Kom i gang med LaTeX på Debian/Ubuntu

Da jeg i 1996 skrev min PhD afhandling på 300+ sider var jeg en ret habil til LaTeX, og det er bare lækre rapporter man kan lave med LaTeX. Jeg har lovet en gut at hjælpe ham i gang med en LaTeX rapport - derfor dette indlæg (Version2.dk kan ligeså godt også få samme information). Skal man skrive tekniske rapporter - VÆLG LATEX - Word sutter for vildt (også til dette)....

Der er desværre alt for mange hjemmesider om LaTeX, som er for gamle, og det tog mig lidt tid at finde denne side, som giver den basale opsætning på Debian og Ubuntu:

$ sudo aptitude install texlive-full

Herefter kan jeg oversætte mit første LaTeX dokument med:
$ latex a.tex

Dette giver en PDF fil som kan læses med "acroread a.pdf" eller "evince a.pdf".

\documentclass[a4paper]{article}
\usepackage[latin1]{inputenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage[T1]{fontenc}
\usepackage[pdftex]{color,graphicx}
\usepackage{colortbl}
\usepackage{pdfpages}

\begin{document}
\LaTeX er fedt.
\end{document}

Illustration: Privatfoto

Et lidt større eksempel er følgende hvor jeg laver et par afnit med overskrifter, underafsnit med overskrifter, en fodnote mv.

Teksten kan hentes fra
http://pastebin.com/f25a3a2b
Teksten gennem som b.tex og oversættes med

$ latex b.tex

Bemærk at man skal køre denne kommando mindst to gange for at få indholdsfortegnelsen lavet korrekt. I kan hente PDF-filen her og billedet "is.png" her.

\documentclass[a4paper]{article}
% Diverse gode ting der bare skal inkluders
\usepackage[T1]{fontenc}
\usepackage[danish]{babel}
\usepackage{url}
\usepackage{amssymb,amsmath}
\usepackage{tabularx}
\usepackage{longtable}
\usepackage[pdftex]{color,graphicx}
\usepackage{colortbl}
\usepackage{pdfpages}
\usepackage{url}
\usepackage{fancyhdr}

\setlength{\parindent}{0pt}
\setlength{\parskip}{1ex plus 0.5ex minus 0.2ex}
\oddsidemargin 0.3cm
\evensidemargin 0.3cm
\textwidth 14cm
\textheight 22cm

\title{Min lille rapport om is}
\author{Peter Toft}
\begin{document}
\maketitle
\pagebreak
\tableofcontents
\pagebreak

\section{Typer af is}
\begin{figure}[h]
\includegraphics[width=5cm]{is.png}
\caption{Hvem elsker ikke is?}
\label{flow}
\end{figure}

\subsection{De klassiske is}
Alle kender vel disse
\begin{itemize}
\item Jordbæris
\item Vanilje
\item Choko
\end{itemize}
De kan købes hver for sig
\footnote{men sælges også samlet som regnbueis.}

\subsection{De nyere is}
Jeg kan nu også godt lide i denne rækkefølge

\begin{enumerate}
\item Valnød
\item Daim
\end{enumerate}

\section{Resumé}
I denne lille rapport har vi meget kort beskrevet et
par typer is.
\end{document}

Happy hacking - min viden om LaTeX anno 2008 er lidt rusten især med hvad der lige præcis skal inkluderes, så I må meget gerne kommentere på hvad I anbefaler anno 2008 indenfor LaTeX familien.

/pto

P.S. Tak til mine gode venner Hanne og Arne som har inspireret mig en hel del :)
P.P.S. Hvad er det nu man får med {report} i forhold til {article}?

Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Adam Tulinius

report laver titlepage på sin egen side, article smider indholdet lige under på samme side.
report er indelt i chapters som højeste niveau, article bruger sections som højeste niveau.

Desuden kan man nogle mega fede ting med memoir-pakken.

:-)

/offtopic
Jeg lavede noget pænt grimt hax her forleden dag med latex, hvor jeg smed min header i siden, og tiltede indholdet 90 grader, og gav det en fin baggrundsfarve :D
Damn man skal holde tungen lige i munden når man selv placerer elementer, og roterer stuff. Yuck.

Samtidigt fandt jeg også ud af hvordan man kan lave den slags "faner" man kender fra telefonbøger, hvor et markeret felt flytter sig længere og længere ned..:
http://pub.antistof.dk/latex-fun.pdf

  • 0
  • 0
Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Der er også Dansk TeX-brugergruppe:
http://www.tug.dk/

Og mange har også glæde af LyX i diverse udgaver, en document processor, http://www.lyx.org/, - i modsætning til word processor som Word, der knap kan overskue et enkelt ord uden at ødelægge det :-)

LaTeX er verdens bedste og flotteste måde at skrive dokumenter på en computer på. Det er som at have en hær af typografer der straks gør sit ypperste for at tilfredsstille enhver pernittegryns ønsker.

  • 0
  • 0
Mads Sørensen

Hvis man skal skrive et større projekt, er Memoir-klassen overlegen i forhold til eksempelvis article eller report; den største fordel er vel nok, at en masse pakker er inkluderet deri.

Som Arne skriver, er TeX Live det smarte og moderne! :-)

Med hensyn til en editor, så synes jeg Emacs, med AUCTeX (og aspell til stavekontrol), er suverænt!

Den bedste danske LaTeX-manual er efter min bedste overbevisning klart bogen af Lars Madsen (aka. daleif), som PTO også henviser til. Har man den og Memoir-manualen (www.ctan.org/tex-archive/macros/latex/contrib/memoir/memman.pdf), behøver man sjældent andet.

  • 0
  • 0
Aske Olsson

Lige en kort liste over LaTeX pakker/klasser jeg brugte til mit eksamensprojekt:

KOMA-script: http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/koma-script.html
Erstatter standard article og report klassen og har en masse ekstra funktioner. Bruger som standard a4 papir.

auto-pst-pdf:
http://www.ctan.org/tex-archive/help/Catalogue/entries/auto-pst-pdf.html
Rigtig god hvis rapporten både skal indeholde bitmap (png) og vektor (eps) grafik.

Også lige et latex/ps-tricks tegne program:
http://jpicedt.sourceforge.net/site/index.php?language=en
Kan både lave LaTeX tegninger og ps-tricks.

  • 0
  • 0
Henrik Skov Midtiby

Jeg er meget glad for tikz pakken når der skal laves mindre tegninger / andet grafisk gegl inde i latex og modsat ps-tricks virker det fint med pdflatex.

http://www.fauskes.net/pgftikzexamples/ er der en bunke af imponerende eksempler på hvad man kan lave med tikz.

Med pakken har jeg også lavet en todonotes pakke, med hvilken man kan placere små noter omkring ting der skal laves senere i margen. Kode og eksempel kan findes på http://www.fauskes.net/pgftikzexamples/todo-notes/

Peter

Jeg undrer mig lidt over kommandoen
$ latex a.tex
Da det ikke giver en pdf fil som output (hvilket du benytter senere). Skal det ikke være
$ pdflatex a.tex
i stedet?

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Den mest udbredte version er vistnok MiKTeX (http://miktex.org/). Og du kan bruge den sammen med XEmacs (http://www.xemacs.org/) for den rigtige "look and feel".

Jeg vil dog lige kritisere Peter for at have en masse \usepackages, som han ikke bruger i teksten. Det får det til at se sværere ud, end det i virkeligehden er. \usepackage{url} er endda taget med to gange.

  • 0
  • 0
Carsten Frigaard

Mit favoritvalg af LaTeX editor under Linux er "Kile" - der nok bare er en modificeret "Kate" editor. Den er fin, nem at sætte op og har en hel række gode TeX editering makroer og hjælpefunktioner, der er nemme at bruge og modificere.

Under windows findes der en "Winedt" integreret editor, som også er ok.

Emacs blev jeg træt af for nogle år siden...den er ikke helt KISS!

mvh
.c

  • 0
  • 0
Lars Madsen

Winedt er desværre ikke gratis. Til windows vil jeg nok anbefale Led (latexeditor.org).

Til Linux synes jeg også Kile ser ud til at være rigtigt god.

Jeg vil dog ikke undvære min Emacs + auctex + reftex, har man først lært at bruge det så kommer man aldrig fra det igen.

  • 0
  • 0
Lars Madsen

jeg vil gerne advare lidt mod at fjerne afsnitsindenteringen, der er en grund til at den er der, og mod sat hvad de fleste tror så gør det ikke teksten nemmere at forstå ved at man fjerner den.

Det er også en god ide at anvende

\usepackage[danish]{babel}
\renewcommand\danishhyphenmins{22}

det hjælper lidt på orddelingen (ved en fejl sætter dansk babel værdien til 12)

Desuden bør man ikke sætte dokumentets marginer og tekstbredde/højde op på den måde, anvend geometry pakken eller skift til memoir-klassen.

  • 0
  • 0
Kaspar Lundsby

Personligt kører jeg proTeXt i TeXnicCenter på min Windows-maskine. Det er en sand fornøjelse, især i forhold til Word. Min holdning er - og jeg lufter den gerne - at Word er uegnet til dokumenter, der er mere end et par sider langt, og især til dokumenter, der skal mere end blot indeholde lidt tekst.

Den mest generelle indgang til LaTeX-verdenen må vel i øvrigt være http://www.latex-project.org/ som videre-henviser til bl.a. diverse former for TeX på forskellige operativsystemer.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Min holdning er - og jeg lufter den gerne - at Word er uegnet til dokumenter, der er mere end et par sider langt, og især til dokumenter, der skal mere end blot indeholde lidt tekst.

Specielt er LaTeX Word langt overlegen, når man har et større værk, der bliver rettet til over en længere periode. Det faktum, at man arbejder på det semantiske niveau i LaTeX, hvor man i Word arbejder på det leksikalske niveau, er ret vigtigt ved senere retning -- ellers risikerer man nemt et uensartet indtryk.

Og så er Worddokumenter ganske enkelt grimme at se på. Standardtekstopsætningen har for lille linjeafstand og en grim font, og Word laver ikke automatisk "fl" og "fi" om til ligaturer, så disse kombinationer ser meget grimme ud i de fleste seriffonte.

  • 0
  • 0
Adam Sjøgren

En anden rar ting ved (La)TeX er at man skriver kildetekst, så alle de vanlige versionsstyringssystemer kan bruges effektivt til historik og samarbejde.

De har noget sværere ved at flette binære blob'er sammen (hvordan gør folk der samarbejder på Word eller Openoffice-dokumenter egentlig?)

Jeg vil iøvrigt anbefale den danske Usenet nyhedsgruppe dk.edb.tekst, som har mange kompetente TeX-hajer som bidragydere.

  • 0
  • 0
Adam Tulinius

Det er vist muligt både i MS Word, og OO.o Writer at have et master-dokument, der inkluderer andre dokumenter, og det er -- såvidt jeg har forstået -- sådan man samarbejder om ting med de systemer.

Desuden kan OO.o vist tvinges til ikke at zippe filerne, så man har en mængde xml-filer i stedet. Men jeg tvivler på at det gør versionskontrol smukkere af den grund :P

  • 0
  • 0
Anonym

Hej Peter.

Fed artikel og gennemgang.

Jeg har et par videnskabelige artikler in making, men har altid været låst til det "teksikale" niveau og kan klart følge argumenterne for at skifte til Latex.

Desværre måtte jeg erkende at det er en tung øvelse at komme i gang. Efter at have hentet diverse pakker og kommet tættest på noget som virker med MikTex må jeg erkende at det at få en simpel template på et videnskabeligt paper at tage udgangspunkt i bare ikke er simpelt. Og jeg har stærkt begrænset med tid til at "lege" mig frem til det.

Eftersom jeg er sikker på at når vi først har fået noget kørende er det nemt at gå tilbage at justere og lære funktionerne undervejs, er jeg på udkig efter en simpel opskrift til at sætte "mit første paper i Latex op". Det undrer mig at Springer etc. ligesom ikke synes at have det liggende lige til venstre-benet - eller måske er det bare mig som bruger referencerene forkert.

Anyone?

  • 0
  • 0
Lars Madsen

Journalerne er ikke for gode med kvaliteten af deres skabeloner. Der er stadigvæk mange af dem som anbefaler konstruktioner som bestemt ikke bør anvendes (eksempelvis eqnarray).

Du kan tage et kig på min LaTeXbog som en anden tidligere har nævnt i en kommentar

http://www.imf.au.dk/system/latex/bog

bogen er (stadigvæk) i beta, men blvier nok færdig en gang.

Desværre er der endnu ikke så meget vedr. skabeloner i bogen, det eer en af de ting der stadigvæk mangler.

Forslag til forbedringer modtages gerne. Bemærk dog at bogen er skrevet med henblik på ting som skal printes/trykkes, så der står ikke så meget vedr. hyperref eller beamer.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Springer har en LaTeX pakke, som de anbefaler til artikler til Lecture Notes in Computer Science. Du kan finde den på http://www.springer.com/computer/lncs?SGWID=0-164-7-72376-0

Zip-filen indeholder et eksempeldokument med instruktion.

Endvidere kan jeg anbefale "The Not so Short Introduction to LaTeX2e" (http://tobi.oetiker.ch/lshort/lshort.pdf).

  • 0
  • 0
Lars Madsen

Not so short ... er nogenlunde (bevar jeg anvendte den selv i mange år), men matematikken er ikke ret god.

Man lærer ikke at lave matematikken ordentligt, og desværre har det vist sig at giver man en studerende en note om LaTeX så kommer de aldrig videre end denne note, de vil anvende løsningerne i noten til alle problemer de ville få.

Det er efter min mening et af de helt store problemer når man skal lære LaTeX og hovedårsagen til jeg skrev min egen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere