KVM, Vmware og Virtualbox - hvad er godt, og hvad er snot?

Alle virtualiserer for tiden, og det er jo sjovt. Jeg har selv brugt Virtualbox meget i privaten, og
her på det seneste er mit mailserver-projekt udviklet på en Debian Linux kørt under Virtualbox.
Jeg har lavet et par fejl under projektet, og her har det været guld at kunne lave snapsnots som man
kan spole tilbage til.

Jeg har et par simple spørgsmål til jer, som jeg meget gerne vil have mere feedback på. Når jeg skal lave virtuelle Linux maskiner, hvad er så godt og hvad fungerer dårligt? Jeg har generelt god erfaring med Virtualbox, men jeg ved jeg burde kigge mere på Vmware og KVM.

Et sidespørgsmål er om hvordan man konverterer mellem de tre virtualiseringsmetoder, og kan man nemt lægge en "færdig" virtuel maskine på rigtig jern sidenhen?

Som I kan gætte er jeg lidt af en "nybegynder" i virtualisering, men er snyde-hammer-nysgerrig :-)

/pto

P.S. Virtualbox til Linux har vist pt. en fejl på Debian. Den brokker sig og bag en meget kryptisk fejl gemmer "bare", at den gerne vil have at root kører "chown root:root /usr /usr/lib". Pudsig fejl.

Relateret indhold

Kommentarer (55)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Favrholdt

Jeg bruger VMware Workstation på laptop/desktop. Er lidt træt af at VMware ikke understøtter nyeste Linux-kerner, men at man er henvist til at købe/opgradere eller uofficielle patches (som efterhånden ikke findes til den version jeg kører).

På serveren er KVM/libvirt sagen. Pt. kører 20 virtuelle linux maskiner på en lille nogelunde stille og strømsparende HP Microserver N54L (der har fået 16GB RAM og SSD). "Virtual Machine Manager" er en GUI der giver adgang til maskinerne og konfiguration af disse. Og det fungerer via ssh (behøver ikke andre porte).

Alt er Debian.

Kim Rostgaard Christensen

Jeg kan klart anbefale Proxmox til at komme i gang med.
Især kan jeg anbefale OpenVZ, der dog er på vej ud til fordel for lxc. Det er en god historie til en anden dag :-)

Der er en del templates som man kan hente og deploy'e - og vips har du en Debian 6-7 stykker - og en til - og en til.

Kristian Vilmann

Men... Der er jo også forskel på de forskellige produkters måde at virtualisere på. KVM er et kernemodul, og dermed vel nok en hypervisor i stil med Xen og VMware ESXi (jeg har ikke sat mig ind i KVM, så jeg ved det faktisk ikke).
Det du kalder VMware, må være VMware Workstation. Den er næsten direkte sammenlignelig med Oracle VirtualBox - de er begge hostbaserede. Dvs at de udnytter, og kræver, et underliggende operativsystem. Det er faktisk et stykke tid siden jeg har haft en VMware Workstation mellem hænderne (jeg har ESXi'ere nok til at lave test-vm'er i dagligdagen) men den plejer at være ret skrap til grafiske opgaver.
VirtualBox bruger jeg hjemme til lidt småservere der skal køre en gang i mellem. Den har den store fordel, at serverne kan startes headless med "skærm" på en RDP-forbindelse. (det er muligt VMware Workstation også kan dette). Og så forærerer Oracle den væk.
Forøvrigt kan VirtualBox benytte diskfiler fra VMware Workstation.
En ting er dog helt sikkert: Diskperformance er aldrig noget at skrive hjem om i hostbaserede løsninger. Det betyder ikke at det ikke fungerer, man skal bare være klar over at det bare ikke er sjovt at køre en virtuel Windows 7 på sin laptop med en 5200RPM disk. Solid State kan gøre underværker her.

Helt generelt er det dejligt at have en PXE-server når man arbejder med virtuelle maskiner. Slut med ISO-filer, templates og andet der bare fylder. En eftermiddag med kickstart er rigtig godt givet ud.
Hvis man dokumenterer hvordan en installation er lavet, er det lige så nemt at geninstallare fra PXE, som at konvertere diskfiler.

Der findes værktøjer til at konvertere fra fysisk til virtuel hardware. Og den anden vej. De er sjældent gratis, men du kender en del af dem. Næsten alle de gamle backupprodukter til PC der fungerer ved at tage et diskimage, kan bruges. Og en del af dem prøver ligefrem at positionere sig på det :)

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Til test/implementation: Min erfaring er, at VMWare Workstation er rimelig stabil, så længe at der ikke er behov for at køre bleeding edge software (f. eks. Fedora) - men det koster, og VirtualBox er ganske udemærket.

Til drift: KVM, det koster intet, men det kan tage noget tid og sætte op, alt efter behov.

Maciej Szeliga

Jeg kører en ESXi 5.1 på en gammel Proliant DL385 (2x DualCore Opteron 2,4 GHz, 16 GB RAM, 6x 73 GB U320 diske på en SmartArray og en qNap TS459U NAS).
Det kører rigtigt godt men de sexede features (cloning og snapshots) har man selvf. ikke (det er det man betaler for når man køber et vCenter).
OffLine cloning kan man nemt gøre det kræver at man editerer lidt i nogle textfiler (med vi) efter man har kopieret en VM... det skal gøres direkte på ESXi serveren.
Så vidt jeg ved så er der et fælles format, OVF, som understøttes af flere forsk. virtualiseringsløsninger men jeg har ikke forsket i eksport til OVF da alt jeg kører er VMware.
Jeg har meget svært ved at se en ide i at lægge en VM på fysisk jern da det giver langt større fleksibilitet (ie. VM'en er hardware uafhængig og kan derfor flyttes uden nogen problemer til andet jern) at køre den på en hypervisor som er for de flestes tilfælde gratis... det skal være fordi man vil udnytte noget meget specielt hardware men så ville man nok ikke starte med at gøre den virtuel.

Kristian Vilmann

Jeg kan sagtens se ideen i at flytte et OS til en fysisk maskine, hvis man kører på hostbaseret virtualisering, eller en af de hypervisorer der ikke performer vanvittig godt på shared storage.
Men er man på ESXi her du ret. Der skal virkelig være gode grunde. Som regel er det noget med en forstokket leverandør af noget meget kritisk software (Leverandør: "Vi har ikke testet vores software på virtuelle maskiner, så vi supporterer det ikke". Mig: "Du ved godt hvilket år vi er i, og hvad vi har talt om de sidste 10 år, ikke?") der gør udslaget.

Peter Favrholdt

Jeg har med held brugt qemu-img til at konvertere en kvm virtuel maskine (filbaseret qcow2-format) til vmware. Efter at have testet den i VMware Workstation sendte jeg den til 3.part der importerede den i MS HyperV. Det gik uden problemer.

Tilsvarende kan man konvertere fra/til fysiske diske (og dermed lave en virtuel maskine om til en fysisk maskine og omvendt). Hvis fstab bruger UUID/disklabel og initrd også er "lavet smart" så er det underordnet hvilket device som disk-imaget ligger på.

Det er muligt at tage en disk fra en fysisk maskine og uden konvertering direkte boote den under vmware/kvm (og sikkert også de andre virtualiseringsløsninger). Det er smart og kan f.eks. bruges til at installere en linux-distribution på en fysisk disk vha. vmware/kvm og derefter flytte den over i den fysiske maskine som den skal bruges i.

Linux detekterer al hardwaren under boot (og "husker ikke" i modsætning til Microsofts operativsystemer), så der er ikke behov for at tilpasse til den fysiske/virtuelle maskine. En undtagelse er dog at Debian bruger /etc/udev/rules.d/70-persistent-net.rules til at huske net device og tilhørende mac-adresse. Det gør at ny mac-adresse giver et nyt net device (eth0 mangler og du får et nyt eth1). Så hvis din "nye maskine" ikke kommer på nettet så slet/ret 70-persisten-net.rules filen (man kan slå denne feature fra ved at rette i udev reglerne hvis man tit flytter rundt på et image).

Andreas Bach Aaen

Jeg har været imponeret over Xen da det kom frem, da hardwaren begyndte at understøtte virtualisering skiftede jeg til kvm. Det bruger jeg i privaten nu under Debian. Det kører fint til netværksservices, men skal man f.eks. bruge USB2/3 devices i en VM, ja så kan det godt drille. Det samme kan siges om vmware, det kræver også rette kombination af ny hardware og software for at dette spiller gnidningsløst.

På mit arbejde sværger man til vmware. Det spiller fint, men hold da op hvor er det dyrt og hvor er det nogle totalt rodede konfigureringsinterfaces. Det er simplethen en ommer, det må kune gøres langt bedre.
Desværre er qemu/kvm inspireret af dette interface til styring og konfiguration. Det er dog ikke nået at blive helt så rodet endnu.

En god og væsentlig grund til at bruge råt jern stadigvæk er hvis man har brug for realtids reaktioner. Vmware kan være en djævel i det spil. Den snyder med uret i den virtuelle host, så alt ser godt ud, men måler man det udefra, ja så kan der godt være en pause på op til et halvt sekund. Til visse applikationer er dette bare et NO GO også selv om det kun sker en gang i døgnet ved backup eller lignende.

Helge Svendsen

Jeg har med held brugt qemu-img til at konvertere en kvm virtuel maskine (filbaseret qcow2-format) til vmware. Efter at have testet den i VMware Workstation sendte jeg den til 3.part der importerede den i MS HyperV. Det gik uden problemer.

Har gjort det samme fra WMWare til KVM, så jeg kunne køre lokalt på min laptop med hw hypervisor (core7i). Det var et image jeg fik udleveret til noget test.

Det virkede også fint, og kørte meget hurtigere efterfølgende.

Claus Jacobsen

hæ Kristian - MS skrev i deres marketingmateriale til exchange 2012 at de har virtualiseret 99% af exchange, men det er desværre ikke lykkedes mig endnu at finde ud af hvornår man støder ind i den sidste ene procent.

Desuden vil i blive overrasket over hvor mange gamle produktionssystemer der ikke kan virtualiseres fordi de har hardcodede interrupts eller specielle licensdongles (og ja der er desværre en del der ikke virker med virtualiseringen af USB-porten, ej eller med anywheereUSB) Og langt de fleste af de applikationer er forretningskritiske, men man har aldrig lagt en plan for opgradering af softwaren fordi den oprindelige indkøbspris var så høj at de ikke havde råd til at lave en opdateringsaftale. (eller også har det forbindelse til noget udstyr som gik ud af produktion og firmaet nedenom og hjem, så der ikke er nogen muligheder for opdateringer)

Vil dog lige sige at MS hyper-v jo også er gratis. KAn administreres fra en win8 maskinem og har support for en del linux-distributioner. Faktisk har win8 enterprise hypervisor indbygget direkte! (så man teknisk ville kunne køre flere OS på samme tid på sin bærbare uden andet, men helst med SSD :-) )

Det er faktisk også muligt at køre virtualbox direkte fra en synology/qnap nas via web-interface. Det er selvsagt lettere begrænset hvor meget man kan køre med de ofte ret små soc's der sidder i dem og de temmelig små mængder af ram, men det kan lade sig gøre. (der findes en qpkg til de intel baserede NAS'er)

Peter Holm Jensen

Bruger VirtualBox på både windos (for at få en debian op at køre i et windos miljø) og på debian linux, begge steder ganske uden problemer.

Har en XEN server kørende med en maskine som firewall, en samba server, en mailserver (postfix), en webserver og en backup server. Dette køre på en maskine med en sløv celeron med kun 2GB ram, men det køre hammer stabilt, har kørt mere en 3 år nu og det er genialt at man bare kan reboote en af serverne uden at lægge alt ned.

Kristian Vilmann

På mit arbejde sværger man til vmware. Det spiller fint, men hold da op hvor er det dyrt og hvor er det nogle totalt rodede konfigureringsinterfaces. Det er simplethen en ommer, det må kune gøres langt bedre.

vSphere er ikke halvt så rodet som Xen. Tilgængæld fungerer vSphere lige ud af boksen. Hypervisorermæssigt ville jeg være tilnærmelsesvis ligeglad i dagligdagen. De er nogenlunde lige gode. Det er alt det omkringliggende der gør udslaget. Det virtuelle netværk - Storageperformance. Mulighederne for lige at hitte den rette graf når chefen kommer forbi. Her er VMware langt langt langt foran alle andre. Jeg ville hade at skulle drive alle VM'er i den mængde jeg gør i dag, på noget som helst andet en vSphere. Løseligt anslået ville det tage mindst tre gange så lang tid. Jeg ville aldrig kunne lave andet end at finde ud af hvem der har lagt en virtuel disk hvor og hvorfor en VM performer dårligt, tænke over om storage burde forbindes på en anden måde, spekulere på om der mon er mere pakketab end allerede konstateret og hvorvidt der egentlig er power nok i miljøet til at vokse som planlagt.
Linux, open source, og alle de andre religioner eller ej. VMware vSphere koster penge. Og bruger man det rigtigt, er det alle pengene værd.

Adam Tulinius

Hvis du ikke har behov for at emulere anden hw eller køre andet OS, har du så overvejet ganske simpelt at bruge chroot / jail?

Det er meget letvægt ift emulering af hw, og passer godt på små maskiner.

Der findes også et niveau mellem chroot og jails, nemlig docker.io. Så får man stadigvæk snapshots, og alt det der, men uden at skulle virtualisere et helt OS.

--

Hvis man ikke har brug for virtualisering, men "bare" separate miljøer på samme jern, så synes jeg docker.io virker meget mere spændende (end virtualisering). En container med en applikation starter i praksis lige så hurtigt som hvis pågældende applikation kørte direkte på host-os'et, og man kan sagtens starte flere containere uden det vilde hardware.

Grunden til at jeg nævner docker er at det ikke lyder som om du (pto) rent faktisk har brug for virtualisering, men bare et isoleret miljø på en anden maskine (ret mig hvis jeg tager fejl).

Bemærk at docker ikke anbefales til produktion (endnu), og at ens linux kernel skal være mindst version 3.8.

Andreas Bach Aaen

Det er netop vSphere som jeg synes har et tuderinge interface. Den nye web-version har kun gjort det værre. Hvis man vil genstarte en enkelt maskine, der ikke har mulighed for vmware tools, så skal man slukke den og tænde den igen - og værst af alt så hopper man ud af konteksten og skal til at lede efter maskinen igen for at få den tændt.
Generelt så er der mange af vmwares værktøjer der blot forventer at alle storages ligger i samme rodkatalog. Så hvis man gemmer dataene i et struktureret træ på disken, så f**ker den op i det.
Hvis man konfigurerer brugere til at have begrænset adgang til systemet, så kan de slet ikke se hvad de er afskåret fra. Det kan derfor som knap superbruger være ekstrem frustrerende at bede om permissions til den der option, som man ikke en gang kan se f.eks. via en tekst i grå i menuerne.

Helge Svendsen

Der findes også et niveau mellem chroot og jails, nemlig docker.io. Så får man stadigvæk snapshots, og alt det der, men uden at skulle virtualisere et helt OS.

Nu er target host os'et i dette tilfælde debian.

På FreeBSD, der spiller jails (ez-jails) og ZFS rigtig godt sammen. Der har man så snapshot funktionaliteten i fil systemet i stedet.

Man har i øvrigt også mulighed for en routing tabel per jail osv.

Martin Kirk

Jeg har ligesom et par andre prøvet Windows 8 fordi der er indbygget HyperV. Denne er HyperVisor Type 1 hvilket betyder at Windows 8 OGSÅ bliver virtualiseret - dvs. Den får en virtuel CPU, virtuelle RAM, virtuelle Netkort osv osv.

Hvis man sidder på en arbejdsstation med hardware som ikke er decideret server hardware, kan det godt give nogle problemer. F.eks. gik mit Netkort fuldstændig i kage, kan ikke huske de præcise årsager... men det var MEGET frustrerende at netværket ikke virkede fra tid til anden.

Dernæst har jeg læst om tilfælde hvor CPU'en ikke vil speedsteppe, hvilket betyder at den underliggende CPU ALTID kører max hastighed. Dette er lidt trist hvis man ikke gider høre på blæseren som går amok, eller hvis man gerne vil spare lidt strøm.

Jeg opgav fuldstændig Windows 8 bl.a. pga HyperV, men også alt det skrald med Metro..

Jeg er så senere hoppet over på VMWare, hhv. Player som er gratis og Workstation som kan købes for lidt over 1000 kr på tilbud.

VMWare er en type 2 HyperVisor hvilket gør integrationen med Windows meget bedre. F.eks. kan man med Player, åbne programmer fra sine virtuelle maskiner som et vindue og derved have flere versioner af samme program installeret til test fx.

CPU, RAM og GPU bliver også håndteret bedre i VMWare, hvor man i HyperV kræver en speciel licens for at få GPU virtualisering. CPU/RAM bliver virtualiseret på en lidt smartere måde med VMWare end med HyperV.

Jeg bruger mest virtualisering til at teste ting med, men også til serverbrug.

En lidt smart ting jeg har brugt det til, er at installere VPN klient i en virtuel maskine. VPN forbindelsen slukkede mit LAN, hvilket gjorde udvikling og flytning af filer meget besværligt. Men ved at logge på fra en virtuel, kunne jeg flytte filer fra LAN til VM til VPN destination.


Og som alle andre skriver gør SSD en himmelvid forskel. På low end hardware kan SSD gøre at man kan køre 4-5 virtuelle maskiner uden det tager livet af maskinen.. hvorimod man med bare 1 virtuel straks kan mærke det på en 7200RPM HDD

Kristian Vilmann

Hvis man vil genstarte en enkelt maskine, der ikke har mulighed for vmware tools, så skal man slukke den og tænde den igen

Ja. Hvor i består forskellen fra en fysisk maskine? Og hvordan skal hypervisoren kommunikere med gæste-OS, når der ikke er VMware-tools?

Generelt så er der mange af vmwares værktøjer der blot forventer at alle storages ligger i samme rodkatalog. Så hvis man gemmer dataene i et struktureret træ på disken, så f**ker den op i det.

Jeg kan ikke se hvad man skal med struktur på det niveau? Det klarer vSphere jo for dig. Medmindre nogen smider om sig til højre og venstre med virtuelle diske. Du skal slet ikke pille i den del. Og der er en årsag til at strukturen på disken er så flad: Hastighed. Jeg mener at huske at de første udgaver af VMFS slet ikke gav mulighed for at lave kataloger.

Hvis man konfigurerer brugere til at have begrænset adgang til systemet, så kan de slet ikke se hvad de er afskåret fra. Det kan derfor som knap superbruger være ekstrem frustrerende at bede om permissions til den der option, som man ikke en gang kan se f.eks. via en tekst i grå i menuerne.

Det har du muligvis ret i - jeg ved det ikke endnu. Det fungerer i vSphere-klienten (som jo så er på vej ud).
Men under alle omstændigheder, finder du ikke brugerstyring på det niveau i andre virtualliseringsplatforme. (Hyper-V? Jeg er i tvivl...) Og det er altså ikke svært at styre rettighederne - det tager bare lidt tid at sætte sig ind i.

Martin Kirk

Jeg kan ikke se hvad man skal med struktur på det niveau? Det klarer vSphere jo for dig. Medmindre nogen smider om sig til højre og venstre med virtuelle diske. Du skal slet ikke pille i den del. Og der er en årsag til at strukturen på disken er så flad: Hastighed. Jeg mener at huske at de første udgaver af VMFS slet ikke gav mulighed for at lave kataloger.

Hvis man fx har 4 harddiske og man gerne vil vil have at nogle klienter skal have deres disk liggende på en bestemt harddisk er det pænt irriterende at VMWare vil have at alle diske skal ligge i samme mappe...

løsningen er selvfølgelig at køre RAID10 eller RAID5 med sine 4 diske.. men det jo ikke alle som vil det.

Kristian Vilmann

Hvis man fx har 4 harddiske og man gerne vil vil have at nogle klienter skal have deres disk liggende på en bestemt harddisk er det pænt irriterende at VMWare vil have at alle diske skal ligge i samme mappe...

Øhh.. Jeg tror der er noget du har misforstået.
Ikke at det giver ret meget mening at benytte fire enkeltstående diske, men det kan sagtens lade sig gøre.
Andreas taler om træ-strukturen på disken. Og den skal man ikke pille ved.

Jesper Poulsen

På low end hardware kan SSD gøre at man kan køre 4-5 virtuelle maskiner uden det tager livet af maskinen.. hvorimod man med bare 1 virtuel straks kan mærke det på en 7200RPM HDD

Filsystemet på host-disken har nu også meget at sige. NTFS performer ikke godt i forvejen og har man virtuelle diske liggende på NTFS, så står man med flaskehalsen.

Jeg har XFS i Linux og NTFS i Windows. Min Windows-hardware er gaming grade (kraftig CPU, overclocket RAM, etc.), alligevel halter ydelsen ift. min gamle energy efficient Linux-maskine, når det kommer til VM'er. De har begge 8GiB RAM og 7200RPM diske.

Jens Jönsson

OffLine cloning kan man nemt gøre det kræver at man editerer lidt i nogle textfiler (med vi) efter man har kopieret en VM... det skal gøres direkte på ESXi serveren.


Du kan gratis downloade VMWare converter. Så kan du konvertere/flytte virtuelle maskiner.
Se også f.eks. Veeam Backup Free Edition for VMware (http://www.veeam.com/virtual-machine-backup-solution-free.html) som er et andet gratis alternativ.

Robert Larsen

Jeg har brugt KVM i nogle år nu og det kører bare!

Til min nyligt afsluttede Capture The Flag hacker konkurrence fik hvert af de 15 hold en VM baseret på KVM.
Jeg installerede en ren Ubuntu server på en VM og konfigurerede den, som jeg ville have alle mine servere til at se ud: ssh keys, Vim scripts som jeg bruger og den slags.

Derefter kunne jeg benytte denne VM som base image for alle andre VMs og det kan gøres i flere niveauer. Så jeg byggede en ny VM ud fra denne Ubuntu server, og konfigurerede den som CTF holdserver. Derefter var det så bare at lave 15 kloner af denne og lave en endelig konfiguration til hvert hold (ændre passwords og statisk IP).
Hver holdserver fyldte dermed 11MB fra start.

Og med virsh som frontend bliver det virkelig nemt. Jeg er dybt imponeret af KVM.

Jeg bruger så typisk VMWare til virtualisering af desktoppe, for det med at kunne trække filer ind og ud af sin VM er bare lækkert (plus VMWare er en smule mere stabil end VirtualBox og kan dele VM images op i 2G filer hvilket gør backups nemmere).

Her er et screenshot fra dagen: http://ctf2013.the-playground.dk/uploads/CTF/ProsaCTF2013.png

Claus Jacobsen

nexenta kræver faktisk en hel del(især ram) hvis man bruger en del af de funktioner der er. Nas4free ligger på en BSD og har ikke alle de fancy funktioner og kan stadig køre iscsi og zfs og lave readcache med en SSD, hvis det er noget man har brug for. Det vil jo nok hjælpe VM's en del. Men det er langt mindre ressourcekrævende end freenas og nexenta. (og nu har nexenta haft lidt modgang i et godt stykke tid. Lad os se hvad den nye direktør kan få ud af situationen.)

Jannik TT

Jeg synes klart VMware Workstation er, at foretrække og det er da også det jeg selv bruger i Linux. For mig virker det meget mere professionelt og stabilt, end VirtualBox, hvor jeg ofte oplever dumme tilfældige fejl ud af det blå. Hvis man har råd til, at smide penge efter VMware Workstation, og kan leve med de problemer, der er med kernel modules i ny og næ, er det en fantastisk løsning.

Joe Sørensen

Bruger også KVM og kan klart anbefale det. Hvis man har noget erfaring med Linux baserede systemer, så giver KVM en platform hvor man ved hvad der sker og hvorfor. Og features som memory deduplication følger gratis med.

Til Capture the Flag konkurrencen fik vi brug for at få vores server nulstillet tilbage til udgangspunkt. Og det kig hurtig. Jeg tror faktisk systemet kom hurtigere op igen end den tid det system ville have brugt på at starte op på en fysisk maskine.

PS: Tak for at fedt ctf event.

Henrik Kramshøj Blogger

Hej Peter

Jeg har prøvet diverse siden VMware workstation i tidernes morgen hvor det lignede magi.

Idag bruger vi professionelt VMware ESXi serien til mange kunder, men det er IMHO for dyrt - men til gengæld har vi suppleret med gratis ESXi - så det opvejer måske udgiften lidt.

På serversiden er jeg idag stor fan af KVM på Linux men er samtidig glad for at jeg ikke var first movers på det. Idag er det nemt og hurtigt at komme igang med. Du kan starte med en Ubuntu 13 og vejledningen på https://help.ubuntu.com/community/KVM og så er det meget fleksibelt mht at flytte til/fra andre platforme og diskformater.

Virtualbox er formentlig også et godt bud, og specielt dem jeg kender der bruger FreeBSD taler godt om VB.

Henrik Kramshøj Blogger

Til Capture the Flag konkurrencen fik vi brug for at få vores server nulstillet tilbage til udgangspunkt. Og det kig hurtig. Jeg tror faktisk systemet kom hurtigere op igen end den tid det system ville have brugt på at starte op på en fysisk maskine.

PS: Tak for at fedt ctf event.

Selv tak, det var sgu sjovt!

Til information tales der (tror jeg) om PROSA CTF som jeg drev på tre maskiner, en OpenVPN server og to VM hosts.

Der var næsten 100 hackere som forsøgte at beskytte hver deres server med Linux, samtidig med at de hackede på alle de andre holds servere. Man kan læse mere om det på http://ctf2013.the-playground.dk/ hvor der også ligger challenges man kan lege med.

Specs var for hver server 64GB ram og Intel e5 2680v2 med 146Gb RAID1 diske og de lavede ikke en dyt under konkurrencen. Tror CPU var under 10% under hele konkurrencen og der var trods alt 14 holdservere på den ene og nogle andre supportsystemer på den anden. Det var lavet med Ubuntu 12.04.3 LTS som host og så med fancy nye "base images" som sparer en masse diskplads.

Et tilfældigt link om base images og hvordan det virker på:
http://www.linux-kvm.com/content/how-you-can-use-qemukvm-base-images-be-...

You build a disk image as you would build a normal image. You then build a new image using the first image as your base image, also known as the backing file. From this point on, kvm will only read from your base image (backing file). If anything needs to be written to your image, kvm will only write to the new image.

Søren Schrøder

Jeg har i mange år brugt VirtualBox ovenpå FreeBSD (udvalget på FreeBSD er ikke så stort som på Linux, så valget var relativt let da jeg startede). Jeg kører alle mine servere VBoxHeadless, og det er super stabilt og flexibelt.
Før det brugte jeg jails, som er enormt effektivt, men der manglede jeg lidt ressourcestyingen, som VBox til fulde giver mig.
Jeg virtualiserer også Linux maskiner i dette miljø, når jeg er tvunget til at anvende en Linux server.

FreeBSD + ZFS + VirtualBox er en potent cocktail for en hostbaseret virtualisering

Kristian Vilmann

og jeg mener den er død usikker i forholdet til hyper-vs hypervisor...

her taler jeg om forskellen på monolithic kernel design og microkernel design..

Ja.. nu smed jeg bomben..

Nææh. En bombe kræver at nogen forstår det er en bombe.
Hvad er en hyper-vs hypervisor?

Det er muligt du har ret, men jeg forstår ikke hvad du siger. :)

Martin Amdisen

OVF står for Open Virtualization Format.

I VMware har vi udviklet ovftool (her i Danmark faktisk), som er rigtig godt til at flytte til og fra vSphere (ESX og vCenter), Workstation og Fusion.
Hvis man har vSphere Web Client eller en nyere version af WS/Fusion, har man allerede ovftool.

Det er gratis. Den nemmeste måde at finde det på er nok at google "download ovftool". Der er en user guide her:
https://www.vmware.com/support/developer/ovf/

Povl H. Pedersen

Mine erfaringer spænder en længere årrække. Helt tilbage fra virtualPC på Mac i oldtiden og frem. Emulering af x86 på PPC.

Har en N54L derhjemme, der endte jeg op med VMWare Player på Ubuntu. Havde issues med KVM, specielt omkring performance, flere timer om at installere Win7, men fik hacket mig frem til noget der kun var langsomt. Har ikke prøvet virtualbox.

Kører ESXi på arbejde, og der kører og performer godt. Dog kan man ikke køre ZFS nedenunder. Så skal man i gang med en virtuel maskine der kører ZFS på rå diske, og så NFS eksporterer til VMWare, der så igen kan bruge det. Kan også være lidt besværligt med rå hardware adgang.

Så jeg endte op med VMWare på Ubuntu, og kan her også køre MacOS (med et patch), og det performer fint. Og det er rart at man kan sætte op at konsollen på de virtuelle maskiner er tilgængelige via VNC. Så behøver man ikke X på serveren.

VMWare er fint. På MacOS er Parallels hurtigere, både performance, men også nye features.

Daniel Udsen

Jeg har personlig haft lidt flere netværks problemer med vmware(workstation) end virtualbox til workstation brug, men det kan skyldes at mit setup er vokset i kompleksitet siden jeg skiftede fra virtualbox til vmware.

Om du kan flytte til jern senere tør jeg ikke svare på du skal nok modificere initrd.img så du har hw drivere med eftersom der som regel er specifikke virt drivere(ofte med pr default i de fleste distroer). Men det er det samme som at migrære fra forskellige fysiske servere.

kvm er på min todo list af ting jeg skal lære min fornemmelse er at det primært er en vsphere/esx konkurent og ikke så rettet imod "workstation" brug.

qemu er en anden teknologi jeg har haft sjov med, userspace qemu(kvm og qemu deler svjv noget kode) er modsat de andre fuld software emulering med support for fremmede arkitekturer, men desvære også med dertilhørende elendige ydelse.

Hans Nielsen

Vil anbefale en gratis version af VWware.
Har efter, alt for længe at bakse med Windows og linux Visualisering som base. prøvet VMware. Det spiller ud af boksen. Vil anbefale alle, som bare hurtigt vil i gang at bruge det.
Hvis man har noget ældre hardware så brug 6.0 .
Det er nu gratis at bruge VMware, hvis du kun skal bruge en eller 2 (basis) server, til at vitalisere alle dine andre OS på. Du registre dig, og får en gratis licens der dækker 2 server. Mere end nok til leg , test og hjemmebrug. og det er nemt og virker ud af boksen med det meste.
Hvis man senere skal bruge mere end licenserne dækker, så har man også enten pengene til at købe licenser, eller tiden til at at sætte sig ind i andet.
Som en skriver, og vil give ham ret. VMware er stadig foran alle andre og det spiller nemt og for det meste bare lige ud boksen, på meget hardware, og uden alt fortåbelige licensregler (synes jeg)
Har intet med VMware at gøre, med det redet det sidste af mit hår, efter at have slåset alt for lang tid med håbeløs windows server software. Har action pack og nem og fri adgang til software, men det hjælper ikke uden ordenligt hardware understøttelse og med tåbelige licensregler. Nu køre Windows AD , DNS og andet i en vitual Windows under VMware. Fordelen er også at jeg så kan state en Linux Mint som desktop, uden at have en tung og træls Windows kørende. i baggrunden. men den køre ved siden af.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize