Kommer mastodonterne?

Pludselig dukkede der et nyt social netværk op på hype-bølgen – selv Version2's jounalister opdagede Mastodon. Normalt er jeg lidt skeptisk over for den slags, men tidspunktet var rigtigt, så for et par dage siden lavede jeg en konto på mastodon.technology.

En bedre udgave af Twitter

Mastodon er helt klart skåret ud af samme ide som Twitter. Men hvor Twitter ikke kan så meget som at ændre 'favourite' til 'like' uden at skabe furore ,så har Mastodon nogle væsentlige ændringer i brugergrænsefladen.

Når man er logget ind i Mastodon bliver man mødt af fire kolonner. I venstre side er der et søgefelt og mulighed for at skrive sine beskeder, anden kolonne viser ens strøm af beskeder fra folk man følger, tredje kolonne viser notifikationer blandt andet når man bliver nævnt i en besked og fjerde kolonne skifter indhold alt efter konteksten.

Det er i fjerde kolonne at man får vist profilen, hvis man klikker på en bruger eller hele besked-tråden hvis man klikker på en besked. Det er også der man kan følge en af de globale strømme af beskeder.

Den grafiske brugergrænseflade for Mastodon

Brugergrænseflader er helt klart en smagssag. For mig giver det et større overblik end på twitter hvor jeg hele tiden skal klikke frem og tilbage, hvor profiller dukker som en mouse-over popup og hvor beskeder bliver åbnet op i modal-dialoger. Generelt set synes jeg at Mastodon virker lækkert, men der er meget information på skærmen ad gangen og det er nok en halvtom oplevelse hvis man ikke får notifikationer eller bruger den fjerde kolonne.

I forhold til twitter er længden af beskeder sat op til 500 tegn. Det er kort nok til at en besked skal begrænse sig til en enkelt pointe men langt nok til at jeg ikke føler mig begrænset og tvunget til at droppe at skrive hele ord og lige netop nævne den bruger eller det hashtag der er passende. En interessant feature er at man kan sætte en advarsel på ens beskeder.

Det vil sige at hvis man skriver om et plot-twist i den seneste episode af ens yndlingsserie, så kan man gøre det uden at ødelægge det for alle andre.

Det kræver selvfølgelig at der opstår nogle sociale konventioner for hvornår det er nødvendigt med en advarsel, jeg kan frygte at skellet mellem folk på sociale medier er blevet for stort. I småtingsafdelingen er der nogle ord og begreber der er blevet omdøbt. For eksempel hedder det ikke længere tweet/retweet/like, men toot/boost/favourite – tjaa...

Mastodon er stadigvæk præget af en landsbystemning hvor alle taler med alle, men hvor det meste af samtalen handler om Mastodon. Det er hyggeligt, men når folk lige lander så håber jeg at der bliver talt om noget andet end Mastodon.

Rent oplevelsesmæssigt synes jeg at det er lykkes at lave en bedre twitter end Twitter.

Distribuerede sociale netværk

På et grundlæggende område adskiller Mastodon sig fra Twitter. Mastodon er et fødereret netværk hvor flere selvstændige instanser udveksler beskeder med hinanden. Det er ikke et originalt design, Diaspora virker på samme måde.

Det har en del betydning for brugeroplevelsen. For det første skal man vælge hvilken instans af Mastodon man vil oprette sin konto på (eller eventuelt skal man drive sin egen instans), i første omgang lader det ikke til at betyde så meget, for man kan sagtens kommunikere med brugere af andre instanser. De fleste instanser er dog drevet i fritiden på frivillig basis så det betyder lidt for stabiliteten at man finder en instans som bliver drevet ordentligt.

Mastodon er bygget på kendte protokoller såsom Atom (RSS, bare lidt anderledes) og bygger videre på ældre projekter såsom Identi.ca, StatusNet, GNU Social og Friendcia der alle bruger OStatus specifikationen er dermed er delvist kompatible med hinanden. Det betyder at Mastodon ikke genopfinder særlig meget og generelt virker for forholdsvis store værdier af 'virker'.

Man skal dog være opmærksom på at brugernavne kun er unikke på den enkelte instans, det vil sige at selvom jeg er @pmakholm på mastodon.technology så kan der sagtens være andre der har brugt det samme brugernavn på andre instanser. Søgning på tværs af instanser er også begrænset, det betyder at hvis jeg søger efter en bruger eller et hashtag så kan jeg kun se de brugere og beskeder min instans allerede har set.

De enkelte instanser har hver deres retningslinjer for hvad der er acceptabelt indhold. Selvom nogle artikler har fremhævet Mastodon som det "Nazi-frie netværk" så er der ikke noget der hindrer en instans hvor den slags indhold er acceptabelt. Administratoren for en instans kan dog blokkere for al trafik til og fra en anden instans, men det hele sker decentralt på de enkelte instanser.

Der er ingen central teknisk komite der afgør hvilke instanser der er en del af det officielle netværk. Administrator har også visse muligheder for at snage i hvad brugerne på den enkelte instans laver, så alt i alt kræver Mastodon at man har en smule tillid til sin administrator.

Der arbejdes på en måde at gøre det muligt at migrere bruger mellem instanser, men indtil videre er der kun begrænset understøttelse for det. Man kan vist nok eksportere og importere hvem man følger og blokkere, men der er ikke noget der gør det let at få alle dem der følger en til at følge brugeren på den nye instans.

... og iøvrigt: Man kan ikke få verificeret en Mastodon-konto, men man kan indsætte en Unicode-emoji i sit navn ( ✅) og det er lige så godt.

Fremtiden for Mastodon

Det er svært at spå, især om fremtiden. Jeg skal derfor ikke lægge hovedet på blokken og sige at nu har vi fundet afløseren for Twitter og Facebook, men i øjeblikket er det et hyggeligt og interessant alternativ til Twitter. Om masserne nogensinde vil flokkes om Mastodon er nok mere tvivlsomt, men hvis det sker så er det om at være med fra starten.

Peter Makholms billede
Peter Makholm er Unix-systemudvikler og har en baggrund som studerende på DIKU. Peter blogger om værktøjer, programmering og generelt IT-verden set som Unix-tekniker.

Kommentarer (5)

Jan Gronemann

I moderne sprog er "nazi" blevet så udvandet at jeg er sikker på at folk i venstre kørebane på motorvejen som ikke overhaler er nazister. Den ekstreme amerikanske venstrefløj gør sig selv en bjørnetjeneste ved at misbruge ordet så meget.

Martin Bøgelund

Man skal dog være opmærksom på at brugernavne kun er unikke på den enkelte instans, det vil sige at selvom jeg er @pmakholm på mastodon.technology så kan der sagtens være andre der har brugt det samme brugernavn på andre instanser.

Umiddelbart virker dette til at være den akilleshæl der dræber Mastodon's udbredelse - hvem følger jeg egentlig mår jeg følger @whoever, og skal jeg have samme bruger på alle instanser i hele verden, for at forhindre at jeg bliver spoofet?

Hvis der er nogen der mener at kunne se en fordel ved dette setup, vil jeg meget gerne høre om det.

Peter Makholm Blogger

Umiddelbart virker dette til at være den akilleshæl der dræber Mastodon's udbredelse - hvem følger jeg egentlig mår jeg følger @whoever, og skal jeg have samme bruger på alle instanser i hele verden, for at forhindre at jeg bliver spoofet?

I virkeligheden er det ikke anderledes end med mail. Et brugernavn er kun unikt hvis man medtager både den autoritet der har tildelt dig brugernavnet samt selve brugernavnet. Så rent faktisk er det en lige så stor selvfølge som at skrive at bare fordi jeg modtager mail på pmakholm@gmail.com, så kan der godt være andre der modtager mail på pmakholm@outlook.com.

Hvis der er nogen der mener at kunne se en fordel ved dette setup, vil jeg meget gerne høre om det.

Som jeg ser det er der tre naturlige muligheder: Centralt register for brugernavne, brugernavne der skal kvalificeres med en host eller helt at droppe læsbare unikke brugernavne (men så bruge fingerprint for public key-nøgler og satse på at man ikke få kollisioner).

Den første metode er lidt i modstrid med hvad folk vil opnå med fødererede netværk og den tredje metode er nok for ekstrem med mindre man direkte designer efter rent pseudonym brug.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer