- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Jeg synes at du er for hurtige til at fremhæve revolution som den eneherskede udviklingsmodel inden for IT frem for evolution. Langt de fleste Unix-varianter og Linux-distributioner er da netop opstået ved at udvikle eksisterende varianter og distributioner i nye retninger.
For mig at se skyldes det resursespild du direkte påpeger ikke at enkelt-individer peger på revolution, men netop at software-projekter udvikles ved evolution og nogle gange sker det bare paralelt på en måde hvor de forekellige udviklingstræer bare ikke mere er kompatible. Vi genopfinder hjulet - ja - men det har den biologiske evolution også gjort utallige gange. Se bare på lighederne mellem visse havøgler og visse af nutidens havdyr.
Bagudkompatibilitet koster også resurser og er direkte fejlkilder. Tænk bare hvis vi kunne tage alle strengfunktionerne i C og smide dem væk der ikke krævede angivelse af hvor meget plads der var til rådighed. Men det gør vi ikke i bagudkompatibilitetens navn.
Det er min opfattelse at udviklingen af IT (som fagområde) stemmer meget overens med Kuhns paradigmeskift. Så kan vi så overveje forskellige grunde til at de enkelte paradigmer overlever meget kortere i IT end i fysikken. En del af forklaringen er nok at fysik er en meget mere fast størelse og der derfor skal en større mængde anomalier til for at fremtvinge et paradigmeskift.