Klimapolitikken får samme skæbne som business casen – den bliver skrevet, men ikke fulgt!

hvad der skal til...

https://www.overshootday.org/content/uploads/2019/05/2019_Country_Oversh...

For Danmarks vedkommende den 29 marts. Resten af året lever vi på ressourcer, som ikke er der.

Med andre ord: Danmark skal 75% ned i forbrug.

Det siger sig selv at det kommer ikke til at ske - i hvert fald ikke uden voldsom utilfredshed.

For jorden som helhed placeres den omkring august-september. Dvs. for at komme i balance og lade den blødende døende forgiftet jord komme sig skal vi globalt omkring 50% ned.

Da 30-40% af jordens forbrug går til madproduktion vil det efterlade nærmest intet til andet end at fylde munden.

Det er derfor jeg siger: Det er for sent. Det kommer ikke til at ske. Menneskeheden har sejret sig ihjel. Enhver tanke om frihed, luxus, eller bare noget som minder om en normal tilværelse er utænkelig. Farlige halvhjerne, som den svenske statistikker Rosling har forblændet folk - uden at nævne at det går så godt fordi vi har brændt kloden af.

Som Isaac Asimov sagde: Democracy cannot survive overpopulation. Decency cannot survive overpopulation. Convenience cannot survive overpopulation.

Det vi ser verden rundt er kæmpe investeringer i crowd control og militært isenkram. Det er med andre den måde vores "kære" ledere har tænkt sig at løse problemerne på.

Good luck with that !..

Med al respekt, så tvivler jeg på at læsertal for dine blog-posts kan bruges som indikator for om en klimapolitik bliver fulgt eller ej.

Når du skriver om business case og gevinstrealisering, så er det vel en no-brainer at hvis det er et ønske at udlede mindre gift i den nærliggende å for at leve op til en SDG, og et nyt initiativ vil lede til mindre giftudledning, ja så er der mulighed for gevinstrealisering.

Men du tænker måske på gevinstrealisering i kroner og øre?

I så fald er jeg ikke sikker på at business casen er det rette sted at måle gevinsten, for det er muligt at de positive effekter ikke kan måles direkte på dit projekt.

Det kan til gengæld være at din virksomhed fremover har nemmere ved at hyre de bedste medarbejdere. Det kan være at din virksomhed vinder fremtidige, eller langt større, ordrer på grund af dit initiativ. Det kan være at din virksomhed har en konkurrencefordel om tre år når der kommer nye lovkrav som din virksomhed allerede nu lever op til pga dit initiativ. Det kan være din virksomhed danner nye værdifulde partnerskaber pga dit initiativ.

Alt sammen fugle på taget, kan man indvende, men hvis man har besluttet sig for at udlede mindre gift, smide mindre mad ud, gøre en indsats for at fremme ligestilling, eller noget andet - så er det vel netop dét som tæller.

Det er muligt at det er long stretch, men jeg kommer til at tænke på Soft Power. Jagten på SDG'er kan være en måde at score points.

Hvorfor får Jacob 3 dislike? Han har jo ret.
Den rige verden er i færd med at beskytte sig mod overbefolkning, som er det reelle problem, ved at forstærke grænserne. Det vil ikke lykkes, da overbefolkningen er inden for grænserne.

En kandidat kunne være https://sparenergi.dk/erhverv/vaerktojer/casebank/udnyttelse-af-koleenergi hvor overskudsvarmen fra køling betragtes som en ressource istedet for affald.

De skriver det er nødvendigt at give varmen væk kvit og frit for at undgå afgift.

Det virker helt bagvendt. Tænk hvis det istedet var sådan at der skulle tilladelse til IKKE at anvende overskudsvarme (fra industri, køling af kontor og boliger, mv), og at udledning af varme til luft blev set som "varmeforurening". Man kunne måske overveje en afgift på varmeforurening, der kunne være med til at holde statskassen fyldt når indtægterne på energiafgifter svinder...

Selvfølgelig har Asimov ret, hvis udgangspunktet er det amerikanske samfunds centrering om plutoniumproduktion og bomber, men det var måske på tide, at man indså, at der er vigtigere ting end bomber.
Jeg faldt ved et tilfælde over den fremragende bog af David JC MacKay: Sustainable Energy-without the hot air.
Han anvender simpel overslagsregninger baseret på fysiske principper for at gennemgå de forskellige muligheder. Man får at vide, hvor meget windkraft, solceller og biobrændstof der kan produceres i Watt/m². Man får at vide, hvordan man kan bruge de samme formler på en trækfugl og et effektivt moderne fly. Konklusionen er, at de traditionelle "grønne" energier langt fra er tilstrækkelige. De skal suppleres med kernekraft. Det kom som en stor overraskelse for mig, at Argonne National Laboratory havde udviklet en sikker Integral Fast Reactor, som kan "forbrænde" uran-238 hele vejen til fissionsprodukter med halveringstider omkring 100 år sammenlignet med plutoniums halveringstid på 24000 år. Alle hidtidige atomkraftværker er et biprodukt af bombeproduktion. De udnytter under 1% af energien i den naturlige forekomst af uran. USAs eksisterende lager af forarmet uran kan dække dets nuværende samlede energiforbrug i 1000 år. IFR blev stoppet, da den ikke var nødvendig for bombeproduktionen og på grund af den folkelige modstand mod atomkraft. Historien om IFR fortælles i bogen "Plentiful Energy: The Story of the Integral Fast Reactor" af Charles Till og Yoon Chang.

Ting er ikke sort/hvidt.
En del af klima diskusionen foregår efter min mening lidt for ensidigt. Man taler om fordele ved løsninger, men glemmer at oplyse om ulemperne. De fleste "ulemper" er ikke i vores nærmiljø, men foregår andre steder på kloden, så hvad rager det os, bare vi har rent miljø. Sådan føler jeg nogle ting argumenteres.

El-bil. Ja, men hvilken energibærer? Her tales næsten altid udelukkende om batteri biler. Man glemmer bare i diskusionen helt at informere om de store natur ødelæggelser der sker i de lande hvor man udvinder siliciummet. Der bruges utroligt megget grunvand for at få siliciummet op til overfladen. Omgivelsernes dyt bliver blinde på grund af støvet i luften, som genereres. Befokningen har ubrugelig jord, områder bliver ufrugtbare og ubrugelige. Hvad med det CO2 som genereres ved produktion af batterierne? Hvad med de andre råstoffer som indgår, som udvindes under meget dårlige vilkår for de personer der arbejder og som er endelige? Skifter vi ikke en "dårlighed" ud med en anden "dårlighed", bare i en aden form?

Alle steder hvor der ensidigt satses på "en løsning" bør man overveje hvorfor? Kunne det være at der står en stor lobbyisme bag, som har en økonmisk interesse i at fremme nettop den teknologi?

Løsninger er sjældent ensidige. Lige så ved El-biler. Hvad med brændsels celle tekologien? Den har efter min mening flere fordele, som gør at den burd fremmes og arbejdes med på samme niveau som batterierne. Men hvorfor sker det ikke? Kunne nogen have en interesse i det?

Jeg går helt klart ind for at vi skal passe på resourcerne, man kommer meget langt med fornuftig og ansvarsfuld omgang med tingene. Så snart ting løsninger bliver ensidige bør man grundigt overveje hvordan et hænger sammen. En hver panik handling fører også sjældent til noget fornuftugt. Lad os finde så mange forskellige svar på tingene som muligt og ikke slå de andre i hovedet, som har andre forslag. En ren batteri drevet transport er i hvert tilfælde ikke løsningen på udfordringerne, men er én af de mange muligheder der er.

Og så skal man huske helheds perspektivet. Hvad gavner det at jeg har en grøn samvittighed her hos mig, hvis det i stedet for ødelægger ting andre steder.