Kun terrorfrygt åbner automatisk for pengekassen

Jeg var engang blandet ind i en sag, hvor der skulle trækkes nogle netværksledninger gennem en ikke særlig beskyttet trappeopgang. 'Selvfølgelig skal de indkapsles', sagde jeg. 'Hvad har du gang i', sagde direktøren.

Sagen er ellers klar nok. Af DS 484:2005 9.2.3 fremgår det: b) Kabler til datakommunikation skal beskyttes mod uautoriserede indgreb og skader, fx ved fremføring i rør. Hvis der er tale om kritiske eller følsomme forretningssystemer skal man endda overveje armerede rør.

Det er selvfølgelig helt i orden, at der stilles spørgsmålstegn ved alle udgifter. Faktisk mener jeg, at det burde være tvunget at gennemføre en business case på enhver væsentlig investering.

Sådan er det også i de fleste virksomheder.

Men hvorfor er det ikke sådan i det politiske liv?

I dag er logningsbekendtgørelsen, som er en del af terrorloven fra 2002, trådt i kraft. Juraprofessor Peter Blume kalder i Computerworld fredag bekendtgørelsen et ? skud spredehagl, der efterlader så mange smuthuller for terrorister, at loven i bedste fald er ubrugelig og i værste fald en mistænkeliggørelse af en hel befolkning.

Smuthullerne har været gennemgået så mange gange og så mange steder, at man som terrorist nærmest skal være idiot for at blive logget.

Men lad nu det ligge. Mit spørgsmål er: Hvordan får man lov til at bruge så mange penge på terrorbekæmpelse uden at der foreligger en business case, der viser, at det er en god forretning?

Det bliver selvfølgelig en vanskelig business case at gennemføre, for hvordan måler man et livs værdi' Hvordan måler man værdien af en indskrænkning borgernes frihedsrettigheder'

Men lad nu det ligge. Lad os antage, at der lå en business case, der viste, at så og så mange liv blev sparet, og så og så mange penge skulle bruges.

Var man så ikke nødt til at se på, om ikke pengene kunne spare flere liv andre steder' Fx kræftbehandling' Trafiksikring' Fattige børn i Afrika'

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kim Andersen

Sjovt!

Min første umiddelbare tanke da jeg læste din blog-post var, at det her jo er en "ren Lomborg" i IT indpakning.

Bare du nu ikke også bliver "slagtet" som kætter af alle dem som har interesser i IT sikkerhed, lige som en del (IKKE alle) miljø-apostle har haft travl med at undsige Lomborg.

  • 0
  • 0
#2 Jørgen Ramskov

Jeg fatter ikke hvordan nogen kan stemme for sådan en lov!? Det giver ingen mening. Af en eller anden besynderlig årsag har det været utrolig vigtig for Lene Espersen, men de gange jeg har set hende udtale sig om loven har hun bare ignoreret kritikken. Jeg har absolut ingen respekt tilbage for hende.

  • 0
  • 0
#4 Henrik Knopper

...for egen politiske karriere?

Hvis man skal forstå skal man vende argumentationen om:

Der er nu vedtaget noget der viser at politikerne handler. Hvis der sker noget dramatisk kan befolkningen ikke komme og beskylde politikerne for passivitet.

Og al kritik kan affærdiges med at "vi gør det så godt vi kan".

Du ser det samme i USA. Efter terrorangrebet - som myndighederne faktisk havde informationer nok til at forhindre - har man lagt en jernring om USA i form af markant skærpet indrejsekontrol, selvom alle ved at de nye regler ikke havde forhindret en eneste af terroristerne i at komme ind i landet.

Så politikere både her og der løser de problemer de kan og lukker øjnene for de problemer de tidligere har haft og som ikke ville være blevet forhindret med de nye tiltag.

Det må være ret nemt at være politiker...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere