Konkurrencegen + Pizza + Scala = Nørde-lykke

IT og Telestyrelsen lagde lokaler til, og Javagruppen stod for at arrangere en aften i nørderiets tegn. Ingredienserne bestod af lækker pizza, masser af facts og kode eksempler i det nye sprog Scala, samt en pirring af det lille konkurrencegen, som bor i os alle.
Opskriften var vellykket.
Det blev et meget fedt nørde-igennem arrangement.

I betragtning af at det hele startede fredag eftermiddag, og sluttede om aftenen var arrangørerne ellers spændte på fremmødet. Men heldigvis blev det til ca forventningsfulde 25 m/k'er, som troppede op med hver deres bærbare.
De kom, de blev udfordret, og opfordret til at lege med et nyt sprog.

Engagement var der med det samme. Jakob Bendsen fra Lund og Bendsen, og medarrangør af dagen lagde veloplagt ud med et par provokerende spøgsmål.
Vi startede med en lidt filosofisk funderen over hvad bliver The Next Big Java Language ? altså hvilken sprogteknologi der kommer til at afløse gode gamle Java.

  • Er Scala det næste store mainstream sprog?
  • Kan et sprog, som er så kompakt, nogensinde blive mainstream? Det er alt, alt for elegant til rugbrøds-programmøren.

Vi kørte videre med lidt live kode eksempler og et par slides, sådan en helt basis introduktion til sproget.
Martin Gamwell Dawids fra Maconomy holdt et fantastisk oplæg omkring hans teams erfaringer fra et større projekt, hvor de bruger Scala som et hjørnesten.
Nogle blandt publikum sad næsten med tårer i øjnene, da de så hvor smertefrit concurrency eller xml parsning kan foregå.
Blandingen af teoretiske facts, hands-on og praktiske oplæg stimulerede diskussionslysten og koncentrationen. Folk var udfordret, provokeret, og nogle udtrykte en trang til at rekompilere et par protokoller eller tre i deres brain-ware.
Når man ikke er vant til den fantastiske styrke, som ligger i immutable state og funktionel programmering, er det rene hjerne-armbøjninger at oversætte fra procedurel tankegang til funktionel.
- Man kan programmere C i Java, og man kan programmere Java i Scala.- Men måske skulle man lære hvorfor vi skal bruge Scala?

Scala er et af de nye sprog i Java øko-systemet, og slås om opmærksomhed med Groovy, Ruby, Jython osv.
Den bliver omtalt som sproget, der mixer det bedste fra hele 4 verdener: objekt orienteret, funktionelt, typestærk og interoperabel på JVM platformen
Med Scala kan man kan skrive meget kompakt kode, og selv om sproget er typestærk, føles det meget dynamisk og agilt, helt ruby-like. Men syntaxen er velkendt :)

Men hvorfor' Hvorfor skulle vi skifte teknologi, og investere tid og kræfter i at oplære udviklerstaben i et nyt sprog'
Den passer perfekt sammen med al eksisterende kode. Meeeeen - man kan skabe ny funktionalitet med 1/10 mindre kode set i forhold til traditionel Java udvikling.
Er det ikke et indlysende argument?
- Jeg husker de gode gamle C++ dage ? der havde vi også function templates, og operator overriding.
- Ja ? og DIY memory management- Men det skulle bare have været med i Java.
- Alle java programmører kan bruge Scala, de bliver gladere mennesker, og holder måske op med at slå deres børn?

Konkurrencegenet blev stimuleret godt og grundigt.
Vi havde forberedt et google doc regneark med 15 opgaver, af voksende sværhedsgrad. Kære læser ' du er velkommen til at prøve kræfter med opgaverne!
Et team havde helt frie hænder til at løse opgaverne, men skulle overbevise en dommer om at koden virkede.
Vi var 3 dommere som gik rundt og hjalp holdene, og godkendte løsningerne når de blev præsenteret.
Regnearket havde en graf widget, som viste de forskellige teams fremskridt på tavlen.
Som minutterne tikkede, ræsede scorebarerne for de forskellige teams mod hinanden
Der var dømt dyb koncentration, par programmering og par googling.
Og det blev et tæt opløb med tilråb og hujen til sidst.
Der var trods alt Scala-tshirts på spil!

Til sidst blev vinderteamet kåret efter et meget intenst opløb, og hele forsamlingen kunne falde ned til jorden, nyde de bestilte pizzaer, og slukke adrenalinen med en øl eller sodavand.

Illustration: Jakob Bendsen

Da jeg vandrede hjemad langs smukke Nyhavn, var jeg så glad for det fantastisk i at have oplevet denne enorme energi og opdagelseslyst, som blev udfoldet denne aften. Det er den slags oplevelser som gør, at jeg elsker mit job og min profession, kriser eller ej.

Tak til alle som var med!

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Selv tak for at introducere Scala.

Og scala har mere end vi kunne nå at dække!

Jeg har set de også har remote actors, mulighed for at registere actors, og lave trap_exit ligesom erlang. Det gør mig glad.

Så ser frem til Scala part 2: The advanced classes

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize