anders lisdorf bloghoved

Er kunstig intelligens den nye nanoteknologi?

For nylig løb verdens største FinTech-konference af stablen i Singapore https://www.fintechfestival.sg/ . Angiveligt skulle mere end 50.000 have fundet vej til den. Når Singapore går efter noget, så går de all in. De vælger en håndfuld områder og fokuserer kun på dem. Denne gang handler det for Singapore om AI. På konferencen blev nationens nye ambitiøse nationale AI-strategi offentliggjort.

Singapore er som Danmark et lille land, hvilket gør, at vi tit sammenligner os med dem. Man kan let blive imponeret over den vægt, Singapore kan lægge bag investeringer i nye teknologier sammenlignet med Danmark. Jeg kan selv huske i de glade Helge-Sander-forskning-til-faktura-dage, hvor regeringen stod med savlet ud af mundvigene og var ved at falde over sig selv, når det kom til at prise Singapores massive satsning i nanoteknologi. Oh, hvis blot vi havde samme mod og vision som disse futuristiske øboere. For dem, som ikke kan huske det, så nævner jeg lige, at nanoteknologi på mange måder var nullernes AI. Man forventede, at det fundamentalt ville ændre verden, som vi kender den.

Hvordan gik det så med det der nano?

Uden at komme med en dybere analyse af nanoteknologis eventuelle værdi, så må vi konkludere, at verden i dag ikke er fundamentalt ændret på grund af den. Markedet i dag er heller ikke helt, hvad man forestillede sig dengang. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt noget som helst om et nyt, succesfuldt firma indenfor nanoteknologi, som har trukket overskrifter. Vi har ligesom ikke set nanoteknologiens Uber.

Men lad os kigge på, hvordan det så gik med nanoteknologien for Singapore. Websitet Statnano, som har til formål at sprede det glade budskab om nanoteknologi og rangere lande indenfor nanoteknologifeltet baseret på en række forskellige indikatorer, har nogle interessante svar på det. Hvis vi kigger på den videnskabelige effekt, er det gennemsnitlige antal citater fra nanoartikler en god indikator. Antallet af patenter er en god indikator for den kommercielle værdi, der bliver skabt, og antallet af firmaer og produkter viser noget om den egentlige økonomiske effekt.

Ifølge dette website har Singapore i dag 16 firmaer, som tilsammen producerer 59 forskellige produkter. Deres citationsindeks på artikler om nanoteknologi har været støt nedadgående de seneste 5 år og konkurrerer med Saudi Arabien og Albaniens, hvilket faktisk bringer dem ind mellem de førende i verden med en andenplads. Men for antallet af patenter ligger de kun nummer 23 i verden.

Til sammenligning har Tyskland 265 firmaer, der producerer 801 forskellige produkter. De ligger blot nummer 24 på citationsindekset, men er til gengæld nummer tre i verden med hensyn til antallet af nanopatenter. De har således en mindre videnskabelig gennemslagskraft end Singapore, men væsentligt større kommerciel succes.

Men det er jo Tyskland, som er væsentligt større end Singapore. Det er derfor interessant at sammenligne med os selv i Danmark, som ikke investerede nævneværdigt i sammenligning med Singapore. Vi har syv virksomheder og en femtendeplads over gennemsnitligt antal af citater indenfor nanoartikler. Til gengæld ligger vi som nummer 17 med hensyn til antallet af patenter! Vi har altså overgået Singapore, som vi ellers var så misundelige på!

Læren af nanoteknologien

Hvad kan vi lære af dette? For det første kan vi lære, at når en teknologi bliver udskreget til at være det helt store, som Danmark kan vinde fremtiden på, så er der en vis sandsynlighed for, at det er overdrevet. Virkeligheden møder på et tidspunkt de teknologiske forhåbninger, og så ser det ikke længere så rosenrødt ud. Det betyder ikke, at teknologien ikke kan være fin nok og rumme en masse potentiale; men når vi tænker tilbage, så tænker jeg mest, at selv om vi spildte mange forskning-til-faktura-penge, så har vi sparet mange penge på ikke at gå all in som Singapore. I stedet for at stirre os blinde på et enkelt hypet område, som vi tror vi kan forudsige vil være et hit, skal vi styrke forskningsrammerne og give den generelle forskning og uddannelse et løft i stedet.

Vi kan også lære, at investering og forskning ikke er lig med markedssucces. Tyskland er et særligt godt eksempel. De er helt i bund med hensyn til citater, men helt i top med patenter og antal af firmaer og produkter. Problemet er ikke så meget at finde ny viden som at finde gode måder at udnytte den eksisterende viden på og gøre den praktisk anvendelig. Derfor skal vi skal styrke forbindelsen mellem forskning og industri.

Den tredje lærestreg er, at et blindt fokus på en enkelt teknologi ikke medfører succes. Det, som adskiller Tyskland og Danmark fra Singapore, er, at vi har et diversificeret samfund med forskelligartet forskning og en diversificeret industri. Det er disse faktorer snarere end en enkelt innovation, vi skal fokusere på: styrk diversiteten i tanke og handling.

Og hvad kan vi så lære af det med hensyn til den kunstige intelligens?

Glem trompetfanfarerne og forskning-til-faktura-snakken. Man kan ikke bestille en succes ved et ensidigt fokus. I stedet skal vi styrke den generelle forskning og uddannelse, fremme interaktionen mellem forskning og praktisk anvendelse samt stimulere diversitet og økosystemer. Sidst, men ikke mindst, så skal vi skrue ned for de overoptimistiske og urealistiske forventninger.

Det er godt og absolut nødvendigt at investere i teknologi, men ikke, hvis man gør det på baggrund af mediernes overskrifter. Kunstig intelligens er en meget interessant teknologi med store potentialer, men dem er der mange andre af også. Lad os ikke lave den samme fejl som med nanoteknologi. Lad os i stedet styrke det, som vi allerede er gode til fri forskning, fri tanke og fri handling.

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lars Andersen 2

Hørte i går regeringen begejstret fortælle “at Danmark nu har verdens største klimaambitioner, og ingen andre lande i verden er bare i nærheden af vores målsætninger, som nu er juridisk bindende.“

Jeg er absolut ikke beroliget. Det virker som en endnu større boble end nano.

  • 4
  • 0
#2 Henrik Eriksen

Hørte i går regeringen begejstret fortælle “at Danmark nu har verdens største klimaambitioner, [...]

Pft. At have 'ambitioner' er ingen sag. Jeg har 'ambitioner' om at blive multimilliardær og USA's præsident inden der er gået fem år. Gæt hvad? Om fem år er jeg sikkert stadigvæk en ganske almindelig dansk lønslave.

Men 'ambitionerne', dem havde jeg i det mindste...!

  • 1
  • 0
#3 Michael Cederberg

Til gengæld ligger vi som nummer 17 med hensyn til antallet af patenter! Vi har altså overgået Singapore, som vi ellers var så misundelige på!

Man kan ikke bruge tal i den størrelsesorden til at sige noget som helst om hvorvidt Singapore har success indenfor nanoteknologi. Der skal bare en enkelt virksomhed til som tager patent på alt hvad de ser uden at vurdere den kommercielle værdi. Patenter der blot skal booste virksomhedens patent portefølge uden at virksomheden ser det patenterede som revolutionerende eller værdiskabende. Det ser vi indenfor software. Der er ingen grund til at samme ikke skulle gælde for nanotech.

Det er altid godt at få noget ud af sin forskning, men jeg har endnu ikke set eksempler på at en statslig ”pick-the-winner” giver gode resultater ud over hvad almindelig sandsynlighed tilsiger. En strategi hvor man vælger få områder vil også gøre landet sårbart i tilfælde hvor man landet ikke rammer rigtigt.

Men lande som tromler frem på teknologifronten de er kendetegnet ved at give dem der kommercialiserer opdagelser håb om at tjene mange penge på samme. Det mangler vi i Danmark. Man skal ganske enkelt være af en helt speciel støbning for at tage penge der har været igennem skattesystemets udbytning af produktive borgere og putte de resterende håndøre i risikofyldte projekter.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere