- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Hvis man går ind og modificerer genereret kode, så er man selv ude om det, hvis man mister ændringerne, når man regenererer koden. Det svarer til at modificere den assemblerkode, som en oversætter laver. Det er de fleste vel efterhånden enige om er noget rod.
Hvis man vil refaktorere genereret kode, så bør man (hvis det er muligt) ændre sin specifikation, så den giver den ønskede kode, eller hvis ikke dette er muligt, ændre kodegeneratoren, så den genererer den refaktoriserede kode. Man skal i givet fald sikre sig, at den refaktoriserede kodegenerator virker for alle specifikationer, og ikke kun ens egen.
Hvis ingen af ovenstående giver det ønskede, så lav et script, der går ind i den genererede kode og erstatter den oprindelige kode med den refaktoriserede, og giver en fejlmeddelelse, hvis koden ikke ser ud som forventet. Så kan du genkøre scriptet, når du regenererer koden. Dette er dog ikke helt uden risiko, da du kan risikere, at selv om den oprindelige kode stadig findes, så er forudsætningerne for refaktoriseringen bortfaldet.