Kontorgadgets

Den første gadget, jeg fik på mit kontor, var en fjernstyret Hexbug, som nu troligt har kunnet spankulere rundt på mit bord i årevis på trods af flere spektakulære fald fra bordkanten. Og så har den sådan en hyggelig lille bzzzz-lyd!

Illustration: Anne-Sofie Nielsen

Til et sales kick-off i Las Vegas var det jo rimeligt svært at overse, at byen vrimler med enarmede tyveknægte; lige fra man træder ud af flyet er der spilleautomater helt ude ved gaten. Så i hotellets gavebutik måtte jeg selvfølgelig have mit eget lille eksemplar med hjem:

Illustration: Anne-Sofie Nielsen

Man behøver ikke at putte penge i den for hver gang, man trækker i håndtaget, men jeg har hældt en hel del småmønter i forskellige valutaer ned i den, for når det lykkes én at få Jackpot, kommer alle mønterne væltende ud forneden, samtidigt med, at den spiller en høj lyd og blinker med lyset foroven. Så ved man, at det bliver en god dag.

Næste indkøb var i en boghandel i Arizona, hvor de havde dette pragteksemplar på tilbud: En saml-selv bordkatapult, inklusive en historisk bog. Jeg forstår ikke, hvorfor den har været så svær at sælge, da det klart har været noget af det bedste kontorlegetøj nogensinde!

Illustration: Anne-Sofie Nielsen

En kollega bidrog med noget trælim, og ved fælles hjælp fik vi konstrueret dette lille monstrum, der snildt kan skyde en hoppebold 10 meter ned ad gangen i høj hastighed. En enkelt gang har konstruktionen dog været knækket, da vi fik spændt den lidt rigeligt hårdt. Men trælimen klarede ærterne igen...

I en souvenirbutik i San Francisco fandt jeg en samling nyttige skilte til kontoret. De fleste af dem er diffunderet rundt på andre menneskers kontorer, men jeg har stadig meget passende denne her liggende:

Illustration: Anne-Sofie Nielsen

(den har for øvrigt "You are hired" på den anden side)

Seneste indkøb var i MoMAs gavebutik, hvor de godt nok har mange mærkelige sager. Jeg faldt for denne lydmaskine, som på meget enkel vis siger en lyd, når man trykker på en knap. Man ved aldrig hvornår man lige får brug for en klapsalve, en buhen eller en prut. Vel?

Illustration: Anne-Sofie Nielsen

Hvilke gadgets har du?

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Jensen

Jeg har også mest gadgets i hernegymnastik-kategorien - puzzles, små spil, rubiks terninger - ting mine fingre kan holde sig beskæftiget med, når hjernen arbejder (ellers sidder jeg bare og klikker med en kuglepen til naboernes frustration...). En Power Ball har jeg også. Og en enkelt helikopter og nogle små fjernstyrede biler...

Og så har jeg et fint lille udvalg af motoriserede og på anden vis nørdede blyantspidsere :-D

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere