Kom, vi digitaliserer det!

Ifølge ing.dk har politikerne endelig indset at et af Rejsekortets mange problemer er at det danske takstzonesystem er for kompliceret. For mange af os kommer det næppe som den store overraskelse.

Det virker til at politikkernes gennemsnitslige grundtanke om digitaliseringer er noget i stil med: "Det her er godt nok kompliceret. Hey, lad os digitalisere det." Resultatet er at man går fra at have et kompliceret problem nu står med to problemer.

I første omgang står vi med et system der er meget besværligt at implementere og vedligeholde. Det eksisterende takstzonesystem inderholder i forvejen nok specialtilælde, men det skal jo også vedligeholdes så vi kan indføre nye spændende rabatter og måske ændre lidt på specialtilfældene når der bliver oprettet en ny busrute.

Men det store problem med digitalisering er at vi fratager brugeren kontakten med eksperter der rent faktisk forstår systemet. For nyligt undersøgte jeg muligheden for at foretage en togrejese i Europa, godt hjulpet af en ekspedient i DSB's rejsebureau. Selv havde jeg absolut givet op efter den første pris hun fandt.

Digitalisering virker hvis systemet kan forklares på bagsiden af en kurvert over en øl. Det Danmark har brug for er ikke en Digitaliseringsstyrelse, det er en Forsimplingsstyrelse, så skal digitaliseringen nok komme af sig selv.

Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarke Walling

Et rimelig kendt begreb i it, måske skal vi bare være bedre til at gøre det på forretnings-niveau i stedet for udelukkende kode-niveau. Det tænker jeg i alle fald, når man hører om nye offentlige systemer (ikke kun it-systemer).

  • 3
  • 4
#2 Allan S. Hansen

Det virker til at politikkernes gennemsnitslige grundtanke om digitaliseringer er noget i stil med: "Det her er godt nok kompliceret. Hey, lad os digitalisere det." Resultatet er at man går fra at have et kompliceret problem nu står med to problemer.

Det er netop det som virker som drivkraften. Det der E - D - B er jo smart og fremtiden, det må kunne løse vores problem. At man så ikke reelt får identificeret de reelle problemer og måske forsimplet dem gør så at skattekroner kan gå til mere eller mindre underlige løsninger.

  • 0
  • 0
#3 Peter Makholm Blogger

Som jeg ser det er problemet netop at offentlige digitaliseringsprojekter kun går efter at lave en refaktorisering af borgerkontakten. I stedet for at borgeren skal betjenes skal han betjene sig selv digitalt. Alle andre grænseflader bliver fastholdt.

Det aktuelle problem med Rejsekortet er netop at man forsøger at indføre det transparent over for trafikselskaberne. Hele påstanden er derfor at man istedet for en enkel refaktorisering skulle lave et forbedret design og først derefter digitalisere processen.

Det er min opfattelse at meget ikke-borgerrettet digitalisering inden for det offentlige foregår på samme måde. Information bliver godt nok digitaliseret, men i grænsefladerne mellem de enkelte enheder er man helst fri for at ændre de eksisterende processer.

Det vi har brug for er redesign, ikke refaktorisering!

  • 16
  • 0
#5 Bjarke Walling

I har ret... det er redesign, der er brug for. Jeg har nok bare brugt ordet refactoring i flæng til forbedringer af systemer.

Jeg har selv penderkort, og jeg glæder mig ikke til at det bliver erstattet af rejsekort, hvor man skal huske at tjekke ind og ud hele tiden. Det kan godt være det er en lille ting, men jeg synes de skulle have lavet lidt interaktionsdesign og brugerstudier på rejseforløbet med et rejsekort.

  • 1
  • 0
#6 Torben Mogensen Blogger

Det er min opfattelse at meget ikke-borgerrettet digitalisering inden for det offentlige foregår på samme måde. Information bliver godt nok digitaliseret, men i grænsefladerne mellem de enkelte enheder er man helst fri for at ændre de eksisterende processer.

Det er ikke kun ved digitalisering, men generelt, når man laver fælles systemer eller processor for enheder, der hidtil har haft hver deres. Så laver man et kompliceret system med tilpas mange frihedsgrader og specialtilfælde til, at hver part kan fortsætte stort set som tidligere. For det er nemmere end at få de enkelte enheder til at blive enige om noget, der tvinger dem til hver især at ændre noget ikke-trivielt ved hidtidig praksis - uanset om den nye praksis objektivt set er enklere, selv for de enkelte parter.

Et eksempel er den såkaldte fælles års- og skemastruktur på Københavns Universitet, som skulle erstatte de forskellige fakulteters strukturer, som nogle steder var semesterbaserede og andre steder opdelte studieåret i fire 9-ugers blokke. I stedet for at erstatte disse med enten semestre overalt, 9-ugers blokke overalt eller noget helt tredje (som f.eks. DTUs model med to 4-ugers og to 14-ugers blokke), lavede man en kompliceret model, der indeholdt både semestre og 9-ugers blokke og med diverse specialregler og undtagelser, der gør modellen mere kompliceret end de enkelte fakulteters tidligere modeller.

  • 8
  • 0
#7 Marc Barnholdt

Som jeg ser det, er grundidéen om, at lade et stringent system håndtere nogle helt faste regler, ret fornuftig. Zone system er basalt set et sæt af regler og kan som sådan implementeres i et it system. Ligeledes er zone systemet også til at forstå: givet start zone A og slut zone B på én rejse, betales X antal zoner svarende til den zone der ligger længst væk. Dette giver så en billet der gælder X zoner fra start. Foretages der så videre rejse, findes så den zone der ligger længst væk fra original start, på den nye rejse - er denne tættere på, så gøres intet, er den længere væk skiftes X zoner ud med den nye værdi. Med hensyn til gyldighed af billetter, så svarer X zoner altid til en hvis portion halve timer og kan derfor kontrolleres løbende.

  • 0
  • 4
#9 Alex R. Tomkiewicz

Kære Marc Barnholdt.

Dit zonesystem virker meget logisk, til at forstå og nemt at implementere i et IT-system. Det er desværre bare ikke det system som DSB bruger i hovedstadsområdet i henhold til denne beskrivelse fra DSB.

Hele pointen er at når det fejler så meget, så er det mere et spørgsmål om det er de rette der løser opgaven!

Noget tyder på at du har en stor karrierefremtid indenfor statsapparatet med den indgangsvinkel til problemet ;-) Peter Makholm og de tidligere kommentatorer har åbenlyst ret i at digitalisering af systemer uden redesign ofte giver to problemet i stedet for ét problem - eller måske i bedste fald ender med at forværre det første system fordi uhensigtsmæssighederne nu er gjort mere effektive og systematiske.

  • 4
  • 0
#11 Marc Barnholdt

@Alex den PDF du linker til beskriver præcist det samme som mig, ringe ud fra start. og så bør du overveje at der lægges op til en saglig debat, ikke dumsmarte kommentarer som dine omkring karriere.

@Andreas hvis du ikke engang kan tale pænt, forklare hvorfor du har en givet holdning og argumentere for det, så hold sig ude af debatten.

Jeg er stadig grundlæggende uenig, vi KAN spare penge ved at digitalisere - så længe der er præcise regler for system, hvis det overgår til en vurderingssag, så kan it meget ofte kun hjælpe, men ikke løse det.

  • 0
  • 9
#13 Lars Bjerregaard

Som Torben Mogensens glimrende kommentar illustrerer, kan pointen måske koges endnu længere ned:

Den som omfavner forandring bliver glad og sparer penge. Den som modsætter sig forandring bliver ked, og kommer til at betale dyrt.

Her snakker vi forandring af den intelligente slags, naturligvis, der har simplificering som et kernemantra (less is more).

I betragtning af den hyppighed hvormed ordene "forandringsvillighed" eller "omstillingsparat" slynges rundt i Danmark, er vi godt nok nogen kollektive stivnakker, når det kommer til stykket. Og de politisk forankrede systemer er de værste. Det burde ringe en klokke et eller andet sted, eller hur?

  • 1
  • 0
#15 Peter Mortensen

Som jeg ser det, er grundidéen om, at lade et stringent system håndtere nogle helt faste regler, ret fornuftig. Zone system er basalt set et sæt af regler og kan som sådan implementeres i et it system.

Rent software-udviklingsmæssigt har du ret i, at det gamle zone-system sagtens kan implementeres. Også selvom zone-systemet består af en masse små-zoner, grænsestationer osv. osv. som der formentligt skal lave specielle undtagelser for i softwaren.

Problemet opstår først når man skal tage stilling til hvilke informationer softwaren skal bruge/overvåge om de rejsendes bevægelser.

Det skal jo helst være således, at de rejsende vil opleve systemet som enten status quo eller forbedring af den nuværende situation.

Månedskort/pendlerkort giver i dag mulighed for at man kan rejse frit i de zoner man har købt, uden at man skal bekymre sig om, om man har husket at købe billet/stemple klippekort. Den rejsende tager selv stilling til hvilke zoner den rejsende har brug for. Der kan IKKE opstå problemer med korrekt betaling af rejsen, pga. fejlregistreringer/stemplingsproblemer mv.

Klippekortet skal kun stemples ved rejsens påbegyndelse, og den rejsende har selv taget stilling til hvilke zoner han har brug for.

En købt billet skal kun købes ved rejsens påbegyndelse, og den rejsende har selv taget stilling til hvilke zoner han har brug for.

Et rejsekort skal stemples ind ved rejsens påbegyndelse og stemples ud ved afslutning af rejsen, og rejsens pris bliver ud fra disse informationer beregnet automatisk. Den rejsende skal selv tage stilling til hvilke zoner han skal bruge, for at have en indsigt i, om han bliver afregnet korrekt eller ej. Den rejsende har risiko for at der sker fejlregistreringer ved ind/udstempling.

Min pointe er, at i forbindelse med det oprindelige design af zonesystemet, har det været vigtigt, at de rejsende satte sig grundigt ind zonesystemet, for at sikre korrekt afregning/ikke føle sig snydt.

Idéen med rejsekortet var, at det skulle være lettere for de rejsende, herunder at de ikke skulle forholde sig til det komplicerede zonesystem.

Dette har rejsekortet IKKE løst, idet de rejsende stadig skal sætte sig ind i zonesystemet, for at sikre korrekt afregning.

Og derudover er der kommet endnu flere besværligheder i form af, at man skal stemple ind både ved påbegyndelse OG afslutning af rejsen, samt risikere at skulle bøvle med fejlregistreringer mv.

  • 4
  • 0
#16 Lars Skovlund

Det er nu ret oplagt, hvorfor ringzonesystemet ikke duer når vi taler månedskort. Man stempler jo netop ikke ind, og derfor er der ingen startzone, der naturligt danner centrum for ringen. Samtidig er der heller ikke noget indstemplingstidspunkt, der naturligt afgrænser hvor langt man kan rejse (selvom et klip i princippet giver dig rejsehjemmel til hele ringen, gør det det kun i et tidsrum på enten 1, 1½ eller 2 timer, hvilket betyder at man ikke i praksis kan rejse i hele ringen).

Man kunne så vælge at lade månedskortet være gældende i en ring udenom et bestemt centrum (der så kunne stå på stamkortet som zonelisten gør i dag). Men det ville så i praksis betyde at man automatisk havde rejsehjemmel i et stort antal zoner p.g.a. den manglende tidsafgrænsning.

Afslutningsvis må jeg erklære mig enig i synspunktet at alt dette burde kunne forenkles.

  • 0
  • 0
#17 Andreas Plesner

@Andreas hvis du ikke engang kan tale pænt, forklare hvorfor du har en givet holdning og argumentere for det, så hold sig ude af debatten.

Hvor har jeg ikke talt pænt? Kan du virkelig ikke håndtere et retorisk spørgsmål? Så hold dig ude af debatten.

Pointen er (stadig) at din forsimplede beskrivelse af zonesystemet ikke holder til en overfladisk analyse, og derfor kan vi umiddelbart forkaste den.

  • 3
  • 0
#18 Marc Barnholdt

Jeg er enig i at implementeringen af rejsekortet ikke virker, det er svære at overskue omkostning før rejsen, man skal udføre flere komplicerede trin undervejs, og den regner af og til forkert eller også kan rejsen ikke afsluttes. Men det skyldes i min optik at det er de forkerte der har løst opgaven! Ikke som han skriver at det er fordi det et kompliceret.

  • 0
  • 2
#19 Alex R. Tomkiewicz

@Alex den PDF du linker til beskriver præcist det samme som mig, ringe ud fra start. og så bør du overveje at der lægges op til en saglig debat, ikke dumsmarte kommentarer som dine omkring karriere.

Så vidt jeg kan læse skriver du at taksten for en rejse bestemmes ud fra den zone der ligger længst væk. Det er ikke altid korrekt ifølge DSB. Det er den dyreste zone undervejs på rejsen som bestemmer prisen. Det betyder også, som DSB gør opmærksom på, at rejsen ud og hjem ikke altid koster det samme. Da skinnerne eller busruterne begge veje normalt ligger tæt på hinanden, så er det en logik som vist skal medtages i filosofiske leksika.

Kommentaren var ikke ment som dumsmart - den var med en smiley med et glimt i øjet. Jeg er uenig i din konklusion. Og den måde du argumenterer på er lige netop den tankegang som har været medvirkende til problemet som artiklen handler om. En type af problem som eksisterer i zonesystemet, rejsekortet og andre digitaliseringsprojekter. Som artiklens mening lægger op til, fungerer digitalisering bedst med systemer som virker hensigtsmæssigt. Din konklusion om at problemet ligger hos dem som udfører opgaven er som udgangspunkt forkert i denne sammenhæng.

  • 2
  • 0
#20 Kim Østergaard Christiansen

Hvis man virkelig vil se hvor fatal ringe politikernes digitalisering er. Så skal man gå ned og sætte sig i den lokale kommune butik og se alle de stakkels mennesker som skal forsøge at gennemskue bureaukrati som selv den mest herded kommuneansat kontorarbejder bliver forvirret i. Digitaliseringsstyrelse har helt misforstået hvad det er borgeren kan og ikke kan.

  • 3
  • 0
#21 Nils Bøjden

Og rejsekortsystemer kan ikke og vil aldrig tage fejl. De har hermed bevist at de er i strand til at opfinde de fejlfri og ufejlbarlige IT systemer, så jeg synes at I skal lade være med at sige noget ondt om dem.

"Hvis Check ud-kortlæseren har vist ”Ok”, er der afregnet korrekt på rejsekort. Kortlæseren kan kun afgive den bekræftende ”ding”-lyd og vise et tilhørende ”OK” på skærmen, hvis chippen i rejsekort er opdateret, og rejsen er korrekt afsluttet og afregnet."

http://www.rejsekort.dk/presse/pressemeddelelser/rejsekorts-svar-paa-kri...

Siger de. Og det er så deres argument for at men ikke har behov for gyldig rejsehjemmel. De har nemlig en maskine der siger "bing". At i bare ved det.

  • 0
  • 0
#23 Peter Makholm Blogger

Ligeledes er zone systemet også til at forstå: givet start zone A og slut zone B på én rejse, betales X antal zoner svarende til den zone der ligger længst væk.

Hovedstadsområdets takstzonesystem er ikke kompliceret og opfylder efter min mening kravet om at det kan forklares på bagsiden af en kuvert over en øl. Muligvis er det lidt overdesignet, taget i betragtning af en en by som London kan klare sig med omkring 10 zoner. Ringzone-systemet har nogle ulemper for eksempel at prisen A->B ikke nødvendigvis er den samme som prisen B->A. Tilgengæl opfylder systemet at prisen fra A->B->C aldrig er mindre end prisen A->B, hvilket også er en nydelig egenskab.

Det begynder at blive kompliceret når man rejser igennem flere trafikselskaber. Hvert trafikselskab har sit eget zonesystem og DSB har et landsdækkende system. Priserne for en zone er selvfølgelig vidt forskellige og man kan ikke bare lægge 3 zoner i hovedstadsområden (20,-) sammen med 3 zoner i Vestsjælland (19,25), næh det bliver 6 zoner i østdanmark (55,-).

Der er syv forskellige systemer til beregning af mængderabat og tre forskellige måder at beregne hvilket rabattrin man er på. Der er en tidsbestemt rabat, tidspunktet er det samme for alle trafikselskaber, men rabatsatsen er forskellig. Men rejser du mellem forskellige takstområder er der ikke tidsbestemt rabat.

Nåja, og det er bare min fortolkning af de normale regler. De enkelte trafikselskaber kan selvfølgelig indføre adhoc-rabatter.

  • 1
  • 0
#24 Eskild Nielsen
  • 0
  • 0
#25 Peter Makholm Blogger

Som Torben Mogensens glimrende kommentar illustrerer, kan pointen måske koges endnu længere ned:

Når jeg læser Torbens kommentar kan jeg ikke lade være med at tænke på Prisoner's Dilemma. De enkelte institutter kan enten insistere på deres eksisterende skemastruktur (defect) eller rettet sig ind efter de andre (coorporate).

Når det gælder Rejsekortet, NemID og andre større borger-rettede projekter er der bare den krølle at spillerne ikek er ligestillet. Det offentlige kan spille tvangsdigitaliseringskortet, hvilket tvinger borgerne til at spille 'coorporate'. (Og det giver jo så positive overskrifter når borgerne samarbejder med det offentlige).

  • 1
  • 0
#26 Torben Mogensen Blogger

I den ideelle verden ville et zonesystem have disse egenskaber:

  1. Den hurtigste måde at rejse fra punkt A til punkt B vil altid være ruten gennem færrest mulige zoner.

  2. Prisen beregnes udelukkende ud fra antallet af gennemrejste zoner.

Sammen betyder de to egenskaber, at returrejse (af den hurtigste rute) koster det samme som fremrejse, og at man aldrig kan spare noget ved at købe en billet til en fjernere destination end den ønskede. Endvidere vil den hurtigste rejse også være den billigste.

Punkt 1 kræver en del af geometrien i transportnettet: Groft sagt skal trekantsuligheden holde: Afstanden mellem A og C er mindre end eller lig med (i både tid og antal zoner) summen af afstanden mellem A og B og afstanden mellem B og C, for vilkårligt valgte A, B og C.

For at få det københavnske net til at opfylde dette, skal zonerne strækkes ud langs de hurtigste rejseruter og klemmes sammen om de langsomste. Det vil betyde, at zonerne langs S-togsnettet bliver meget aflange, idet rejse på tværs af toglinjerne er meget langsommere end langs disse -- specielt med tog, der ikke stopper ved alle stationer. Endvidere vil dette ændre sig, hvis der nedlægges eller etableres nye hurtigruter. Så et er næppe realistisk.

  • 1
  • 0
#27 Christian Nobel

Eller også kunne man bare lave et super simpelt system, baseret på store hexagonale zoner med en diameter på 10-20km - hele København kunne så være en zone, og prisen skulle også være helt enkel, nemlig 10 kr per zone.

Ikke noget med rabatter - benzin koster det samme per liter, uagtet jeg fylder 10 reservedunke a 5 liter, eller en tank på 50 liter - så om man købte ti enkeltbilleter, eller en kort med en ti zoners tur, skulle prisen stadig være 100 kr.

Selv om prisen så blev væsentlig lavere end i dag, ville det garanteret være en god forretning.

  • 2
  • 0
#28 Henrik Christian Grove

Bruges ringzoneprincippet i øvrigt udenfor HT området?

Jeg kender ikke alle landets trafikselskabers rejseregler, men jeg kunne forestille mig at det - i hvert fald de facto (se senere) - at det bliver brugt.

Og hvorfor valgte man at abonnementskort skulle tælle på en anden måde?

Mit bud: Fordi det giver den mest rimelige afregning = man betaler præcist for de antal zoner man rejser igennem. Så er spørgsmålet hvorfor gør man så ikke det når man afregner på anden vis, og mit bud på svaret handler om grænseflader. En automat der kan udsteder billetter til et antal zoner kan have en meget enklere grænseflade end en der kan udstede en billet til en mængde specifikke zoner. Det betyder både at automaten bliver billigere både i anskaffelse og vedligehold, simplere at vedligeholder og simplere og hurtigere at betjene. Når man så står med en billet til et givet antal zoner, så er zoneringssystemet en naturlig konsekvens, for det er det eneste man kan kontrollere. Hvis jeg hjemmefra (hovedstadsområdets zone 31) tager toget via Københavns hovedbanegård til Taastrup, kommer jeg gennem zonerne 31,2,1,2,32,43 og 54 (hvis jeg husker rigtigt, antallet passer i hvert fald), i alt 6 forskellige zoner, men på intet tidspunkt er jeg et sted hvor jeg ikke kunne være kommer til ved en rejse gennem kun 3 zoner, derfor kan en kontrollør ikke gøre noget hvis jeg har en billet i tre zoner (hvis han følger efter mig, får han nogle muligheder, men det er ikke en god måde at bruge hans tid på). Man kan selvfølgelig godt lave reglerne så de siger man ikke må, men det har bare den konsekvens at dem der kan regne ud hvad der kan kontrolleres rejser billigere end dem der ikke kan - det var det jeg mente med at de nogle steder måske de facto havde systemet - det tror jeg også folk ville beklage sig over.

Så snart man har et transportsystem hvor ikke alle transportformer er lige hurtige kan man komme ud for at den geografisk korteste vej ikke er den folk vælger, men så er det ligegyldigt hvordan zonerne er udformet, der vil være ruter der går gennem zoner der ligger sådan at afregning enten skal være baseret på de specifikke zoner (med dertilhørende grænseflade-problemer) eller ikke kan opfylde begge de to egenskaber Peter Makholm nævner (at A->B koster det samme som B->A og at A->B er billigere end A->B->C).

Endelig kan konstatere, at folk har svært ved at forstå systemet selvom vi har haft det i mange år

Det er svært at være uenig i, i betragtning af hvor simpelt det er, tror jeg det må skyldes at mange er foretrækker at tro at man kan rette en svaghed i et system hvi sman kan se den, og er uvillige ti at acceptere at når systemet stadig er i brug, så er det nok fordi der er nogle der er smartere end dem selv der indset at det ikke er muligt.

.Henrik

  • 0
  • 0
#29 Alex R. Tomkiewicz

Det er svært at være uenig i, i betragtning af hvor simpelt det er, tror jeg det må skyldes at mange er foretrækker at tro at man kan rette en svaghed i et system hvi sman kan se den, og er uvillige ti at acceptere at når systemet stadig er i brug, så er det nok fordi der er nogle der er smartere end dem selv der indset at det ikke er muligt.

Det er en imponerende sætning hvis mening vist kræver en udredning. Hvis jeg læser rigtigt så er zonesystemet først kompliceret, så simpelt, så indeholdende formodede svagheder og til sidst alligevel designet af nogle som ved meget bedre end os andre og derfor kan systemet ikke forbedres. Eller står der noget andet?

Jeg vælger nu at tro at takstsystemet ikke er designet ud fra rationelle kriterier men ud fra politiske valg afgjort af en mængde interessenter, vejet op imod hvad der ligger indenfor de rejsendes og betalendes grænse for værende totalt uacceptabelt, med et delvist input fra de faktiske finansielle omkostninger og tilsat en smule papir- og papteknologi i form af billetter og klippekort - som i et omfang har afgrænset det muliges kunst. Digitalisering betyder at dette system som har været holdt i skak af papteknologi og tryksværte nu frigives i det vidtstrakte elektroniske rum med endnu større muligheder. Jeg tror ikke at dem som har designet zonesystemet er dumme eller direkte har gjort det for at forulempe deres kunder. Men det er ikke nødvendigvis designerne af det gamle system som kan komme med et nyt digitaliseret design. Selvom det måske ville være det mest åbenlyse at spørge netop dem.

Rejsekortets dækning i pressen giver et ret godt materiale. Her en ny artikel i Ekstrabladet som viser at man i Rejsekortet har glemt turisterne. Ser ud som om der er mange ting som er glemt. Artiklen linker til denne tidligere artikel også i Ekstrabladet som har en retorisk udtalelse som løfter humøret og sagen op i højere sfærer:

'Der findes flere eksempler på, at samme rejseafstand af forskellige grunde ikke koster det samme. Det er noget vi hele tiden arbejder på at gøre mere logisk og nemmere at forstå for kunderne', svarer Nicklas Marshall via mail til ekstrabladet.dk.

Jeg kan ikke forklare hverken københavns eller det øvrige kongeriges zone- og takstsystemer på bagsiden af en kuvert. Så jeg må konkludere at der vist skal en anden og lidt mere rationel tankegang til når digitalisering skal bruges som vidundereliksir og lægemiddel til at rette op på kongerigets træthed.

  • 0
  • 1
#30 Henrik Christian Grove

Det er en imponerende sætning hvis mening vist kræver en udredning. Hvis jeg læser rigtigt så er zonesystemet først kompliceret, så simpelt, så indeholdende formodede svagheder og til sidst alligevel designet af nogle som ved meget bedre end os andre og derfor kan systemet ikke forbedres. Eller står der noget andet?

Jeg ved godt jeg nogle gange får konstruet sætninger som ikke er specielt læsevenlige.

Jeg prøver at forklare hvorfor jeg tror at et system der er simpelt, opfattes som kompliceret.

For at gøre det hele lidt nemmere at følge så starter jeg lige med at forklare nogle af mine tanker omkrig det.

Jeg har brugt hovedparten af indlægget på at forklare hvorfor jeg tror systemet er som det er, og hvorfor det følger af nogle simple forhold (simple grænseflade og at man ikke ønsker regler man ikke kan kontrollere bliver overholdt).

En ikke-udtalt præmis var: jeg tror systemet er designet af normalt begavede mennesker uden ond vilje.

Inden systemet blev indført (forhåbentligt, ellers ganske kort efter) må det være gået op for dem at en rejse fra A til B ikke altid kostede det samme som en rejse fra B til A (det er en svaghed i systemet). På dette tidspunkt må de have overvejet om det kunne være anderledes, og eftersom jeg ikke har specielle evner i den retning, må de være kommet til samme konklusion som jeg.

Så vi har et simpelt system, der dog har en svaghed, der opfattes som kompliceret. Min tese er så at det er fordi folk får forklaret at der er den svaghed, og begynder at hænge sig i det, i stedet for at slå det hen med et "når det har været sådan længe, er der nok nogle der har tænkt over det, og fundet gode grund til ikke at ændre det". Det formulerede jeg så som at de ikke vil acceptere den tanke, men jeg kan selvfølgelig ikke være sikker på at de har gjort sig den tanke.

Og for så lige at vende tilbage til emnet, så giver digitaliseringen helt nye grænseflader og derfor ville det give mening at genoverveje systemet. Det har man så besluttet ikke at gøre, og den beslutning vil jeg ikke forsøge at forsvare (jeg kan godt komme på et rationelt argument, men det er ikke et jeg har hørt brugt - og eftersom jeg synes der er bedre argumenter for, så ønsker jeg ikke at hjælpe nogen).

.Henrik

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere