fordsmand

Hvis det er de to glaskolber oven på hinanden så har jeg set nye hos div. isenkræmmere sidste sommer.

Næh det er desværre den fuldautomatiske i polykarbonat, der slukker for kogevarmen, når vandet er jaget op i den øverste beholder. - en stor fordel, hvis man ikke har tid til at monitorerer produktionsprocessen.

  • 0
  • 0
#39 Maciej Szeliga

Næh det er desværre den fuldautomatiske i polykarbonat, der slukker for kogevarmen, når vandet er jaget op i den øverste beholder. - en stor fordel, hvis man ikke har tid til at monitorerer produktionsprocessen.

Men den løber tilbage til den nederste beholder (jeg har ikke fundet Santos 3000) ? Jeg tænkte på at man kunne modificere en kogeplade så den slukker automatisk når temp everstiger 103 grader C det vil kunne bruges da temp først bliver over 100 grader C når vandet er væk.

  • 0
  • 0
#42 Deleted User

Jeg har faktisk kontinuerligt kvalitetskaffeautomater på lager, der brygger "ægte" kvalitetskaffe. Hvis nogen er på udkig, kommer vi meget gerne ud til en gratis og uforpligtende demo hvor du og andre ansatte kan smage kaffen. Så kan i ved selvsyn (selvsmag) konstatere, om kvaliteten er god nok til at retfærdiggøre en højere kop-pris. Strømforbruget er i øvrigt lavere ved vores, end ved flere andre konkurrenters.

UD MED DÅRLIG KAFFE!! :-)

Læs mere om vores kaffe her: http://nordic.rombouts.eu/

Kontakt mig på: 8180 0209 / peter@skov.cc

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere