Kom igang med IPv6

Så er vi nået til sidste /8 i RIPE regionen.

Idag kl 15:41 skrev Axel Pawlik, Managing Director i RIPE ud på deres announce liste at nu var de nået til den sidste /8. Hvor reglerne for uddeling af IPv4 adresser i Europa og resten af RIPE regionen ændrer sig radikalt.

Policy dokumentet for fremtiden er lagt ud foran os i dokumentet IPv4 Address Allocation and Assignment Policies for the RIPE NCC Service Region
der kan læses på adressen https://www.ripe.net/ripe/docs/ripe-553

Godt, så - ingen PI Provider Independent addresser mere, og kun en enkelt sølle /22 til hver LIR fremover. Til gengæld er der afsat lidt til Internet Exchanges og en /16 til uforudsete omstændigheder. Super! Det skal nok hjælpe fedt ;-)

Der er kun een vej frem på internet, IPv6. Livet kan ikke forlænges på IPv4 - fat det.

Tidslinien, for dem som ikke lige har fulgt det er, frit efter http://www.potaroo.net/tools/ipv4/
03-Feb-2011 IANA Unallocated Address Pool Exhaustion

Projected RIR Address Pool Exhaustion Dates:
    RIR Projected Exhaustion Date   Remaining Addresses in RIR Pool (/8s)
  APNIC:  19-Apr-2011 0.9126
     RIPENCC:    19-Sep-2012 1.0491 - skete så idag 14/9 2012
   ARIN:   24-Aug-2013 3.3552
     LACNIC: 28-May-2015 3.2192
     AFRINIC:    09-Nov-2019 4.1416

Hvad skal du gøre?

  • Opgradere til Windows 7, Linux, Mac OS X 10.6 - noget i den stil, hvis du ikke allerede har gjort det ;-)
  • Kræve IPv6 af din ISP! Vi skal have mere gang i IPv6 i Danmark.

Hvad får du ud af det? Du får blandt andet hurtigere download af Open Source via Bittorrent, mulighed for mere direkte forbindelser.

Hvem har det allerede?

  • min ISP Bolig:net har IPv6 native via fibernettet
  • Nianet har det via deres forbindelser til kunderne
  • Zensystems har det
  • Netgroup har det
  • Global Connect har det
  • TDC har det - TDC Hosting that is
  • Siminn har det
  • forskningsnettet har det
  • nordunet har det
  • ComX har det.
  • kom gerne med flere ISP'er i kommentarerne

Så hvad venter du på? Skriv straks til din administrator, support - "Jeg vil gerne bede om IPv6, jeg vil gerne være testkunde, jeg vil gerne igang"

Hvis din ISP så er sløv og kommer med dårlig undskuldning, så hop til http://www.sixxs.net/ eller http://tunnelbroker.net/ og få en Tunnel. Det virker supergodt, og jeg har en IPv6 tunnel fra SixXS som jeg bruger på min laptop - når jeg er rundt omkring ude i verden.

Kommentarer (38)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Maack Nielsen

Bolignet-Aarhus.dk understøtter IPv6
24/06/11 11:29
Som internetudbyder tilbyder vi den ekstra service, at man som Bolignet-Aarhus kunde kan tilgå IPv6-sites, fx ipv6.google.com.

For den ganske almindelige internetbruger, der måske synes dette er lidt uforståeligt, så behøver man hverken at bekymre sig eller at forstå det, da det overhovedet ikke påvirker almindeligt brug af internettet. Dette sker pga. at antallet af ledige ip-adresser bliver opbrugt, og derfor ændres hjemmesider og netværk til at understøtte IPv6, så man i fremtiden kan tilgå internettet - lige så nemt som det foregår i dag.

Vi var også med i IPv6 testen den 8. juni.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Som internetudbyder tilbyder vi den ekstra service, at man som Bolignet-Aarhus kunde kan tilgå IPv6-sites, fx ipv6.google.com.

Huh? Den almindelige adresse google.com har også IPv6.

Et universitet i Australien har rapporteret at over halvdelen af deres trafik nu er IPv6. Det er måske overraskende men det skyldes at alle de rigtige store sites nu har IPv6. Facebook, Google, Akamai CDN og så videre.

Selv sites der ikke sig selv er med på bølgen, for eksempel ekstrabladet.dk, får en del af indholdet over IPv6. En del af indholdet på mange sites er placeret på eksterne CDN servere som har IPv6. Det største CDN netværk, Akamai, har IPv6.

Er der nogen der har mulighed for at lave en tilsvarende dansk måling? Hvor stor andel af trafikken fra en typisk dansk husstand flyttes til IPv6, når husstanden bliver IPv6 aktiveret?

  • 0
  • 0
Jacob Rasmussen

Sjovt at Bolignet Aarhus angiver at de har IPv6, når man stadig finder bortforklaringer om at slå det fra på Vista på deres support sider.
Hvordan aktiverer jeg Native IPv6 på min BNAA forbindelse?
Får jeg en /64, som på min HE.Net tunnel?

  • 0
  • 0
Martin Hein

RIPE NCC har deres ripeness side som fortæller hvilke LIR som burde være klar til v6. Den fortæller ikke om en given LIR rent faktisk tilbyder v6 til slutbrugere. Altså, en ting er LIR en anden er organisationen bag.

Men her er den. http://ripeness.ripe.net

En interessant ting er at der finde LIRs som ikke har v4. Det er ikke mange, men de var der før RIPE NCC ramte sidste skråstreg otte.

Jeg skal ikke glemme at nævne at du har glemt Solido Networks på din liste over dem som kan levere v6. Gætter dog at det er med fortsæt.

  • 1
  • 0
Klaus Slott

Nu kender jeg ikke til BNAA, men synes "bortforklaringer" er en lidt smart formulering der må stå for din regning.

I flere uger kunne man ikke komme til tdc.dk hvis man kørte ipv6 og benyttede FireFox. Man fik en hvid side der bare loadede for evigt. FF ventede på i.c.dk som jeg gætter på er en underleverandør til siden, der ikke forstår ipv6. Problemet er delvis fikset nu, da jeg får hjemmeside, men den holder aldrig op med at loade og venter stadig på i.c.dk

Kbh.Universitet havde også i en periode fejl på deres medarbejderlogin, som gav en proxyfejl på undersiderne, hvis man ville skifte password osv. Det er fikset nu.

Så uanset at man har det rigtigt sat op på egen side, kan man have brug for at slå det fra nogen gange.

  • 0
  • 0
Martin Jensen

Jeg har en /48 som jeg tunneller hjem, og det virker fint. Min erfaring er desværre, at man med dualstack IPv6 får en andenrangs oplevelse af internet. Der er mange sites hvor IPv6 er underdimensioneret - måske fordi der er så få consumere af det - jeg synes at YouTube og en del andre sider blev tydeligt langsommere - og det var jo bare at disable IPv6 - så var der fuld fart på igen.

Og ja, jeg oplevede sidst også at TDC.dk var ubrugelig, da en af de komponenter siden loader i sin DOM, var på en IPv6 adresse, der ikke svarede.

Jeg vil tror at dem der i hosting verdenen vælger IPv6, skal sørge for at det er af samme kvalitet som IPv4 løsningen, frem for blot at bede 'aftagerne' om at kræve at komme på IPv6.

  • 0
  • 0
Flemming Riis

er det mig der har misforstået det eller "proxyer" man ikke alt sin traffik via sixxt eller tunnelbroker , med minder man har brug til at teste ipv6 virker det lidt uhensigtmæssigt.

  • 1
  • 0
Anders Christensen

Sidst jeg spurgte om GE Fibernet (en del af Waoo) tilbød ipv6 var svaret:

#

Hej Anders

Det er ikke et produkt vi sælger, jeg har ikke hørt at det er et produkt vi skal sælge. Men jeg er sikker på at hvis det en dag kommer blandt vores produkter, vil vi sende noget ud til vores kunder at det bliver muligt.

Venlig hilsen

<navn på medarbejder>
GE Fibernet Kundeservice

#

Så deres kundeservice kendte ihvertfald ikke til ipv6 sidst jeg spurgte, det var i december og nu spørger jeg dem da lige igen.

  • 2
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

En tunnel er ikke det samme som at proxy'e og vælger du HE.net eller SixXS er det sådan set produktionsklart - altså ikke kun til test.

Det er rigtigt at trafikken tager en lille omvej, ud til IPv6 internet, med den ekstra forsinkelse det giver.
Lad mig prøve at forklare med udgangspunkt i SixXS når jeg starter tunnelprogrammet:

hlk@kriso:hlk$ sudo aiccu start
sock_getline() : "200 SixXS TIC Service on nlhaa01.sixxs.net ready (http://www.sixxs.net)"
...
sock_getline() : "200 Successfully logged in using md5 as HLK1-SIXXS (Henrik Lund Kramshoej)"
sock_printf() : "tunnel show T1zzzzz"
sock_getline() : "201 Showing tunnel information for T1zzzzzz"
sock_getline() : "TunnelId: T1zzzzzz"
sock_getline() : "Type: ayiya"
sock_getline() : "IPv6 Endpoint: 2001:16d8:dd00:1a::2"
sock_getline() : "IPv6 POP: 2001:16d8:dd00:1a::1"
sock_getline() : "IPv6 PrefixLength: 64"
sock_getline() : "Tunnel MTU: 1280"
sock_getline() : "Tunnel Name: Home net"
sock_getline() : "POP Id: dkcph01"
sock_getline() : "IPv4 Endpoint: ayiya"
sock_getline() : "IPv4 POP: 93.158.77.42"
...
sock_getline() : "202 Done"
Succesfully retrieved tunnel information for T18828
sock_printf() : "QUIT Insomnia"
Tunnel Information for T18828:
POP Id : dkcph01
IPv6 Local : 2001:16d8:dd00:1a::2/64
IPv6 Remote : 2001:16d8:dd00:1a::1/64

Det vi kan udlede er:
Den tunnel server jeg bruger er dkcph01 med IP 93.158.77.42, der ligger i port80s netværk.
Til denne har jeg hjemmefra (via fiber) følgende ping tider og traceroute:
hlk@kriso:hlk$ ping 93.158.77.42
PING 93.158.77.42 (93.158.77.42): 56 data bytes
64 bytes from 93.158.77.42: icmp_seq=0 ttl=60 time=3.499 ms
64 bytes from 93.158.77.42: icmp_seq=1 ttl=60 time=2.481 ms
64 bytes from 93.158.77.42: icmp_seq=2 ttl=60 time=3.222 ms
--- 93.158.77.42 ping statistics ---

hlk@kriso:hlk$ traceroute 93.158.77.42
traceroute to 93.158.77.42 (93.158.77.42), 64 hops max, 40 byte packets
1 10.4.13.161 (10.4.13.161) 1.848 ms 1.882 ms 1.700 ms
2 bgp1-dix.prod.bolignet.dk (79.142.224.1) 2.903 ms 2.787 ms 2.569 ms
3 bolignet.crt01.dix.zensystems.net (78.111.162.241) 2.23 ms 2.479 ms 2.721 ms
4 192.38.7.43 (192.38.7.43) 3.29 ms 2.507 ms 2.685 ms
5 dkcph01.sixxs.net (93.158.77.42) 2.788 ms 2.893 ms 2.382 ms

Godt, så den er altså ret tæt på mig, har en acceptabel lav ping tid - og jeg kan fortælle den er stabil.

Inde i den tunnel - som går over IPv4 - kan jeg så sende IPv6 pakker med min adresse 2001:16d8:dd00:1a::1 (NB: lad bare være med at pinge den, svarer ikke, for jeg har native IPv6 på den host nu :-) )

Når der sendes en IPv6 pakke bliver den pakket ind i IPv4 header og sendt over internet, med en omvej via tunnelserver, der så pakker IPv6 pakken ud og sender den videre. Kommer der svar tilbage routes det over IPv6 til tunnelserver og retur over IPv6-i-IPv4 tunnel til mig.

Bemærk at det ikke som sådan kræver at man holder rede på hvilke pakker der sendes, eller hvem der kommunikerer - det er altså væsensforskelligt fra din NAT gateway på IPv4 som skal holde rede på at 192.168.1.1 snakker med 8.8.8.8 på port 53 UDP osv.

Jeg fandt en fin tegning på http://packetlife.net/blog/2008/dec/17/creating-ipv6-tunnel-packetlifenet/ - en blog der forøvrigt varmt kan anbefales.

TL;DR - ja det er lidt uhensigtsmæssigt at de danske udbydere har nogle elendige routere som ikke forstår IPv6, men HE tunnelbroker og SixXS er rigtig gode til at levere en stabil IPv6 tunnel - med danske tunnelservere, så minimal forsinkelse.

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Martin, du har helt ret - man skal vælge at køre IPv6 i produktion, således at oplevelsen bliver den samme uanset om man bruger iPv4 eller IPv6.

Jeg har doneret en forbindelse til ns1.gratisdns.dk som har både IPv4 og IPv6, og hvor diverse registries holder Larsen Data i ørerne hvis der er noget som ikke virker - gratis overvågning af vores IPv6 ;-)

  • 2
  • 0
Morten Jensen

Gider du i det mindste linke til nogle af disse debattører eller opridse kritikken ? Den eneste kritik jeg kender til, er at FBI piver over at de får sværere ved at overvåge folk på internettet... "TÆNK DOG PÅ BØRNENE!!!!!"

  • 2
  • 0
Jens Jönsson

Der er jo mange store der har alt for mange IPv4 adresser, som slet ikke er i brug.
RIPE burde da gennemgå alle og kræve retur, hvis man ikke kan redegøre for brugen.

Det er jo ikke sådan at man "bare" kan lukke for IPv4 og så kører alle IPv6, selvom det nok i sidste ende burde være sådan man gør det.

  • 0
  • 0
Michael N. Jensen

Waoo ved ikke engang hvad IPv6 er når man tager fat i deres kundeservice. IP protokol #41 virker ikke (nyere fiber installation fra 2012).

SixXS virker til dels, men jeg synes det kører væsentligt langsommere end en tunnel via he.net (kræver IP protokol #41) gjorde via en stofa forbindelse.

Lidt trist, men ud over det kører internettet via dem rigtigt fint, bare mega irreterende at man ikke kan smide sit eget udstyr på fiberen direkte via en evt. media converter, men skal tvinges igennem deres alt i en box, hvor det eneste man kan sætte op er et par få nat regler / DHCP / Wifi ESSID (http://forum.recordere.dk/uploads/4874/Maximum-.png)

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

nej

længere svar, det rækker ingenting. Alle RIRs fik en /8, dvs 5*/8 blev uddelt af IANA i Feb 2011 og nu er 2 ud af 5 løbet tør. Det er slet ikke værd at se på genbrug, men de sidste /8 skal til gengæld bruges til at sikre at vi kan flytte til IPv6 nogenlunde kontrolleret.

Hvis du ikke allerede er igang med IPv6, så kan jeg kun ryste på skuldrene og sige - dit problem.

Det er slet ikke så svært endda, det er en kærkommen lejlighed til at komme tilbage til simple netværk, NAT er væk, nye adresseplaner, du kan redesigne dit netværk og få ryddet op!

Bare en så simpel ting som at allokere subnets bliver enkelt, hvor man på IPv4 altid fik lavet dem for store eller små er de altid /64 på IPv6.

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

@michael, har du prøvet en anden tunnel server? Lav en traceroute og ping til dem først.

Mht. eget udstyr så er jeg meget heldig, for mit fiber ender netop i et Ethernet stik. Det er TDC på DONGs gamle fibernet.

Det er jo trist at man køber katten i sækken når man køber internet idag :-( Jeg drømmer stadig om en varafakta for internetudbydere som kunne gøre det mere overskueligt.

  • 0
  • 0
Anders Christensen

Dagens svar på hvornår de forventer at tilbyde ipv6 hos GE Fibernet lyder således:

#

Hej Anders.

Vi arbejder løbende på at implementere denne løsning men har desværre ikke en tidshorisont pt. Denne løsning vil dog blive udsendt automatisk når vi implementere denne løsning.

Med venlig hilsen.

<navn>.

Supporter
Kundecenter – Galten.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

nej
længere svar, det rækker ingenting. Alle RIRs fik en /8, dvs 5*/8 blev uddelt af IANA i Feb 2011 og nu er 2 ud af 5 løbet tør. Det er slet ikke værd at se på genbrug, men de sidste /8 skal til gengæld bruges til at sikre at vi kan flytte til IPv6 nogenlunde kontrolleret.

Jeg synes det er tankevækkende at man ikke kan få PI adresser længere. Forstår ikke de har lukket for det.

Men enig I at man bare skal til at få flyttet alt til IPv6. Det kan kun gå for langsomt.
Så gerne at der var tvang f.eks. fra d. 01-01-2013 blev der slukket for IPv4. Desværre kan det ikke lade sig gøre, men det ville et eller andet sted gøre det hele meget nemmere...

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Jeg synes det er tankevækkende at man ikke kan få PI adresser længere. Forstår ikke de har lukket for det.

Der er lukket fordi den sidste /8 skal bruges til andre formål. Herunder en /22 til hver LIRs. Det betyder (formentlig) at de adresser så kan bruges til infrastruktur og carrier grade nat (bwwaaadr) til folk er ovre på IPv6.

Jeg laver gerne en IPv6 PI ansøgning hvis du har behov for det ;-)

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Ham Marc Heuse fra ZDNet er fuld af varm luft. De ting han beskriver gælder ligeså meget for IPv4. Man kan fake en RA-pakke fra routeren. Men man kan også fake en DHCP pakke. Det er præcis det samme. Og løsningen er den samme, man skal have switche der kan filtrere den slags.

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Ham Marc Heuse fra ZDNet er fuld af varm luft. De ting han beskriver gælder ligeså meget for IPv4. Man kan fake en RA-pakke fra routeren. Men man kan også fake en DHCP pakke. Det er præcis det samme. Og løsningen er den samme, man skal have switche der kan filtrere den slags.

Varm luft er måske så meget sagt, og han har vist skrevet lidt diverse steder om at journalisten overdriver lidt - det kender vi ingen journalister der kunne finde på? ;-)

Det er helt rigtigt som Baldur skriver, meget af kritikken der har været fremme er en 1 til 1 af problemerne der findes i IPv4. Rogue DHCP servere på IPv4 ~= falske Router Advertisements i IPv6, og tilsvarende med andre problemer. Så det man skal tænke på er altid at designe netværk med sikkerhed for øje - så hvis du adskiller med 801.1q VLAN på lag2 så begrænser du "skaden" på både IPv4 og IPv6.

Det optimale ville være hvis alle switchleverandører havde RA-guard, i diverse afskygninger og varianter. Desværre synes jeg historien viser at mange forbrugere (herunder forbrugere som IT-folk i virksomheder der køber ind) bevidst fravælger de avancerede produkter som HAR DHCP snooping, og RA-guard osv. Så problemet er måske ikke rimeligt at skyde på IPV6!

Så lad mig straks sige min professionelle holdning.

IPv6 er ikke magisk og fjerner alle problemer med usikre protokoller, dårlig kode og fejlbehæftede server og client applikationer.

IPv6 er så til gengæld heller ikke noget som forværrer dit trusselsbillede, HVIS du implementerer det.

HVIS du derimod NÆGTER at tage IPv6 seriøst og tager kontrol over implementeringen, så VIL der være tilfælde hvor du ikke ser trafikken, eller den dirigeres gennem udstyr der ikke tager højde for det. DERFOR skal du allerede nu implementere det rigtigt, således at klienterne på dit netværk IKKE benytter tunnel services.

og jeg vil stadig postulere at jeg nemmere kan forklare min søn firewalls uden NAT om 1 år ;-) Jeg har allerede forklaret ham om IPv4 og hvorfor NAT is BAD :-) (Han er 13 år)

Når det så er sagt er det sjovt at lege med THC IPv6 http://www.thc.org/thc-ipv6/ :-) og Fernando Gonts IPv6 attack toolkit http://www.si6networks.com/research/tools.html http://www.hackingipv6networks.com/

PS Hvis man virkelig keder sig kan man læse den lange tråd på http://lists.si6networks.com/pipermail/ipv6hackers/2012-August/thread.html

  • 0
  • 0
Jonatan Anthony

Jeg kører med en tunnel til SixXs, og har gjort det igennem længere tid. Jeg hjemkøbte en mindre Cisco-router til at terminere tunnelen, da min Cisco ASA5505 så vidt jeg ved, ikke kan bruges til formålet. Jeg oplever ligesom Martin Jensen også at min Internet-oplevelse bliver forringet markant når jeg har IPv6 aktiveret på min MacBook. Eksempelvis så kan både Google Apps og Facebook hænge enormt i bremsen, når jeg tilgår dem via IPv6. Hvis jeg slår IPv6 fra på min maskine, så er alt igen i normalt tempo. Bør jeg forsøge mig med en anden tunnel-broker, eller er det nærmere Google og Facebook som har problemer? Jeg har tidligere brugt min egen arbejdsplads som tunnel-broker, da vi der har native IPv6. Så vidt jeg husker, så var der også en del sider som blev meget sløve via den forbindelse.

Gør jeg noget forkert, eller er indholdsudbyderne generelt bare ikke gode nok på IPv6 endnu?

/Jonatan

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Gør jeg noget forkert, eller er indholdsudbyderne generelt bare ikke gode nok på IPv6 endnu?

Det er jo lidt svært at debugge, specielt fordi en almindelig webside idag henter dele fra andre steder. Tillige er der stor forskel på hvordan siden er designet og om den er optimeret, kommer Javascript sidst eller først osv. Se også Martins kommentar om TDC.dk ovenfor.

Når du oplever problemer vil jeg evt. anbefale dig at bruge low-level tools som ping og traceroute, på både IPv4 og IPv6, samt mere high-level tools som Web Developer tools til browsere - jeg plejer at starte Firefox til det formål, hvor jeg har en del add-ons installeret. Måske kan det give lidt mere information?

Det værste og det som virker mest sandsynligt er at der måske linkes til ressourcer som har både A og AAAA DNS records, så din browser forsøger at forbinde til en IPv6 server/adresse som ikke virker. Det ser man desværre jævnligt.

Generelt er der dog tegn på forbedring og jeg synes flere og flere sammenligninger viser at IPv4 og IPv6 er nogenlunde jævnbyrdige mht. antal hops, forsinkelse osv. Se eksempelvis ISOC-UK's IPv6 matrix results on #RIPELabs: bit.ly/ObX9kU og deres site http://www.ipv6matrix.org/ Et af resultaterne er at for de hosts de testede var 36,45% hurtigere på IPv6.

  • 0
  • 0
Laus Brandt

Jeg har lige fået det her svar fra ComX

"Ipv6 er desværre ikke noget vi på nuværende tidspunkt leverer, dog er det noget vi kommer til at gøre.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke give præcis dato for lanceringen af dette."

  • 0
  • 0
Klaus Slott

Jeg har benyttet SixXs i et halvt års tid, og har (ud over problemer med specifikke hosts, nævnt i mit tidligere indlæg) ikke lagt mærke til nogen hastighedsforringelse. Det har fungeret så godt at jeg ikke har spekuleret på at måle på det :-)

  • 1
  • 0
Robert Voje

Jeg har også benyttet sixxs i et godt stykke tid (2+ år), og min erfaring er at med ipv6 enabled så skal man være obs. på svartider fra forskellige sites (IPv4/IPv6). DNS kundskaber er fremdeles i opstart fasen hos leverandørerne vedr. IPv6.

Men det fungerer 99% i mit netværk, så hvorfor min leverandør (SE) ikke tilbyder native IPv6 er irriterende..

Mit bud for hvorfor de danske leverandører ikke tilbyder IPv6 er:

  1. Det er ingen penge i det (95%)
  2. De kender ikke teknologien (5%)
  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Til information er jeg på RIPE65 i denne uge, https://ripe65.ripe.net/ hvor jeg sidder i et lokale med mange netværksfolk fra Europa og resten af verden.

Meget af snakken går naturligvis på IPv6 og alle er enige om at IPv6 er vejen frem, specielt nu da RIPE nåede nede i sidste /8, men også i praksis - hvor +160 laptops og andre enheder svarer på ICMPv6 ping på netværket.

Det er nok en stor andel, fordi det er netværksfolk, men jer med IPv6 kan da prøve på konferencer, netværk, skoler med ping6, a la (Mac ping ud af en1 wireless netkort):

ping6 -I en1 -w ff02::1 > names.txt  
efterfulgt af   
  cut -f 2 -d '%'  < names.txt | grep en1 | cut -f 2 -d ':' | sort -u  
eller blot tælle antal unique med:  
  cut -f 2 -d '%'  < names.txt | grep en1 | cut -f 2 -d ':' | sort -u | wc -l
  • 0
  • 0
Carsten Olsen

@Baldur Norddahl Jeg kører nu med din gogoc (6:4 Tunnel) det virker fint. Tak for tipset!. Men hvilke af de nævnte leverandører kan levere ISP-v6 til os der bor på bøh-landet. TDC er udelukket for mit vedkommende. Men kan ComX leverer til private på ADSL ? andre der kan levere til private?

  • 0
  • 0
Roy Skytt

ComX har aldrig haft IPv6 og jeg har spurgt indtil det og fået svaret, at det skal vi nok ikke regne med at få før i sidste øjeblik. Dette var svaret: Vi tilbyder desværre ikke ipv6 protokollen, så routeren skal opsættes til ipv4, og dette skal sættes til dynamisk ip, dhcp eller automatisk konfiguration.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere