Knowledge management der virker

Henover foråret har jeg en del gange arbejdet med problemstillinger indenfor knowledge management, og efterhånden fik jeg fod på de karakteristika, som jeg vil dele og diskutere med Jer her.
 
Hypotese 1: Om knowledge management

Knowledge management kan nedbrydes i tre evolutionære stadier: Knowledge archiving, Knowledge maintenance og Knowledge sharing. Hvert af stadierne rummer det foregående. 

Nedenfor beskrives observationer om stadierne og om katalysatorerne.

Illustration: Privatfoto

Observation 1: Om knowledge archiving

Meget information og viden bliver indsamlet, dokumenteret og arkiveret ' og aldrig brugt igen. Det skyldes manglende fælles systemer, manglende ECM guidelines, manglende metadata, manglende templates og manglende informationsarkitektur. En af mine samarbejdspartnere formulerede det således: 'Man bruger meget tid på at lede efter noget, og så giver man op og gør det selv ' eller gætter'. Urgh.
 

Observation 2: Om knowledge maintenance

Nøglerne til knowledge maintenance er alt det, der mangler ved knowledge archiving: Fælles systemer, ECM guidelines, metadata, templates og informationsarkitektur. Derudover kræves en aktiv og engageret ledelse, der igangsætter og vedligeholder indsatsen. Min erfaring og observation siger, de virksomheder der har etableret en velfungerende projektmetodologi, har styr på deres knowledge maintenance.
 

Observation 3: Om knowledge sharing

Viden bliver delt i netværk. Velfungerende netværk er katalysatoren til at gå fra knowledge maintenance til knowledge sharing; der hvor man kan spørge andre om erfaringer, short-cuts, politik, telefonnumre, gode råd og anbefalinger (se også her http://gigaom.com/2010/02/22/what-do-people-ask-their-social-networks/). Knowledge sharing kommer ikke gennem strategier og guidelines og systemer, men gennem mennesker og deres netværk.
 

Observation 4: Om velfungerende netværk

4A: Jo hyppigere man bruger netværket, jo større værdi skaber det. I forbindelse med en opgave i mit projektledelsesforum lavede vi en undersøgelse, der netop dokumenterede det.
4B: Der er ikke nogen entydig brug af IT-systemer til understøttelse af netværk. Nogen bruger email-grupper, andre Facebook, LinkedIn, SharePoint, Messenger ? eller kaffemøder.
 

Hypotese 2: Om velfungerende netværk:

Velfungerende netværk har to bærende elementer: (1) Medlemmer, der har en relation til hinanden, enten gennem pligt, interesse eller tillid og (2) en fælles (sandsynligvis uudtalt) forventningsafstemning om hvor hurtigt man skal forvente et svar (responsiveness).
 

Jeg er ved at gennemføre nogle undersøgelser for at godtgøre min hypotese og dokumentere observationerne. Hvad synes du' Er jeg helt forkert på den'

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Slet Mig nu

Min erfaring med vidensdeling og infrastruktur hertil er, at ingen gør det med mindre at de kan mærke at de får noget ud af det. Mange er presset i hverdagen på at levere en løsning så hurtig som muligt, at de:

  • ikke føler at de har tid til at følge en eller anden template som en HR person har defineret for dem, når de skal indsætte ny viden i firmaets database
  • ikke føler at de har tid til at sidde i netværksgrupper fordi de ofte alligevel er afkoblet beslutningsprocessen i firmaet. Mange netværk ender i bitch-grupper over ledelsen

og så vil de hellere bruge tiden på løse de opgaver hvorpå de bliver vurderet fra firmaets side. Jeg har flere gange set at folk får mere værdi ud af at kunne chatte online, fordi de hurtigt kan spørge den person som ved hvordan når det er relevant for dem, end ved at have wiki, sharepoint, ... men det også kun en erfaring.

Du skal have skabt linket imellem virkeligheden for manden på jorden til vidensdeling til anderkendelse fra ledelsen, hvis du skal have løst problemet. Og her mangler du mere end HR ledelsen på banen.

  • 0
  • 0
#2 Lars Olesen Larsen

En af klassikerne inden for knowledgement management er den her http://books.google.com/books?id=B-qxrPaU1-MC, som omtaler viden på denne måde:

"... there are two types of knowledge: explicit knowledge, contained in manuals and procedures, and tacit knowledge, learned only by experience, and communicated only indirectly, through metaphor and analogy."

Den form for viden du omtaler, lyder umiddelbart til at være af den første slags. Nonaka (forfatteren af ovennævnte bog) beskæfter sig bl.a. med, hvordan viden af den anden type kan deles, og hævder at japanske virksomheder er bedre til dette, end f.eks. amerikanske virksomheder.

Mvh. Lars

  • 0
  • 0
#3 Andreas Olsen

Nonaka er rigtigt nok en af de førende forskere indenfor Knowlegde Management (KM), men som du selv skriver så er han japaner og meget KM litteratur er amerikansk hentet i amerikanske virksomheder.

Så hvad med de danske virksomheder? er de markant anderledes end f.eks. Japanske, Amerikanske eller for den sags skyld svenske?

David Snowden er også kendt indenfor KM verden og hans Cynefin model giver nogle bud på hvordan organisationer opnår viden: http://en.wikipedia.org/wiki/Cynefin

  • 0
  • 0
#4 Deleted User

@Ken: God pointe. Og det ligger implicit i mine observationer, at folk gør det for et formål/for at høste en værdi. Og jeg er meget enig i, at det i høj grad er noget, der skal støttes af ledelsen. Der er også en fin artikel i ING om det: http://ing.dk/artikel/108452-stoettepaedagog-hjaelper-systematics-medarb... I den trykte version er der 5 steps til gode netværksgrupper.

@Lars: Nej, det er faktisk mest tacit-viden, jeg oplever blive delt i netværkene.

  • 0
  • 0
#5 Jørgen Tietze

Følgende artikel om videnstyper tegner en lille topologi, som egentlig er en fin til at nuancere vidensbegrebet - end blot tavs og eksplicit viden (Nickols 2003). Link nedenfor. Michael Polanyi var vist en af de første der bragte tavs viden på banen med klassikeren "The Tacit Dimension" fra 1966, reprint 1983.

Nickols, Fred (2003) The Knowledge in Knowledge Management. Fra archive.org: http://web.archive.org/web/20060923015254/http://home.att.net/~OPSINC/kn... Polanyi, Michael ([1966] 1983) The Tacit Dimension. USA: Gloucester Mass.

En kort tekst, skrevet for længe siden, bl.a. med udgangspunkt i Nickols (2003). Mit forsøg på at udføre en kritik af det eksklusivt sociale udgangspunkt for videnskonstruktion når desværre ikke helt i mål: http://tietze.wordpress.com/2007/10/02/hvor-tavs-er-den-tavse-viden/

  • 0
  • 0
#6 Anders Peter Sørensen

Men jag syntes du har fat i noget, når du skriver -kaffemøde

eller måske bare møde, jeg vil foreslå, du kigger på Ib Ravns foreslag til hvordan et møde kan blive et "bedre" sted for vidensdeling, end det allerede er:

http://www.langkaer.dk/un/pae/pdf/Brug_m%F8der_til_videndeling1.pdf

Hvis du er færdig med projektet, kan man så evt. få lov til at læse det? på pdf eller lign.

  • 0
  • 0
#7 Martin Kragh

Observation 1: Det hænger helt klart sammen med, at man ikke nøje har defineret formål med vidensindsamlingen. Dermed risikerer du at indsamle viden, som ikke modsvarer det vidensbehov der er i organisationen - det kan betyde manglende tilslutning / engagement til KM konceptet fra brugerne. Observation 2: At man har medarbejdere, som efterspørger relevant viden er ikke det samme som at de selvsamme vil være engageret og involveret i KM konceptet. Du har derfor ret i din antagelse, at ledelsen skal være engageret og aktiv og virkelig have en "fornemmelse" helt ud til aftageren af den vedligeholdte viden. Observation 3: En stor del af min tid som knowledge manager gik rent faktisk med dialog mellem specialisterne, forfatterne og forbrugerne. Specialisterne skulle "nurses"/overtales, forfatter guides og forbrugerne kontaktes og udfinde "frontløbere" Observation 4: "Netværket" bestod af over 200 forbrugere af viden, så det var ikke praktisk muligt at lave et tæt netværk - istedet forsøgte vi at identificere "frontløbere"/ambassadører for konceptet hos forbrugerne, som vi i stedet forsøgte at engagere. Hypotese 2: Man skal bestemt forsøge at finde en metode for god responsiveness - vi forsøgte at måle tiden for identificeret vidensbehov til den nødvendige viden var produceret - og samtidig med var det selvfølgelig vigtigt at måle på, hvorvidt brugerne rent faktisk finder det de leder efter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere