Tjekditnet.dk - en halvhjertet one-size-fits-all-løsning

I midten af september sidste år bragte version2.dk en artikel om tjekditnet.dk. Dengang blev det fremhævet, at websitet ikke opfylder sin fornemste rolle, nemlig at fortælle danske forbrugere, hvilken slags internet de kan få, hvor høj en hastighed, de skal regne med, og hvor de kan købe det henne.

Vi var efterfølgende i dialog med Erhvervsstyrelsen, som dengang stod for websitet. Som relativt ny udbyder var vi ikke kommet på listen, og vi kom med en række konstruktive forslag til, hvordan sitet kunne forbedres, så det reelt kunne bruges af danskerne.

For der er ingen tvivl om, at tjekditnet.dk som et offentligt finansieret, neutralt opslagsværktøj har sin berettigelse.

Der findes i dag en række sammenligningssider på nettet, der hver især hævder at være uafhængige og have en liste over samtlige internetudbydere på markedet.

Det passer naturligvis ikke - disse sider er kommercielle spillere, og deres forretningsmodel består i at finde den internetudbyder, der vil betale mest for en kunde, og så ellers forsøge at lave et match mellem kunden og internetudbyderen.

Det var vores håb, at tjekditnet.dk ville gøre disse sider overflødige og sikre, at markedet blev mere overskueligt, så konkurrencen blev forbedret til fordel for forbrugerne og nye internetudbydere som os.

I dag kan jeg konstatere, at vi stadigvæk ikke er kommet på listen over udbydere på tjekditnet.dk, selv om vi har rykket adskillige gange siden sommeren sidste år, og det uundgåelige spørgsmål melder sig: Hvor svært kan det være at lave sådan et website og få det til at virke?

Et overambitiøst projekt

Jeg foretrækker at anvise en bedre løsning, når jeg kritiserer, så på med forbrugerhatten og lad os tage et kig på sagerne.

Det første, man lægger mærke til, er et kluntet design. De skal have point for at gøre websitet responsive, da størstedelen af brugerne må forventes at bruge en smartphone, mens de står mellem flyttekasserne og leder efter en internetforbindelse til deres nye lejlighed.

Men når man åbner siden på en computer, virker designet rodet og lettere skizofrent - skal man scrolle nedad for at finde en søgefunktion, skal man klikke på kortet i højre side, eller hvad skal man egentlig?

Lige så stille og roligt begynder der at tegne sig et billede af et oversized, overambitiøst, offentligt IT-projekt.

Det er tydeligvis tanken, at man skal kunne lave en speedtest og indrapportere den reelt målte hastighed sammen med sin fysiske adresse. Point for intentionen om at forbedre datakvaliteten, 03 for at have misforstået opgaven, da speedtesten kræver Flash. Der skar vi så lige samtlige iPhone-brugere og folk, der går op i sikkerhed, væk. Hvad var så pointen med at gøre websitet responsive?

Næste mærkværdighed: Danmarkskortet. Tanken er muligvis, at man skal kunne udlede noget generelt om tilgængeligheden af internet i visse områder af landet, men hvad skal den enkelte dansker bruge det til? Som forbruger er jeg ikke interesseret i, hvor hurtig en forbindelse naboen eller genboen kan få - jeg er udelukkende interesseret i, hvad jeg selv kan få.

Måske kan vi få opklaret mysteriet ved at kigge i sidens underrubrik:

En oversigt over bredbåndsmuligheder til forbrugerne, kommuner og regioner

Er det meningen, at kommunerne skal finde noget relevant overordnet information ved at kigge på kortet med målingerne - og hvis ja, hvorfor i alverden er det så rodet sammen med et opslagsværktøj til forbrugere?

Tredie mærkværdighed: Der er en funktion, så man kan sammenligne bredbåndsdækningen i flere områder. Det er sikkert fint nok, men igen, hvad skal den enkelte borger bruge det til?

Så er der den med datakvaliteten. Den er angiveligt baseret på tal fra 2014, der er indberettet af de respektive udbydere. Dvs. potentielt 2 år gamle data, og der er sket rigtig meget på den tid - fx har Danmark fået indtil flere nye internetudbydere.

Og alene dette faktum gør, at Energistyrelsen, som i mellemtiden har overtaget aben med en stor del af bredbåndsområdet, burde lukke siden her og nu, da den således er misvisende og konkurrenceforvridende.

Kan vi gøre det bedre?

Det største problem med offentlige IT-projekter er feature creep. Hvad der sandsynligvis startede som en objektivt god ide ("Hey, lad os lave et værktøj, der gør det muligt for almindelige borgere at checke, hvilken slags internet de kan få - vi kan kalde det tjekditnet.dk!"), udviklede sig til en halvhjertet one-size-fits-all-løsning, der forsøger at tilgodese både almindelige borgere og diverse offentlige instanser på samme tid.

Men lad os se, om ikke vi kan finde på noget, der er bedre.

Allerførst en hurtig, præcis kravsspecifikation.

Målgruppen:

  • Almindelige borgere, der skal finde ud af, hvilke former for internet, der findes på en specifik adresse
  • Må forventes at anvende smartphones i mange tilfælde

Brugerfladen:

  • Brugere skal kunne søge på en specifik adresse og få en liste retur
  • Listen skal indeholde internetudbydere, der leverer på adressen, det bedste produkt, de kan levere, samt et link til udbyderens egen side
  • Listen skal sorteres efter relevante, præcist definerede kriterier. Ens produkter fra forskellige udbydere vises i tilfældig orden
  • Siden skal være mobilvenlig og simpel

API:

  • Data leveres af de enkelte udbydere pr. dekret og skal altid være up to date
  • Udbydere sørger selv for backup af data
  • API'et skal være simpelt - en passende klient skal kunne kodes på en halv times tid af en habil udvikler
  • Energistyrelsen skal ikke spilde tid på at behandle indgående data manuelt
  • Den enkelte udbyder må opdatere max 100 adresser pr. sekund

Performance ved normal drift:

  • 5000 brugere pr. dag i tidsrummet 7-22
  • 500 database-opdateringer pr. sekund

Databasen:

  • Baseret på MySQL på en Amazon EC2-instans
  • 1 master, multiple slaves efter behov

Webservere:

  • Nginx eller Apache på en Amazon EC2-instans

Vi hoster websitet i Amazons cloud, da det gør det simpelt at starte et antal slaves op, når EkstraBladet pludselig finder på at linke til det nye, velfungerende tjekditnet.dk. I normal drift nøjes vi med to instanser - en, der indeholder master-databasen og vores API, og en anden, der indeholder en slave-database og frontenden, som brugerne ser. Sidstnævnte instans er den, der duplikeres og startes op, hvis behovet pludselig skulle indfinde sig.

Frontenden kodes i PHP og er responsive. Den er rigtig simpel, for den indeholder kun et søgefelt og førnævnte liste.

Energistyrelsens webmaster styrer adgangen til opdatering af databasen. Nye internetudbydere sender deres navn og logo til webmasteren, der sender en mail retur med en nøgle til API'et og en kort brugermanual til API'et.

Når en udbyder skal indberette data, gøres det i et enkelt kald pr. adresse, og gerne om natten. Kaldet skal indeholde højeste upload-hastighed, højeste download-hastighed, selve adressen, ID på udbyderen og en URL til en produktside på udbyderens website.

Udbyderen må maksimalt opdatere 100 adresser pr. sekund - selv hvis flere udbydere gør det samtidig, kan databasen sagtens følge med, og med 100 adresser pr. sekund kan udbyderen opdatere alle 2,6 mio. danske adresser på lidt over 7 timer.

Første opdatering er en fuld opdatering, hvor samtlige adresser indsættes. Efterfølgende opdateringer er selvfølgelig inkrementelle.

Lad os nu få det i luften

Jeg ved ikke, hvad Erhvervsstyrelsen har betalt for det nuværende tjekditnet.dk. Men jeg tilbyder hermed Energistyrelsen, at vi hos Kviknet vil udvikle det nye website som beskrevet ovenfor, helt og aldeles gratis som en gave til det danske samfund. Gevinsten for os er, at vi omsider kan komme på listen selv.

Vores forventning er, at det tager et sted mellem to dage og en uges tid at kode for en enkelt udvikler.

Vi stiller dog følgende, rimelige krav:

  • Websitets kildekode skal offentliggøres som Open Source
  • Energistyrelsen betaler selv for hosting hos Amazon - forventet udgift max 1.000 kr. pr. måned
  • Websitet skal erstatte det nuværende site på tjekditnet.dk

Bolden er hermed givet op.

Yoel Caspersen er direktør hos Kviknet, har en baggrund som udvikler og har gennem en længere årrække beskæftiget sig med udvikling af hostede PBX-løsninger, internetbutikker og software til online video- og tv-distribution. Dagbog-bloggen er en stafetblog for iværksættere.

Kommentarer (38)

Christian Nobel

Lad os håbe at der er nogen hos Energistyrelsen, som læser V2.

Der er nok nogen hos Energiforstyrrelsen der læser V2, men du kan være 100 på at forslaget bliver skudt ned med det samme.

Et IT projekt til offentligt brug kan per definition ikke laves for under ti millioner, og det skal i udbud med så specielle klausuler at det kun er the usual suspects der kan løbe med opgaven - som selvfølgelig bliver både forsinket og dyrere.

Og så burde det i dette tilfælde nok nærmere hedde one-size-fits-nobody.

Lars Jensen

Du mangler vidst et krav til specifikationen.

Hvis ikke internetudbyderen kan levere som lovet, så falder det dagbøder af indtil at det kan leveres. Forslag: 0,1% af årlig global omsætning pr. uge, procentsats fordobles hver 5. uge.

Ellers så synes jeg at forslaget er godt! Det "største problem" for Energistyrelsen er nok at finde beskæftigelse for alle de djøffer mv. som bliver overflødige i det offentlige, når det sættes i værk.

Hilsen Lars

Yoel Caspersen Blogger

Du mangler vidst et krav til specifikationen.

Hvis ikke internetudbyderen kan levere som lovet, så falder det dagbøder af indtil at det kan leveres. Forslag: 0,1% af årlig global omsætning pr. uge, procentsats fordobles hver 5. uge.

Et godt forslag, men jeg udelod bevidst den slags for at gøre det nemt for Energistyrelsen at sige ja tak til vores tilbud. Men myndighederne burde mig bekendt allerede have sanktionsmuligheder over for selskaber, der ikke indleverer adressedata - og mig bekendt er det op til myndighederne at anvise et passende indleveringsformat. Fx får vi p.t. tilsendt et regneark, der skal udfyldes - det kunne lige så godt gøres ved at anvise en sti til et API, hvor udbyderen kan aflevere de respektive data.

Ellers så synes jeg at forslaget er godt! Det "største problem" for Energistyrelsen er nok at finde beskæftigelse for alle de djøffer mv. som bliver overflødige i det offentlige, når det sættes i værk.

Jeg er sikker på, de nok skal finde på noget nyt at sætte dem til ;-)

Yoel Caspersen Blogger

Et IT projekt til offentligt brug kan per definition ikke laves for under ti millioner, og det skal i udbud med så specielle klausuler at det kun er the usual suspects der kan løbe med opgaven - som selvfølgelig bliver både forsinket og dyrere.

Sådan er det de fleste steder i det offentlige system.

Men der er en undtagelse, der stikker i øjnene: Geodatastyrelsen, som bl.a. står bag aws.dk, gør det rigtig godt, og forstår hvad der skal til.

Det giver mig en tro på, at alt ikke er tabt, at der bestemt er håb forude for offentlig IT, hvis bare nogen viser vejen.

Henrik Kramshøj Blogger

IPv6 hos danske internetudbyderne
Det går desværre ret langsomt med IPv6 i Danmark, det er kun et par udbydere der tilbyder det til privatkunder. Resten tilbyder det slet ikke, eller kun til erhvervskunder.

Her er overblik over IPv6 idanske internetudbyderne der tilbyder deres kunder IPv6, sorteret alfabetisk efter udbyderens navn.

Lavet af https://twitter.com/emilstahl

og husk også til varefakta:
* Er der porte som er blokeret
* Får man offentligt IPv4 adresse, kan det fås, hvad koster det osv.

https://ipv6-adresse.dk/

Yoel Caspersen Blogger

og husk også til varefakta:
* Er der porte som er blokeret
* Får man offentligt IPv4 adresse, kan det fås, hvad koster det osv.

Jeg er helt enig - Emils udmærkede liste hører jo retteligt hjemme på tjekditnet.dk. Og varefakta i stil med ovenstående ville også give god mening. Mit forslag gik dog kun på at få en version af det nuværende site, som faktisk kan bruges, og som ikke skævvrider konkurrencen på markedet ved at udelade flere udbydere.

Hvad synes I om mit estimat mht. opgavens omfang - er det helt hen i hegnet, eller passer det med live projekter derude?

Emil Stahl

De er ikke helt hurtigere…

D. 11. juni 2015 fik jeg bekræftet af YouSee at 300/60 Mbit var lanceret på vores anlæg.

D. 3. juli skrev jeg til Tjekditnet.dk:

På adressen xxxxxxx 11, xxxxx, 6100 Haderslev er der mulighed for 300/60 Mbit fra YouSee (TDC Group) på teknologien coax (Kabel-TV).

Jeg tror det gælder alle adresser i Haderslev, Vojens osv. hvor der er YouSee - men den må i nok hellere tage med TDC.

D. 18. september savrede en specialkonsulent fra Energistyrelsen så:

Beklager mit sene svar.

I den nuværende udgave af Tjekditnet.dk, vises 100/20 som udbudt hastighed på Kabel TV.

På indberetningen for 2015 vi har modtaget fra TDC, er xxxxxxx dækket med 300/60 via Kabel TV.

Tjekditnet.dk vil blive opdateret i efteråret 2015.

Jeg svarede d. 9. december:

Nu er efteråret blevet til vinter, men ingen 300 Mbit. Hvad er planerne?

Svar:

This is the mail system at host outgoing-prescan.hostedsepo.dk.  
   
I'm sorry to have to inform you that your message could not  
be delivered to one or more recipients. It's attached below.  
   
<tjekditnet@ens.dk>: host sepo-outbound.comendo.com[89.104.217.24] said: 550  
    Relaying not allowed [id:] (in reply to MAIL FROM command)  
   
Final-Recipient: rfc822; tjekditnet@ens.dk  
Original-Recipient: rfc822;Tjekditnet@erst.dk  
Action: failed  
Status: 5.0.0

Så jeg skrev til den direkte mail jeg heldigvis havde.
Svar d. 9. december:

Beklager at vi lige nu er bagud med at besvare henvendelser. Det skyldes at vi arbejder på at få Bredbåndskortlægningen for 2015 lagt tilrette, så vi kan få Tjekditnet.dk opdateret. Vi er desværre bagud i forhold til tidsplanen.

Vi har fortsat en ambition om at Tjekditent.dk bliver opdateret inden nytår og dermed slår ændringerne igennem på [vejnavn], alternativt i januar.

I dag er vi i midten af januar, og der står stadig 100 Mbit :)

Emil Stahl

Jeg er helt enig - Emils udmærkede liste hører jo retteligt hjemme på tjekditnet.dk.

Det er jeg glad for at du synes!

Jeg troede også, at Erhvervsstyrelsen ville synes, at et link passede godt ind på deres side IPv6 i Danmark – men det gjorde de ikke. Men de ville da gerne have et link den anden vej ;)

Tak for din henvendelse om IPv6 i Danmark.

Vi må desværre takke nej til din forespørgsel om at linke til din hjemmeside ipv6-adresse.dk fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Du er dog velkommen til at linke til styrelsens hjemmeside om IPv6.

Baldur Norddahl

Yoel det skal du ikke være ked af. Prøv at taste adressen Tvillingevej 18, 2765 Smørum på Tjekditnet.dk. Kig så på hvem der kan levere 1000/1000 på den adresse. Ja, det er så ikke nogen af de firmaer som Tjekditnet viser, hvoraf flere virksomheder i øvrigt er lukket eller ophørt som selvstændig virksomhed.

Faktisk var vi på, men vi måtte klage over at vi blev vist på fiber over hele landet. Da vi kun sælger på det tidligere DONG fibernet, så fik vi tonsvis af henvendelser fra folk som vi overhovedet ikke kan levere til. Det problem fiksede de venligst ved at pille os helt af siden. Men de har beholdt informationen om at der er mulighed 1000 Mbit/s på adressen.

Hvis du taster min hjemadresse, så får du at vide at der er mulighed for 50 Mbit DSL. Jeg har rent faktisk en 105/32 Mbit/s leveret af os selv. Og den hastighed fremgår faktisk af de lister som TDC offentliggør jævnligt. Da alle udbydere kan levere det samme på DSL, så kunne de jo bare importere TDC listen hver gang den bliver offentliggjort.

Taster du en vilkårlig fiber adresse uden for vores oprindelige pilot projekt i Ballerup, så får du at vide at der er mulighed for 50/10 Mbit/s fiber. Selvom vi har mange kunder i samme område med 1000/1000 Mbit/s fiber. Og faktisk er det sådan at vi kan levere mindst 100/100 overalt hvor der er DONG/TDC fiber.

Nikolaj Koch

Hej Yoel

Tak for dit interessante blog indlæg, om hvordan Tjekditnet kunne laves bedre. Jeg er sådan enig i nogle af dine pointer. Og i en simpel verden, burde flere af de ting du foreslår, allerede have været implementeret. Men som du og i andre ved, så det danske bredbåndsmarked ikke særligt simpelt. Det spænder lige fra TDC og Stofa/SE som har mange forbindelser, videre til regionale udbydere og helt ned til lokale udbydere, som fx små antenneforeninger eller små bredbåndsforeninger. Plus så alle dem, der som jer, gensælger på TDC's eller andres forbindelser.

Da vi arbejder med at gøre tjekditnet bedre, er vi altid åben for nye ideer. Så vi vil meget gerne høre nærmere om dit generøse tilbud, så vil du ikke kontakte mig på 33 92 72 90 eller nko@ens.dk

Mvh Nikolaj, Energistyrelsen

Yoel Caspersen Blogger

Og i en simpel verden, burde flere af de ting du foreslår, allerede have været implementeret. Men som du og i andre ved, så det danske bredbåndsmarked ikke særligt simpelt.

Desto mere vigtigt er det at skære opgaven til, så den ikke bliver uoverskuelig og dybest set fejler i sit forsøg på at imødekomme alle interesser. Jeg er udmærket klar over, at i det offentlige system handler alt om bevillinger og puljer, og at man derfor er nødt til at imødekomme alle mulige obskure interesser, hvis man skal have penge til sit projekt.

Det er netop den problemstilling, vi vil eliminere ved at tilbyde at udføre selve opgaven gratis.

I hører fra os snarest.

Johnny Olesen

Yoel skrev noget om det er meningen, at kommunerne skal finde noget relevant overordnet information ved at kigge på kortet med målingerne...

Jeg er meget overbevist om, at Tjekditnet.dk også skal bruges til at forklare kommunal- og regionspolitikerne, hvordan situationen er i deres kommuner/regioner sammenlignet med andre områder - til netop det er Tjekditnet.dk fremragende med sine flotte pædagogiske grønne farvenuancer.

Problemet er blot, at datagrundlaget på Tjekditnet.dk er så elendigt...

Held og lykke til Yoel med opgaven :-)

Henning Wangerin

Jeg er meget overbevist om, at Tjekditnet.dk også skal bruges til at forklare kommunal- og regionspolitikerne, hvordan situationen er i deres kommuner/regioner sammenlignet med andre områder - til netop det er Tjekditnet.dk fremragende med sine flotte pædagogiske grønne farvenuancer.

Problemet er blot, at datagrundlaget på Tjekditnet.dk er så elendigt...

Jeg prøvede lige at checke et par adresser her i kommunen hvor jeg kender folk som ikke kan få fiber. Det kan de iflg Tjekditnet.dk, men SE har endnu ikke lagt rør ud på adresserne, så der skal skal data kunne bruges til noget, kræver det da vist at der kommer nogle saftige gebyrer hvis udbyderne melder at de kan levere uden at kunne det i praksis.

Ellers bliver siden da kke mere værd. Men det er selvfølgelig ikke noget Yoel kan gøre noget ved. Det er jo rent politisk fra erhversstyrelsens side.

Yoel Caspersen Blogger

Det kan de iflg Tjekditnet.dk, men SE har endnu ikke lagt rør ud på adresserne, så der skal skal data kunne bruges til noget, kræver det da vist at der kommer nogle saftige gebyrer hvis udbyderne melder at de kan levere uden at kunne det i praksis.

Der er ingen tvivl om, at kvalitetssikringen er den sværeste del af opgaven, og til dels et politisk spørgsmål.

Det kunne eventuelt løses ved at man kan anmelde falske positiver til Energistyrelsens webmaster. Efter mere end x antal verificerede, falske positiver udelukkes den pågældende udbyder fra tjekditnet.dk i y antal uger eller måneder.

Hvorfor skulle udbyderne bekymre sig om det?

Fordi den nye version af tjekditnet.dk virker og vil blive anvendt af en stor del af befolkningen. Da det er en gratis henvisning af potentielle kunder, vil det gøre ondt på de udbydere, der ikke er på listen.

Er der andre, realistiske forslag til hvordan vi kan få udbyderne til at indberette retvisende data?

Glem alt om bøder og store sanktioner, det kræver en væsentlig ændring i myndighedernes tilgang til selskaberne, og der er vi ikke endnu.

Nikolaj Koch

Jeg prøvede lige at checke et par adresser her i kommunen hvor jeg kender folk som ikke kan få fiber. Det kan de iflg Tjekditnet.dk, men SE har endnu ikke lagt rør ud på adresserne, så der skal skal data kunne bruges til noget, kræver det da vist at der kommer nogle saftige gebyrer hvis udbyderne melder at de kan levere uden at kunne det i praksis.


Gider du ikke sende de adresser, du snakker om, til tjekditnet@ens.dk

Vi har en løbende dialog med udbyderne, hvor vi forelægger dem, de tilbagemeldinger omkring unøjagtighed vi har kendskab til. Så den slags observationer, vil være fine at være i besiddelse af. Det er selvfølgelig ikke meningen, at en adresse skal stå som dækket, hvis tilslutningens prisen ikke er til at betale.

Alexander Alsing

Til OP,
Tak for et godt indlæg, som ser ud til at være hørt fra energistyrelsen - det er super fedt, hold os opdateret med udviklingen i projektet :)

Lidt flueknepperi til det du skriver:

"Point for intentionen om at forbedre datakvaliteten, 03 for at have misforstået opgaven, da speedtesten kræver Flash."

Ja flash er et mystisk valg, men karakteren er i dag enten -3 (laveste) eller 02 (lige bestået)

Jens Jönsson

Hej Yoel,

Et godt initiativ!
Erhvervsstyrelsen, som de så ikke hedder mere er faktisk meget lydhøre omkring tjekditnet.dk er min erfaring.
Jeg har haft dialog med dem flere gange, da jeg som udbyder af hurtigt Internet med bla. teknologien Fast Trådløst har en del udfordringer med at indrapportere korrekt.
Problematikken mht. indrapportering og fast trådløst (som også gerne skal være korrekt), er at det er ekstrem svært at definere hvem der kan/ikke kan få forbindelse med Fast Trådløst, da det kræver frit udsyn til masten. Træer/bygninger må ikke være i vejen for signalet. Men da f.eks. Google Maps og programmer der beregner udbredelsen af radiosignalet ikke kan tage højde for træer/bygninger, så bliver det desværre ret misvisende.

Jeg er fuldstændig enig med dig i at indrapporteringen er komplet gammeldags og håbløs. Dertil vil jeg tilføje at det er frekvensen af indrapporteringerne også.
Det er et ubetinget krav at man kan opdatere indenfor et par dage.
Vi vil f.eks. gerne opdatere med det samme, f.eks. når vi har sat en ny mast i drift.
For tjekditnet.dk er netop et konkurrenceparameter. Vi har fået mange nye kunder pga. tjekditnet.dk, og kunderne har været overrasket over at de vitterligt godt kunne få hurtigt net i deres område.

Man kan iøvrigt godt se at du er vant til at levere Internet til dine kunder efter metoden op til hastigheder. Vi har f.eks. i stedet minimumshastigheder og giver folk det den kan trække. Så vi kan ikke særligt nøjagtigt definere hvor hurtig hastighed vi kan levere.
Samtidigt er vi igang med løbende opgraderinger af vores master, så nogle kunder kan få hurtig hastighed, andre meget hurtig hastighed da de er på nyere udstyr.
Det skal systemet jo også gerne tage højde for, eftersom vi efterhånden er en del udbydere der levere Fast Trådløst rundt omkring i Danmark.

Jens Jönsson

Der er nok nogen hos Energiforstyrrelsen der læser V2, men du kan være 100 på at forslaget bliver skudt ned med det samme.

Jeg har kun i samarbejdet med erhvervsstyrelsen omkring Tjekditnet.dk oplevet dem som meget samarbejdsvenlige. Den ros skal de have!

At det så er et offentligt system, der ikke kan rette en skrue uden det koster en milliard, kan man så næppe klandre medarbejderne for....

Jens Jönsson

Der er ingen tvivl om, at kvalitetssikringen er den sværeste del af opgaven, og til dels et politisk spørgsmål.

Det kunne eventuelt løses ved at man kan anmelde falske positiver til Energistyrelsens webmaster. Efter mere end x antal verificerede, falske positiver udelukkes den pågældende udbyder fra tjekditnet.dk i y antal uger eller måneder.

Hvorfor skulle udbyderne bekymre sig om det?

Fordi den nye version af tjekditnet.dk virker og vil blive anvendt af en stor del af befolkningen. Da det er en gratis henvisning af potentielle kunder, vil det gøre ondt på de udbydere, der ikke er på listen.

Problematikken med forkert indrapporterede data er at den gælder begge veje.
Tag f.eks. Ringkøbing/Skjern kommune. De giver nu kr. 70 millioner i støtte til EnergiMidt, så de kan udrulle et fibernet i kommunen. Men havde kommunen checket op, så ville de erfare (Tror nu godt at de vidste det i forvejen) at f.eks. Vestjyllands.net og Airnet allerede leverer i store dele af området.

Os selv (Skywire) gør meget ud af først at levere i områder, hvor der mangler hurtigt Internet. Men når f.eks. tjekditnet.dk og lignende oplyser at der er fint adgang til bredbånd, så går vi videre til andre områder. Det har indtil videre skabt en masse bøvl, fordi der faktisk er en del områder, som elselskaberne angiver at de dækker, men alligevel ikke gør.

Desuden vises rigtigt mange antenneforeninger (dem der selv leverer Internet) ikke på tjekditnet.dk.
Om det er fordi de ikke gider at indrapportere (eller mangler ressourcer til det), er jeg ikke klar over....

Fakta er at siden bør være en den almindelige forbruger kan stole på oplyser 100% korrekt (Selvfølgelig kan få fejl ikke undgås i det store samlede billede) og ikke som det er nu, en side med totalt misvisende oplysninger.
Og det giver desværre nogen udbydere en stor fordel frem for andre...

Nikolaj Koch

Nikolaj, se Emils post længere oppe. Han har forsøgt at skrive til tjekditnet@ens.dk, og det kan åbenbart ikke lade sig gøre.....


tjekditnet@ens.dk skulle virke, det er testet her til morgen. Jeg antog at Emils problem opstod fordi han skrev til tjekditnet@erst.dk og mailserveren på det tidspunkt havde et hik, når den skulle videresende til tjekditnet@ens.dk

Emil Stahl

"Min udbyder" på https://ipv6-adresse.dk/ viser mig at jeg er på en Telia Stofa forbindelse.
Nu tror jeg at du automatisk henter info et sted fra, men Telia er ikke længere ejer af Stofa, den nye ejer hedder SE (SydEnergi).

Det ved jeg udmærket godt, men du har helt ret, jeg henter i fra et sted der ikke altid er opdateret.
Send din IP-adresse til ipv6@ipv6-adresse.dk – så prøver jeg at få det fixed.

Søren Sørensen

Jeg får tilbudt Kviknet på min adresse. Hiper er dog ikke kommet med endnu. Til stor overraskelse for mig tilbyder Telia 10000 Mbit fiber. Går man derfor ind på Telias hjemmeside er tilbudet dog max. 50 Mbit VDSL.

Nikolai Beier

Tanken om at kunne se hvad andre reelt havde målt af hastighed på forskellige type forbindelser, er da interessant. Men først rigtig interessant, når der måles flere steder end i dag, årligt. Er der nogen, der bruger de nuværende måledata?

Målte data af de kunder, der ikke har valgt den maksimalt opnåelige hastighed for at spare penge, viser lige så meget om folks valg som hvad der er muligt. Og det er ikke til at sige hvor stor en anden, der har valgt den i praksis maksimalt opnåelige hastighed. (Måledata giver ingen tydelig indikation af, at den oplyste maksimum på 40/5 Mbit/s ikke passer med virkelighedens 11/1 ("op til 20/2") med xDSL på min bopæl.)

Man kan se at langt flere har foretaget målinger i 2015 end i 2014. Hvis kvaliteten af data fra ISP'erne var i top, ville det nok lokke flere til tjekditnet.dk .

Som jeg forstår Yoels forslag, er det vigtigere af have en opdateret database over leverandørernes tilbud, med tilhørende enkel webside at lave opslag på, end at have adgang til test og måledata fra samme side. Den prioritering er jeg enig i (én god funktion er bedre end to middelmådige).

Men hvis ISP-databasen ikke udelukker brugermålinger, kunne der være tre knapper i bunden af forsiden med adresse-søgefeltet:
* Mål hastighed
* Kort over målinger
* Kort over internet-udbud

Yoel Caspersen Blogger

Man kan se at langt flere har foretaget målinger i 2015 end i 2014. Hvis kvaliteten af data fra ISP'erne var i top, ville det nok lokke flere til tjekditnet.dk .

Og det er lige præcis det, der skal være nøglen til at få gjort websitet til en succes. Uden gode data, ingen brugere.

Det store spørgsmål er, om TDC og andre store spillere har lyst til at gøre bredbåndsmarkedet mere gennemskueligt med korrekte data. Men jeg er ikke i tvivl om, at de fleste mindre spillere hellere end gerne vil fortælle, hvad de kan levere, så hvis vi kan gøre det nemt for dem at opdatere de adresser, de dækker, er vi nået rigtig langt.

Jeg har svært ved at se relevansen af andres målinger for almindelige brugere. Dels er målinger fyldt med fejl, dels er den reelle hastighed, der kan opnås på en adresse, ofte meget forskellig fra den hastighed, der kan opnås blot 100 meter væk.

Igen: Er det relevant, at naboen længere nede ad gaden kan få en god forbindelse, hvis man ikke selv kan? Måske for kommunen, men ikke for den almindelige bruger.

Du har i øvrigt ret i, at ikke alle kunder vælger den højeste hastighed, de kan få leveret. For rigtig mange mennesker er internet ligesom strøm, vand og varme: Det skal bare virke, og hvis det er hurtigt nok, ser de ingen grund til at betale for en hurtigere forbindelse.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer