Dagbog-bloggen

Den kloge forbruger - en illusion?

Disclaimer: Alle, der skriver på nettet, har en agenda, undertegnede inklusive. Enten vil man sælge et produkt, en holdning eller en religion, eller også vil man pleje sit ego. Vær på vagt.

For ikke særlig mange år siden gik jeg rundt og havde en ide om, at jeg var klogere end gennemsnittet, når jeg skulle købe ting.

Uanset om det var på nettet eller i en fysisk butik, vidste jeg lige præcis, hvordan jeg skulle opsøge den nødvendige information, så jeg kunne træffe et oplyst valg.

I dag ved jeg, at jeg tog grueligt fejl.

Den uskyldige ungdom

Som ung IT-konsulent og softwareudvikler var jeg vant til at opstøve information på nettet.

Her kunne jeg finde et godt og præcist svar på stort set hvad som helst, og forumtråde kombineret med Wikipedia-læsning og et par RFC'er, hvis jeg var rigtig desperat, var alt hvad der skulle til for at finde sandheden.

Den obligatoriske XKCD passede perfekt - nørden, det var mig, og jeg kunne altid rådgive mine venner og familie, så de traf det rigtige valg.

Uanset om det var et nyt TV, jeg skulle have, en ny computer, et par bukser eller en støvsuger, kendte jeg opskriften.

Ind at finde specifikationerne for de enkelte produkter, holde dem op mod hinanden, læse nogle reviews og herefter sammenligne priserne i de enkelte butikker.

Engang gik jeg faktisk så vidt, at jeg oprettede et Coop-medlemskab, så jeg kunne købe en helt specifik poseløs AEG-støvsuger til den helt rigtige pris.

Jeg havde ikke fundet den i en af de husstandsomdelte reklamer - næh, den slags var jo åbenlys manipulation af de stakkels uvidende forbrugere, og jeg vidste bedre.

Jeg havde nemlig fundet den på nettet, hvor den havde vundet flere tests på rationelle, objektive parametre.

Tillige havde den også det helt rigtige, røde metallook, der passede til min blender og resten af min ungkarlehybel.

Foto: Amazon.de

At den sugede elendigt, larmede og skulle tømmes med jævne mellemrum tog jeg ikke så tungt - for jeg vidste jo, at jeg havde gjort en god handel, og derfor måtte alternativerne jo være værre.

Coop-medlemskabet brugte jeg ikke sidenhen - for bonusklubber har jo til formål at narre de forbrugere, der tror, at loyalitet giver bedre produkter til lavere priser, og den fælde skulle jeg ikke ende i.

Efterhånden som årene er gået, er det ungdommelige klarsyn imidlertid forduftet, og jeg savner den tid, hvor alt var sort eller hvidt.

Affiliate-markedet - markedsføring under radaren

Da vi startede Kviknet, havde vi en naiv ide om, at hvis bare produktet var godt og prisen var rigtig, skulle kunderne nok komme af sig selv.

Det er ikke helt forkert - og det er faktisk stadigvæk en af grundstenene i forretningen. Men det skal løbes i gang, og man skal have en kritisk masse af kunder, før snebolden begynder at rulle.

Vi havde lagt mærke til, at der var rigtig mange forbrugerguides på nettet, som sammenlignede internetforbindelser fra forskellige udbydere, og vi troede i vores naivitet, at de levede af reklamer, eller i visse tilfælde tilhørte offentlige organer.

Tag nu fx websitet it-borger.dk - det lyder næsten som en del af borger.dk.

Det er det ikke - it-borger.dk er blot et enkelt ud af de mange websites, hvis forretningsmodel ser sådan ud:

  1. Køb besøgende, der mangler en ny internetforbindelse, af Google, enten direkte med Adwords eller gennem SEO
  2. Send den besøgende videre til den udbyder, der vil betale den højeste returkommision
  3. Modtag returkommision fra udbyderen, hvis den besøgende lægger en ordre
  4. Rinse & repeat

Modellen, som også kaldes en affiliate-model, er simpel og kan styres fra et hvilket som helst kælderværelse af en teenager med forstand på webudvikling og SEO.

Set fra forbrugerens perspektiv kan det dog være et problem, at et på overfladen neutralt website, der foretager en objektiv sammenligning af forskellige produkter, i virkeligheden har som sin fornemste opgave at få forbrugeren til at vælge et helt specifikt produkt.

De websites, der sammenligner internetforbindelser, er derfor nødt til at filtrere kraftigt i, hvilke udbydere og produkter, de vil have med på listen, da det ikke altid er udbyderen med det bedste tilbud, der vil betale mest for kunden.

Nogle af dem er gået skridtet videre og præsenterer brugeren for et banner med tre forslag til produkter, hvis forbrugeren efter 10 sekunder endnu ikke har besluttet sig.

Samtidig tilføjer de forskellige, fluffy parametre, som er genstand for "redaktionel vurdering", som fx et vilkårligt antal stjerner, der skal retfærdiggøre anbefalingen af det specifikke produkt.

Stjernerne skal give brugeren en association til en brugerbaseret rating i stil med Trustpilot og således indgyde en følelse af troværdighed.

Fikst, ikke?

Affiliate-markedet er velegnet til produkter, hvor det er nemt at tracke forbrugeren, og hvor forbrugeren foretager et køb inden for relativt kort tid.

Internetforbindelser er en ting, men impulskøbs-produkter er særligt interessante i denne sammenhæng.

Det gælder blandt andet lånemarkedet, hvor en stor mængde af mere eller mindre suspekte lånehajer sælger lån til folk, der ikke burde have haft dem.

Der er sågar kommet et firma, som laver kviklån til virksomheder - deres seneste slagtilbud er et kortfristet lån på op til 400.000 kr. til en rente på kun 32 % pr. år.

Jeg kan ikke helt finde ud af, om de har en berettigelse på grund af et sygt bankvæsen, der kvæler virksomhedernes likviditet, eller om der bare er tale om udnyttelse af folk, der står i en desperat situation.

Skjult eller åbenlys manipulation

Når der er tale om websites, der direkte sammenligner produkter og sender forbrugere videre til de enkelte forhandlere, kan manipulationen være mere eller mindre subtil - nogle sammenligningssider skilter ligefrem åbent med, at de får returkommision.

Men for en forbruger som undertegnede, der ønsker at finde objektiv information før et køb, er det et større problem, at rigtig megen baggrundsinformation er sponsoreret på den ene eller den anden måde.

Hvor finder man neutral information, så man kan træffe et oplyst valg?

Glem alt om de fleste blogs og forbrugertests - det er meget få mennesker, der bruger lang tid på at skrive om forskellige produkter uden at få noget for det.

Det samme gælder forum-posts - her er det endnu sværere at gennemskue motiverne bag de forskellige anbefalinger, da folk gemmer sig bag pseudonymer.

Jeg havde tidligere en forhåbning om, at staten kunne hjælpe - fx er tjekditnet.dk et eksempel på en oplysningstjeneste, som på et neutralt grundlag burde kunne give forbrugeren de nødvendige oplysninger til at træffe et oplyst valg.

De ønskede dog ikke at gøre deres website brugervenligt, og på grund af en politisk beslutning er der heller ikke prisoplysninger med på siden, da man gerne vil give plads til de private aktører, dvs. de forskellige sammenligningssider.

Vi skal således ikke forvente nogen hjælp fra staten.

Selv er jeg rigtig glad for Wikipedia, da forretningsmodellen er klar - Wikipedia har et lavt omkostningsniveau, og de lever af donationer, som indsamles årligt.

Men det er nok naivt at tro, at der ikke også sker eller i fremtiden vil ske en form for sofistikeret manipulation af læseren, som omgår de indbyggede kontrolmekanismer hos Wikipedia.

Kære læser - er du en klog forbruger, og i så fald, hvor finder du din information henne?

God påske.

Relateret indhold

Kommentarer (53)
Claus Juul

Wikipedia er min primær kilde for relative neutrale oplysninger.

Jeg mikse så også andre siders oplysninger ind (top 10-20 stykker) på Google søgning med de rigtige søgeord.

PS. Husker du at støtte Wikipedia?

Yoel Caspersen Blogger

Jeg mikse så også andre siders oplysninger ind (top 10-20 stykker) på Google søgning med de rigtige søgeord.

Apropos støvsugere og Google-søgninger - da jeg købte erstatningen for min røde støvsuger for et par år siden, checkede jeg prisen på nettet, mens jeg stod i den fysiske butik, og jeg fandt ud af, at butiksprisen var OK.

Det var først, da jeg talte med en kollega om det, som tidligere havde arbejdet i en hvidevarebutik, at jeg fik at vide, at de enkelte butikskæder får udarbejdet customized varenumre på de produkter, de køber fra mærkevareproducenterne, så de kan styre hvilke prisinformationer, der ligger på nettet.

På den måde kan de publicere nogle høje netpriser på deres "unikke" produkter på diverse websites, og derigennem overbevise en klog forbruger om at butiksprisen er helt som den skal være ;-)

PS. Husker du at støtte Wikipedia?

Jeg har gjort det hvert år de sidste 4-5 år. I år smuttede den desværre, men mon ikke det kan nås endnu?

Bente Hansen

Her er kunderne butikkerne, som skal betale dummebøder for at få en høj score.
Som forbruger kan man IKKE trustpilot til noget noget som helst. Da butikkerne når de betaler, kan få lov til at lave en høj score med "konkurrencer" eller link ved køb. Så selv om de sælger fordærvet mad, ulovligt binder deres kunder, som med elselskaber, og laver ulovlig markedsføring, og ellers ikke overholder købelov eller andet. Så får de mange stjerner.

Selv om det slet ikke er kunden, så får ´PostNord også lov til at sende anmeldelser, fra alle deres "kunder". Det er de nødt til for at drukne de mange udtilfrede kunder.
Det er blevet påtalt mange gange fra forbrugerombudsmanden, men det har ikke hjulpet.. Men lad os se til næste år, med de nye bødestørrelser, om det ikke hjælper lidt. De er da i kategori til at få nogen.

"at de enkelte butikskæder får udarbejdet customized varenumre på de produkter"

Yoel Caspersen det var da lidt sent du blev voksen og kloger :-)
Du burde hurtigt have gennemskuet det. Hvis du prøver at søge på modelnummer, ser du at de kun dukker op i samme ejer kæde.
Det er også på grund af deres prisgaranti. Når det kun er dem som sælger en model, eller varetype så kommer den aldrig i anvendelse.
En anden ting som er være i den sammenhæng. Er at det som med byggemarkederne kun er 2 reelle ejer. De fleste er ejet af den samme (kapital)ejerkreds, så konkurrencen, mellem de forskellige butikskæder er ikke real.

Baldur Norddahl

"Wikipedia har et lavt omkostningsniveau"

Nu har jeg ikke undersøgt deres omkostningsniveau, men det er langt fra givet at det er lavt. Eller så lavt som det kunne være, hvis nu de var "for profit" og i reel konkurrence.

Mit ynglings eksempel fra ISP verden er Netnod. Det er en non profit selvejende organisation som skal drive en "internet exchange" (IX). Et sted hvor internetudbydere kan mødes og udveksle trafik gratis uden at betale en mellemmand. Det vil sige uden at betale andre mellemmænd end Netnod for det er rasende dyrt. Faktisk er de verdens dyreste IX. Faktisk er de dyrere end at købe transit hos udbydere som Hurricane Electric, Cogent eller GTT.

Problemet er at selvom en organisation er non profit, så er medarbejderne der for at tjene penge. I nogle tilfælde har du problemet selvom det er baseret på frivillige. Hvis man selv sætter sin løn hvorfor ikke sætte den højt? Hvis man har frie hænder til at vælge hardware og løsninger, hvorfor ikke vælge noget "legetøj" der er "sjovt" i stedet for den billigste løsning?

Hos Netnod er problemet at dem der betaler regningen ikke har nogen pladser i bestyrelsen. I stedet er det universitetsfolk og andre, som har pladserne af historiske årsager.

Hos Wikipedia har de ingen motivation til at gøre det billigst muligt, så længe at de kan hente nok penge via indsamlinger. Måske det også kun er en svag moralsk forpligtigelse til at gøre det billigt? Det er ikke ulovligt hvis de holder en guldfest for indsamlede penge.

Jeg har dog også et modeksempel fra en forening som jeg synes gør det godt: RIPE NCC. De er godt nok også lidt halvdyre, men hold da op hvor kan de bare meget mere end de fire "konkurrenter". Og så er RIPE NCC begyndt at tilbagebetale kontinent i stedet for bare at samle til pulje, som ellers også er en klassiker.

Mikkel Mondrup Kristensen

Faktisk er de verdens dyreste IX

De var dyrest fordi man skulle have 2 x 10 porte, nu hvor de har ændret det er de nede på en 20. plads ifølge http://peering.exposed blandt andet efter LINX (LON1) og AMS-IX.

Og det virker til at det er svenskerne der går mest op i at drive professionelle IXer i DK, Netnod Copenhagen (tidligere COMIX) og snart STHIX.

Man skal heller ikke undervurdere hvor meget arbejde der er i at tiltrække de store content udbydere og der synes jeg godt man kan se hvor meget arbejde Netnod ligger i det.

Yoel Caspersen Blogger

Du burde hurtigt have gennemskuet det. Hvis du prøver at søge på modelnummer, ser du at de kun dukker op i samme ejer kæde.
Det er også på grund af deres prisgaranti. Når det kun er dem som sælger en model, eller varetype så kommer den aldrig i anvendelse.

Dilbert-forfatteren (tegneren?) Scott Adams anvender en meget passende betegnelse om det: Confusopoly.

Confusopoly dækker over den situation, hvor konkurrenter bilder kunderne ind, at der er en reel forskel på deres produkter, så priserne ikke kan sammenlignes. Hvis produkterne er 100 % ens, og priserne nemt kan sammenlignes, og det samtidig er nemt for nye aktører at komme ind på markedet, vil det drive priserne nedad, indtil det meste af profitten er væk - hvilket i bund og grund er det, der er ved at ske på bredbåndsmarkedet, ligesom det forlængst er sket på mobilmarkedet.

Baldur Norddahl

Og det virker til at det er svenskerne der går mest op i at drive professionelle IXer i DK, Netnod Copenhagen (tidligere COMIX) og snart STHIX.

Man skal heller ikke undervurdere hvor meget arbejde der er i at tiltrække de store content udbydere og der synes jeg godt man kan se hvor meget arbejde Netnod ligger i det.

COMIX har da Akamai men det er så også cirka det. Til sammenligning så kan du få NL-IX de samme steder i København og for færre penge får du adgang til Akamai, Google, Microsoft, Apple, Netflix og mange flere.

NL-IX udstiller virkeligt hvor dyre de "not for profit" drevne IX'er er. NL-IX er et kommercielt foretagende. Alligevel kan de for 800 euro/måned give dig en 10 Gbps port der inkluderer transport fra København til hele deres netværk der inkluderer steder som Stockholm og Amsterdam.

NL-IX er også Netnod reseller og har åbne priser, så det er nemt at sammenligne - hvis du vil have 10 Gbps fra København til Netnod i Stockholm, for at få Google, Microsoft, Apple, Netflix, et al, så betaler du 2600 euro/måned. Jeg har førhen spurgt andre Netnod Reach resellere og det var også i det prisleje.

Den reelle pris for at drive en ikke distribueret IX af Netnod typen er det du ser i Job Snijders regneark under "SIX". Det er en af de få not for profit IX'er der faktisk driver det "not for profit". SIX er ikke så små - de har mere end 10 gange så meget trafik som COMIX.

Jan Juul Mortensen

Hvilken muligheder giver vi vore kunder for på en reel og gennemskuelig måde, at kontrollere vore produkter og sammenligne disse med de konkurrerende tilbud og hvor skiller vi os ud fra de andre leverandører.

Der er nogle få udbydere der råder over egen infrastruktur i forhold til "Last mile access" (LMA), alle andre må købe sig adgang til denne infrastruktur, hvorfor denne vil være en fællesnævner for en lang række leverandører. Ja det er den dyre del af netværket når det skal etableres. LMA delen er overbelastet hvordan prioriteres jeres trafik så i forhold til de øvrige udbyderes trafik "Quality og Service" (QoS)? Hvad har i gjort for, at netop jeres backbone (bagved liggende netværk) sikre kunden den bedste oplevelse?

Personligt går jeg altid i en stor bue uden om leverandører der skilter med en minimumshastighed, idet jeg forventer af min udbyder, at der garantere den bestilte hastighed og til enhver tid sørger for, at leve op til denne garanti, hvis det en yderst sjællen gang skulle vise sig ikke, at være tilfældet forventer jeg dette rettet inden for rimelig tid (set i forhold til min tålmodighed, der hurtigt kan blive mindre af ukorrekte påstande fra supportere der ikke ved, hvad de taler om).

Når viden skal indhentes, kigger jeg på specifikationerne oplyst af producenten og forsøge, at sætte mig ind i, hvad dette reelt betyder for mit behov, men der er et problem i, at stort set alle i dag forsøger, at gøre tingene uigennemskuelige for kunderne, efter min mening ødelægger en sådan politik det for de leverandører der levere et "OK" produkt idet det i vidt omfang åbner op for de leverandører der forsøger, at få kunden til, at købe et produkt der måske lover mere end det kan holde.

Bente Hansen

, at købe et produkt der måske lover mere end det kan holde.


Det er derfor at man som kunde, skal vælge fiber, hvis det er muligt.

Det er det eneste produkt, hvor båndbredden fra bruger til ISP eget net ikke sælges i elastik format.* Og hvor der i princippet bare kan skrues op. Alle de andre leverings medier og teknologier, er "forældet" eller har en teknologisk bredbånds grænse.

*Selv om STOFA er begyndt, deres båndbredde ud af egen net, er ikke god nok i spidsbelastnings perioderne.

Yoel Caspersen Blogger

Det er derfor at man som kunde, skal vælge fiber, hvis det er muligt.

... og man har lyst til at betale for det. Hvis man ligger i et af elselskabernes dækningsområder er der en god sandsynlighed for, at en fiberforbindelse er væsentligt dyrere end en DSL-forbindelse.

På alle tekniske parametre er fiber bedre - det hersker der ingen tvivl om.

Yoel Caspersen Blogger

Hvilken muligheder giver vi vore kunder for på en reel og gennemskuelig måde, at kontrollere vore produkter og sammenligne disse med de konkurrerende tilbud og hvor skiller vi os ud fra de andre leverandører.

Det er en udmærket øvelse at se på sin forretning udefra.

Som eksempel har vi en nemt tilgængelig prisliste - det burde være en selvfølge, men når man kigger hos visse af vores konkurrenter, især de lidt større af slagsen, ser billedet anderledes ud.

Derudover forsøger vi at være åbne omkring hvordan vi leverer vores produkter - se fx tidligere indlæg i denne blog. Der er dog primært tale om bonusinformation til nørderne, for de fleste er fuldstændig ligeglade med hvordan deres internet bliver leveret, bare de kan komme på Facebook og se Netflix.

LMA delen er overbelastet hvordan prioriteres jeres trafik så i forhold til de øvrige udbyderes trafik "Quality og Service" (QoS)? Hvad har i gjort for, at netop jeres backbone (bagved liggende netværk) sikre kunden den bedste oplevelse?

På LMA er vi i samme båd som andre udbydere på TDC's net. I vores eget net sørger vi for at have (nok) overkapacitet, så den enkelte kunde ikke oplever at få forringet sin hastighed.

Personligt går jeg altid i en stor bue uden om leverandører der skilter med en minimumshastighed, idet jeg forventer af min udbyder, at der garantere den bestilte hastighed og til enhver tid sørger for, at leve op til denne garanti

Når vi oplyser en hastighed til en kunde, er det med en forventning om at vi kan levere den hastighed. Men der vil altid være tale om et estimat på DSL, da de fysiske forhold kan være anderledes end forventet, når linien kommer op at køre, og af og til medfører det en forringelse af den opnåelige hastighed. Derfor oplyser vi også en minimumshastighed, så vi har en smule råderum.

Alternativet ville være udelukkende at oplyse minimumshastigheden, men så ville vi konsekvent ligge 10 % under vores konkurrenter, når vi lover en hastighed, og det ville koste kunder - og det ville jo være ærgerligt, når nu vi i langt de fleste tilfælde sagtens kan levere det, vi lover, og ofte lidt mere.

Garanterede hastigheder er nok kun en mulighed på fiber eller coax, hvis de samtidig skal afspejle den maksimale hastighed, der normalt kan leveres hos kunden.

Jens Jönsson

Det er derfor at man som kunde, skal vælge fiber, hvis det er muligt.

Og det var så lige det med den kloge forbruger.....

... og man har lyst til at betale for det. Hvis man ligger i et af elselskabernes dækningsområder er der en god sandsynlighed for, at en fiberforbindelse er væsentligt dyrere end en DSL-forbindelse.

Og dyrere end andre forbindelser der er mindst lige så gode eller bedre.....

På alle tekniske parametre er fiber bedre - det hersker der ingen tvivl om.


Hm....

Jeg er ikke enig...

Jeg sælger forbindelser på fiber, fast trådløst og kabel-TV. Når jeg udfører diverse test, fordi at jeg vil sikre mine kunder en god forbindelse, så må jeg bare konkludere at det ikke er tilfældet, at fiber er "bedst".
En fiber forbindelse er ikke nødvendigvis en god forbindelse.

Jeg har privat selv en en Stofa fiber og jeg er ikke imponeret. Stabiliteten er da god ja, men cirka det slutter det så også. Faktisk vil jeg hellere have den trådløse forbindelse, som jeg selv udbyder. Den er markant bedre (og ligeså stabil)
En god Internetforbindelse drejer sig om væsentligt mere.
Specielt udbyderens forbindelser til andre udbydere og forbindelser ud i verden og latency til/fra forskellige tjenester.

Med den tekniske udvikling der sker på f.eks. trådløst og på kabel-TV (f.eks. DOCSIS v3.1), så er det så ens med fiber at det er svært at mærke forskel. Der er mange andre ting der gør forskellen.

Og når så prisen på fiber pr. måned ofte er dyr, så er spørgsmålet om man vil give så meget mere pr. måned, bare fordi det hedder fiber.....

Vi har over de sidste mange år fået tudet ørerne fulde af at fiber er det bedste. Men det bør den kloge forbruger faktisk stille et stort spørgsmålstegn ved om virkeligt er tilfældet, for en Internetforbindelse er mere end at levere data fra A til B (som fiberkablet er en lille del af).
Det er f.eks. også den service udbyderen tilbyder, hvis der opstår problemer og ja, der opstår også problemer på fiberforbindelser.

God påske!

Jens Jönsson

Garanterede hastigheder er nok kun en mulighed på fiber eller coax, hvis de samtidig skal afspejle den maksimale hastighed, der normalt kan leveres hos kunden.

Jeg vil vove den påstand at garanterede hastigheder er en fis i en hornlygte. Hvis forbrugeren forventer at hun med sin 100 Mbit/s forbindelse kan download med 100 Mbit/s fra en server der sidder på en 50 Mbit/s forbindelse, så er den garanti umulig at opretholde. Det gir sig selv.
Som udbyder kan du kun garantere en hastighed indenfor dit eget net. Men forbrugerne forventer noget andet. Det er jo bare uvidenhed fra deres side, for det kan jo ikke lade sig gøre i ovenstående eksempel, selvom forbrugeren forventer det.

Jens Jönsson

Det er derfor at man som kunde, skal vælge fiber, hvis det er muligt.

Det er det eneste produkt, hvor båndbredden fra bruger til ISP eget net ikke sælges i elastik format.* Og hvor der i princippet bare kan skrues op. Alle de andre leverings medier og teknologier, er "forældet" eller har en teknologisk bredbånds grænse.

Alt har en teknologisk grænse hvad angår hastighed. Det betyder da ingenting, så længe du har "nok" hastighed og udstyret kan følge med.

Det er direkte forkert at sige at "andre leverings medier og teknologier er forældet" for det er absolut ikke tilfældet. Tværtimod....

Michael Rasmussen
Baldur Norddahl

En væsentlig forskel er dog, at med fiber får du altid en symmetrisk forbindelse. Hvorfor gælder dette ikke for coax (yousee kabeltv)?

På coax skal hver frekvens allokeres til enten upload eller download. Hvis man giver mere til upload får man samtidig mindre kapacitet til download. Det gælder i øvrigt også på DSL.

På fiber bruger man enten to helt uafhængige fiber (en dobbelt fiber) eller man bruger to bølgelængder. Det mest udbredte er at bruge 1310 nm på to fiber, eller 1310 nm til upload og 1490 nm til download på en fiber.

Søren Rønsberg

En væsentlig forskel er dog, at med fiber får du altid en symmetrisk forbindelse. Hvorfor gælder dette ikke for coax (yousee kabeltv)?

Du har åbenbart ikke været kunde hos YouSee fiber!
De vil kun sælge 50/10 og kun som en trio løsning.

Det er tilsyneladende en løsning de helst ikke vil sælge. Deres informationsside om fiber ligner mere en reklame for data over coax, her vil de gerne sælge 300 Mbit.

Jeg har nu 100/100 hos Gigabit (med yousee udstyr) og venter på at de kan få lov til at sælge 500 Mbit fra yousee eller får eget udstyr på centralen (=1000/1000).

Tilbage til emnet: Det er uhyre irriterende at man hos mange udbydere ikke kan få en oversigt over deres produkter, men er nødt til at påbegynde en bestilling, og så kun får vist et lille udvalg, som de mener passer til ens adresse.

Baldur Norddahl

Tak for info. Det var jeg ikke klar over, og så forstår jeg endnu mindre, at Jens Jönsson kan hævde, at coax er lige så godt som fiber?

Det må stå for hans egen regning, jeg vil nøjes med at bemærke at hans firma Skywire.dk primært sælger trådløst internet i konkurrence med fiber og coax.

Men ret skal være ret - med den nyeste version af DOCSIS 3.1 er den teoretiske mulige båndbredde på coax cirka 10 Gbps hvis man bruger alle frekvenserne på internet.

Det er med dagens gennemsnitlige forbrug nok til cirka 5000 kunder. Du kan i princippet sælge 1000 Mbps til dem alle. På grund af en effekt kaldet samtidighed øger hver 1000 Mbps kunde kun det samlede peak forbrug med cirka 2 Mbps. Og det er det samme uanset om det er en 100 eller 1000 Mbps kunde. Dog ser det ud til at tallet er lavere for DSL kunder, måske omkring 1 Mbps per kunde.

Men YouSee kan ikke bare allokere alle frekvenserne til Internet. De meste af pladsen går til TV. Der spildes også en masse plads på systemet med TV-pakker. Derfor er den reelle båndbredde der skal deles meget mindre. Det er op til YouSee at beslutte hvordan de fordeler frekvenserne og der er mange ting der skal gå op i en højere enhed.

En anden parameter er antallet af kunderne der deles om det samme internet signal. Jo færre kunder der deles, jo mere båndbredde er der til rådighed til hver enkelt kunde. Men jo dyrere er det også at opbygge systemet. Du kan nå et punkt hvor det faktisk er billigere bare at trække fiber til hver enkelt husstand.

Når coax har et dårligt ry så skyldes det primært at det er lidt for fristende at spare på opgraderingerne, så at for mange brugere deles om det samme signal.

Hvis du har en fiberswitch på en central et sted, og der er overbelastning, så er det relativt billigt blot at opgradere backbonen. Hvis du har det samme problem i et coax net, så skal du opgradere backbonen, ligesom for fiberudrulningen, men derudover skal du ud decentralt og installere udstyr, så du kommer tættere på kunden. Det er dyrt.

Endelig er der en udvikling imod TV "OTT". Det vil sige TV streaming leveret over din internet forbindelse. YouSees coax net er dimensioneret efter at TV primært leveres som DVB broadcast. Hvis alle begynder at bruge streaming i stedet vil det gennemsnitlige båndbreddeforbrug eksplodere. Pludselig er det 10 eller 20 Mbps peak per bruger i stedet for 1 eller 2 Mbps. Jeg mener også at diverse trådløse løsninger vil lide kraftigt under dette. Men fiber har intet problem.

Yoel Caspersen Blogger

Tilbage til emnet: Det er uhyre irriterende at man hos mange udbydere ikke kan få en oversigt over deres produkter, men er nødt til at påbegynde en bestilling, og så kun får vist et lille udvalg, som de mener passer til ens adresse.

Det er sandsynligvis helt bevidst, da de ønsker at styre bestillingsprocessen, så du ikke bliver i dårligt humør og springer fra.

Dels kan de nemmere differentiere priserne for de enkelte kunder, uden at nogen bliver sure, dels kan de få dig til at købe et produkt, de allerede har, i stedet for at du bliver negativ over, at du ikke kan få fiber lige præcis der, hvor du bor ;-)

Men ja, det er rigtig irriterende, når man ikke kan få en komplet produktliste med tilhørende priser. Det lugter af ubehagelige overraskelser, der venter på at dukke op.

Yoel Caspersen Blogger

Jeg sælger forbindelser på fiber, fast trådløst og kabel-TV. Når jeg udfører diverse test, fordi at jeg vil sikre mine kunder en god forbindelse, så må jeg bare konkludere at det ikke er tilfældet, at fiber er "bedst".
En fiber forbindelse er ikke nødvendigvis en god forbindelse.

Kigger man isoleret set på access-forbindelsen og dens tekniske parametre (pingtid og hastighedspotentiale), vinder fiberen altid. Men selvfølgelig kan der være en masse andre parametre, der gør at man skal se på andre løsninger også - heriblandt prisen, behovet for hastighed og kvaliteten af det netværk, udbyderen i øvrigt har.

Og så er der jo lige pludselig masser af situationer, hvor det giver bedre mening med en trådløs forbindelse fra Skywire eller en DSL fra Kviknet ;-)

Martin Wolsing

... og man har lyst til at betale for det. Hvis man ligger i et af elselskabernes dækningsområder er der en god sandsynlighed for, at en fiberforbindelse er væsentligt dyrere end en DSL-forbindelse.

Jeg giver præcis det samme for 100MB fiber som du/i tager for jeres ADSL. Elselskabet har nemlig en (uofficiel) prisgaranti, så en henvisning til at i kan levere 100MB på min adresse til en given pris matcher elselskabet uden at blinke. Min fordel er at jeg så også får 100MB op.

Jeg får endda mere end jeg betaler for. Den målte hastighed er 111/110 Mbit/s. Det er fornemt.

Et fint eksempel på hvad man som "klog forbruger" kan opnå, hvis man er lidt om sig.

Matcher i prisen, hvis folk spørger om det?

Martin Wolsing

Jeg har privat selv en en Stofa fiber og jeg er ikke imponeret. Stabiliteten er da god ja, men cirka det slutter det så også. Faktisk vil jeg hellere have den trådløse forbindelse, som jeg selv udbyder.

Jeg undrer mig. Hvorfor bruger du ikke dit eget produkt, som du endda mener er bedre end konkurrentens?

Det svarer til at slagtermesteren købet sit kød i supermarkedet selvom han mener at det er at ringere kvalitet end hans eget kød...

Jens Jönsson

En væsentlig forskel er dog, at med fiber får du altid en symmetrisk forbindelse. Hvorfor gælder dette ikke for coax (yousee kabeltv)?


Fordi der reelt er mindre kapacitet i upstream end i downstream. Men har du styr på din upstream er det ikke noget problem. Derudover kan du Ø-opdele, men det er typisk dyrt og derfor har selskaber som f.eks. youSee og Stofa traditionelt mange kunder på én Ø og dermed begrænset upstream kapacitet.
Så de fleste vil sige at det er et teknisk problem at levere høj upstream, men det er jeg tildels uenig i.
På de COAX net jeg selv driver, er der på nogen forbindelser symmetrisk hastighed. Det er ikke et problem.

DOCSIS v3.1 Full Duplex løser også dette... http://www.cablelabs.com/full-duplex-docsis/

Igen, så er det en teknisk udvikling, der gør at der er så lidt forskel på fiber og f.eks. kabel-TV net.
En forbindelse er meget mere end det medie der flytter data fra dig og til "centralen".

På mit tidligere indlæg der har fået "down vote" ser man tydeligt at det er der nogen der ikke forstår det. Det er selvfølgelig deres problem.
De forstår sikkert heller ikke at jeg ikke siger det for at "genere" fiber, men simpelthen fordi det er et faktum, hvilket ovenstående link er et godt eksempel på...

Teknologien rykker sig helt vildt.... Som jeg har nævnt før ser vi udstyr der leverer 10 Gbit/s uden problemer og det er med sub 1ms latency.

Jens Jönsson

Jeg undrer mig. Hvorfor bruger du ikke dit eget produkt, som du endda mener er bedre end konkurrentens?

Det behøver du skam ikke undre mig over. Det er simpelthen fordi at jeg ikke leverer i det område, hvor jeg bor privat. Men det er jeg ved at ændre på, så det er kun et spørgsmål om tid :-)

Det svarer til at slagtermesteren købet sit kød i supermarkedet selvom han mener at det er at ringere kvalitet end hans eget kød...

Nej, den analogi er ikke direkte sammenlignelig. Det er kun ved mobiltbredbånd du kan flytte forbindelsen med dig rundt...

Jens Jönsson

Kigger man isoleret set på access-forbindelsen og dens tekniske parametre (pingtid og hastighedspotentiale), vinder fiberen altid.

Øh, nej......

Jeg har trådløst udstyr der leverer sub 1 ms latency. Jeg har en kunde på fiber og jeg har en kunde på trådløst.
Måler jeg fra begge kunder til PoP'en, så er latency ens....
Det er udstyr vi bruger til erhvervskunder.

Men om du har 2 ms eller 1 ms på din accessforbindelse er da fuldstændigt lige meget, hvis du har > 20 ms til de tjenester du bruger mest, på den ene forbindelse og > 5 ms på den anden. Spørg lige en inkarneret gamer om det.

At købe Internet, er meget mere end hvad der leverer forbindelsen fra kunden til centralen, hvilket nedenstående er et godt eksempel på (her er det så til fiberens fordel). Her er det så pris kontra hastighed der gør sig gældende.

Jeg giver præcis det samme for 100MB fiber som du/i tager for jeres ADSL. Elselskabet har nemlig en (uofficiel) prisgaranti, så en henvisning til at i kan levere 100MB på min adresse til en given pris matcher elselskabet uden at blinke. Min fordel er at jeg så også får 100MB op.

Jeg får endda mere end jeg betaler for. Den målte hastighed er 111/110 Mbit/s. Det er fornemt.

Jens Jönsson

Pludselig er det 10 eller 20 Mbps peak per bruger i stedet for 1 eller 2 Mbps. Jeg mener også at diverse trådløse løsninger vil lide kraftigt under dette. Men fiber har intet problem.

Det er jo så fordi du ikke har erfaring indenfor feltet, at du mener det.
Vi kan se at mange kunder faktisk er begyndt at streame 4K fra Netflix. Det er ikke noget problem på et korrekt dimensioneret net, hvad enten det er fiber, coax eller trådløst.

Problemet i den her slags debatter er at der er mange der fejlagtigt udtaler sig om noget de tror de ved noget om, men ikke har erfaring med.
Det er sådan myter opstår....

Jens Jönsson

På coax skal hver frekvens allokeres til enten upload eller download. Hvis man giver mere til upload får man samtidig mindre kapacitet til download. Det gælder i øvrigt også på DSL.

Tak for info. Det var jeg ikke klar over, og så forstår jeg endnu mindre, at Jens Jönsson kan hævde, at coax er lige så godt som fiber?

Det har jo stadig ikke noget at gøre med hvordan du dimensionerer nettet. Du kan stadig med COAX vælge at dimensionere anderledes. Hvis det er dit net, så er det jo dig der bestemmer.
De store selskaber som youSee og Stofa vælger jo at gøre sådan på deres COAX net. De kunne vælge at gøre det anderledes.

I øvrigt så ligger downstream frekvenser på COAX traditionelt på højere frekvenser end upstream. Det ændrer DOCSIS v3.1 så på...

Det sjove er jo iøvrigt, som en anden nævner, at TDC på deres fiber har valgt at dimensionere det som 50/10 Mbit/s. Alle er enige om at det ikke giver mening fordi det er fiber, men omvendt er man uenig og konklusionen er så at COAX er dårligere end fiber.

Det er som sagt mange parametre der gør en Internetforbindelse god/dårlig. Det behøver ikke nødvendigvis at være mediet der leverer fra kunde til central som har skylden....

Yoel Caspersen Blogger

Øh, nej......

Jeg har trådløst udstyr der leverer sub 1 ms latency. Jeg har en kunde på fiber og jeg har en kunde på trådløst.
Måler jeg fra begge kunder til PoP'en, så er latency ens....
Det er udstyr vi bruger til erhvervskunder.

Til gengæld kan man levere langt over 100 Gbit/s på fiberen, mens den trådløse forbindelse har en øvre grænse, der ligger væsentligt lavere.

Er det vigtigt? I mange tilfælde nej. Man kan sagtens køre følsomme services på trådløse forbindelser - jeg har selv været med til at drive et IP-telefonsystem på en 10 Mbit/s FWA i tidernes morgen. Det fungerede fremragende, forbindelsen var stabil og latency var lav.

Men det ændrer ikke på, at fiberen har et hastighedspotentiale, der ligger langt over en hvilken som helst trådløs teknologi, og mange trådløse net har en latency, der er langt højere end på et tilsvarende LAN eller fibernet (og her taler jeg ikke om dine net).

Men om du har 2 ms eller 1 ms på din accessforbindelse er da fuldstændigt lige meget, hvis du har > 20 ms til de tjenester du bruger mest, på den ene forbindelse og > 5 ms på den anden. Spørg lige en inkarneret gamer om det.

Enig, men så sammenligner man æbler og pærer. Det har ikke noget med fiberen som access-forbindelse at gøre, men er mere et spørgsmål om den pågældende internetudbyders kommercielle prioriteringer.

Men tilbage til emnet: Hvis man skal sammenligne to internetforbindelser fra forskellige selskaber, og ikke blot stirre sig blind på, at der står "fiber" på den ene, skal man have nogle faste målepunkter.

Fx: Hvordan kan man deklarere, hvor god en pingtid man får? Skal den måles til første hop uden for udbyderens eget net - og er det relevant, hvis ikke udbyderen har en god forbindelse til andre net?

For gamere vil det være relevant med pingtid til en given gaming-server, som måske står i Danmark, måske et sted i et naboland. Men det er jo om noget elastik i metermål - for hvilken server skal man så måle det op imod?

Så er der spørgsmålet om download-hastighed. Hvis man primært streamer Netflix, kan det være relevant, om udbyderen har en Netflix-cache eller er tilstrækkelig tæt på en, til at man kan få maksimal båndbredde. Hvis man derimod downloader mange torrent-filer (lovligt, selvfølgelig), er det relevant, hvor god en forbindelse man kan få til sine peers.

Hvis det er danske peers, skal ISP'en have gode forbindelser til andre danske udbydere, og man skal som udgangspunkt gå efter at få en dedikeret, offentlig IP-adresse. Hvis det primært er udenlandske peers, skal udbyderen have en god forbindelse til udenlandske udbydere.

Så er der et andet parameter, som også kunne være relevant: Stabilitet. Hvor ofte skal man forvente, at internetforbindelsen går ned, og i hvor lang tid? Det kan man ikke aflæse nogen steder i dag, men hvis man kunne se statistikken for dette på tværs af selskaberne, ville man have en bedre ide om, hvad man går ind til.

Derudover har vi også en række parametre, kunderne måske synes er rare, men ikke gider betale for: Kundeservice, IPv6 osv.

Jens Jönsson

Når coax har et dårligt ry så skyldes det primært at det er lidt for fristende at spare på opgraderingerne, så at for mange brugere deles om det samme signal.


Det er sådan set gældende alle teknologier. Traditionelt, så har fast trådløst været leveret af små foreninger, som på frivillig basis har driftet nettet.
Det betød så også at man ikke lige reagerede på et nedbrud, sådan lige med det samme. Havde man f.eks. en switch der gik død, jamen så gik der måske en dag før det blev løst. Resultatet er at "man" synes fast trådløst er ustabilt.
Og det er jo noget vrøvl, for at en "billig" switch går i stykker har intet at gøre med at det er trådløst.

Noget af det første fiber jeg lavede, var også hamrende ustabilt. Men det var ikke fiberens skyld. Det var de SFP moduler i kombination med switchen, som vi benyttede, som drillede.

Hvis du har en fiberswitch på en central et sted, og der er overbelastning, så er det relativt billigt blot at opgradere backbonen. Hvis du har det samme problem i et coax net, så skal du opgradere backbonen, ligesom for fiberudrulningen, men derudover skal du ud decentralt og installere udstyr, så du kommer tættere på kunden. Det er dyrt.

Det er jo klart at det er billigere at opgradere. Man skal huske på at ligesom med telefonkabler er COAX net jo ikke oprindeligt lavet til at levere data på.
Det er jo først noget man har udviklet senere, hvorimod fiber jo netop er lavet til formålet. Tilgengæld er det rasende dyrt at grave ned.
Derfor skal man nu til at "tilpasse" det fysiske COAX net til det, hvis man vil opgradere.

Jens Jönsson

Enig, men så sammenligner man æbler og pærer. Det har ikke noget med fiberen som access-forbindelse at gøre, men er mere et spørgsmål om den pågældende internetudbyders kommercielle prioriteringer.

Eksakt, det er jo lige nøjagtigt min pointe. Generelt er den "Kloge forbruger" fokuseret på fiber, af den grund det er "fiber". Men der er jo netop mange andre ting der gør sig gældende....

Jens Jönsson

Til gengæld kan man levere langt over 100 Gbit/s på fiberen, mens den trådløse forbindelse har en øvre grænse, der ligger væsentligt lavere.

Det er jo irrelevant, hvad der kan leveres i fremtiden. Jeg kan se nu at de producenter der kan levere udstyr der kan levere 10 Gbit/s trådløst, de er igang med udstyr der kan levere 40 Gbit/s trådløst. Det ser vi sikkert i 2018/19...

Så længe der kan leveres "nok" er det vel lige meget, om den ene teknologi kan levere mere end den anden, når du alligevel ikke kan få det leveret som kunde og det i øvrigt vil være for dyrt for størstedelen.
Er det så ikke lidt som at måle længden på "fætteren" op i mod hinandens ?

Yoel Caspersen Blogger

Eksakt, det er jo lige nøjagtigt min pointe. Generelt er den "Kloge forbruger" fokuseret på fiber, af den grund det er "fiber". Men der er jo netop mange andre ting der gør sig gældende....

Har du et godt forslag til, hvordan den kloge forbruger kan vælge sin næste internetudbyder? Hvad skal han gøre for at træffe det rigtige valg - givet at han kan vælge mellem flere forskellige alternativer?

Kristian Klausen

Kan se (og måske svagt huske) at du skrev i din sidste blog post om Tjekditnet.dk v2.

Det ændrer dog ikke på, at Danmark har brug for mere gennemsigtighed på bredbåndsmarkedet, og hvis ikke myndighederne er klar til at løfte opgaven, vil vi gøre det i privat regi i stedet.

Vi har derfor tænkt os at starte en konkurrent til tjekditnet.dk op. Websitet skal være reelt neutralt, og der skal være adgang for alle udbydere, der ønsker at tilbyde internet, både til erhverv og privat.

Hvad endte det med? Var der ikke opbakning, eller andre prioriteringer? :)

Jens Jönsson

Har du et godt forslag til, hvordan den kloge forbruger kan vælge sin næste internetudbyder?

Lade være med at kigge så meget på om det er den ene eller den anden teknologi, så længe prisen matcher og der leveres hastighed og service i det niveau man ønsker. Undersøg f.eks. latency (spørg evt. andre kunder) op imod de tjenester du bruger mest.
Mange små udbydere som f.eks. Kviknet, Gigabit og Skywire kan ofte gøre en verden til forskel i fht. de store, både hvad angår hastighed, men specielt også ifht. service.

Jeg møder mange der er "bange" for en lille udbyder. De kan jo gå konkurs. Men kan store firmaer ikke det ? Se bare på Nordisk Fjer, Amagerbanken osv. osv.
Chancen for at en udbyder ved konkurs >ikke< bliver overtaget af nogle andre er i min optik meget lille..

Claus Krogsgaard-Mattsson

Teknologien rykker sig helt vildt.... Som jeg har nævnt før ser vi udstyr der leverer 10 Gbit/s uden problemer og det er med sub 1ms latency.

Well YouSee coax er ikke lykken efter opgradering i nettet. Punktet før mit kabelmodem svare med 6-8 ms. latency og kabelmodemet svare med 14-20 ms. Og det er både via en TDC Fiber og Nianet fiber.

Når det er sagt, så skal det nævnes at vi endnu ikke har fået opgraderet stikket i væggen og derfor formentlig ikke køre DOCSIS3.1 endnu. Jeg gav dig en downvote, men det er mest af den årsag, at du ikke tillægger det megen vægt, at de fleste er afhængige af YouSee eller Stofa som leverandøre og deraf også deres mere eller mindre gakkede opsætninger af netværk...

Det er dog stadig mit håb at Baldur kommer forbi med en skive fiber i Hillerød, som han pt. gør i Skovlunde m.fl. :)

Bente Hansen

Jeg vil vove den påstand at garanterede hastigheder er en fis i en hornlygte.


Det er så enndu en af din påstande om trådløse net, og andet hocus pocus. Som er en fis i en hornlygte. Hvis vi taler om fiber.

Med en 100 Mb/100Mb forbindelse, kan du hente et image til en Win Installation ved MS, som har båndbredde nok, på 4-12 minutter. Mens du har en bittorrent kørende, samt har diverse backup kørende ved siden af.

Og flere i husstanden, kan stadig se HBO og netflix samtidigt uden hack eller andet. Det kan du ikke med andre teknologier. Hvis du synes det begynder at hacker, kan du betale 100,- kr mere og få en 500Gb eller hvad du nu ønsker.

Med kendskab til alle de forskellige teknologier som man får ind i huset som normal forbruger. Så er selv en 20/20 Mb fiber, samtlige andre forbindelser, samt påstået op til hastigheder overlegen.

Claus Krogsgaard-Mattsson

Men ja, det er rigtig irriterende, når man ikke kan få en komplet produktliste med tilhørende priser. Det lugter af ubehagelige overraskelser, der venter på at dukke op.

Jeg tænker at man kunne søge lidt inspiration fra Hiper.

I bestillingsforløbet der, så får man rent faktisk vist alle produkter. Også dem der ikke kan leveres på adressen. Man har mulighed for at læse videre om dem. Her kunne en idé måske være at skrive lidt om hvorfor det ikke er muligt at levere lige nu og evt. lave en interesseliste, således folk kan skrive sig op...

Palle Hansen

I øvrigt så ligger downstream frekvenser på COAX traditionelt på højere frekvenser end upstream. Det ændrer DOCSIS v3.1 så på...


Man har stadig upstream-frekvenserne til at ligge først i 3.1. Yousee har valgt at køre upstream op til 204 MHz. Det er dog rigtigt, at full duplex-standarden vil blande frekvenserne, men det kræver yderligere ombygning af nettet først (alle forstærkerne skal væk).

Yoel Caspersen Blogger

Jeg tænker at man kunne søge lidt inspiration fra Hiper.

I bestillingsforløbet der, så får man rent faktisk vist alle produkter. Også dem der ikke kan leveres på adressen. Man har mulighed for at læse videre om dem. Her kunne en idé måske være at skrive lidt om hvorfor det ikke er muligt at levere lige nu og evt. lave en interesseliste, således folk kan skrive sig op...

Jeg kan følge ideen om at man kan søge inspiration - men der er flere årsager til at vi har fravalgt den taktik.

Over 2,6 mio. husstande kan få DSL i dag, mens lidt under det halve kan få coax og ca. 10 % kan få fiber på TDC's net. Derfor er fiber og coax irrelevant både nu og i nærmeste fremtid for rigtige mange brugere, der slår deres adresse op.

Hvis man konsekvent viser fiber som et produkt, vil 9 ud af 10 brugere få en ærgerlig følelse omkring det produkt, de kan få - og i samme øjeblik de får et alternativ, er de væk. Tag nu dig selv - du er jo klar til at finde spaden frem, hvis det kunne give dig fiber i morgen ;-)

Lykke er en relativ følelse, og hvis vi ikke kan levere, giver det ingen mening at vifte kunden om næsen med det. Hvis vi derimod er ved at gøre klar til at kunne levere, er sagen selvfølgelig en anden - så giver det mening at lade kunden skrive sig op.

Leif Neland

Da butikkerne når de betaler, kan få lov til at lave en høj score med "konkurrencer" eller link ved køb.


Link ved køb giver et mere reelt billede, når alle kunder bliver bedt om en bedømmelse, end når det kun er brokkehoderne der bedømmer.

"konkurrencer"? Tænker du ikke på "like os på facebook og vind..."
Jeg har ikke set det på trustpilot.

Bente Hansen

Jeg har ikke set det på trustpilot.


Nej direkte link til anmelde fra f.eks. Post Nord, selv om de kun er en ussel budbringer. Og har hapes SMS og mail, for at kunne fortælle dig hvor længe din pakke er forsinket, eller hvor de har fejl aflever den i stedet.

Med denne iblanding af kunder, hvor det er lykkes dem at levere en pakke til tiden, har de kun tildels klare at få en middelmådigt karakter. Det er en af de måde som firma får hjælp fra trustpilot, til at fjerne anmeldelse af elendigt kundeservice, når de har betalt dumme bøder.

Der er jo ikke et kundeforhold mellem dig og Post Nord, men kun mellem dig og det firma du har købt ved. Derfor synes de stadig du skal udsætte for SPAM. Men gider ikke klage over dette forhold før de nye bøder vedr. data træder i kraft.

Med 20% brokkerøve, så er det sært at de kan få en så høj score ikke. Det betyder at mere end % 10 ikke når korrekt frem. Det er meget DÅRLIGT

https://dk.trustpilot.com/review/www.postnord.dk

Jens Jönsson

Jeg gav dig en downvote, men det er mest af den årsag, at du ikke tillægger det megen vægt, at de fleste er afhængige af YouSee eller Stofa som leverandøre og deraf også deres mere eller mindre gakkede opsætninger af netværk...

Det er jo fordi det ikke er pointen. Se selv hvad jeg mener om den Stofa fiber jeg har. Er >ikke< imponeret.
Er sikker på at var den en fiber leveret af mig selv, Baldur eller af Yoel, så så det helt anderledes ud.

Mit budskab er at det med den udvikling der er i teknologien i dag, ikke har noget med teknologi at gøre. Det har noget at gøre med hvordan det skrues sammen.
Jeg har slet ikke så høj latency på de COAX net jeg leverer på. Men der skruer jeg også selv i CMTS'en og det andet udstyr.
Og du kan ikke mærke forskel om det er fiber eller trådløst du har i mit net, og hvorfor skulle du.

Desværre spænder mange ben for sig selv. De vil død og pine have fiber, fordi de tror det løser deres problemer, hvorefter det viser sig at være meget andet en udstyret der leverer fra kunden til centralen der gør sig gældende....

Teknologierne kan alle i de leverer masser er båndbredde og lav latency....

Iøvrigt så er det jo også sjovt at se dem der får en super forbindelse, hvorefter de sætter deres gamle skod router på, der kører gammel WiFi, hvorefter de klager over at deres Internet kører af skod....

Jens Jönsson

Det er så enndu en af din påstande om trådløse net, og andet hocus pocus. Som er en fis i en hornlygte. Hvis vi taler om fiber.

Tak fordi du netop ikke forstår det!

Med en 100 Mb/100Mb forbindelse, kan du hente et image til en Win Installation ved MS, som har båndbredde nok, på 4-12 minutter. Mens du har en bittorrent kørende, samt har diverse backup kørende ved siden af.

Og det kan du >kun< på en 100/100 Mbit/s fiber forbindelse ? Det kan du ikke på en 100/100 COAX, en 100/100 trådløs ?
Jeg kan så fortælle dig at det er lige nøjagtigt det man kan. Jeg kan også garantere dig at du med sikkerhed ikke kunne kende forskel, hvis vi lavede blindtesten med dig.
Men du er netop forblindet af alt det markedsførings gøjl der er om at fiber er det bedste.
Fakta er at fiber ikke er bedre eller dårligere end de andre teknologier. For det er så mange andre ting der gør sig gældende.
Jeg har som sagt en Stofa fiber forbindelse og den er stadig ikke imponerende....

Og flere i husstanden, kan stadig se HBO og netflix samtidigt uden hack eller andet. Det kan du ikke med andre teknologier.

Øh nåh ??? Hvorfor ikke ?

Så hvad gør dem der har 100/100 Mbit/s COAX eller 100/100 Mbit/s trådløst så ? Kan de kun udnytte 10% af deres forbindelse ???

Hvis du synes det begynder at hacker, kan du betale 100,- kr mere og få en 500Gb eller hvad du nu ønsker.

Hvis det begynder at "hakke" på din 100/100 Mbit/s forbindelse, så bør du ringe til din udbyder. Det er lige meget om det er fiber, coax, eller trådløst, som forbindelsen leveres på.
Du er ihvertfald tåbelige, hvis du tror at en opgradering løser det problem....

Med kendskab til alle de forskellige teknologier som man får ind i huset som normal forbruger. Så er selv en 20/20 Mb fiber, samtlige andre forbindelser, samt påstået op til hastigheder overlegen.

Sikke en gang MUMBO JUMBO.... Hvem har bildt dig det ind ???

Jens Jönsson

Landmændene her i "anti-smørhullet", med fiber på begge sider har tilbudt selv at grave rør ned i deres marker, men det vil EnergiFyn ikke være med til.
De vil selv grave ned, til den ringe sum af 180kkr. for 1½km.

De er velkommen til at ringe. Så finder vi gerne en løsning til dem. Om det er fiber, trådløst eller andet (Vi er som sagt ikke så låst på teknologi og arbejder med det hele)

Log ind eller Opret konto for at kommentere