Kør Linux på din tablet?

Det er meget fint at Linux og andre open source-produkter er blevt udbredt på telefoner og tablets gennem Googles Android. Men jeg har det lidt med Android
som jeg har det med OSX: Det kan godt være at der et sted i bunden af applikationsstakken ligger noget der smager af UNIX, men jeg føler mig alligevel ikke helt hjemme.

Derfor har jeg besluttet mig at jeg skal prøve at køre en mere traditionel Linux på min nye tablet. Det er en ungarsk bambus-tablet, baseret på et Allwinner A10. Sætter man et SD-kort med en uboot-bootloader, så booter den fra SD-kortet.

Det kunne næsten ikke blive lettere. Det vil sige, det mindede lidt om gamle dage: Jeg har googlet, jeg har patchet kerne, jeg har revet mig i håret og jeg har kikket dybt i xorg.conf-dokumentationen. Men nu kører den X11 og jeg kan bruge touchscreenen. Se hele historien på min personlige blog.

Indtil videre kører den fluxbox, xterm og matchbox-keyboard. Det opfylder en stor del at mine behov. Fluxbox er nok ikke den optimale window manager, men matchbox-keyboard og vim kørende i en xterm virker fint - jeg ville nok betakke mig for at køre Emacs under de forhold.

Men hvad burde man køre af software på en Linux-tablet?

PS: Den er et virkelig fartmonster: 59,63 Bogomips...

Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten W. Jørgensen

Interessant, men hvordan med GPU?

Så vidt jeg ved er der til A10'en kun GPU drivere skræddersyet til Android. Hvordan har du oplevet det? Får du fuld valuta for pengene hvad GPU angår eller er du tilfreds med hvad du nu kan få ud af den?

Fortæl mere, tak!!

  • 0
  • 0
Casper Bang

PS: Den er et virkelig fartmonster: 59,63 Bogomips...

Nu er AllWinner A10 også noget af det ældste og langsomste du kan få fat på.

I disse dage er RockChip's RK3066 noget af det bedste inden for budget Kina bras, og rapporterer bogomips på 1631. Jeg er faktisk ret imponeret over min mk802 IIIS "Android on a stick" til sølle 300kr, der booter komplet på 20-25 sek. og snildt trækker NetFlix, xbmc osv.)

Selv Komplett.dk er begyndt at sælge dem (godt nok til dobbelt pris), så det er lidt utroligt at der ikke er nogen artikel af Version2 bloggerne omkring den endnu.

  • 3
  • 0
Palle Simonsen

Interessant Casper.

Hvor har du købt den til DKK 300? Og måske v2 kunne give dig spalteplads til lidt mere fyldig omtale?

Idé til v2: Kunne man have en generel blog e.lign, hvor man kunne udveksle nyttige erfaringer som Casper's. Gerne med lidt redaktionel styring, så bloggen ikke monopoliseres af firmaer, særinteresser etc.?

  • 0
  • 0
Casper Bang

Hvor har du købt den til DKK 300? Og måske v2 kunne give dig spalteplads til lidt mere fyldig omtale?


Jeg har købt hos AliBaba (fri fragt), og håbede så bare på at den ville gå igennem tolden fordi der er tale om et billigt produkt og en lille dims der ligner en USB-stick. Jeg fik ret. ;)

Man skal dog være opmærksom på at WiFi modtagelsen på dimsen ikke er speciel god, og jeg har faktisk været inde og lodde en ekstern antenne på min. Jeg skriver nok et indlæg om det på min egen blog i aften, hvorfor og hvordan.

  • 2
  • 0
Rasmus Skov

Jeg har købt hos AliBaba (fri fragt), og håbede så bare på at den ville gå igennem tolden fordi der er tale om et billigt produkt og en lille dims der ligner en USB-stick. Jeg fik ret. ;)

Så sørger du selvfølgelig for selv at opgive det og indbetale told og moms!
At en told- og moms-pligtig vare ikke opdages i toldbehandlingen, er efter min opfattelse, ikke ensbetydende med at den er told- og moms-fri.

Og det bliver bestemt ikke bedre at du udemærket er klar over reglerne og nærmest glæder dig over at du snyder samfundet.

Det du istedet for skulle glæde dig over er at du slap for at betale toldbehandlingsgebyr (knap 200,-) og at enheden alligevel er meget billig - selv efter told og moms.

update: beløbet er under grænsen for told (1.150,-), men der skal stadig betales moms. Det er uklart om importgebyret skal betales uanset.

  • 1
  • 7
Kenneth Graulund

Du skal stadig betale moms selvom der ikke er import gebyr.

Jeg sidder her med en regning fra post.dk på 246 kr, momsen er 86 kr, resten er gebyr... hvis man så bare kunne slippe for gebyret ved på forhånd at melde pakkens ankomst, men næh... så kan post.dk jo ikke skumme fløden...

  • 4
  • 1
Casper Bang

Og det bliver bestemt ikke bedre at du udemærket er klar over reglerne og nærmest glæder dig over at du snyder samfundet.


Små slag, man skal ikke betale told for så lidt. Jeg glæder mig over ikke at skulle betale gebyr, som jeg har gjort så mange gange før. Jeg ærgrer mig tilgængæld over at Danmark åbentbart at ved at blive et DDR, hvor folk får ondt i røven over 75kr.

  • 11
  • 1
Christian Nobel

Nå men hvis vi skal holde os off-topis, så kan nævnes at grænsebeløbet på 80 kr har ikke ændret sig i over 20 år, men PestDK's dummebøde er blevet mere end fordoblet:

http://politiken.dk/tjek/penge/jura/ECE1147649/momsgraense-har-staaet-st...

Og i resten af EU er grænsen en del højere.

Til gengæld så holder det offentlige sig jo ikke tilbage, således er eksempelvis min ejendomsskat blevet fordoblet de sidste 10 år (men hverken værdien eller indtægterne er just blevet fordoblet) - akkeja, akkeja.

  • 4
  • 1
Ole Laursen

Måske prøve FirefoxOS? Eller Tizen når de kommer lidt længere med det. Hvis det er en sløv fætter, er den nok for langsom til at browse på. Så er det vel mere at betragte som en mobil skærm/inputenhed til forskellige projekter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere